Læsetid: 3 min.

Efter Paris bliver vi lagt for had, siger kul-lobby

Aktiekurserne på kulmineselskaber styrtdykker i kølvandet på COP21, der signalerede et opgør med den fossile æra. Pøbelvældet har taget over, raser kulindustrien i Europa
16. december 2015

Der er kontant afregning til kulindustrien efter weekendens vedtagelse af en global klima-aftale på COP21 i Paris.

På New York-børsens første markedsdag efter klimatopmødet faldt aktiekursen for verdens største privatejede kulselskab, Peabody Energy, med 13,15 procent til den laveste kurs i mere end 14 år. Siden et toppunkt i 2011 har Peabody-aktien nu mistet 99 pct. af sin værdi. 17 andre kulmineselskaber fulgte Peabody nedad i løbet af mandagen.

»65 pct. af verdens kulproduktion kører med tab,« fastslog finansanalysevirksomheden Wood MacKenzie allerede inden klimatopmødet, og med verdenssamfundets signal med klima-aftalen om at bremse den globale temperaturstigning ved 1,5-2 grader tegner fremtiden yderligere sort for den fossile energisektor – i særdeleshed kulindustrien, hvis råstof er det mest klimabelastende af de fossile brændsler.

»At eliminere forureningen fra kul må være en topprioritet, startende i dag,« skrev to af de ledende forskere i FN’s Klimapanel, Chris Field og Katharine Mach, kort før klimamødets afslutning lørdag.

»Den fossile æra er begyndt at bevæge sig mod afslutningen,« fastslog det økonomiske magasin The Economist efter Paris-aftalen, mens ledende klimaforskere på COP21 sagde, at de rige lande er nødt til at afvikle deres fossile energiforbrug i løbet af 15 år, hvis der skal være nogen chance for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

I den situation ser det ud til, at investorerne nu løber mod udgangen. Og det synes at sætte kulindustrien i en tilstand af panik. I en stærkt følelsesladet besked til sine medlemsvirksomheder i kølvandet på Paris-aftalen skrev Brian Ricketts, generalsekretær for den europæiske kul-lobby, Euracoal, at »klima-kampagnevognen ruller og samler fart, og det vil bringe den fossile industri i søgelyset de kommende år og årtier af alle de forkerte grunde«.

Læs også: Det er som at være kommet i helvede

Kulindustrien »vil blive hadet og bagvasket på samme måde, som slavehandlere engang blev hadet og bagvasket«, advarer Ricketts i skrivelsen, som EU-mediet Euractiv har fået adgang til.

»I er muligvis lettede over, at aftalen er svag. Det skal I ikke være. Ordene og det juridiske grundlag betyder ikke længere noget – de fossile brændsler portrætteres af FN som offentlighedens fjende nummer ét.«

Dæmp klima-ambitionerne

EU-Kommissionen og regeringerne arbejder ifølge kulformanden »i ledtog med protestbevægelser«.

»Retssamfundet er blevet erstattet af pøbelvælde,« mener Ricketts, der henviser til en Greenpeace-aktion i Paris, hvor gul maling blev hældt ud på gaden.

»Stemmeboksen opfattes som et utilstrækkeligt redskab for dem, som ved bedre end ’manden på gaden’ om komplicerede problemer såsom klimaforandringer.«

»COP21 har pustet egoer op og fået mange mennesker til at føle, at de er del af noget historisk,« selv om det bygger på en FN-løgn om, hvad vedvarende energikilder kan levere.

»Hvis følelses-energi kunne energiforsyne planeten, ville COP21 have produceret nok til at holde lysene tændt de næste hundrede år,« mener Euracoals generalsekretær.

Brancheorganisationen, der har 34 kulselskaber, importvirksomheder og brancheinstitutioner fra 20 europæiske lande som medlemmer, mener, at kulindustrien skal yde modstand frem for at resignere.

»Dette er ikke en holdbar situation, og industrien bør ikke længere finde sig i den,« skriver Ricketts.

Hvad Euracoal og industrien så skal gøre for at vende den nye udvikling, fremgår ikke. Kun mener kulformanden, at »EU som et minimum må indlevere en mindre ambitiøs klimaplan til FN inden den 22. april 2016«, som er fristen for landenes formelle tilbagemelding om deres tilslutning til Paris-aftalen.

En sådan plan med »mindre klima-ambition« offentliggjorde Euracoal kort før klimatopmødet med det hovedbudskab, at EU skal holde CO2-kvotepriserne lave, sådan at der i stedet for at blive sendt penge efter den alt for dyre solenergi eller afhængighedsskabende naturgas vil blive investeret i at modernisere de europæiske kulkraftværker.

