Læsetid: 5 min.

Paris-aftalen sætter skub i den globale grønne omstilling

Hverken Paris-aftalen i sig selv eller landenes frivillige indsatser for at begrænse udledningen af CO2 vil redde kloden fra en klimakatastrofe. Heldigvis er der andre aktører, der i lyset af en Paris-aftale skruer op for klimaindsatsen
grøn omstilling COP21 Paris-aftalen grøn energi CO2-udledning fossile brændstoffer

Rio de Janeiro er med i et netværk af byer, der fokuserer på dels at nedbringe udledningen af drivhusgasser, dels at energieffektivisere boliger, industri og transport

Lianne Milton

16. december 2015

1. Det globale erhvervsliv

Dansk Industri glæder sig over Paris-aftalen, der sender et politisk signal om, at fremtiden tilhører den grønne energi og teknologi.

»Omstillingen til klimavenlige og mere effektive energisystemer er i gang mange steder i verden, men aftalen vil være med til at accelerere udviklingen. Det er meget store investeringer, der skal gennemføres i de kommende år, når landene skal opfylde deres egne klimaplaner,« siger direktør i Dansk Industri Tine Roed.

Det samme gør en lang række internationale erhvervsledere og handelsorganisationer, der hylder det klare politiske signal. John Danilovich, generalsekretær i det internationale handelskammer:

»Aftalen giver investorer og erhvervsliv langsigtet sikkerhed, der er nødvendig for at øge investeringer og forskning i klimaløsninger. Vejen til en økonomi fri af fossile brændsler er nu lagt – og erhvervslivet er klar til at følge den.«

Det er imidlertid ikke kun Paris-aftalen i sig selv, der sender signaler om en hastigt accelererende grøn omstilling.

Lyttes der til det globale erhvervsliv, vil man høre, at mange virksomhedsledere i en skøn blanding af håb om gyldne fremtidige markeder og angst for at ødelægge egne forretningsmuligheder frivilligt sætter egne klimamålsætninger.

Det europæiske investorforum Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) med 120 medlemmer har en samlet kapital under forvaltning på 13 billioner euro – en trillion kroner. Det handler for dem om at kanalisere investeringerne over i noget mere bæredygtigt og fremtidssikret - nemlig fossilfri energi.
Læs også

Under COP21 klimatopmødet i Paris fødtes en koalition af 114 ’grønne erhvervsledere’, der gav hinanden håndslag på, at de i deres forretningsplaner vil respektere målet om, at klodens temperaturstigninger ikke må overskride to grader celsius. Blandt de 114 virksomheder er Coca-Cola, IKEA, Unilever, Wallmart, Dell, Sony, Kellogg og General Mills.

»Som global fødevareleverandør erkender vi de konsekvenser, som de globale klimaforandringer vil få for vores forretningsområde, hvis ikke vi gør noget ved det. Det er derfor, vi nu ønsker klimahandling igennem hele vores værdikæde,« sagde Ken Powell, CEO i General Mills.

Initiativet er skabt i samarbejde mellem blandt andre FN’s forretningsflagskib Global Compact, Verdensnaturfonden og World Ressource Institute.

De 114 selskaber har et samlet CO2-udslip på årligt 476 mio. ton CO2 svarende til Sydafrikas samlede udslip.

2. Penge og investorer

Investorer lytter til de politiske signaler, der siger, at den fossile æra er ved at rinde ud. Skal klodens temperaturstigninger holdes under to grader, må omkring 80 pct. af alle kendte forekomster af kul, olie og gas forblive i undergrunden. Ikke mindst kul må i al hast udfases, da de tbåde er det fossile brændsel, der sviner mest, og som er nemmest at erstatte af andre grønne energikilder.

Det kunne læses allerede dagen efter, at klimaaftalen i Paris blev en realitet. Peabody Energy og Cloud Peak Energy, to af verdens største kulmineselskaber, kunne således se deres aktier, der i forvejen har været på vej ned i hele 2015, tage et gevaldigt dyk umiddelbart efter den historiske aftale. Udsigten til fortsat nedadgående efterspørgsel sendte Peabody Energys aktier i et fald på 13,5 pct., mens Cloud Peak Energys aktie faldt med 11,5 pct.

Samtidig er det begyndt at gå rigtig hurtigt for den globale divestmentkampagne, der tilskynder universiteter, investeringsfonde, pensionskasser, kommuner, byer og alle andre institutioner til at undlade at investere i fossile brændsler – særligt i kul og risikable olie- og gasprojekter.

Under COP21 i Paris nåede bevægelsen en ny milepæl, da de kunne annoncere at mere end 500 institutionelle investorer samlet har afviklet for mere end 3,4 billioner dollar (3.400.000.000.000 dollar) i fossile brændsler siden bevægelsens start i 2012.

Der skal ske en hel del mere end det, der kom ud af Paris, hvis missionen skal lykkes.
Læs også

Endeligt bød COP21 på nye økonomiske spillere indenfor den grønne udvikling, da Bill Gates, Mark Zuckerberg og andre rigmænd kunne oplyse, at de nu stiller milliarder af dollar til rådighed for privat forskning og udvikling inden for grøn energi og teknologi.

Det kommer dog ikke til at gå hurtigt nok, hvis ikke der fra verdens stater afsættes langt flere offentlige ressourcer til udvikling af grøn energi, advarer Mariana Mazzucato, professor i innovationsøkonomi ved University of Sussex:

»Det frie marked alene vil ikke kunne udvikle nye energikilder hurtigt nok. Profitten er stadig for tvivlsom,« mener hun og påpeger derfor nødvendigheden af, at Paris-aftalen også sætter skub i den offentlige forskning og udvikling, der skal sikre langsigtet og vedblivende finansiering og dermed, at den private sektor følger trop.

