Læsetid: 8 min.

’Rotterne angriber med bilbomber!’

For et halvt år siden flygtede de irakiske soldater til fods ud i ørkenen i panisk tilbagetog, da Islamisk Stat erobrede provinshovedstaden Ramadi. Nu er de amerikansktrænede irakiske specialstyrker tilbage i Ramadi, hvor de i en sjælden sejr har isoleret islamisterne i byens centrum
Granater og flag som kommandant Salams mænd fra Iraks specialstyrker har fundet i de områder i Ramadi, som de har tilbageerobret fra IS.

Granater og flag som kommandant Salams mænd fra Iraks specialstyrker har fundet i de områder i Ramadi, som de har tilbageerobret fra IS.

Waleed Safi

22. december 2015

Ramadi er som ramt af et jordskælv. Ødelagte bygninger, murbrokker og bombekratre ses alle vegne i det mennesketomme al-Tamim-kvarter, hvis indbyggere for længst er flygtet fra krigen. Kun udsultede dyr og dræbte jihadister ligger tilbage i kvarteret. Blandt ruinerne ligger liget af en IS-kriger smadret til ukendelighed. Kraniet er mast fladt under murbrokker og huden flået af, så muskler og sener er synlige.

To katte lister forsigtigt frem fra deres gemmested i murbrokkerne for at nærstudere den døde krop. De snuser nysgerrigt til sårene, mens ørerne nervøst vendes og drejes i forskellige retninger for at skanne omgivelserne. Den ene kat tager en bid af jihadistens bryst. Den anden kat bider hårdt i det seje kød ved inderlåret. De irakiske soldater i nærheden kaster sten efter kattene for at slippe for det modbydelige syn. Men kattene bliver ved med at vende tilbage.

»Stakkels sultne katte,« siger kommandanten Jasem Salam med cigaretten hængende i den ene side af mundvigen: »Nu, hvor vi har slået Daesh tilbage, får de endelig noget at spise.«

Den 45-årige kommandant Salam står i spidsen for en bataljon under Iraks specialstyrker (ISOF) også kaldet Den Gyldne Brigade. En amerikansktrænet brigade som mange i Irak betegner som den eneste kampstyrke i landet, der er værd at prale af. Salams soldater har – med intens luftstøtte fra amerikanske bombefly – netop fordrevet Islamisk Stat fra al-Tamim-kvarteret i den sydvestlige del af Ramadi, som ligger cirka 110 km vest for hovedstaden Bagdad. Dagbladet Information har tilbragt fem dage med kommandant Salams bataljon. Selvom kommandant Salams mænd har vundet en sjælden sejr over Islamisk Stat, er kampene om byen langtfra ovre.

»Send Abrams-kampvognen af sted mod promenaden,« beordrer kommandanten over radioen kort efter solnedgang: »Jeg vil have de forpulede rotter på den anden side af floden neutraliseret omgående.«

Jihadisterne fra Islamisk Stat har trukket sig tilbage til Ramadis centrum bag Eufrat-floden. Ved tilbagetrækningen sprængte jihadisterne byens fire broer i stykker for at forhale de irakiske specialstyrkers offensiv. Det eneste, som nu adskiller Islamisk Stat og kommandant Salams soldater, er Eufrat. Den legendariske flod er selve frontlinjen.

»Daesh har stort set isoleret sig selv i Ramadis centrum bag floden,« forklarer Salam og peger på en af de kollapsede broer fra et hustag, hvor hans mænd har forskanset sig.

»De får næsten ingen forsyninger ind længere. Men vi er nødt til at forberede os grundigt ved at neutralisere så mange mål som muligt langs flodbredden, inden vi krydser floden,« tilføjer han.

Den amerikanskbyggede Abrams-kampvogn, som kommandanten netop har beordret mod promenaden, kommer buldrende over murbrokkerne i al-Tamim kvarteret. Da støvskyerne bag kampvognen lægger sig, positionerer føreren den 60 tons tunge maskine mellem to sønderbombede huse, retter kanonen ind og affyrer i alt fire granater over Eufrat-floden mod en bygning, hvor jihadisterne menes at have forskanset sig.