»Alt i alt kan en mindre ambitiøs EU-klimapolitik for perioden 2020-30, som er både realistisk og til at betale, blive en rollemodel at følge og give mere udbytte for EU,« konkluderer kul-organisationen.

Børssignalerne efter COP21 tyder ikke på, at investorerne vil den vej.

Læs også: Verdens største kulselskab er ved at gå fallit

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Flemming Berger
  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Niels-Simon Larsen
Kim Øverup, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Olaf Tehrani og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en åben hemmelighed at det eneste realistiske alternativ til kul er kernekraft. Men det har fået en hård medfart.
Det moderne samfund kan ikke fungere med en kraftkilde, der afhænger af naturens luner.
Man kan naturligvis gætte at kulindustrien også står bag den megen modstand mod kernekraft.

I Tyskland havde et vaklende flertal brug for nogle grønne stemmer. Den pris man måtte betalte var at lukke velfungerende kernekraft.
I stedet for at fortsætte med forureningsfri energi, så udleder man nu væsentligt flere drivhusgasser og ødelægger lokalsamfund for at få det nødvendige brunkul.
For at finansiere dette vandvid betaler forbrugerne dyrt for deres ikke særligt grønne energi. Samtidigt har industrien store tab på grund af pludselige strømstød når skyerne ’sådan bare’ pludseligt skygger for solen eller vinden rusker for meget i vindmøllerne.
Det er på høje tid at vi ser realiteterne lige ind i øjnene og gør op med årtiers angstneurose.
Se http://wp.me/p1RKWc-8

Det må da være Thorkil Søe, der lider af en angstneurose omhandlende det moderne samfunds sammenbrud.

Bent Gregersen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Thorkil Søe,

Omkring a-kraft er jeg nu ikke så sikker på, at du har ret. Og jeg tror heller ikke du har ret i, at a-kraft er eneste alternativ til kulkraft.

Selv om der fortsat bygges nye a-kraftværker, Rusland bygger og finansierer i bl.a. Finland og Tyrkiet, er der også gamle og kendte a-kraft-selskaber som Europas største energiselskab, E-On, der lægger a-kraften ned på grund af manglende rentabilitet.

Netop nu skal Tysklands langtidsdepoter flyttes til et mere sikker sted, når dette engang bliver fundet. Og i f.eks. Sverige har a-kraftindustrien endnu hverken fået godkendelse til deres deponeringslokalisering eller opbevaringsmetode. Og disse enorme omkostninger med kontrol i mere end 100.000 år koster mange penge.

Videre ligger det helt klart, at skal a-kraft-industrien selv finansiere langtidsdeponeringen af affaldet, bliver prisen for hver KgW. meget høj, og i forvejen er både investeringerne og omkostningerne ved at drive anlæggene nærmest enorme. Således er det beregnet, at hver KgW i det første finske værk vil koste omkring 1,40 - 1,50 EUR med de nuværende kendte omkostninger og investeringer, men da a-kraftværket ikke er klar til drift, kan denne prise blive højere.

Søren Fosberg, morten Hansen, Sascha Olinsson, Gorm Lerche, Ejvind Larsen, Olaf Tehrani, Ole Steensen, Herman Hansen, Bent Gregersen, Torben R. Jensen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi bliver nødt til at holde op med at tænke på, "hvad det koster". Pris er et vilkårligt tal, det handler om at sikre den nødvendige materielle produktion og cirkulation af dens frugter. Det vil både forbedre menneskers livsmuligheder overalt OG muliggøre, at projekter kan gennemføres hurtigere, end en finansiering tilsiger.
På en måde kan man dog godt operere med input-output: at der selvfølgelig skal massivt meget energi ud af arbejdet.

Gorm Lerche, Herman Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Pøbelvælde" - er det ikke det, vi andre kalder demokrati?

Søren Fosberg, morten Hansen, erik mørk thomsen, Thomas Toft, Hans Larsen, Jan Pedersen, Ejvind Larsen, Herman Hansen, Bent Gregersen, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Per Meinertsen, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Vi er jo også dårligt begyndt på omstillingen! Tænk på, at man allerede opererer med at indlægge solceller i vejbelægningen, og vi har termisk energi, brint og meget andet til gode.
Det store gennembrud er billig lagring af vedvarende energi - så vil den formodentlig også kunne optimeres.