»Regeringer må derfor tage de politiske valg, der ikke bare kridter banen op, men som også sørger for, at den favoriserer klimamæssig bæredygtighed. Derefter – og kun derefter – følger den private finansiering.«

3. Byerne

Nationalstaterne handler, men byerne løber langt hurtigere.

Mere end to tredjedele af al global energi bruges i byerne, der samlet står for mere end 70 procent af klodens CO2-udledning. Det er udgangspunktet for netværket af klimabyer, C40, der blev etableret i 2005 af Londons borgmester Ken Livingstone, som et samarbejde mellem de byer i verden, der aktivt arbejder for en grøn omstilling.

I dag er 82 af verdens storbyer med i netværket, herunder 43 såkaldte megabyer med minimum 10 mio. indbyggere. De tæller blandt andre New York, Mexico City, Delhi, Dhaka, Lagos, Jakarta, Tokyo og Rio de Janeiro.

C40 har fra begyndelsen fokuseret på dels at nedbringe udledningen af drivhusgasser, dels at energieffektivisere boliger, industri og transport.

Desuden arbejder de med programmer for udvikling af en grøn økonomi samt klimasikring og klimatilpasning i byen, der i stigende grad oplever konsekvenserne af den globale opvarmning.

Alt mens olie- og kulselskaber kæmper indædt for at opretholde deres fossile forretning, og mens alliancen af finansministre, økonomiske vismænd og reklamekampagner appellerer til os om at øge forbruget, går der en bølge af nye erkendelser, nye værdier og nye konkrete bestræbelser på at ændre kurs gennem verden
Læs også

Mange af byerne i C40 har desuden sat meget ambitiøse klimamålsætninger. København vil være klimaneutral i 2025, San Diego vil have 100 procent vedvarende energi i 2035, Sydney vil skære deres udledninger med 70 procent allerede i 2030.

I øjeblikket er det Rio de Janeiros borgmester, Eduardo Paes, der har formandskabet i C40, mens den styrende komité består af repræsentanter fra Berlin, Buenos Aires, Hongkong, Jakarta, Houston, Johannesburg, London, New York, Rio de Janeiro, Seoul og Tokyo

Efter COP21 sagde Rio de Janeiros borgmester og C40 formand, Eduardo Paes, at byerne i C40 kommer styrket ud af COP21 klimatopmødet, da Paris-aftalen vil styrke arbejdet med at reducere udledningerne af CO2 i byerne og gøre dem mere robuste overfor fremtidens klimaudfordringer.

»Vi kommer ikke til at stå stille frem mod 2020, men vil derimod fortsat sætte os i spidsen for at investere i at udvikle nye klimaløsninger, styrke partnerskaber med investorer og forretningsliv og alle andre ikkestatslige aktører. Og det vil vi gøre med en nyfunden tro på, at de nationale regeringer står bag os med ekstra finansiering, politisk lederskab og samarbejdsvillighed, der er brug for, så vi sammen finder vejen videre fra Paris.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Vagn Christensen

Jeg er enig med DI Direktøren i at Danmark som ser gyldne muligheder for investorer og virksomheder.
Men der er en bagside af medaljen er det dansk erhvervsliv og danske virksomheder der vil nyde godt heraf. Det ved vi har været tilfældet når vi ser på vind og kolelktive varmeforsyninger.
Men vi så også hvor hurtigt det kunne gå med at være tabere. Det så vi da vi sidst bremsede op for sol og Biogas hvor hurtig Tyskerne var til at være de førende på disse områder og hvor Danmark blev taberne.
Danskerne har gået på Cop 21 og følt vi er verdensmestre vi har det verden skal bruge.
Men ser vi på hele Danmark så mærker de det ikke i det som kaldes udkants Danmark, som ikke kan gøre brug af de løsninger som de kan i områder med kollektive varmeforsyninger.
De områder som jeg trods det også har været svært at få etableret og som ikke er færdig udviklet i Danmark hvor dansk afgifts politik holder vind og sol energi ude af det kollektive varmeforsyning.
Er det et spørgsmål om tid hvor Danmarks førerposition er truet af andre landes investorer og af deres store selskaber. Hvis vi ikke fornyer os og skaber et Danmark som ikke er på vippen.
Forstår godt den udtrykte glæde men skal det ikke føles som om man som drengen der tissede i bukserne og sagde det varmer ja men hvor længe kunne varmen mærkes.
Så DI direktør håber i nu er kommet hjem og har hanket op i jer selv og er klar til at tage nye fremskridt så verdensmesterskabet og beundringen fra andre kan bi beholdes, til at få skabt et helt Danmark og i ikke overlader scenen til andre. Som det skete med biogas og solceller.