»Vores styrker på landjorden neutraliserer målene ved hjælp af kampvogne og snigskytter; amerikanerne gør resten af arbejdet fra luften. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi gør det af med dem.«

’Hævnen bliver sød’

Islamisk Stat overtog den fulde kontrol med Ramadi den 17. maj 2015. Det skete efter en intens belejring gennem ni måneder. Den dag, jihadisterne stormede Ramadis centrum, var byen kontrolleret af tre forskellige irakiske sikkerhedsinstitutioner; den irakiske regeringshær under forsvarsministeriet, det lokale provinspoliti underlagt det irakiske indenrigsministerium, og kommandant Salams irakiske specialstyrker, som kun adlyder landets premierminister. Den 34-årige soldat Ahmad Hussein var der selv.

Stakkels sultne katte. Nu, hvor vi har slået Daesh tilbage, får de endelig noget at spise.

»Der var en masse problemer med samarbejdet, ingen tvivl om det. Men da Daesh erobrede Ramadi i foråret, havde vi to dage med voldsomme sandstorme. Daesh brugte kynisk sandstormen til deres fordel. De angreb os med bilbomber vel vidende, at koalitionsflyene ville blive på landjorden under sandstormen,« beretter han.

Ahmad Hussein går til daglig under kælenavnet ’Kuglen’, fordi han stadig har en kugle siddende i hovedet efter ildudveksling med Islamisk Stat i foråret.

Ifølge Hussein angreb jihadisterne det svageste led: den irakiske regeringshær i den nordlige del af byen. Ved hjælp af otte-ti store bilbomber smadrede jihadisterne forsvarslinjerne i hele den nordlige del af byen, hvilket gjorde kommandant Salams specialstyrker sårbare i byens centrum.  

»Bilbomberne blev bare ved med at komme. Det ene kæmpe brag efter det andet. Det var ligesom gentagne jordskælv. Et ragnarok. Vi fattede ærlig talt ingenting. Først noget tid efter forstod vi, at regeringshæren havde ladt os i stikken. De flygtede fra deres positioner uden at give os andre besked. Så vi måtte trække os omgående,« beretter Ahmad Hussein.

Tilbagetrækningen af specialstyrkerne var »definitionen på kaos«, beretter flere af Ahmads kammerater. Uden struktur, kommunikation og den mindste form for koordinering gjaldt det bare om at komme væk fra byens centrum. Våben og køretøjer blev efterladt, kammerater blev ladt i stikken og især moralen blandt soldaterne led et stort knæk. Islamisk Stats bilbomber havde skabt en panik uden fortilfælde i kommandant Salams ellers så roste enhed.

»Vi var bare målløse. Og udbrændte. Nogle af vores mænd flygtede mere end 30 km gennem ørkenen til fods, før de blev samlet op,« fortæller Hussein.

Den 20. maj 2015 – tre dage efter Ramadis fald – meddelte det amerikanske udenrigsministerium, at Ramadi blev ramt af i alt 30 bilbomber på dagen. 10 af disse bilbomber havde hver især en slagkraft svarende til Oklahoma-bomben, som i 1995 kostede 168 amerikanere livet.

Siden foråret har kommandant Salams Gyldne Brigade forsøgt at genopbygge korpsånden og moralen efter ydmygelsen. I løbet af de sidste otte måneder har Salams soldater – med hjælp fra amerikanske bombefly – formået at uddrive Islamisk Stat fra hele den sydvestlige del af Ramadi. I dag står Salams mænd på et hustag og kigger ud over Eufrat-floden mod Ramadis centrum. Det selvsamme bycentrum som de flygtede fra tidligere på året.  

»Vi har byttet roller,« siger Hussein med et smil på læben. »Vi har isoleret dem, og nu har vi overtaget. Hævnen bliver sød,« siger Hussein.

Desperate jihadister

Islamisk Stat har lidt flere nederlag i Irak på det seneste. Først i byen Baiji 200 km nord for Bagdad; dernæst i den yazidiske by Sinjar i det nordlige Irak. Og i Ramadi virker jihadisterne tilsyneladende isoleret og desperate. I hvert fald set fra kommandant Salams hovedkvarter i al-Tamim-kvarteret nær Eufrat-floden. Sent på aftenen angriber Islamisk Stat den ene af tre frontlinjer ved byen. Fra hustaget høres intensive skudsalver.

