Læsetid: 4 min.

Sydamerikas borgelige fløj stormer frem

På blot tre uger har befolkningerne i Argentina og Venezuela udskiftet deres socialistiske præsidenter med nye centrum-højre-regeringer. Eksperter mener, det er begyndelsen på en borgerlig blå tidevandsbølge, som vil rykke det ellers socialistiske Sydamerika mod højre
Valget i Venezuela endte med, at årtier med socialisten Hugo Chavez og hans efterfølgere blev stoppet af en sejr til højrefløjen i det hårdt prøvede land. Bl.a. er Venezuelas oppositionsleder, Leopoldo Lopez, fængslet

Valget i Venezuela endte med, at årtier med socialisten Hugo Chavez og hans efterfølgere blev stoppet af en sejr til højrefløjen i det hårdt prøvede land. Bl.a. er Venezuelas oppositionsleder, Leopoldo Lopez, fængslet

Polfoto

9. december 2015

Søndag nat strømmede hundredtusinder af tilhængere ud i gaderne i Venezuela. Oppositionen havde vundet en jordskredssejr efter 16 år med socialistisk styre.

Billederne lignede til forveksling scenerne fra gaderne i Buenos Aires tre uger tidligere, hvor argentinske vælgere fejrede, at den nyliberale kandidat Mauricio Macri vandt præsidentvalget efter 12 år med det venstreorienterede Kirchner-ægtepar ved magten.

Samtidig blev der i forrige uge indledt en rigsretssag mod Brasiliens venstreorienterede præsident Dilma Rousseff.

Bliver hun kendt skyldig for medvirken til korruption i det statsejede olieselskab Petrobas, overtager den konservative vicepræsident Michel Temer magten.

Dilma Rousseff står i forvejen til at blive Brasiliens mest upopulære præsident nogensinde og er symbolet på venstrefløjens krise i Sydamerika. Det forklarer Paulo Menezeses, der er sociolog ved São Paulos Universitet

»Venstrefløjen er i knæ og har svært ved at levere tilfredsstillende løsninger på de aktuelle udfordringer. De samme vælgere, som tidligere bakkede dem op, flygter nu over i favnen på oppositionen«.

Historiske kriser

Ifølge Paulo Menezeses hænger venstrefløjens nedtur i Sydamerika i høj grad sammen med problemerne i Brasilien, Venezuela og Argentina, der udgør to tredjedele af Sydamerikas befolkning.

De tre lande er ramt af de værste økonomiske kriser i nyere tid. Brasilien går ind i sit andet år med recession, mens arbejdsløsheden blandt en befolkning på over 200 millioner er steget til otte procent. Konsekvenser er markante i gadebilledet, hvor problemer med hjemløse og kriminalitet er i kraftig vækst, efterhånden som desperation og fattigdom breder sig.

De samme tendenser gør sig gældende i Argentina og Venezuela, hvor økonomierne betegnes som nedadgående spiraler, der dagligt tager flere med sig i faldet.

Kriserne har været med til at genrejse højrefløjen fra asken, efter næsten at have været slettet fra Sydamerikas politiske landkort.

Siden begyndelsen af 00’erne og frem til valget i Argentina i november i år har samtlige lande i Sydamerika haft venstreorienterede regeringer med Paraguay som den eneste undtagelse.

Venstrefløjen vandt den ene valgsejr efter den anden på tværs af kontinentet, mens højrefløjens indflydelse blev minimeret. Det afskrækkede mange af oppositionens mest prominente kandidater til at stille op til præsidentvalgene, mener Paulo Menezes.

»Højrefløjens dygtigste politikere gjorde enten karriere i erhvervslivet eller gik efter borgmester- og guvernørposter fremfor at løbe ind svigende valgnederlag i kampen om præsidentembedet. Men flere af dem bliver nu kørt i stilling som præsidentkandidater til de kommende valg.«

Ifølge Paulo Menezes er det mest oplagte eksempel på udviklingen Mauricio Macri, der længe er blevet anset som en af Argentinas dygtigste politikere. Han blev i 2007 valgt til borgmester i Buenos Aires med overvældende flertal og blev udset som den bedste af oppositionens kandidater til præsidentvalget i 2011.

Men ifølge flere eksperter opgav Mauricio Macri sit kandidatur på grund af meningsmålingerne, som på det tidspunkt viste stort flertal til socialisterne.