Ole Vagn Christensen

Vindenergien på land blev også lagt for had sidst da Danmark bremsede op for vindmøller på land, skulle danskerne ikke have, dem havde de nok af. Derfor skulle vindmøller til havs, hvilket er meget dyrere end på land, og som har, fordi de er opført med PSO støtte gjort det dyrere for dansk industri i almindelighed, hvorfor Danmark har bremset op. Spørgsmålet er, kan danske vindmølle fabrikanter tabe til andre lande, hvis det er for dyrt for danskerne, hvordan ser andre lande så på det, vil de holde vores industri i gang. Eller vil udenlandske fabrikanter benytte sig af at Danmark har sat sig selv på pause.
Hvad er det lige nu, vi også ser, det er, at den nuværende regering og dens støttepartier bremser op over for Husstandsvindmøller, ved at kvæle den nyudviklede industri, ved at gøre det urentabel at have denne produktion, når de Maks må producere 1 MW i 2016. Det bremser for udviklingen ikke bare i Danmark, men også for, at med et fornuftigt hjemmemarked, kan der skabes nye eksportmuligheder. Det lukker danskerne og danske politikere øjnene for, samtidig med at de bryster sig af, initiativer som er taget i de sidste 40 år. Og som har sat Danmark i førerpositionen i kraft af at små smedemestre og ildsjæle fandt hinanden på et udviklings centre som Nordisk Folkecenter for vedvarende energi, sammen med fremadseende politiske beslutninger.
Så finder man ikke, at i dag kan håndværkerstanden i samarbejde med ildsjæle og et udviklingscenter nå også den sidste del af Danmark, så vi får et helt Danmark, som et udstillingsvindue, i integrerer og komponentudviklede energier, som kan være inspirator for at andre, kan se at Danmark ikke er gået i stå og har overladt scenen til andre.

@Ole Vagn Christensen

Jeg vil hermed forsøge at rette et par af de misforståelserne, som du giver udtryk for via dine to indlæg:

1) Set over en tidsramme på omkring 20 år, så producerer havvindkraft (med undtagelsen af Anholt Havpark) elektricitet til nogenlunde samme pris som landvindkraft ... kun få øre dyrere er det pr. kWh!

PSO afgiften går til såvel landvindkraft som til havvindkraft.

2) Husstandsmøller er og bliver set med samfunds øjne aldrig rentabel, idet deres produktion er meget mere afhængig af vinden end de store møller ... altså de producerer elektricitet når der i forvejen er megen vindkraftelektricitet, hvilket ikke er formålstjenesteligt, da vindkraft jo i forvejen er rigelig fluktuerende ... altså husstandsmøller medvirker blot til at gøre vindkraft endnu mere fluktuerende! Og at støtte denne produktion med 212 øre pr. kWh, når elmarkedprisen ligger på omkring 25 øre pr. kWh er det rene pengespild, ja, de penge kunne anvendes mange gange bedre på andre tiltag indenfor vedvarende energi.

3) Ildsjæle, håndværkerstanden, etc., er idag og har været det længe været uden betydning, måske desværre, men der er altså kun plads til de store aktører på vindmarkedet herhjemme såvel som i udlandet ... og firmaer som Bonus (som Siemens overtog), Vindsyssel, og mange flere er jo også for længst forsvundet.

4) Nordisk Folkecenter for vedvarende energi? Tja, flabet sagt, så har dette center vist overlevet sig selv ... fint nok at dette center blev oprettet og kom på finansloven tilbage i firsernes grøde, men idag?

Centeret skriver jo også selv: "Således konkluderede en evaluator i 1997 efter at have undersøgt os i flere måneder, at han i grunden ikke kunne finde ud af, hvad vi stod for. Han foreslog, vi skulle blive et oplevelsessted, altså ganske ufarlig underholdning, hvilket vi kategorisk afviste."

At centeret afviste denne dom, siger sig selv, men tja, jeg forstår nu godt valuaren!

Ole Vagn Christensen

Jan la mig holde mig til dine påstande du kommer med.
Påstand 1 Giv mig en beregning på at vind el fabrikeret på havet er ligeså billig som vind el på land.
Enig med dig i at begge får PSO tilskud. En 3 MW mølle på land får i 22000 fuldlasttimer hvilket giver 66.000.000 milioner KW en PSO støtte hvordan er det med den samme mølle det ser ud på havet. Giv os dit regnestykke.
angående påstand 2 skriver du at Husstandsmøller aldrig bliver rentabel, her må du mene for det danske samfund, og der ikke kan komme en eksport ud af at få et hjemmemarked.
I vort område hvor Nordisk Folkecenter er beliggende området uden for de kollektive varmeforsyninger, har jeg set at en husstandsmølle og jordvarme har gjort at boligen fik en værdistigning. Samt at en EL bil kunne gøre det muligt at få EL forbruget op.
I øvrigt vil der være i den verden der kommer god brug for de steder hvor infrastrukturen ikke er til kollektive EL og Varmeforsyninger brug for sol og vindenergi som svarer til områdets forbrug.
Det ved vi på folkecentert hvor vi hvert år har haft 9 unge forskere fra de mindre udviklede lande gående som har gjort brug af denn viden der er opbygget på centert gennem 40 år. Samt det internationale netværk. Angående prisen der er fastsat så er det på alle tre kategorier en pris der er fastsat politisk.
angående din påstand tre fortællere den om din naivitet om Ildsjæle og Håndværker standen som overflødig gjort i din verden hvor du er faldet for at de to vindmølle fabrikanter som har udviklet sig fra denne stand er de eneste der kan frelse verdenen.
Jeg er glad for og stolt over at vi i dag på grund af deres udvikling er førende på markedet og de arbejdspladser de har skabt. Men jeg er i modsætning til dig også klar over at det ikke var sket hvis ikke Ildsjæle og Smedemestrene var gået sammen om at komponentudvikle gammel kendt mølle teknologi. Hvor folkecentret spillede en stor rolle.
Men diene påstande mod folkecentert vender jeg til bage til lad mig først høre dine bemærkninger og din argumentation beviser for dine påstande ser frem dertil Jan.

