Baggrund
Læsetid: 7 min.

Saudi-Arabien er fanget mellem Vesten og hellig krig

Det arabiske oliemonarki har stadig magt til at bestemme, hvem der må være dansk ambassadør i Riyadh, men Huset al-Sauds magt og indflydelse er på retur i en verden med faldende oliepriser og øget fokus på menneskerettigheder
Saudi-Arabiens kong Salman bin Abdulaziz al-Saud (i midten) har fået økonomiske problemer, efter at olieprisen er faldet voldsomt. Foto: AP

Saudi-Arabiens kong Salman bin Abdulaziz al-Saud (i midten) har fået økonomiske problemer, efter at olieprisen er faldet voldsomt. Foto: AP

Udland
5. december 2015

For nylig blev en tidligere dansk udenrigsminister spurgt: Er Danmarks forhold til Saudi-Arabien neutralt?

»Næh, det er ikke bare neutralt,« lød svaret, »det er godt!« Udråbstegnet kunne høres i telefonen.

Relationen til det absolutte olie-monarki, der deler trosretning og syn på menneskerettigheder med Islamisk Stat (IS), er så god, at Udenrigsministeriet i sommeren 2013 lydigt affandt sig med, at saudierne kategorisk afviste at akkreditere daværende ambassadør i Libanon, Jan Top Christensen, som blev udpeget til den ledige ambassadørpost i Saudi-Arabien. Han ankom aldrig til Riyadh, og årsagen er indlysende: Det var velkendt i Beiruts presse- og diplomatcirkler, at Jan Top Christensen jævnligt mødtes med politikere fra det shiitiske parti Hizbollah, hvilket han heller ikke selv lagde skjul på. Hizbollah var (og er) regeringsbærende i Libanon som medlem af den politiske ’8. marts’-blok, der støttes af Syrien og Iran og står skarpt over for den anden politiske blok, ’14. marts’, der har Saudi-Arabien som sponsor.

De to blokke kontrollerer hver sin halvdel af Libanon og således også hver sin efterretningstjeneste, henholdsvis General Security og Internal Security Forces. Det er utænkeligt, at ’14. marts’-blokkens Internal Security Forces ikke har fulgt med i Jan Top Christensens mødeaktivitet, hvorfor det saudiske efterretningssystem har været informeret om den danske diplomats politiske kontakter og har vendt tommelfingeren nedad.

Om daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) var orienteret om blamagen på Asiatisk Plads, vides ikke, da han ikke har besvaret Informations henvendelser. Og daværende departementschef frem til august 2013, Claus Grube, meddeler i en mail, at han ikke kommenterer ’personalesager’ ligesom Top Christensen selv ikke har nogen kommentarer fra sin post i Manila. Riyadh-ambassaden er nu bemandet med Ole Frijs-Madsen, der har kommerciel baggrund og ifølge sit cv er uden mellemøsterfaring.

Fredet af USA

Følgagtigheden over for Saudi-Arabien kan ikke, som indgrebet mod Tibet-flag under det kinesiske statsbesøg – ligeledes i Søvndals periode – forklares med hensynet til en global stormagt og kan ikke, selv med meget god vilje, begrundes med markedshensyn. Den danske eksport til Saudi-Arabien er på beskedne fem milliarder kroner, og at danske virksomheder som Arla og Rynkeby har filialer i landet, er næppe essentielt for den danske økonomi. Importen fra Saudi-Arabien er på under 250 millioner kroner årligt.

Forklaringen er, at Saudi-Arabien er USA’s tætteste allierede i Mellemøsten ved siden af Israel. Således blev Saudi-Arabiens FN-ambassadør i Genève, Faisal Trad, med USA’s støtte for nylig valgt til formand for det panel i FN’s Human Rights Council, der udpeger de eksperter, der indberetter om krænkelser af netop menneskerettigheder, hvilket vakte indignation og vantro. I samme uge annoncerede saudierne halshugning med korsfæstelse af en 21-årig shia-muslim, der som 17-årig havde demonstreret mod Huset al-Sauds overtrædelse af menneskerettighederne.