Han blev i stedet genvalgt som borgmester i hovedstaden og udså sig præsidentvalget i 2015 som sin og den borgerlige oppositions store chance for at vinde magten i Argentina. Mauricio Macris valgsejr er allerede blev udråbt til et paradigmeskift i landets historie og ventes at få store konsekvenser for resten af Sydamerika.

Den blå bølge

Valgsejrene til centrum-højre i Argentina og Venezuela vil efter al sandsynlighed få stor indflydelse på de kommende valg i resten af Sydamerika. Der er nemlig stor tradition for, at vælgerne i Sydamerika skeler til udviklingen i nabolandene, når de går til valgurnerne, vurderer Gabriel Meyer, som er professor i økonomi ved McKinsey Instituttet i São Paulo.

Samtidig er oppositionen begyndt at arbejde tættere sammen på tværs af de sydamerikanske lande med et fælles mål om at rykke kontinentet mod højre. Selv om oppositionspartierne er vidt forskellige i Sydamerika, omtales de under ét som den ’Blå bølge’. Og den har medvind i meningsmålinger såvel som medier.

»Hvor centrum-højre-regeringer for blot få år siden blev anset som risikable eksperimenter, mener et stigende antal vælgere i nabolandene, at de er nødvendige, hvis man ikke skal ende som Brasilien, Argentina og Venezuela,« siger Gabriel Meyer.

Oppositionen står mange steder stærkt forud for kommende præsidentvalg. De fleste af kandidaterne går til valg på erhvervsvenlige reformer, skattelettelser, større internationalt samarbejde og skabelse af arbejdspladser.

Sydamerika i fremtiden

Lykkes det centrum-højre at fravriste magten fra socialisterne de kommende år, vil det føre til store forandringer for Sydamerika, spår Paulo Menezes. Ifølge ham vil det føre til større ulighed og sværere vilkår for de svageste befolkningsgrupper, da mange af de blå kandidater går til valg på at barbere den offentlige sektor ned.

Men det kan også føre til et nyt Sydamerika på den internationale scene.

»Den borgerlige opposition ønsker at åbne de sydamerikanske økonomier for omverden og have en mere proaktiv rolle på den internationale scene. Derfor vil vi efter al sandsynlighed se et Sydamerika, som i højere grad vil gøre sig gældende i internationale fora i drøftelserne af globale spørgsmål om sikkerhed, migration, konflikter og udvikling,« siger Paulo Menezes.

Det næste valg i Sydamerika finder sted i Peru i foråret 2016, hvor den venstreorienterede regering står til at tabe til en koalition af centrum-højre partier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske fordi Sydamerikas "socialistiske" regeringer slet ikke er socialistiske. Evo Morales sender hæren afsted for at nedskyde den indianske, oprindelige befolkning (som han selv var en del af, og blev valgt af), da de demonstrerede mod en kapitalistisk kæmpe-motorvej tværs igennem amazonjunglen. Og Hugo Chávez var mest af alt en venezuliansk Erich Honecker, i et land, hvor korruptionen og kriminaliteten blomstrede, og klassesamfundet voksede, i særdeleshed i Caracas.

Robert Ørsted-Jensen og Kåre Nielsen anbefalede denne kommentar

I Venezuela er der glæde i paladserne og bekymring i hytterne:

- "Throughout the country on Sunday, reactions from voters were mixed. Fireworks and celebrations broke out in the capital city of Caracas, where a wealthier contingent reportedly sipped champagne in the plaza and burned red shirts signifying revolutionary allegiance.

But in the working class neighborhood of 23 de Enero, a retired construction laborer, Carlos Ortega, told the Guardian, "Things are going to get worse for us. My pension is going to disappear.... With an opposition win, all that is over."

http://www.commondreams.org/news/2015/12/07/after-party-loss-venezuelas-...

Per Torbensen, Claus Oreskov, Holger Madsen, Carsten Wienholtz og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Mange socialistiske regeringer er i Sydamerika blevet væltet ved USA’s/CIA’s usynlige hånd. Det finder der historisk masser af eksempler på.

Metoderne bliver til stadighed forfinet. Oppositionskræfter støttes, alle betydningsfulde NGO’er, medier, læringsanstalter mv. infiltreres og bestikkes. Budgetterne er altid tæt på ubegrænsede.

Man kan meningsfuldt analysere det politiske klima i Sydamerika uden at inddrage denne kendsgerning.