@ Ole

Tja, jeg havde sørme en fornemmelse af, at du havde med Folkecenteret at gøre ... fint nok, og jeg er helt enig i, at uden dygtige smedemestre og ildsjæle, så havde vindkraften næppe spillet den rolle, som den gør i dag. Og jeg erkende så sandelig også Folkecenterets rolle frem i hvert fald frem til omkring årtusindskiftet. Så langt så godt.

Mht. til havvindkraft og landvinkraft, da burde du som aktiv i Folkecenteret da have den fornøden viden og indsigt i, at hvis du udregner de mange faktorer som spiller ind vedr. de to vindkraftformer, så lander kWh prisen på havvindkraft meget tæt på landvindkraft ...

For skønt PSO tilskuddet er større pr. installeret MW til havvind grundet de 50.000 fuldlasttimer, så viser det sig jo, at set over en periode på 20-25 år, så ujævnes kWh prisen mellem land og hav væsentligt ... bla. af den simple kendsgerning, at havvindkraften i de 20-25 år producerer væsentlig mere elektricitet pr. installeret MW, og derved bliver selve tilskuddet jo også udtyndet pr. produceret kWh, grundet den større produktionen som havmøllerne har gennem deres levetid. Simpel matematik!

Men af en eller anden mystisk grund, så er Folkecenteret jo ikke ligefrem voldsomt begejstret for havvindkraft? Underligt vil jeg mene, for derude på havet, eksempelvis på Vesterhavet som Danmark ejer et areal af der er ligeså stort som vort samlede landareal, der er der jo plads nok, således at vi ikke behøver at plante vores snart sagt forhenværende kønne land til med strittende og roterende møller ... men ok, det er og bliver jo en smagssag om den slags er kønt eller ej

Prisen pr. produceret kWh, f.eks fra de to havvindparker, Horn Rev I og II, viser jo, at når de omkring 20-25 år er gået, jamen, så er den tæt ved at være den samme som ved landvindkraft ... ganske få ører pr. kWh er der faktisk tale om!

Husstandsmøller? Helt ærligt, du vil da ikke mene, at vi stadig skal bruge offentlige midler på genopfinde sådan sager? Den slags har jo eksisteret siden La Cour i 1891 fik statsstøtte til at opføre sådan en fyr på Askov Højskole.

Ole Vagn Christensen

Spørgswmålet er ikke hvilken indsigt jeg har Jan men hvilke beviser du har i dine påstande. Komm nu frem med dem.
Hvordan kan du bevise at en Havvindmølle producerer en KW strøm billigere end en landmølle i samme størelse. Kom med beviserne så vi kan respektere dine argumenter.
Din påstand om at folecentert er imod Havvindmøller er endnu en myte du vil skabe, men det er rigtigt at vi ser hellere PSO midlerne brugt på land for at styrke landdistrikternes udvikling.
Vi er af den opfattelse at i vindkantskommunerne render der en guldåre som bør komme udkantskommunerne til gavn. En mølle i vindkanten på 3MW der har en årsproduktion på 13 mio KW, koster 30 Mio Kr. Den har en samlet indtægt på mindst 69 mio kroner. Hvis et ligeså stort et beløb som møllen koster regner vi med kan blive i lokalområdet så betyder det at de 600 møller på land vil der være 600 x 30 mio kr til udkants Danmark at udvikle disse områder med. Der er vel ikke noget at sige til at det synes v
Folkecentert at det her skal politikkerne gøre noget ved.
På Folkecentert er vi af den opfattelse at ingen kan eller ikke dig Jan begrunde hvorfor der ikke er behov for alle tre kategorier af Vindmøller. Hvis vi fortsat skal have en førerposition.
Jeg kan fortælle dig at på land med en 3 MW mølle der producerer 13 Mio KW som er lavt sat i vindkantområdet det kan du konstatere ved at se produktionstallene fra Hvide Sande. Så er prisen 21 øre. udregnet over 20 år.
Endnu mangler du at give os svar på hvad den er på en produceret Havvindmølle.
Jo det vil jeg Jan.
Jeg begrunder også gerne hvorfor, 1891 teknologien var den vi hundrede år senere udviklede havvindmølle, landvindmølle teknologien med en komponentudvikling i et samarbejde mellem ildsjæle og små smede mestre vores vindmølle industri som kan indgå i de kollektive ordninger.
I dag har vi og vil fortsat have det, områder i Danmark men ikke mindst i verdenen som har brug for at de kan omstille sig moderne og fortsat udviklede Husstandsvindmøller derfor er jeg tilhængere af at selv om det nu er en 125 årig teknologi med en moderne komonentudvikling møllerne i dag skal bygges på. Så er der absolut ingen grund til at miskreditere La Cours gamle teknologi som satte Danmarks andelsbevægelser og en loyal fagbevægelse i stand til at bremse flygtninge strømmen fra Danmark til USA og Canada fordi de sultede, nu kunne Danmark med denne nye teknologi brødføde sig selv, og der var brug for alle danskere.
I 1984 indså en række ildsjæle og små smede mestre at for at undgå atomkraften måtte der skabes et alternativ hertil.
Hvilket var godt set men fremsynede politikere med de Radikale i spidsen fremlagde også et beslutningsforslag om der måtte være et udviklingssted. Stedet blev Nordisk Folkecenter.
I dag er der fortsat brug for som nævnt tidligere at i områder uden kollektive varmeforsyninger brug for Husstandsvindmøller, solenergi, biogas og EL biler. På alle de nævnte komponenter er der som på Hav, Land brug for fortsat udvikling.