»Daesh er i færd med at angribe den østlige front, fordi alle andre retninger er udelukket. De er desperate,« siger kommandant Salams højre hånd, den 42-årige løjtnant Sfoog an-Nakeeb.

Løjtnanten står med en walkie-talkie i den ene hånd, og han får hele tiden meldinger fra den østlige del af byen.

»Rotterne angriber med bilbomber! Jeg gentager: rotterne angriber med bilbomber! Men vi er uskadte. Jeg gentager; vi er uskadte,« lyder det fra en skrattende stemme over walkie-talkien med intense skud­salver i baggrunden.

»Hold stand drenge. Ørnen er på vej,« mumler løjtnanten for sig selv.

Vi har byttet roller. Vi har isoleret dem, og nu har vi overtaget. Hævnen bliver sød.

Få minutter senere høres ’ørnen’ over byen. De amerikanske bombefly er kun tre-fire minutter om at nå frem til Ramadi fra Habaniyya-basen 25 km sydpå.

Jægerflyet kan ikke ses med det blotte øje, men jetmotoren brummer et sted oppe på den stjerneklare himmel, mens skudsalverne ved den østlige frontlinje fortsætter med uformindsket styrke. Jægerflyet kaster tre bomber over jihadisterne. Lufttrykket fra de nedkastede bomber giver en fornemmelse af, at huset i et øjeblik flyder som en båd på et uroligt hav. Braget sender et ekko gennem byen som varer i mindst otte-ti sekunder til stor begejstring for soldaterne på hustaget.

»Amerikanere …« udbryder løjtnant an-Nakeeb imponeret, mens han kigger op mod himlen: »Himlens fyrster; dominerer alt mellem himmel og jord.«

Jægerflyet fortsætter sin brummen over byen denne nat. Det samme gør dronen, som ankommer kort efter bombningerne. Ikke en eneste skudsalve affyres resten af natten.

Ifølge en talsmand fra det amerikanske militær har amerikanske luftbombardementer dræbt mindst 350 jihadister i Ramadi i første halvdel af december. Pentagon har til New York Times udtalt, at de seneste luftbombardementer har halveret Islamisk Stats kampstyrke i Ramadi.

Kampgejsten blandt Islamisk Stats jihadister virker heller ikke intakt. I hvert fald ikke hvis man kan stole på de mange radiosignaler, som kommandant Salams mænd opsnapper i løbet af natten. Mangel på brændstof og udstyr er tilsyneladende det største problem i de opsnappede samtaler:

»Abu Hatem. Abu Hatem. Kan du høre mig? Har du mulighed for at sende lidt brændstof til området? Skifter,« spørger en træt stemme med vest-irakisk Anbar-dialekt over radioen.

»Kære Abu Tariq, du ved jo, hvordan situationen er, men du bliver ved med at spørge. Negativ. Klar dig uden brændstof!« lyder svaret fra en lettere irriteret Abu Hatem.

Gemmer sig bag civile

Ifølge soldaterne fra Salams Gyldne Enhed er Islamisk Stat i Ramadi ikke, hvad organisationen var for nogle måneder siden. Jihadisterne står svagere. Og den endelige sejr trækker kun i langdrag, fordi Islamisk Stat bruger civilbefolkningen som menneskeskjolde i byens centrum, mener flere soldater. De civiles tilstedeværelse besværliggør operationens kommende fase.

Vi har ikke travlt. Politikerne i Bagdad vil have en hurtig sejr, så de kan komme her til byen for at få et par selfies og nogle sæder i parlamentet. Men jeg kæmper ikke for nogen i Bagdad; jeg kæmper for Iraks enhed.

»Amerikanerne har sagt til os, at de nægter at bombe fra luften, så længe der er civile til stede i byens centrum,« forklarer kommandant Salam, som dagligt briefes af en underordnet, der står for kontakten til det amerikanske luftvåben i Irak.

Mændene på hustaget denne nat ved heller ikke helt, hvordan Ramadis bycentrum skal indtages uden at ramme civile. Og kommandant Salam vil ikke afsløre detaljer over for Information. Men de fleste af mændene mener, at den nuværende strategi måske er den eneste holdbare løsning; stram løkken til om Ramadi og isolér jihadisterne i byen. En dag løber de tør for både ammunition og kræfter.