Søren Fosberg og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er spøjst at høre på kulmafiaens dårlige argumenter, som kun har ét holdepunkt, deres indtjening, hvorimod vi andre tænker på levemulighederne for vore efterkommere. Man kan ikke føre en debat, med mindre man har samme formål for øje. Derfor er fornægtelse af virkeligheden (den virkelighed som et kvalificeret flertal er kommet frem til) omdrejningspunktet for den sorte energi. Nu spræller den i nettet og vil forsøge med alle mulige beskidte tricks at slippe fri.
I lidt mindre målestok vil vi se det herhjemme, og der kan man lægge mærke til Lilleholts argumenter, der går på at være 'realistisk' dvs. dum og kynisk. Der vil nok blive en del sprællen fremover.

David Zennaro, Søren Fosberg, Kim Øverup, morten Hansen, Thomas Toft, Nikolai Beier, Gorm Lerche, Ejvind Larsen, Torben R. Jensen, Ole Steensen, Herman Hansen, Bent Gregersen, Jørgen Steen Andersen, Per Meinertsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er sjovt, som kapitalismen skal sættes ud af kraft, når den ikke længere gavner dem, der har haft gavn af den hidtil. Det er jo med egne midler, den fossile energi slås tilbage: vigende investeringslyst.
Og selvfølgelig er det sådan, at det, der fremmes med investering, er det, der har en fremtid - det er kapitalismens afstemningslokale.

David Zennaro, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Torben R. Jensen, Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Glæder mig til den dag Koch brødrene går fallit!

Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, morten Hansen, erik winberg, Steffen Gliese og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Når pensionskasserne nu skal afhænde deres idiotiske investeringer i fossil/nuklear energi og lide betydelige tab vil jeg atter igen henvise til nedenstående autoritative analyse af den nukleare industris forhold og fremtidsudsigter.

Jeg er blevet bebrejdet at jeg blot henviser til nedenstående og ikke benytter en positiv tilgang, men sagen er kompleks og uegnet til korte bemærkninger og slagord. Analysen er ude i problematikkens hjørner og hæver sig langt over den nukleare industris poppede slagord.

Brug lidt tid på læsningen og forskån os for flere teknologibenovelser og repetition af den forfalskede påstand om at nuklear energi er uden co2 udledning og vejen frem som energikilde.

Med udspring i militær tænkning og som den til dato største globale uansvarlighed udmærker Danmark og danskerne sig ved for længst at have afvist atomkraftværker som osse nu en lang række andre nationer gør.

Vejen frem er naturligvis brug af planetens overhovedet største energikilde, nemlig solens indstråling som blot på 8,3 minut dækker hele menneskehedens totale energibehov. Så der er vel ikke brug for flere luftninger af intellektuelle deficit om de nu døende fossile/nukleare energikilder.

Læs :http://www.stormsmith.nl/insight-items.html

morten Hansen, Jens Kofoed, Gorm Lerche, Ejvind Larsen, Torben R. Jensen, Ole Steensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det bliver da spændende om det er kulindustrien eller den-vedvarendeenergi-industri der har flest lobbyister og penge at hælde i EU.

Et hurtigt tjek af Verdens energiproduktion:
Fordelingen i 2012:
Olie 33%
Kul 29,9%
Naturgas 23,9%

Kernekraft 4,5%
Vandkraft 6,7%
Vedvarende energi (vind, sol og biofuel): 1,9%

Produktionen af Bio-brændstoffer aftog 0,4% i forhold til 2011.
Solenergi er ikke specificeret.

Søren Fosberg, erik mørk thomsen, Thorkil Søe og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Vejen til en bæredygtig livsførelse bliver ikke uden kamp, fossilbrændstofsektoren vil sænke prisen i en uendelighed, kampen vindes ikke i tide, uden brug af demokratisk magtanvendelse.

Fossilbrændstof afbrænding i det omfang 'verden har', skaber global opvarmning på over 2 grader, med fatale klimakatestrofer til følge, handelsværdien af fossilebrændstof er derfor irrelevant, det kan ikke længere betaler sig, at handle fossilbrændstof, når klimaforandrings omkostningerne overstiger de samfundsøkonomiske fordele ved fortsat investering, fossilbrændstofsektoren kan derfor ikke være børsnoteret længere, der er tale om nationale sikkerheds interesser, der ikke må varetages af privat økonomiske hendsyn.

Bent Gregersen, Søren Fosberg, Gorm Lerche, Torben R. Jensen, Bill Atkins og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

»65 pct. af verdens kulproduktion kører med tab,«

Med andre ord dumper kulindustrien deres priser for at fremstå prismæssig attraktiv overfor vedvarende energi som f.eks. el produceret af vindmøller.

...Det sidste usmagelige vræl fra kulindustrien før livet ånder ud.