@Ole

Du blander så mange ting sammen i dit lange indlæg, at jeg næsten ikke orker at beskæftige mig med dine påstande, men endnu en gang:

Jeg har jo netop påskønnet de dygtige (og fortrinsvis jyske) smedemestre og de ildsjæle der satte det hele i gang (godt hjulpet på vej af oliekrisen og daværende fremsynede politikere), altså jeg miskrediteret dem ikke, som du fejlagtigt skyder mig i skoene!

Og de tre møller du henviser til i hvide Sande, jamen, lad os da bare plastre hele Vestkysten til med store møller, hvis det er det du ønsker ... for når vi snakker landmøller, så ved du (forhåbentlig) godt, at de fleste ikke yder tilnærmelsesvis den procentdel, som de tre møller ved Hvide Sande gør, fordi vindfaktoren inde over land hurtigt mindskes betydeligt. Ja, mange af de store 3 MW landmøller, de yder ikke en gang 30% af deres installerede kapacitet ... det er jo egentlig dumt, at vi som samfund bruger masser af energi og materialer på at fremstille en mølle og så ikke opstille den, hvor vindfaktoren er størst.

Udregning pr. MW vedr. Horns Rev II ved 25 års produktion, og med en gennemsnit el-spotpris på 40 øre (denne pris svinger selvsagt og i år ligger den eksempelvis på kun cirka 25 øre pr. kWh)

Tilskud pr. installeret MW på Horns Rev er på 5,9 mio. kr. og denne MW producerer så omkring 105.000 MW, og det giver en gennemsnitpris pr. kWh på 45,61 øre.

Tilskud pr. installeret MW på land er på 5,5 mio. kr. og denne MW producerer så omkring 72.500 MW, og det giver en gennemsnitpris pr. kWh på 47,58 øre.

I dette tilfælde er havvindkraft faktisk billigere end landvindkraft, men så skal der selvsagt tillægges tilslutning fra hav til land, hvilket beløber sig til omkring 3-4 øre pr. kWh (det er faktisk hvad det koster at landtilslutte den hidtil sidst anlagte havpark, nemlig Anholt Havpark)

I øvrigt: Produktionen for landmøller, er udregnet af et gennemsnittet af hvad landmøller der er opstillet på land i årene 2009-2011, producerede.

21 øre pr. kWh postulere du at de tre møller i Hvide Sande skulle levere elektricitet til? Imponerende, ja meget imponerende når jeg tænker på, at spotprisen i gennemsnit set over et år endnu ikke har været under 25 øre pr. kWh ... og dertil skal så tillægges de 25 øre pr. fuldlasttime i de første 22.000 timer, og desuden tildels de skjulte udgifter i form af balancering og gratis nettilslutning.

Men du mener måske med de 21 øre, at ejerne af møllerne, i dette tilfælde dem der ejer de tre møller i Hvide Sande, nemlig havnen, at de tjener det spænd, der ligger mellem 21 øre og hvad elektriciteten så sælges til?

I øvrigt, undrer det mig såre at Folkecenteret endnu har opdaget, at de fleste landmøller i dag ikke opstilles og ejes af lokalbefolkningen, men derimod opstilles af ofte kyniske vindspekulanter, noget som gør at indtægterne kanaliseres væk fra den lokal-egn hvor møllerne står. Den udregning kan du i øvrigt få af Billund Kommune, hvis du ønsker det.

Og så er det jo ikke en myte, at jeg påstår at Folkecenteret heller ser landvinkraft end havvindkraft, ja, du bekræfter jo selv synspunktet i dit indlæg!

Nå, men ha' en god dag, deroppe i det nordjyske, en egn som jeg førhen var meget glad for at gæste bla. grundet dens fantatiske natur, men en egn som i dag desværre mange steder er ændret til en omgang energiindustri ... ærgerligt, for havde vi været fremsynede nok, så havde vi som samfund valgt at placere vindindustrien i klynger, således at den ikke blev spredt hulter til bulter ud over hele landskabet. Og til slut, lever med, at vi næppe heller er enige om dette synspunkt!