»Vi forsøger dybest set at gentage det amerikanske kunststykke fra 2006. Det tog amerikanerne seks måneder at erobre Ramadi dengang, selvom byen rent faktisk var isoleret fra alle retninger. Også amerikanerne baksede med spørgsmålet om civile, fordi Al-Qaeda gemte sig blandt dem,« fortæller kommandant Salam, som ikke ser nogen grund til at stresse over den kommende fase.

»Vi har ikke travlt. Politikerne i Bagdad vil have en hurtig sejr, så de kan komme her til byen for at få et par selfies og nogle sæder i parlamentet. Men jeg kæmper ikke for nogen i Bagdad; jeg kæmper for Iraks enhed. Jeg vil hverken have civile på samvittigheden eller mine soldaters blod på hænderne. Jeg er ligeglad med, om erobringen af byen tager en uge eller et år,« understreger kommandant Salam.

Kort efter solopgang starter skudsalverne igen ved en af fronterne. Få minutter senere flyver et jægerfly igen over byen. Det amerikanske bombefly kaster to bomber ned over jihadisterne. Denne gang føles det som om bygningen svajer som en flagstang i et uvejr, og ekkoet brager på ny gennem byen.

»Længe leve Amerika,« udbryder en soldat på hustaget ved Eufrat-floden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Janne Tuxen
Flemming Berger og Janne Tuxen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Denne artikel står i skærende kontrast til Waleed Sadi's tidligere artikel fra 16. juni:
http://www.information.dk/536515

Hvad er hoved og hale på amerikanernes tilstedeværelse? Har de reelt ændret karakter og side?

Desuden synes der at være en fraktion af amerikansk militær-efterretningsvæsen - som er lodret uenig i Obama's strategi med at fjerne Assad - da de vurdere det vil skabe total kaos og umuliggør en stabilisering - hvor fredelige valg ville kunne finde sted. Det minder jo om direkte modsat rettede handlinger, som viser hvor desorienteret USA er i deres strategi eller mangel på samme.

https://www.rt.com/usa/326748-us-syria-intelligence-hersh

Niels Duus Nielsen

Det går da fint med at bruge rt.com som kilde - kanalen er åben over for det russiske synspunkt, på samme måde som Washington Post og New York Times er åben over for det amerikanske synspunkt.

Men du er måske slet ikke interesseret i at høre det russiske synspunkt? Hvorfor dog ikke? Ved at lytte til, hvad alle parter har at sige i en given sag, er der da meget større mulighed for at nå til en forståelse af, hvad sagen drejer sig om.

Henrik L Nielsen, Jørgensen Jørgen, Grethe Blomberg, søren ploug, Hans Larsen, Michal Bagger, Flemming Berger, Peter Jensen, Hans Aagaard og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Vrøvl Mikkel. Selvfølgelig kan man det. Det er ikke en mere eller mindre lødig kilde end BBC og Washington Post. RT illustrerer blot en anden type dagsorden end førnævnte vestlige kilder.

USA har heldigvis taget sig lidt sammen på det sidste med sin intensiverede luft stytte til den irakiske hær samt støtten til SDF (Syrian Democratic Forces). Støtten til den "moderate" opposition I Syrien var en fiasko, som Washington først nu præsterer at distancere sig lidt fra. Vi må dog stadig regne Rusland og Iran som de mest essentielle spillere i kampen mod IS. Assad regimet udgør den eneste seriøse fraktion, der kan bekæmpe IS i Syrien. Kurderne har ikke den teritorielle legitimitet og de salafistiske rebeller deler IS' mål om et Kalifat. De kan næppe regnes for en allieret i kampen.

USA har de sidste par år faktisk støtte terrorismen i Syrien via våben forsendelserne til det Nordsyriske FSA, som er under Nusra (Læs: Al Qaeda's) kommando. I 2014 + første halvdel af 2015 så det sort ud for den sekulære stat i Syrien. Ruslands intervention har heldigvis vendt den udvikling.

Mikkel, selvfølgelig kan man det. Det er ikke en mere eller mindre lødig kilde end BBC og Washington Post. RT illustrerer blot en anden type dagsorden end førnævnte vestlige kilder.