Kim Houmøller, morten Hansen, Gorm Lerche, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Prisen på energi er formentlig den eneste objektive metode til at skelne mellem de forskellige produktionsmåder. Men det forudsætter, at man får hele regnestykket med. Som Gert Romme skriver, kan man ikke bare ignorere omkostninger (fremtidig forurening) ved langtidsdeponering af affald fra A-kraft. Tilsvarende vil prisen på fossile brændstoffer blive uendeligt høj, hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at CO2 udledning kan føre til et kollaps af jordens klima.

Et forbud mod eller politisk bestemt reduktion af både fossile brændsler og a-kraft er derfor i høj grad bestemt af økonomi, men ikke af markedsøkonomi, der ikke indregner "gratis" fælles ressourcer. Hvis valget derimod står mellem f.eks. jordvarme og bølgekraft, så er markedsøkonomien en god måde til at vælge mellem to produktionsformer - Med den begrænsning, at det stadig bør være politisk bestemt at tage miljøhensyn, vurdere mulige risiko for omgivelserne og værdisætte eller begrænse forbrug af fælles "frie" ressourcer via afgifter m.m.

Poul Arne Juul Rasmussen

Omlægning til grøn energi kan desværre ikke betale sig. Det er der ikke skattekroner nok i det. Hvis vi optimerede vores forbrug, lokal produktion (bla. mad), fjerne transport tilskud/kørselsfradrag, isolering af boliger, elbiler og elcykler, solceller (der lader batterier ikke på elnettet), solfangere, ledpærer og jordvarme, ville der ikke komme nok penge i skattekassen til at drive samfundet. Vores politikere, og påvirkningning fra lobbyvirksomhed, ødelægger det gode initiativ og investeringerne i grøn energi på grund af fremtidige manglende skatteindtægter. Andre lande kører forbi os i fuld fart, med solfanger kraftværker, solcelleparker og jordvarme. Men der vil være mange job at hente i denne omlægning, og måske endda besparelse i udgifter til syge, i denne omstilling.

Poul Arne Juul Rasmussen

Omlægning til grøn energi kan desværre ikke betale sig. Det er der ikke skattekroner nok i det. Hvis vi optimerede vores forbrug, lokal produktion (bla. mad), fjerne transport tilskud/kørselsfradrag, isolering af boliger, elbiler og elcykler, solceller (der lader batterier ikke på elnettet), solfangere, ledpærer og jordvarme, ville der ikke komme nok penge i skattekassen til at drive samfundet. Vores politikere, og påvirkningning fra lobbyvirksomhed, ødelægger det gode initiativ og investeringerne i grøn energi på grund af fremtidige manglende skatteindtægter. Andre lande kører forbi os i fuld fart, med solfanger kraftværker, solcelleparker og jordvarme. Men der vil være mange job at hente i denne omlægning, og måske endda besparelse i udgifter til syge, i denne omstilling.

»65 pct. af verdens kulproduktion kører med tab,« ... presset af oliepriserne, der er så lave på grund af handelskrigen mod Rusland?

Mærkeligt så mange pro-atomkraft-fortalere popper op over det hele. Vi har haft vores andel her på Information, men jeg ser dem overalt. Politiken, Jyllandsposten, Ingeniøren. Ikke så snart er en artikel lagt op, somvagt berører emnet, før en sådan som en trold af en æske dukker op - gerne som den første kommentator.

Jeg finder det mærkeligt, fordi der har været meget lidt officiel debat om atomkraft i snart mange år - det er simpelthen ikke på radaren i mainstream. Med dette i mente, er det forbavsende, i hvilken grad emnet synes at tryllebinde en del af kommentatorkorpset. Man hører jo om astroturfs - kunstige folkebevægelser skabt og finansieret af særinteresser - kan der være andre forklaringer?

Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Torben R. Jensen
Du skriver:
"Tilsvarende vil prisen på fossile brændstoffer blive uendeligt høj, hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at CO2 udledning kan føre til et kollaps af jordens klima."

Men føres nødvendighedens politik ikke for økonomisk vækst, vejende tungere end befolkningens interesser?

Husk på hvem der er beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Husk på hvem der var tidligere finansminister, Bjarne Corydon (S):
Der gjorde det klart i Deadline, for en tid siden:
"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen med indbygget skattely"

Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Dennis Berg, erik winberg, Ejvind Larsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Der er en hel del områder i Verden, der ikke underlagt direkte demokratisk beslutning, herunder energiforsyning:

Der er fuld fart på det kinesiske atomenergiprogram: 26 kraftværker er under konstruktion, og yderligere op til 8 byggerier forventes at gå i gang i år

Kina har en ambition om at blive førende på området, og om at kinesisk atomteknologi skal være foretrukket rundt om i verden.
(Ing)

Som foreslået af Lomborg er den hurtigste vej frem at lægge højere gebyrer på fossile brændstoffer og sænke gebyrerne for solenergi. Dette er dog skudt ned af "nødvendighedens" politikere som værende urealistisk. Jeg tror forslaget er så nødvendigt at det bliver realistisk.