Ole Vagn Christensen

Jan svært at se at det ikke er din form for argumentation der blander tingene.
Det jeg miskrediterer dig for er du ikke værdsætter at selve udviklingen af komponenterne skete på Nordisk folkecenter. Som havde og har som målsætning at udvikle tingene i samarbejde med små virksomheder hvorfor der er repræsentanter i folkecenterts bestyrelse fra Arbejdsgiver foreningen( de danske smedemestre og fra håndværksrådet
Jan fortæl lige hvor mange KW er det en Hvide Sande mølle kan producere. Om året.
Fortæl også lige i, hvor lang en strækning det er, at der er mulighed for, at få den produktion.
Jan hvor har du lært at regne er det hos en fiske handler ja jeg spørger forundret. En mølle på land har ikke set over en20 årig periode en produktionspris på 47 øre.
En mølle på land der producere 13 mio. KW om året har en produktionspris på koster 21 øre.
Det her er ikke imponerende det er fakta, jeg mener at have hørt, men det har du selvfølgelig under søgt at en mølle i Hvide Sande producerer 15-16 mio KW om året så er prisen under 21øre.
Jeg skrev selv, at Ålborg universitet har set på, og konstateret det du skriver, at det er andre end borgerne i Grindsted som nyder godt af møllerne nemlig vindspekulanterne nu nærmer vi os noget som vi på folkecentert har gjort meget ud af.
Nemlig at få lokalbefolkningens akcept ved at pengene bliver i området som det sker med modellen fra Hvide Sande.
Jeg siger ikke, at der ikke er brug for Havvindmøller, eller Husstandsmøller og det eneste saliggørende er møller på land. Jeg siger at med de vedtagne beslutninger af folketinget som vil have opført 1800 MW på land så ser jeg det gerne ske med Hvide Sande modellen hvor pengene bliver i lokalområdet, gevinsten der skabes.
Angående klynger ikke er opstået skyldes mange ting, men med de nye 600 møller er det ikke en umulighed at gøre med folkelig aksept.
Ja du nyder alt hvad der skabes af værdier i dit område, al den offentlige service, og nyder at med de værdier i din bagage.
at komme som et tilrejsende Demokrati til områder du vil nyde tilværelsen i, og gerne her bestemme hvordan den lokal befolkning skal mangle nogle af dine daglige fordele som vi skaber for dig. For du vil vel ikke også benægte at udkants Danmark ikke er lig med produktions Danmark som er de eksportbærende erhverv. Hvis værdi skabelse gør det muligt for storbyens befolkning at få en langt bedre tilværelse når det gælder offentlig service.
Men jeg er enig med dig i at den guldåre der er i vindkanten bør vi selv få fortjenesten af og ikke overdrage som du skriver til kyniske vind spekulanter.
Vindmøller er naturens værk, den eneste skade de giver på Naturen er den platform de står på.
Men forstår, at for dig, er det at se på dem ved kysten, noget du mener skader naturen.

Hvis jeg skal regne det her om til 47 øre for jeg en langt mindre produktion end 13 mio. KW.
Hvordan kan du få dig selv til at sige at ved at placere vindmøller i vandkanten plaster du kysten til med møller. Drejer det sig om 30 kommuner giver det 20 møller pr kommune. Hvilket der er gjort i en park i Jammerbo kommune kan ikke se at det areal der er benyttet hertil ikke kan findes i hver kommune.

@Ole

Du skriver: "Jan hvor har du lært at regne er det hos en fiske handler ja jeg spørger forundret. En mølle på land har ikke set over en20 årig periode en produktionspris på 47 øre."

Som nævnt før: du blander sørme tingene sammen, og åbenbart er det dig som hverken kan læse eller regne ... for du kan jo nemt læse dig til, at det jeg skrev var: at hvis el-spotprisen ligger på 40 øre, så vil elprisen pr. kWh lande på 47,58 øre set over en periode på 25 år ... hvor svært kan det være?

Jeg har netop ikke skrevet et ord om, hvad det koster ejeren af møllen at producere de pågældende kWh, hvilket på sin vis er ligegyldigt for køberne/forbrugerne af elektriciteten, men en ting er sikkert, at forbrugerne gennem tiden er blevet taget grundigt ved næsen af kyniske vindspekulanter, herunder visse landmænd og godsejere ... forståeligt nok, for er den nogle der placere en masse penge for næsen af én, skal der jo mere end en stærk karakterstyrke til for ikke at række ud efter disse dejlige penge ... på sin vis er det såkaldte "vindeventyr" sammenlignelig med fortides statstøtte til eksempelvis tørlægning af de lavtliggende områder og anlæggelsen af de mange små private sidebaner, nemlig , at disse projekter mere blev sat i værk til gavn for spekulanter end for lokalbefolkningen.

I øvrigt har jeg stor forståelse for de problemer der hersker i det du kalder Udkantsdanmark, og derfor mener jeg også, at den gamle og forlængst skrottede bopælsordning mht. vindkraft var den eneste rigtige, for derved kom det jo borgerne i de områder hvor møllerne var placeret, til økonomisk gavn.

Hvide Sande møllerne? Hvis de producerer omkring 50% af deres kapacitet, hvilket burde være muligt idet de står på stranden, jamen, så producerer de tre 3 MW møller vel tilsammen omkring:

(365 dage x 24 timer gange 9 MW) x 0,50% = 36.420 MW om året

36.420 MW á en spotpris på 250 kr. = 9.105.000 kr. pr. år

20 års produktion giver så en indtægt på omkring 182.1 mio. kr.

Investering? Tja, vel omkring 3 x 28 mio. kr. = 84 mio kr. og heraf vil omkring de 40 mio. kr. blive betalt til ejerne af møllerne, Hvide Sande Havn, via PSO-bidraget af elforbrugerne, så den samlede investering ligger vel på cirka 40-50 mio. kr.

Du skriver i øvrigt også, at vindmøller er naturens værk? Aha, de opstår af sig selv eller hvad? Nej, det er noget romantisk snak, og det ved du sikkert også selv, for der er så mange forskellige kompenter, herunder glasfiber og sjældne jordarter, som indgår i produktionen af en vindmølle, at sådan en fætter må betragtes som en industrigenstand ...