En talsmand for det amerikanske udenrigsministeriums kommentar var:

»Vi hilser udnævnelsen til FN-panelet velkommen, eftersom vi er tætte allierede.«

Over for denne erklæring står hundredvis af rapporter, der påviser Saudi-Arabiens religiøse indoktrinering og økonomiske bistand til klodens ekstremistiske sunni-grupperinger.

Således hylder Saudi-Arabien og Islamisk Stat samme tolkning af shariaen, islamisk lov, knæsat af en ekstrem svovlprædikant, Muhammed Ibn Abd al-Wahhab, der i 1700-tallet indgik en pagt med al-Saud-klanen om forening af religiøs og politisk magt på Den Arabiske Halvø. Med støtte fra den britiske regering fordrev Ibn Saud (1870-1953) de rivaliserende klaner, herunder hashemitterne i Mekka og Medina, med samme bestialske metoder, der i dag kopieres af Islamisk Stat, og den dag i dag er Huset al-Saud forbundet med wahhabi-netværket. Så sent som den 5. oktober påkaldte 53 imamer »fuld moralsk, materiel, politisk og militær støtte til jihad, hellig krig« mod Syrien og dets iranske og russiske støtter i borgerkrigen mod sunni-muslimske militser, herunder Islamisk Stat.

I 2004, tre år efter 11. september-angrebet på USA, hvor 15 af de 19 flykaprere var saudiere, udsendte 26 saudiske imamer en fatwa, der påkaldte hellig krig mod USA. Det saudiske udenrigsministerium fordømte fatwaen i vestlige aviser, men undlod at tage afstand i landets arabisk-sprogede medier. Samme år viste en video, offentliggjort af dissidenter, chefen for Saudi-Arabiens øverste domstol, Saleh bin-Muhammed al-Luhaidan, prædike i en moské om metoder, hvorpå unge saudiere kunne »infiltrere Irak og kæmpe mod amerikanerne«. Den amerikanske tænketank Freedom House har påvist, at saudiske skoleelever på niende klassetrin belæres om, at dommedag ikke indtræder, før »muslimer har besejret jøderne og slået dem ihjel«, og at det er »en pligt for muslimer at se enhver vantro som fjende«, og at læseplanerne trods protester fra USA »fortsat agiterer for had mod shiitter, jøder, kristne, hinduer, ateister og sufier, altså moderate sunni-muslimer, der ikke følger wahhabi-sektens dogmer«. Også her er der overensstemmelse med IS’ dogmatik.

Investerer i indoktrinering

Der er ikke håndfaste beviser for, at kongehuset har støttet Islamisk Stat, men først i marts sidste år blev IS oplistet som terrororganisation i lighed med Jabhat al-Nusra, Det Muslimske Broderskab og houthi-oprørerne i Yemen, hvorved private donorer fik forbud mod at støtte organisationen. Ifølge en rapport fra The Washington Institute for Near East Policy støtter private ’velfærdsorganisationer’ i Saudi-Arabien dog fortsat jihadmilitser i Syrien, der samarbejder med eller er underlagt Islamisk Stat, typisk med pengeoverførsler til Kuwait, hvorfra de går videre til Syrien og Irak.

Der er ingen præcise tal for saudiske investeringer i moskeer, missionærer, koranskoler, bønnebøger og anden religiøs litteratur i udlandet, men et realistisk skøn er mindst 100 milliarder dollar gennem de seneste 20-25 år. Til sammenligning brugte det tidligere Sovjetunionen syv milliarder dollar på at udbrede kommunismen via organisationen Komintern i perioden 1921-91. Missionsvirksomheden ’på landjorden’ – både i Asien, Europa og USA – følges op af donationer til politikere, der mest af alt ligner bestikkelse. Huset al-Sauds tætte forbindelse til Bush-familien er dokumenteret i flere bøger, men også familien Clinton er et godt eksempel.