@Bill Atkins:
Jeg tror ikke det er nødvendigt at ty til slet skjulte konspirationsteorier for at forklare pro-atomkraft fænomenet i i diverse kommentarspor.

Det er langt mere sandsynligt, at det er et produkt af, at det eneste der stort set er tilbage af atomkraftfortalere i Danmark er en relativt lille men entusiastisk gruppe af glødende tilhængere, og disse kan nemt være en del af de samme grupper på sociale medier, dvs. at de derigennem spotter og linker til artikler, hvor de kan slå til lyd for deres synspunkter.

Det kræver overhovedet ikke nogen skummel sammensværgelse, men blot engagement og online-kontakter. At Ingeniøren er på listen er også totalt uoveraskende, da jeg bestemt ville forvente, at finde atomkraftfortalere overrepræsenteret blandt dette medies kernesegment.

Bent Gregersen, Dennis Berg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Philip B. Johnsen
Jeg opfatter ikke nyliberal økonomi (ligevægtøkonomi), som andet end et politisk bestemt ønske om et ureguleret samfund til gavn for nogle få.
Mit eget håb er en samfundsøkonomi baseret på Keynes tanker og dermed et samfund med en væsentlig offentlig sektor og politisk regulering af den private del. I forhold til klima og energipolitik er det for mig oplagt, at staten bruger væsentlige ressourcer på investeringer i "grøn" energi og opkræver afgifter af CO2 udledninger.

Bent Gregersen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

@ Gert Romme
Vi, i den vestlige verden, er blevet fyldt med så meget vrøvl om kernekraft og specielt om det, der stadigvæk betegnes som affald.
Først: Den svenske affaldsordning blev godkendt i 1979 som en betingelse for at starte de sidste seks reaktorer.
Men: Det, der skulle være ”endelige slutdepoter”, bliver nu ombygget fordi ”affaldet” stadigvæk indeholder ca. 95% af den oprindelige energi, og derfor skal ligge klar til brug når teknologien er helt færdig. Foreløbigt er der rigeligt med uran, så det har ingen hast.
Endeligt: Normalt forbigås det også at det egentligt ikke haster: De brugte brændselselementer opbevares under vand, først tre år på selve kraftværket og derefter 30 år på et mellemlager. I modsætning til ihærdige påstande er det ikke fordi man ikke ved, hvad man skal gøre. Det er fordi man vil vente til radioaktiviteten er klinget af og det bliver lettere at håndtere.
Rigtigt: Den tyske affaldsordning er gået i hårdknude. Kun på grund af en udvikling, der ikke er sagligt begrundet.

Rentabilitet: Når man skal konkurrere med den stærkt substituerede såkaldt vedvarende energi, og endog skal betale en særlig brændselsafgift. Ja så bliver det svært.
Finland: Dette meget dyre anlæg var en prototype, der skulle have mange nyskabelser. Desværre bliver man nu nødt til at forhandle med Rusland om noget man kender og kan betale.

@ Steffen Gliese
Solceller i vejene vil være som en skrædder i helvede. Tyske solceller har en virkningsgrad på 11%. De virker ikke om natten og meget lidt om vinteren.
Lagring af energi er nogle fugle, der ikke engang er på taget. Kun vandkraft kan hjælpe og mulighederne er stort set udtømt.

Christian Hviid

Mht. atomenergi, så er der et ret simpelt nuancerende mod-argument, som sjældent bliver brugt mod dem der taler som om alt kunne løses ved at bygge flere atomkraftværker - der er ikke nok uranium i verden. Uranium er en ganske endelig ressource.

Med de tal jeg lige fandt, blev 10.9% af jordens elektricitetsbehov dækket af atomkraft i 2012. Det skønnes at der er uranium nok i verden til 200 år, med de nuværende atomkraftværkers forbrug.

Dvs. hvis atomkraft skulle dække hele verdens elektricitetsforbrug, ville der være nok til ca. 20 år. Det skal man lige huske på, når man debatterer atomkrafts relative nytte - det er en kortsigtet ressource, der ikke kan stå alene, og det er ud over de almindelige indvendelser.