Nå, slut herfra med ønsket om en god aften

Ole Vagn Christensen

Det kan være svært Jan fordi du ikke forholder dig til virkeligheden.
13 mio. KW produceret pr år a en 3 MW mølle om året, giver over en 20 årig periode 260 millioner KW. Det håber jeg vi er enige om. i 22000 fuldlast timer giver det en garanteret pris på 50 øre hvilket svarer til 33 mio. Kr. Hvor mange år tager det at producere 66.000.000 KW med en produktion på 13 MIO. KW det svarer til 5 år altså er der femten år mere at producere i hvilket svarer til 195.000.000 sætter vi dem til en markedspris til 20 øre får du yderligere 39 mio kr i indtægt. For at udregne hvad er produktionsprisen er det ikke så svært du har en indtægt på 72 mio. kroner og du har en strømproduktion 261 millioner KW dividerer du dem med hinanden så får du en pris på 21 øre.
Jeg forstår stadig ikke dine påstande omkring hvad Hvide Sande møllerne producerer det kan du læse i vindmølle statistikken min påstand er at det mindst er 15 Mio KW er det korrekt så må det tal som de tal der skal divideres op i hinanden betyde en endnu mindre produktions pris på en KW.
Hvis spotprisen er 40 øre den har jeg sat til 20 øre så bliver den økonomiske fortjeneste endnu større.
Vindmøller skader ikke naturen som al anden energi gør derfor er det Naturen værk.
Den dag vi har opfundet andet som eller ikke skader naturen så kan vi bare pille møllerne ned og naturen står tilbage som den var før møllerne blev rejst.
Angående at der skal bruges materialer, ja så har vi en unik situation fordi vi har store udviklingsafdelinger hvor vi kan netop på materiale siden, lave udvikling, så vi kan genbruge ressourcerne som i følge din termologi kun kan betragtes som affald. Kunsten fremover, for alt det vi tidligere har kaldt affald må, opfattes og forstås som ressourcer, vi skal genbruge så der også er nødvendige ressourcer til vores børn deres børn og børnebørn.

@Ole

Jeg har ikke kigget i stamregisteret, men antog at de tre pågældende møller havde en produktionsfaktor på omkring 50% ... den er højere, hvilket jeg i dag her tjekket, nemlig på mellem 53-55% ... det er jo flot, og nok også enestående, men som sagt de tre møller står jo også stort set i vandkanten og er nærmest at betragte som havmøller ...

Nå, dine udregninger er som tidligere nævnt mystiske, eller sagt på en anden måde, ukorrekte:

1) den garanterede mindstepris er ikke 50 øre pr. kWh, men 58,3 øre pr. kWh

2) Spotprisen set over et år har endnu aldrig været under 25 øre

3) Din påstand om at møllerne ved Hvide sande har en årsproduktion på mindst 15.000 MW er forkert, da den hidtige produktionen har ligget på mellem 13690 og 14950 MW ... en lille detalje måske, ja, men lad os ikke forskønne mere end hvad nødvendigt er!

4) Jeg tager ikke udgangspunkt i hvad det koster for ejeren at producere én kWh, men hvad denne kWh sælges for til forbrugerne. Det andet er så at sige ligegyldigt for alle andre end netop ejerne. Dette gælder selvsagt også i sammenligningen mht. Horns Rev II, altså hvad markedsprisen er og ikke hvad produktionsomkostningerne er ... i øvrigt, der spændes også guld på denne såvel som de andre havparker, og især Anhold Havpark!

5) I øvrigt underligt at vi skal støtte sådanne vindprojekter, såsom Hvide Sande Møllerne, der i sig selv og uden PSO-tilskud jo er og bliver en guldgrube ... men det er måske Folkecenterets opgave at varetage at de tunge drenges pengepung, så denne ikke bliver for tynd?

5) Din mystiske tilgang til at vindmøller ikke er medvirkende til at belaste naturen er noget romantisk snak, for som nævnt kræver de en masse energi at fremstille, en masse materialer og i øvrigt, en masse arbejdstimer, og alt det tilsammen er medvirkende til, at vindmøller også sætter deres fodaftryk på vores resourcer.

6) Men når det er skrevet, så har jeg intet imod vindmøller, intet, tværtom, men jeg mener at vindbranchens nærmest religionsagtige proselytter maler et alt, alt for forskønnet og urigtigt billede af hvad disse møller faktisk gør af gavn, og det er bestemt ikke klædeligt for oplysningen som helhed. Slut herfra med at ønske om en go' weekend

Ole Vagn Christensen

Jan du rører ved noget væsentligt når jeg ser på hvad en KW koster og jeg bruger gerne dine tal.
Kan ikke se at produktionen i Hvide Sande ikke kan opnås i hele vindkanten.
Jeg kender ikke produktions tallene for de 21 møller Vatten fall har opstillet i Jammerbugt kommune.
Men det vil undre mig hvis ikke de har en produktion på 13 mio. KW.
Du skriver selv at for de 22000 timer er der en garanteret pris på 58,3 øre
De resterende KW afregnes med 25 øre. Herudover skriver du at afregningsprisen er 25 øre.
Altså kan 1 KW komme under 20 øre i produktionspris. Regn selv efter og med Hvide Sande modellen kan det blive endnu billigere. Beregningsmodel for Hvide Sande er gennemsnittet 14.320.000 KW x dem først med 20 år x 25 øre så for du første tal
Men i 66.000.000 KW har du yderligere med den garanterede pris 33,3 øre pr KW
Lægger du de to tal sammen og dividerer dem med 14.320.000 KW. x20 år så for du prisen pr KW.
Angående dine øvrige spørgsmål så er de politiske og kræver politikkernes svar om vi skal have 1800 MW på landvindmøller. Hvor stor støtte PSO skal give til en Mølle er også et politisk spørgsmål.
Men når jeg siger du rører ved noget væsentlig er det om vi får nok ud af den strøm vi producere og om der er barrierer som afgiftspolitikken som bremser muligheden for at få mere ud af den ja så er det et politisk spørgsmål som skal rettes til dem.
Du skriver du intet har imod vindmøller, men du mener vi der kan se store muligheder i landvindmøller giver et urigtigt billede af møllerne.
Det har jeg ingen ønske om at gøre jeg har lagt fakta frem for hvad en KW produktionspris er,
Fortæl mig om min beregning er forkert og om det ikke er en guldåre der render i området hvor vinden blæser som lokalbefolkningen selv kan udnytte til gavn og udvikling for deres område.
PSO støtten hvis vi tager de 33,3 øre i 22000 fuldlast timer betyder at trækker du dem fra jeg mener det ca er 22 mio kroner vi her snakker om, du skal dividere dem op i er 286.400.000 så får du en produktionspris 0,01 øre dyrere, Det burde ikke afskrække nogen,