Ifølge en offentligt tilgængelig opgørelse modtog velgørenhedsorganisationen Clinton Foundation 10 millioner dollar fra Saudi-Arabien og 6,35 millioner dollar fra leverandører af militært isenkram til kongeriget kun to måneder før Hillary Clinton som udenrigsminister i 2011 godkendte salg af kampfly for 29 milliarder dollar til Saudi-Arabien trods en vedtagelse om at inddrage menneskeretsovervejelser ved tildeling af våbeneksportlicenser. Det er ikke sådan, at Hillary Clinton ikke vidste, hvem hun havde med at gøre. I 2009 offentliggjorde Wikileaks mails, hvori hun klagede over »det fortsatte besvær med at overtale saudi-myndighederne til at behandle pengeoverførsler til terrorister som en strategisk prioritet«.

Hillary Clinton har ikke fået direkte indsprøjtninger til eget husholdningsbudget, hvilket også ville være ulovligt, men Bill Clinton har i alt scoret 675.000 dollar i talehonorarer fra de virksomheder, der havde interesser i godkendelse af amerikansk våbeneksport til Den Arabiske Halvø.

Fejlslagne investeringer

Saudi-Arabiens sikkerhedstjenester holder et vågent øje med den shiitiske del af befolkningen, der dels er koncentreret i den østlige del af landet med de rige oliefelter, dels i grænselandet til Yemen mod syd. Siden marts har saudiske kampfly, bistået af enheder fra andre lande i GCC, Golfstaternes Sammenslutning, tæppebombet den nordlige del af Yemen, der kontrolleres af de shia-muslimske houthier. Det skete i et forsøg på at støtte den saudiske marionet, præsident Abed Rabbo Mansour Hadi, der blev fordrevet til Aden, da houthierne indtog hovedstaden Sana’a.

USA har kompenseret saudiernes forbrug af bomber med nye våben til 1,29 milliarder dollar oven i den våbenaftale for 60 milliarder dollar, saudierne har indgået over en 20-årig periode, og som nu også suppleres med en ordre på 5,5 mia. dollar til Patriot-missiler som kompensation for USA’s atomaftale med Iran.

Trods det udvidede militærbudget, der i 2014 nåede op på godt 80 mia. dollar eller 10,4 procent af landets bruttonationalprodukt, er saudierne – i øvrigt i lighed med de andre arabiske medlemmer af USA-koalitionen – på det seneste udeblevet fra krigen mod Islamisk Stat. Et saudisk kampfly er ikke set over Irak siden september, Bahrain fløj den sidste mission i februar, De Forenede Arabiske Emirater, kørte flyene i hangar i marts, og Jordan, der fik myrdet en pilot på bestialsk vis, stoppede kampmissionerne i august.

Økonomien i frit fald

Prioriteringen kan skyldes lommesmerter. Ifølge IMF, Den Internationale Valutafond, er riyalerne fosset ud af kong Salman bin Abdulaziz al-Sauds statskasse, siden han for mere end et år siden øgede olieproduktionen med det formål at fremkalde et prisfald.

Kalkulen var, at et prisfald fra 115 dollar til 80 dollar pr. tønde ville underminere den amerikanske olieudvinding og stoppe udvikling af oliefelter i de arktiske områder og i Brasilien. Her er omkostningerne pr. tønde olie langt større end i Saudi-Arabien, Kuwait og Irak, hvor olien nærmest skovles op med ske. Når konkurrenterne var ude af markedet, kunne kong Salman, der brugte 32 mia. dollar på sin kroning, øge sin svindende markedsandel.

Og det virkede. USA har neddroslet produktionen, det samme har Canada i de arktiske områder, og lande, som saudierne ikke kan lide – Iran, Venezuela og Rusland – er hårdt ramt økonomisk. Problemet er bare, at olien ikke har holdt sig på 80 dollar, men nu er helt nede på 44-45 dollar pr. tønde, hvilket har betydet et dræn i kongerigets valutareserver.

Dette i forbindelse med den kostbare – og nytteløse – krig i Yemen og de øgede offentlige udgifter, der fulgte med de arabiske revolter i 2011 – hvor saudierne brugte 130 milliarder på lønforhøjelser og øget offentlig service – betyder, at økonomer nu kan se en ende på olieeventyret i det ulykkelige Arabien.

Om fem år er de ifølge IMF så fattige på likviditet, at Danmark måske kan få den næste ambassadør anerkendt uden vrøvl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

Skal kamelerne til at pukle ?

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få erstattet olien med alternativ vedvarende energi.

Nej hvor det dejligt at læse nogen dybdegående analyser/artikler om forholdet mellem USA og Saudi Arabien. Interessant at læse hvor gensidigt afhængig de er af hinandens udbud og efterspørgsel af olie som har været med til holde denne relation kørende i rigtigt mange år, selvom de er så dybt forskellige. USA har brug for billig olie til at holde deres økonomi i gang, samtidig med at deres egen olie produktion nu er i fare for at gå konkurs, fordi Saudi Arabien spiller med musklerne ved at holde produktionen oppe og øge udbuddet. Saudi Arabien er ikke særlig solidariske overfor en del af fællesskabet i OPEC men er loyale overfor USA som nation ved at holde prisen på det sorte guld nede. Også interessant at deres strategi har ramt ved siden af med hensyn til et prisfald til 80 dollar og ikke de ca. 40-50 dollar som den er for tiden. Spændende at se om prisen yderligere vil falde og hvilke konsekvenser det geopolitisk vil få.

Man kan i hvert fald ikke beskylde Saudi for at være et normalt og demokratisk land, der overholder menneskerettighederne til punkt og prikke. Men man kan i hvert fald heller ikke beskylde USA, Danmark og mange andre lande for at værne om og beskytte disse hele elementære forhold, ved at advare Saudi. - Tvært om så rager det dem tilsyneladende en papand.

De eneste 2 lande jeg har kendskab til, der åbent og offentligt har lagt sig ud med Saudi, er Norge og Sverige. Og begge lande blev voldsomt kritiseret af Saudi, der i øvrigt beskyldte både Norge og Sverige for at overtræde - ja, mennerettighederne selvfølgelig. For det er åbenbart sådan, at alle tyve også tror, at alle andre stjæler.

www.manskligarattigheter.se/dynamaster/file_archive/080326/5912a8fc67e21...

www.amnesty.se/nyheter/amnestys-arsrapport/landavsnitt/saudiarabien/

http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=2983118

http://nyheter24.se/nyheter/brott-straff/742549-24-aring-doms-till-forla...

www.amnesty.se/nyheter/nyheter/saudiarabien-ny-rapport-avslojar-systemat...

www.msn.com/da-dk/nyheder/udland/saudi-arabien-henretter-dobbelt-s%c3%a5...

På trods af den menneskerettighedssvipseren, endnu en dejligt oplysende artikel fra Lasse Ellegaard. Dybdeborende jorunalistik: sjældent syn i informations spalter i disse tider.

Torben Lindegaard

@Thomas Barfod

Det er godt en en pudsig twist, at kalde Saudi-Arabien loyal overfor USA.

Vi har lige læst, at Saudierne ville presse amerikanske producenter til at lukke olieboringer og skiferolieudvinding. Religiøse ledere udsteder Fatwa'er om jihad mod USA. 15 ud af 19 hijackere i 11. sept var fra Saudi-Arabien. Saudierne deltager ikke i krigen mod ISIL.
Lasse Ellegaard nævner flere eksempler på Saudi-angreb på USA.

Hvis Saudi-Arabien er USA's loyale ven, så behøver USA ingen fjender.