Kilder:

http://www.scientificamerican.com/article/how-long-will-global-uranium-d...
http://www.nei.org/Knowledge-Center/Nuclear-Statistics/World-Statistics

Torben R. Jensen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thorkil Søe
Det er bedøvende ligegyldigt, der ikke er tillid til teknologien.

Vedvarende bæredygtig energi er kravet til fremtidens energiforsyning, til erstatning for livsfarlig energi forsyning.

Bent Gregersen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ifølge tidligere beregninger i forbindelse med det nu desværre skrinlagte Desertec-projekt ville det for nogle år side siden have kostet ca. 3.300 mia. kr. at udbygge de vedvarende energikilder så meget, at de ville kunne forsyne hele Europa med bæredygtig energi. Siden er anlæg til produktion af sol- og vindenergi blevet væsentligt billigere.
Beløbet på 3.300 mia. kr. kan meget passende sammenholdes med de 34.000 mia. kr. som kul-, olie- og gasindustrierne årligt ifølge IMF direkte og indirekte (som eksternaliteter) subsidieres med.
Mao.: En enkel beregning vil kunne vise, at hele planeten ville kunne forsynes med tilstrækkelige mængder VE, hvis anvendte de penge, vi nu på bare et enkelt år bruger til subsidiering af svinende energi, anderledes fornuftigt.
Det gennemsnitlige energiforbrug ville ovenikøbet kunne øges betragteligt.
Hvis vi så også medtog de kolossale beløb, vi kunne spare, når det ikke længere var nødvendigt at føre de krige og opretholde af de militære beredskab, der for øjeblikket skal sikre os kontrollen med gas- og oliekilderne, ville der hurtigt være midler nok til den fuldstændige omstilling til energimæssig bæredygtighed.
OG når først VE-anlæggene er etableret og siden nedskrevne, ville energipriserne i løbet af en kortere årrække falde markant!

Bent Gregersen, Niels Duus Nielsen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Med hensyn til uranets samlede mængde så gælder:

Plutonium er især i formeringsreaktorer et fremragende brændsel, idet det er nemt at opnå formering, dvs. produktion af mere spalteligt materiale end der forbruges. (Den store danske)

Philip B. Johnsen

Problemet er politikkerne ikke repræsentere befolkningen, men en nødvendighedens politik for økonomisk vækst, der vejende tungere end befolkningens interesser, det må der handles på.

Fossilbrændstof afbrænding i det omfang 'verden har', skaber global opvarmning på over 2 grader, med fatale klimakatestrofer til følge, handelsværdien af fossilebrændstof er derfor irrelevant, det kan ikke længere betaler sig, at handle fossilbrændstof, når klimaforandrings omkostningerne overstiger de samfundsøkonomiske fordele ved fortsat investering, fossilbrændstofsektoren kan derfor ikke være børsnoteret længere, der er tale om nationale sikkerheds interesser, der ikke må varetages af privat økonomiske hendsyn.

Tiden er kommet til, at tage det endelige opgør, med denne vanvids leg med døden.

Fra link 24. jun 2015:
"Domstol: Hollands klimaambitioner er for uambitiøse
900 mennesker har i et gruppesøgsmål anklaget de hollandske myndigheder for at sætte for uambitiøse mål for reduktion af landets CO2-udledning. Nu har de rettens ord for, at udledningen skal reduceres med 25 procent."
Link: http://ing.dk/artikel/domstol-hollands-klimaambitioner-er-uambitioese-17...

Keld Albrektsen

"Kulindustrien »vil blive hadet og bagvasket på samme måde, som slavehandlere engang blev hadet og bagvasket«, advarer Ricketts i skrivelsen..."
Øh, mener manden, at det var uretfærdigt, at slavehandel blev afskaffet?? :-)

Kim Houmøller, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Hans Larsen, Jan Pedersen, Olaf Tehrani, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Desværre er vi blevet fyldt med alt for mange misforståelser.
@ Philip B. Johnsen
Det er rigtigt, at der ikke er tillid til teknologien.
Er det kulindustrien, der er bange for konkurrence?
Er det Greenpeace, der skal have noget at beskytte os imod?
Eller er det fordi den menneskelige natur, der ikke kan forholde sig til realiteter?
MEN: Lige meget hvad. Skulle vi ikke prøve at skabe tillid til den teknik, der er til rådighed?
@ Christian Hviid
Allerede nu er det muligt at udnytte affald og de store mængder af Uran238, der foreløbigt ’sådan bare’ ligger på lager.
Man arbejder på brug af thorium. Det skulle have været meget længere fremme, men blev ’glemt’ fordi det ikke kunne bruges til atombomber.
Alt i alt er der nok til at holde det hele kørende til efter næste istid – Hvis man vil.
@ Olaf Tehrani
Det er rigtigt at man KAN forsyne samfundet med energi fra sol og vind.
Det vil blive rasende dyrt og kun hvis det bliver muligt at lagre disse meget store energimængder.
Og selv om der skulle komme et mirakel, ville det blive så dyrt at der ikke var penge til vældfærd og fremskridt.
En gang imellem trækker man en kanin op af hatten: Først var det Brint og nu Termisk Lager. Men ingen har lavet virkelige beregninger over pris på de store anlæg og den meget lille virkningsgrad.