USA har heldigvis taget sig lidt sammen på det sidste med sin intensiverede luft stytte til den irakiske hær samt støtten til SDF (Syrian Democratic Forces). Støtten til den "moderate" opposition I Syrien var en fiasko, som Washington først nu præsterer at distancere sig lidt fra. Vi må dog stadig regne Rusland og Iran som de mest essentielle spillere i kampen mod IS. Assad regimet udgør den eneste seriøse fraktion, der kan bekæmpe IS i Syrien. Kurderne har ikke den teritorielle legitimitet og de salafistiske rebeller deler IS' mål om et Kalifat. De kan næppe regnes for en allieret i kampen.

USA har de sidste par år faktisk støtte terrorismen i Syrien via våben forsendelserne til det Nordsyriske FSA, som er under Nusra (Læs: Al Qaeda's) kommando. I 2014 + første halvdel af 2015 så det sort ud for den sekulære stat i Syrien. Ruslands intervention har heldigvis vendt den udvikling.

Jens Thaarup Nyberg

"Ved at lytte til, hvad alle parter har at sige i en given sag, er der da meget større mulighed for at nå til en forståelse af, hvad sagen drejer sig om."
Netop !

Torben Selch, indtil jeg har set beviser så tror jeg på at vestens medier er frie. Det forholder sig anderledes i Rusland hvor kritikere har det med at dø af akut blyforgiftning eller slå sig voldsomt på vej ned ad trapper.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, hvis man har bare lidt mere end to brikker at flytte rundt med, ved man, at kendsgerninger ikke kan være underlødige. Kendsgerninger er, slet og ret.

rt.com udmærker sig ved at bringe visse kendsgerninger, som vestlige medier ikke bringer. Ligesom de vestlige medier bringer kendsgerninger, som rt.com ikke bringer. Alle medier sorterer i de kendsgerninger, de vælger at formidle, om ikke af andre grunde, så af pladshensyn. Hvorfor dog nægte sig selv adgang til alle tilgængelige kendsgerninger?

Holdninger er noget ganske andet, her kan vi måske nok tale om lødige og underlødige holdninger. Holdninger bør bygge på kendsgerninger, og en holdning, som ikke tager højde for virkelighedens tilstand, altså forsøger at inddrage så mange kendsgerninger som muligt, er i mine øjne underlødig.

Kender du iøvrigt sputnik? Det er da et netmedie, der vil da kunne få dig helt op i det røde felt;-).

Hans Aagaard, Torben Selch og Dennis Lydker anbefalede denne kommentar

At påstå at RT er lødig er årets overdrivelse Niels Nielsen, men RT er sjovt og underholdende med en troværdighed der ligger på niveau med det som præsteres af nationen på EB. Men du er mere end velkommen til at tro at der er det mindste sandhed i dette medie. jeg lader mine to brikker hvile i fred mens jeg er fuld af tiltro til at RT nok skal holde dine ditto fuldt beskæftiget.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, det er nyt for mig, at kendsgerninger kan være underlødige. Men man skal jo som bekendt høre meget, før ørerne falder af.

Peter Ole Kvint

Det er ikke meningen at folk skal kunne finde hoved eller hale på begivenhederne, da de så kan forsøge at ændre begivenhedernes gang.

Henrik L Nielsen

Jeg læser selv RT for at se en anden vinkel på de forskellige ting. Det tror jeg er ganske gavnligt. Om ikke andet forklarer det ofte den offentlige mening i Rusland når man læser hvad de får serveret.
Men jeg er heller ikke blind for at nogle journalister har sagt op for nærmest åben skærm når det blev for meget for dem med de fabrikerede "kendsgerninger" de skulle levere.

Niels Duus Nielsen

Systemteoretikeren Niklas Luhmann taler om mediernes paradoks: Hvis vi ikke stoler fuldt ud på de oplysninger, der tilflyder os fra medierne, må vi søge vore oplysninger fra andre medier. Men disse andre medier kan vi heller ikke fuldt ud stole på. Paradokset fremkommer ved, at der ikke er andre steder, vi kan søge vore oplysninger, end i medierne, som vi ikke kan stole på.

Som altid løses den gordiske knude med et enkelt hug: Læs det hele, og tænk selv!