Per Torbensen, Claus Oreskov, Kristian Luis, morten andersen, Calle Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@dennis laursen,
ja, sådan kan man jo efterrationalisere, når det viser sig at socialistiske eksperimenter altid ender med at en selvudråbt og -forstærkende gruppe af Parteigenosse tager magten og korrumperer landet: det' li'som set før, ikk'? (faktisk har verden vel ikke set sådan "rigtige" socialistiske styrer lykkes, vel?)
Når det kommer til stykket er de mest "socialistiske" stater vel netop de (nord-)europæiske, hvor velstand og reel lighed (økonomisk socialt, uddannelsesmæssigt etc.) er opnået (ja, jeg ved godt, at man elsker at tale uligheden op her i landet, men at sammenligne med forholdene i de socialistiske eksperimenter er s'gu en fornærmelse) - på trods (eller jo snarere pga) kapitalisme, liberalisme etc. parret med en god portion "sund fornuft".
Hugo Charves var jo fra dag 1 en katastrofe for landet - og stabiliteten i området - ligesom Castro og alle de andre "frihedsapostle" i det mellem- og sydamerikanske. Udover slagsange ("un pueblo, unido...." ...kan I huske I sang med?) og lidt brænde til studentikose hjerters letantændelige ild for "retfærdighed" har det jo reelt kun bragt yderligere fattigdom og undertrykkelse til befolkningerne.
Dejligt, hvis også disse -misrygtede - lande kunne komme ud på en fredelig vej til frihed, demokrati og velstand.

Søren Lindved, Frank Hansen, Thomas Andersen og Kåre Nielsen anbefalede denne kommentar

Når centrum begynder at marchere sammen højrefløjen kommer den solidariske samfundsøkonomi, menneskerettigheder, faglige organisationer og demokrati erfaringsmæssigt under pres.

Sørgeligt at middelklasse straks forsøger at tørre den økonomiske krise af på den økonomisk dårligst stillede del af befolkningen. Men det er jo en politisk udvikling vi også kender her i Danmark. ...elendig småborgermentalitet.

Per Torbensen, Benny Larsen, Claus Oreskov, Janus Agerbo, morten Hansen, Holger Madsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Rousseff og Maduro har skylden. Håber ikke Morales og Correa og de andre følger efter eller deres efterfølgere gør. Øv, de havde så godt fat, og så alligevel ikke. En blanding af korruptionens sump og middelklassens opkomst, der vejrer yderligere opstigning. Øv, øv og atter øv, for vi havner jo i samme misere igen, i efterkrigstidens vilde ulighed med risiko for militærdiktatur.

Michael Kongstad Nielsen, 18:34 et forkølet forsøg på at give venstrefløjen skylden...

Et blik i artiklen viser følgende årsagssammenhæng:

Ifølge Paulo Menezeses hænger venstrefløjens nedtur i Sydamerika i høj grad sammen med problemerne i Brasilien, Venezuela og Argentina, der udgør to tredjedele af Sydamerikas befolkning.
De tre lande er ramt af de værste økonomiske kriser i nyere tid.

Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins, hvorfor begynder centrum at marchere sammen højrefløjen?
Hvis man vidste, det ville ske, kunne Rousseff og Maduro have taget deres forholdsregler.

Michael Kongstad Nielsen, fordi de højreorienterede lover skattelettelser på lavindkomsternes og den sociale udbygnings bekostning, flere arbejdspladser og bekæmpelse af de faglige organisationer - Ren overbuds- og nedskæringspolitik under en økonomisk krise - ganske som i Danmark.

Hvis vi istedet læser artiklen istedet for mine udladninger - så står der faktisk:

Ifølge ham *) vil det føre til større ulighed og sværere vilkår for de svageste befolkningsgrupper, da mange af de blå kandidater går til valg på at barbere den offentlige sektor ned.

*) Paulo Menezeses, der er sociolog ved São Paulos Universitet

Holger Madsen, Torben Selch og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Og hvor meget har CIA mon brugt på muldvarper, propaganda, terror, samt anden del og hersk strategisk krigsførelse i Latinamerika? (som også mere end antydet af Peter Hansen)
Dennis Laursen & hans lemming - mærkelig analyser I fortager.Dennis Laursen indianere er ikke bare indianere. der er mange fraktioner og interesse forskelle mellem rige og fattige også her! Generelt er Morales ovenud populær blandt de fattige indianerne og flere fraktioner forenes i støtten til netop Morales. Cuba klare sig faktisk godt når man tager i betragtning det handelsboykot som verdens stærkeste hegemoni har brugt imod dem gennem mere end 50 år!