Der er 3 myter om vedvarende energi der bør punkteres jævnligt da de har en tendens til at poppe op som kork i det døde hav uanset hvar mange gange de bliver afvist.

1. "Den kraftigt subsidierede vedvarende energi" Den fossile energisektor modtog sidste år, og alle tidligere år på verdensplan ca. 10 gange så mange subsidier som den vedvarende energi. Dels til forskning og eftersøgning. Dels som direkte tilskud til lave benzin og oliepriser i sær i den fattige del af verden.

2. "Vi kan ikke være afhængige af vind, for så går alt i stå når det ikke blæser". Det fælles-skandinaviske elnet sikrer at når det blæser meget, så lukkes sluserne i vandkraftværker i Norge og Sverige således at vandstanden stiger. Når det så ikke blæser tilstrækkeligt så åbnes sluserne og energien løber den anden vej. Dette har fungeret i flere år. Så i modsætning til påstande om at der kræves revolutionerende batteriteknologi for at gøre vindkraft rentabel. Så kan jeg blot sige dette. Batterierne er der allerede de er lavteknologiske og kaldes søer.

3. "Energi fra vind er for dyr". El fra landvindmøller er den billigste energiform overhovedet i Danmark i dag. Så billig at Bestyrelsesformanden for danske kraftværker har krævet subsider for at kunne holde værkerne i gang. Næst billigst er Havvindmøller derefter kommer kul og gas. Sol er stadigt dyrt men det er kun et spørgsmål om tid prisen for solproduceret strøm falder pt med ca 20% om året grundet teknologiudviklingen.

Jan Pedersen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Torben R. Jensen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Olaf Tehrani, Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Bill Atkins
At der i en formeringsreaktor produceres mere spalteligt materiale, end der forbruges, må ikke misforstås derhen, at evighedsmaskinen nu endelig er opfundet.
Dette ville som bekendt stride mod Termodynamikkens 2. Hovedsætning.
Og hvorfor pokker satse på dyr, farlig, centralistisk og ikke-vedvarende energi, når der findes ufarlige, decentrale og vedvarende alternativer?

Det er et kæmpe problem at energiforsyningsdebatten i Danmark føres udfra danske præmisser. Problemet er globalt, og der findes - lavt sat - ca. 6 mia. mennesker der ikke har anden energiforsyning i hjemmet, på arbejdet og til transport end kul og olie. Kun ca, 1/5 af verdens energiforbrug sker via el-forsyningen og meget meget optimistisk håber man at ca. 1/3 del af dette el-forbrug vil kunne dækkes af vedvarende energi i 2050.

Kom nu tilbage til virkeligheden.

@Olaf Tehrani
Fordelen ved formeringsreaktorer er, at man i disse fuldt ud kan udnytte verdens forekomster af uran og thorium, mens man i sædvanlige kernekraftreaktorer kun udnytter ca. 1% (DSD)

Jeg er ikke tilhænger af atomkraft, men jeg er tilhænger af en debat der præver at forstå de præmisser der er magthavernes - hvis Asiens varmeovne og brikettekomfurer skal udskiftes med vedvarende energi hurtigt , så kommer den rige verden til at spytte i kassen i et omfang så det kan mærkes på vores BNP.

@ Bill Atkins
Naturligvis kommer det til at mærkes på vores BNP.
Men det gør udgifterne, forbundet med de fossile brændsler og a-kraft, sandelig også - jfr. min kommentar 13:40. Heri var endda ikke medtaget de direkte udgifter til indkøb af fossile brændsler.
Og så bør man da også medtænke de globale tab og omkostninger, som vores olie- og gasforsyningsrelaterede oprustninger og krige fører med sig - eksempelvis i form af kolossale flygtningestrømme.
Oveni kommer så alle de tab, man ikke kan gøre op i penge, såsom lidelser og ødelagte liv.

Olaf Tehrani, så er øvelsen kun at få overbevist den rigeste del af verden om at de skal transportere en pænt stor andel af deres BNP (størrelse?) ud til de fattige lande, så man der kan få vedvarende energi i et omfang på ca. 15 gange mere end planlagt pt.