Touhami Bennour

Man kan blande en almensag som politik og personlig tilbøjelighed, det er det minste barnligt. Et land, ligehvilket land kan afvise en ambassadeur, det er normalt. I begyndelse af det arabiske forår I Tunesien, mente den davarende fransk indenrigsminister Alliot-Marie(M.A.M.) at sende polietshjælp for at hjælpe President I vanskeligheder. Men der kom protester fra befolkningen, med udvikling af begivinhederne,blev den franske president (Sarkosy) nød til afskedige indenrigsministeren og ændre politiken om oprøret. Og det skete at en fransk ambassadeur blev erklæret uønsket I landet og måtte skifte ud. Det en normal procedure, og landet, Saudi,er medlem af FN ligesom andre. Meget det blev sagt om Saudi arabien og olien er bare subjektiv og det kan ikke hjælpe med at vide noget om Saudi arabien. Personlig mener jeg at landet forbedrer sig altid, det sidste fik de fraskiltekvinder ret til ID kort, så kan bruges til alt hvad er personligt. Og de kommer normalt altid med begrundelse for deres love, så de andre må finde bedre tanker. I Saudi er der ikke lotteri spil for ex. er det godt eller skidt. Jeg mener selv de skulle bruge straffe metoder som de, de er anvendt I USA for ex, så bliver de aksepteret. Men hvad angår politiks forandring I landet, jeg bliver meget tilfreds hvis man finder en løsning til Syrien. Saudi bliver sikkert det sidste. Saudi er det måske(eller sikkert) land I verden som aldrig været besat af et andet land, hverken Alexander, eller Romer, elle Englender , eller franskmænd eller andre, har tænkt på det. Selv om landet har på et tidspunkt skabt et Emperium.

Er Olie er tykkere end Blod? En Nord-Amerikaner stillede kort foer Golf-Krigen den legendariske social-demokratiske tyrkiske statsminister Bülent Ecevit spoergsmaalet: "Ved De hvad en toede Olie koster?" Hertil svarede Ecevit: "Ved De hvad en toende Blod koster?" Derefter blev Ecevit tromlet ned af regeringsmagten via en kunstig skabt finanskrise i Tyrkiet, og i dag er vi udmaerket godt klar over prisen for en toende Olie: En Potentiel Tredje Verdenskrig! Nå ja, nu er prisen under 40 $ pr. toende...
Tror L.E. virkelig selv på en verden med "øget fokus på menneskerettigheder"? Har L.E. virkelig glemt sine skamrosende artikler om Det Nye Tyrkiet "byggende" på ruinerne af den kunstige finanskrise som er ekstremt i ledtog med Wahabismen? Hvorfor i alverden har Information ansat en "skizofren" journalist til at banalysere Mellemoesten?

Touhami Bennour

Saudi arabien kan ikke være et demokrati hvor også menneskelig "laster" tillades I offentlighed, så som hazarspil, Bordeller, alcohol, disse ting kan aldrig bliver tilladt sålænge Saudi står for de hellige muslimske steder Mekka og Medina og afholder den årlige Pilgrims færd til alle muslimer I verden. På en måde ligne Saudi arabien "Vaticanet" som I øvrigt er styret af Guddommelige love, udover at den har styre form som et absolut monarki. Det er logikken der siger det og ikke hvad jeg selv forlanger.

Thomas barfod, OPEC er verdens værste kartel. Det kan undre en at man fører sager mod karteldannelser indenfor snart sagt alle industrier, men den sammenslutning der formentlig har størst betydning for verdensøkonomien - OPEC, dem har man aldrig lagt sag an imod for karteldannelse.
Uanset om vi får vedvarende energi eller ej, så er OPEC intet andet end et forum hvor man styrer prisen på olie. Nu er sammenslutningen begyndt at krakelere, men i alt for mange år har de haft al for meget magt. Og vi har givet dem lov til at have den magt.

Touhami Bennour

OPEC styrer ikke kun prisen på råolie men også production. Tænk hvormange gange Saudi har produceret mere, motiver kan være forskellige, pris, politik og især politik og det er noget der tjener USA og NATO interesser. Soviet sammenbruddet skyldes især den rolle Saudi har spillet med at bruge olie marked. Olie er ikke en almindelig råvare, men strategisk. Hvad det er godt for USA er godt for verden. OPEC ligner snarere en cooperativ hvor market, udbud og efterspørgsel også spiller en rolle for prisen.

Sovjet knækkede fordi Gorbachov ikke kunne gennemføre sine økonomiske reformer uden økonomisk hjælp fra Frankrig, England, Tyskland og USA. De ville ikke låne ham mere fordi de kunne se at det kun var et spørgsmål om tid før Sovjet ( Rusland ) gik bankerot. Selv under sovjet tiden var rusland kæmpeproducent af olie.
Det er rigtigt nok at USA i særdeleshed ( NATO har mig bekendt ikke rettet henvendelser til KSA angående oliepriser) haft diskussioner med KSA angående olielagre og pris.
Noget tyder dog på at med USAs beslutning om at være selvforsynende startede man undermineringen af OPECs betydning.
Selv hvis det skulle blive urentabelt for USA selv at producere nok olie til sig selv, så har de til enhver tid muligheden for at gøre det - det er nok til at presse prisen på Olie.
Tænk på at fra at USA tog beslutningen til at de var selvforsynende der gik ikke særligt lang tid...

Touhami Bennour

Saudi arabien og USA er tvillinger hvad angår ideology og delvis politik, alt andet er ønsketænkning. Begge indgik en aftale om samarbejde allerede I 30 erne( olie eventyret var med) og siden har det cementeret deres forhold. Den Saudiske udenrigsminister(Faisal) ikke længe siden har bekræftet offéntlig den rolle Saudi har spillet I Soviet fald, og sagde at KSA ville gøre det igen hvis det skulle være. Hvad forener dem her, er modstand mod Soviet ateism´s ideology. Der er jalousi om forholdet mellem KSA og USA, hele verden undrer sig hvordan Ørken staten kan få et tæt samarbjde med USA. Selv Montesquieu var meget forundret allerede I sin tid om dette ukendt land kan skabe et så stort Emperium. Jeg selv mener dog at KSA er kommet meget bedre ud af det sidste meget tumultuøse århundert end alle de andre arabiske lande.

KSAs eneste roller var at sørge for at prise på råolie var lav. Russerne var selvforsynet med olie, men problemet opstår når de ikke kan låne penge til at finansiere deres omstilling. Disse penge kan de ikke hente i tilstrækkelig grad via olie eksport - ikke så meget pga. prisen på olie, men pga. kvaliteten af den raffinerede olie. Dertil var alle deres markeder ( kommunistiske og socialistiske lande) ikke særligt meget bedre stillet rent finansielt. Cuba levede jo af russiske subsidier.
Gorbachov siger endda selv - havde jeg fået de penge jeg skulle bruge, og stoppede Englænderne ikke denne mulige aftale, så var transformationen lykkedes.
Englænderne ( John Major), forklarede sine partnere at der skulle jo også være penge til Gorbachovs efterfølger, og man vidste udmærket at Jeltsin var manden man skulle satse på.

Touhami Bennour

Nemlig det var meningen, at ikke have penge I statens kassen, er det ikke det du forventede at saudierne skulle mangle, at have penge I kassen? Men sikkert der mangler barmjertighed fra Vesten side, at ikke låne Soviet penge, Men hvornår en capitalist begynder at låne penge uden garanti? En produkt´s pris har hoved dele, production´s pris og salgspris og man kender produktionpris for en tønde rå olie I verden, I Saudi koster en eller to dollar for at udvinde en tønde rå olie, mens I Soviet og andre steder koster mindst 15 dollar, når der er formeget olie på marked falder prisen så meget at den kommer ikke penge I statskassen og enda måske kan ikke betale sig at udvinde olie men man skal tænke også at Olie udgør en stor procent del af udenrigshandel dengang. Man skal også tænke på bestikkelse I handel med olie I Soviet dengang, men også idag. Saudi tjener også på Petrokemisk industry, hvor de fremsiller rå olie til mange færdige produkter, og er Saudi I dag tredje producent af petrokemisk production I verden. Alt andet er bare snak, Soviet manglede mange penge og det skaber stor utilfredshed bland numenklaturer og befolkningen for staten skal købe næsten alt af forbrugsvarer fra udlandet. Og det var en svaghed Sovietisk Økonomi. Læs mere om det. Jeg kan ikke andet at sige.