@ Ole

Der er for tidligt, at sige noget om hvor stor produktionskapaciteten vil være for de 3,2 MW Siemens møller opstillet i Jammerbugt Kommune, da de jo først er igangsat i dette efterår, men ingen tvivl, de kommer ikke op i nærheden af hvad de tre Vestas 3,0 MW på stranden i Hvide Sande producerer ... det siger i hvertfald de første tre måneders produktion.

Jeg kan da til gengæld oplyse at omkring 20 andre Vestas 3,0 MW møller i Ringkøbing-Skjern Kommune, opstillet nogenlunde samtidig med de tre på Hvide Sande Strand, at de har en produktionkapacitet pr. år på mellem 8.000 og 12.000 MW ... altså væsentlig lavere end de tre i strandkanten, nemlig en produktionsprocent på mellem cirka 33% og 50%. Men der er for så vidt ikke voldsomt betydende, naturligvis med undtagelsen for dem der ejer møller!

Og ligeledes er produktionsprisen pr, kWh fra møller naturligvis interessant for ejerne, men som jeg tidligere har nævnt flere gange, er disse ejere i dag de store aktører på markedet, såsom Vattenfall, og de giver altså ikke en krone til de lokalsamfund hvor de har møllerne stående.

Set med mine øjne er det rene galimatias, for det burde, lige som i gamle dage inden loven om bopælspligten forsvandt efter et pres fra Vindmølleforeningen der ønskede den bortskaffet, være lokalbefolkningen der skulle have såvel gener som glæder, når de valgte at sige ja tak til landmøller ... i dag må de nøjes med generne, hvilket jeg mener er uretfærdigt.

Ja, jeg mener at I der slås for landvindkraft er med til at gøre omstillingen til grøn energi mere besværlig end den er i forvejen, og hvorfor?

1) De penge som der tjenes i dag på vindkraft fra ejerne kommer med få (og gode undtagelser) ikke lokalbefolkningen tilgode. Altså, der er ikke længere tale om en "guldmine" til lokalbefolkningen, ja, mange er faktisk kommet i den situation at deres huse ej længere kan sælges, og hvis, så bliver det med et klækkelig nedslag i prisen, hvilket jeg har kendskab til via samtale med nogle af de berørte.

2) Efter de meget store møller (og som oprindelig var tiltænkt at skulle stå på havet) er begyndt at brede sig i landskabet, så er flere og flere borgere (og selvsagt især em der bor på landet) nu blevet modstandere af vindkraft, bla. fordi den måde man behandler borgerne på landet mangler ganske almindelig anstændighed ... bare kig i en VVM-rapport vedr. møller og se hvordan fakta til fordel for møller opskrues, mens gener ved møller nedtones til det ukendelige.

3) Og det er og bliver en myte, at havvindkraft er meget dyrere end landvindkraft, dog med få undtagelser såsom de tre Hvide Sand 3,0 MW placeret i strandkanten. Denne urigtige myte om at havvindkraft er rasende dyr har desværre fået lov til at eskalere, da Vindmølleforening (og åbenbart også jer) hellere ser en udbygning på land.

Hav har vi ellers nok af, og hvis vi ville, jamen, så kunne der etableres mange gode og fornuftige havparker på Vesterhavet, hvis havdybder jo generelt er rimelige lave. Dette ville i øvrigt give gode arbejdspladser via Esbjerg, Hvide Sande og Hanstholm havne. Nå, men jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det kostede at opføre Horns Rev II på 209 MW, hvilket ikke har været muligt ... det er så at sige heller ikke af største betydning, for havparken vil lang før end beregnet have opbrugt sine 50.000 fuldlasttimer med sin garanterede mindstepris på 51,8 øre pr. kWh, velsagtens allerede om to år, fordi disse havmøller producerer mere end man have beregnet. Og så vil havparken i resten af dens levetid jo levere elektricitet til nøjagtig samme pris som landmøller ... men møllerne vil ikke skæmme vores sårbare landskaber (såsom eksempelvis den fantastiske natur der stadig er at finde i Thy) eller genere landbefolkningen! Og hvad koster det egentlig?

I øvrigt har jeg for et års tid siden talt med nogle tyske turister (samt et par fra Canada) og de var ikke længere begejstret for egnen omkring Hvide Sande, ja, de agtede så at sige ikke at komme igen, for den strand de før kendte, var nu forvandlet til en omgang brum og vingesus ...så kan turistchefen i Hvide Sande lave nok så mange infantile tiltag, såsom dette med "at få lov til at klappe en vindmølle" ... hun undervurdere virkelig turisternes intelligens, gør hun!

Endnu en gang go' weekend
Jan

@Ole

Lige en slutmærkning, nemlig at jeg med øjeblikkelig virkning er ophørt med at være bruger på og af denne avis, og kan derfor ikke længere deltage i debatten ... ha' det pænt og go' vind fremover.
Jan