Er det noget der blev diskuteret i Paris.

Realistisk set, så tror jeg den rige verden foretrækker at investere penge (peanuts i forhold) i diger og pigtråd.

@ Steffen Gliese
Så længe sol og vind kan nøjes med at skumme fløden og overlade det til de andre at opretholde forsyningen ved vindstille og om natten – ja så går det fint, både med økonomien og med propagandaen.

@ Claus Madsen
Det er rigtigt at kulkraft – på verdensplan – får store tilskud.
IMF citeres for at ca. 6,5 % af verdens gross domestic product (GDP) bruges til subsidier for fossil energi. $ 10 millioner per minut!
Men det ændrer ikke på at kernekraft bliver lagt for had og i stedet for tilskud er pålagt en speciel brændselsskat.

Danmarks udfordringer er bestemt ikke typiske:
Vi er et lille land med gode naboer og kan betale os ud af problemerne – endnu.
Du citerer vores tidligere minister for energi. Han siger at ”El fra landvindmøller er den billigste energiform overhovedet i Danmark i dag.” JA
Men han ”glemte” meget.
- Svensk kernekraft er meget billigere.
- Der sammenlignedes med NY-opførte kulkraftværker, medes velfungerende gamle værker nedlægges.
- Selv om man lader hånt om uskyldige menneskers nattesøvn – ja så vil der ikke blive plads til de nødvendige landvindmøller.
- Selv på havet er der ved at være pladsmangel.

@ Olaf Tehrani
Hvis man tæller dødsfald eller skader fra energi. Så vil kernekraft stå med klart de laveste tal.
Hvert år dør over 2.000 i kulminerne og nok et par millioner på grund af luftforureningen.
I de snart 50 år der har været kernekraft i vesten har der ikke været personskader på grund af radioaktivitet – hverken på kraftværkerne eller ved behandling af affald.
(Det værste, der er sket, var da en tysk betjent blev slået bevidstløs af en demonstrant, der fik fængsel for mordforsøg.)
Således kan det bedst betegnes som en af de sædvanlige Greenpeace-skrøner, når kernekraft betegnes som farlig.

Olaf Tehrani, hvis der er noget jeg tror på, så er det oplysning og debat. Jeg tror bare ikke, at vi sådan lige kommer frem til en grad af ytringsfrihed, så sådanne oplysning får lov at ændre ret meget ved magthavernes beslutningsmængde. Vi bliver jo ikke en gang spurgt om vi synes Danmark skal bombe i Syrien, og det selv om Danmark har været med til at ødelægge levevilkårene i tre andre lande med bombninger af infrastruktur - og at situationen i Syrien er et delresultat af disse bombninger.

Med hensyn til hvad en krig koster, så kandet jo vurderes forskelligt. Som vores forsvarschef Bartram sagde: "Uanset de økonomiske og menneskelige omkostninger, så er det en kendsgerning at Irakkrigen rent militært har bragt Danmark op i superligaen" ...der er jo flere måder at vurdere en omkostning på.

Så blev Cop21 Paris ramt af realiteterne;

Få dage efter en global klimaaftale blev fejret i Paris, meddeler to af Asiens stærkeste økonomier, at de fastholder deres planer om at satse hårdt på kulkraft. Japan og Sydkorea vil opføre mindst 60 nye kulfyrede kraftværker ...

Så mangler vi bare udmeldinger fra ulandene; Kina, Indien, Indonesien mfl

... vi behøver såmænd ikke gå så langt som til Asien, for vores broderfolk i nord har nemlig ingen planer om at sænke deres olieproduktion:

http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8298037/Paris-imponere...

Egentlig har jeg en svag fornemmelse af, at det vist kun er nogle få journalister på Information og de trofaste læsere af disse artikler, samt naturligvis, Vestas aktionærer, der er faldet i positiv svime over udfaldet af topmødet i Paris ... resten af verden ser (desværre) ud til at fortsætte som intet var hændt.

Nu piver kulindustrien. Men ved I hvad, kære kulindustri? I har haft (og fået) det nøjagtigt som I ville have det i århundreder, med fri markedsøkonomi og al det gylle I lefler efter. Men faktum er: jeres business plan er forældet og virker ikke mere. Så med markedsøkonomien in mente: Æd eller bliv ædt. I er passé og har været det i årtier. Tough luck, for you. No one wants to invest in shite, anymore...boohoo

Jeg vil danse uhæmmet den dag den sidste af jeres kulfyrede svinerier drejer nøglen om. Og jeg danser ellers ALDRIG...

Jan Pedersen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider