’Jeg troede, de kæmpede for Gud’

32-årige Abu Abdullah sluttede sig til Islamisk Stat i 2014. Han beundrede islamisterne for deres fromhed og samfundsopbygning. Men efter godt et år fik han nok af barbarisk vold og undertrykkelse og flygtede til Tyrkiet. Her er hans fortælling om livet i Islamisk Stat
Krigere fra Islamisk Stat paraderer efter at have erobret millionbyen Mosul i Irak i juni 2014. Den islamistiske bevægelse tiltrækker støtter ved at fremstille sig som sande muslimer og spørge til folks behov og tilbyde dem tjenester, fortæller en afhopper, som Information har interviewet. Arkiv

Krigere fra Islamisk Stat paraderer efter at have erobret millionbyen Mosul i Irak i juni 2014. Den islamistiske bevægelse tiltrækker støtter ved at fremstille sig som sande muslimer og spørge til folks behov og tilbyde dem tjenester, fortæller en afhopper, som Information har interviewet. Arkiv

29. december 2015
Delt 299 gange

»Islamisk Stat er en flok djævle. Det er vanvittige og ondskabsfulde mennesker, som har grebet magten i mit land.« Sådan siger 32-årige Abu Abdullah om den magtfulde islamistiske bevægelse, som han selv har været en del af, kæmpet for og troet på.

Efter at have oplevet det islamiske kalifat indefra er han dybt desillusioneret. Alt, hvad han troede, vidste, og forestillede sig om Islamisk Stat, har vist sig at være løgn, mener han i dag.

»I begyndelsen troede jeg, de kæmpede for Gud, men jeg har opdaget, at de er fulde af løgn. Jeg ved nu, at Islamisk Stat befinder sig meget langt fra islams sande budskaber,« siger Abu Abdullah, der tidligere på året flygtede fra Islamisk Stat til Tyrkiet, hvor han efter lange overvejelser har indvilget i at fortælle sin historie. Af frygt for repressalier over for ham selv og hans familie, hvoraf flere stadig befinder sig i Syrien, ønsker han ikke at optræde med sit eget navn. Men han vil gerne advare andre mod at begå den samme fejl, som han selv har gjort.

»Det, jeg gjorde, var forkert,« siger han i dag.

Penge og magt

Abu Abdullahs vej ind i Islamisk Stat ligner mange andre andres, bortset fra at han ikke er en af de udenlandske krigere, som er valfartet til ’Kalifatet’ fra Europa eller andre lande i Mellemøsten.

For ham begyndte krigen i foråret 2011, da store dele af den syriske befolkning gik på gaden for at kræve reformer og frihed. Helt fra revolutionens første dag var den 32-årige chauffør en begejstret deltager i kampen for frihed og rettigheder. Han var med i de første fredelige demonstrationer mod Bashar al-Assads regime og blev hurtigt en del af oprøret i Syriens syvendestørste by, Deir ez-Zour, hvor han dengang boede sammen med sin kone.

Læs også: ’Selv IS-sympatisører vender sig væk fra terroren’

Regimet fik imidlertid hurtigt øje på ham, og inden længe var han eftersøgt af det frygtede hemmelige politi. De kom til hans hus en dag, men da de ikke fandt ham, arresterede de i stedet hans bror, Muhammed, som de forhørte i 10 dage. Abu Abdullah var nødt til at gå under jorden, men vidste ikke hvor eller hvordan. En bevæbnet oprørsgruppe, som havde besluttet sig for at forsvare demonstranterne med våben, hjalp ham, og dermed var Abu Abdullahs vej ind i den væbnede kamp beseglet. Første stop blev den Frie Syriske Hær, men i 2014, da FSA løb tør for midler til at finansiere kampen mod Assad-styret, tog han den beslutning, som han fortryder i dag. Han sluttede sig til Islamisk Stat, som var mere magtfuld, bedre organiseret og kunne betale en løn, man kunne leve af.

Forblændet

I begyndelsen fandt han bevægelsen meget besnærende, fortæller han, da Information møder ham et hemmeligt sted i Tyrkiet.

»Jeg så nogle af deres videoer, og de overbeviste mig om, at det bedste ville være at slutte sig til dem. De fremstod som sande muslimer. På den måde tiltrækker de mange, og de tiltrak også mig,« siger han i dag.

Abu Abdullah beskriver, hvordan IS hjernevasker sine rekrutter og søger at vinde de lokales tillid og opbakning. Når IS først får kontrol over et område, er de til at begynde med imødekommende og hjælpsomme. De tvinger ikke nogen til at slutte sig til bevægelsen. De går tværtimod fra hus til hus og spørger folk til deres behov og tilbyder tjenester såsom uddannelse, lægeundersøgelser, mad og nogle gange også pengebeløb. De opfordrer også familierne til at sende deres børn i Islamisk Stats shariaskoler, så de her kan lære den korrekte udgave af den islamiske religion og forstå væsentligheden af at føre jihad.

Læs også: IS kæmper for et verdensherredømme

IS-teologer holder foredrag og seminarer efter bønner i moskeen, og et fast tema er hver gang, hvordan man kan udvikle og forbedre samfundet. De bruger hyppigt citater fra Koranen og fra profeten Muhammed for at belægge deres ord og understrege deres pointer, fortæller Abu Abdullah.

Klar til at kæmpe

»Islamisk Stat er dygtige til at hjernevaske folk. Det var sådan, de vandt mig over på deres side. Efter at have deltaget i deres forelæsninger og koranstudier i nogle måneder begyndte jeg selv at bruge citater af profeten Muhammed,« siger Abu Abdullah.

Hans sprogbrug blev bemærket af IS-ledere, der fattede tillid til ham.

Abu Abdullah fortæller, hvordan der hver uge afholdes konkurrencer i diskussionsgrupperne, hvor deltagerne konkurrerer om, hvem der ved mest om Koranen og islam. Han vandt selv to af disse konkurrencer og indkasserede begge gange en pengepræmie på omkring 300 dollar.

Efter at have udmærket sig på denne måde var Abu Abdullah klar til at tage næste skridt.

»Jeg var begyndt at beundre deres system og var klar til at kæmpe side om side med IS i deres slag. Jeg var rede til at gøre alt, hvad de ville give mig ordre til. Min familie tiggede mig om ikke at tro på dem, men jeg nægtede og brød i stedet med min familie. De advarede mig om, at der ville være store problemer, hvis jeg sluttede mig til IS, og at det ville være svært for mig at forlade IS, når jeg først var kommet indenfor.«

Som kriger for Islamisk Stat fik Abu Abdullah udbetalt 250 dollar om måneden og derudover fik han adgang til nogle af de frynsegoder, som er forbeholdt bevægelsens medlemmer, herunder fri kost, benzin og internet.

Kvinder og kontrol

Abu Abdullah fortæller, at kvinder også var en del af frynsegoderne. Nogle af de udenlandske kvinder, der kom for at slutte sig til IS, indgik et ægteskab med en leder af én uges varighed, hvorefter lederen overlod dem til at blive gift med en af de menige krigere.

Abu Abdullah spurgte en af pigerne, Maria fra Storbritannien, hvordan hun var kommet til Syrien. Hun fortalte, at hun rejste fra Storbritannien til Tyrkiet og sneg sig ind i Syrien. IS havde organiseret en illegal rute for hende og hendes venner.

Når kvinder slutter sig til IS, får de udleveret et skydevåben, så de kan indgå i bevægelsens kvindelige moralpoliti, Al-Khansa-brigaden. Deres opgave er bl.a. at kontrollere, at lokale kvinder i det offentlige rum er forskriftsmæssigt påklædt, dvs. med heldækkende og ikke for tætsiddende dragter. De skal i det hele taget sørge for, at kvinderne i Islamisk Stat ikke udviser en uislamisk adfærd. Derudover har brigadens medlemmer tilladelse til at dræbe kvinder, der gribes i spionage, eller kvinder, der tager kontakt til en af Islamisk Stats fjender.

For mændene i Islamisk Stat gælder tilsvarende strenge regler. De skal klæde sig i overensstemmelse med sharialoven, bør ikke gå i stramt tøj og må ikke klippe hverken hår eller skæg og heller ikke ryge. Bryder man disse regler, vil man blive stillet for en IS-domstol i Diwan al-Housba, den afdeling af IS-staten, der dømmer, hvorvidt folk opfører sig på korrekt islamisk måde.

Drab er loyalitet

Da IS havde optaget Abu Abdullah som medlem, sendte de ham på militærtræning fra maj til august 2014. Lederen var en fransk-tuneser i 30-årsalderen ved navn Abu Qatada al-Tunisi, og træningslejren lå mellem IS’ hovedby Raqqa og Deir el-Zour i Syrien.

»Træningen var barsk. Deres fokus var på nærkamp fra hus til hus. Vi lærte at handle hurtigt, at slå fjenden ihjel på tæt hold, og vi lærte at fremstille bomber, og om hvordan strategien i krig går ud på at udnytte fjendens svagheder,« siger Abu Abdullah.

Efter en periode med hård fysisk træning blev han overført til en militær bataljon i byen Al-Bab i Aleppo-regionen i det nordlige Syrien, hvor han lærte, hvordan man håndterer forskellige våbentyper i kampsituationer. Og hvordan man tager livet af krigsfanger.

»At skære halsen over på fjender spiller en stor rolle i den kamp, IS fører. De gør det ikke kun for at fremkalde frygt i den internationale verden. De praktiserer det også for at vise tegn på styrke og for at afprøve nye krigeres loyalitet. Jeg blev f.eks. kommanderet til at overvære nedslagtningen af tre mænd, som IS havde fanget i nærheden af Aleppo. De tilhørte Den Frie Syriske hær, som jeg selv havde kæmpet for, inden jeg sluttede mig til IS. Det var den første rigtige halsafhugning, jeg så med mine egne øjne. Før det havde jeg kun set det på videoer eller på Facebook.«

Abu Abdullah var chokeret.

»Jeg kunne ikke acceptere, hvad de gjorde. Jeg sagde til dem: ’Disse mennesker er mine syriske landsmænd, og jeg vil ikke være med til at dræbe dem.’ Jeg sagde til min overordnede, at jeg ikke ville gøre den slags, hvilket han accepterede. I stedet overlod han opgaven til en af de udenlandske krigere, og fra det tidspunkt følte jeg, at lederne begyndte at miste deres tillid til mig.«

Planer om flugt

Halshugningen af de tre syriske FSA-folk blev et vendepunkt, fortæller Abu Abdullah.

»Da jeg så, hvad IS gjorde ved soldaterne fra Den Frie Syriske Hær, følte jeg mig skyldig og elendig til mode. Mit motiv for at kæmpe har altid været et ønske om at vælte Bashar al-Assads regime. Det var derfor, vi startede revolutionen, og derfor vi kæmpede,« siger Abu Abdullah.

Henrettelserne fik ham for første gang til at tvivle på IS, og en ny hændelse bestyrkede tvivlen.

IS tilbød ham og andre krigere otte unge yazidi-piger (en religiøs minoritetsgruppe i Irak, som IS betragter som kættere, forfølger og slavebinder, red.) De tilbød Abu Abdullah og hans kolleger at bruge pigerne som slaver eller til sex. Abu Abdullah var forarget over, at IS tilbød ham den slags, og en plan om at flygte begyndte at tage form. Langsomt begyndte han at undersøge og planlægge, hvordan det kunne lade sig gøre at slippe væk. Men det var både vanskeligt og farligt.

»Jeg kunne ikke stole på nogen. Hvis de fangede mig, ville de dømme mig for forræderi og halshugge mig, sådan som de gjorde med en anden IS-kriger, der to uger tidligere forsøgte at stikke af. En af de andre krigere havde udspioneret ham for at bevise sin loyalitet, og det blev hans død.«

Abu Abdullah begyndte at overveje, hvem uden for IS han kunne stole på. Han kom bl.a. i tanker om en ven, der boede i et område i nærheden af den nordsyriske by Idlib, som på det tidspunkt blev kontrolleret af den Frie Syriske Hær. Han kontaktede vennen via webtjenesten Viber og bad om hjælp til at planlægge sin flugt til Tyrkiet.

Frygter hævn

»Det skete en nat i begyndelsen af september, da jeg holdt vagt ved indgangen til IS’ lejr i Aleppo. Jeg blev hentet af en mand på motorcykel, som kørte til Idlib, og herfra flygtede jeg videre til Tyrkiet,« fortæller Abu Abdullah. Alt i alt tog det den afhoppede kriger fire dage at nå til et sikkert område og redde sig til Tyrkiet. For dette måtte han betale 2.000 dollar til en menneskesmugler.

»Nu er jeg bange for, at de finder ud af, hvor jeg er, og finder frem til min rigtige identitet,« siger han. Han ved, at deres reaktion vil være meget voldelig og grusom.

Abu Abdullah vil gerne fortælle omverdenen, hvordan livet i Islamisk Stat er, men der er desværre mange ting, han som almindelig kriger ikke har kendskab til, siger han.

»I IS ved de almindelige krigere ikke alt. Der er grænser for, hvad vi bliver inddraget i og informeret om,« siger Abu Abdullah.

Han fortæller, at der bl.a. var adgang forbudt til operationsrummet, som er fyldt med computere, der betjenes af en udlænding med ekspertviden. Han fortæller også, at det ikke var tilladt for nye krigere som ham selv at mødes med ledere. Han har derfor aldrig set eller mødt Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, og har ingen anelse om, hvor han befinder sig. Han har kun hørt, at ’kaliffen’ hele tiden flyttes fra sted til sted af hensyn til sin sikkerhed.

Selv vil Abu Abdullah gerne tilbage til Syrien igen. Og denne gang vil han være på den rigtige side af krigen, hvor han kan stå inde for de værdier, som hans kampfæller har, understreger han.

I øjeblikket forsøger han derfor at finde ud af, hvordan han igen kan slutte sig til Den Frie Syriske Hær, så han kan være med til at bekæmpe både Assad og Islamisk Stat.

Abu Abdullahs rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Oversat af Niels Ivar Larsen. Daham Alasaad er en herboende freelancejournalist fra Syrien

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Islamisk Stat har erobret store dele af Syrien og Irak og udråbt kalifatet. Finansieret af bl.a. oliesalg på det sorte marked har Islamisk Stat på ganske kort tid radikalt ændret Mellemøstens strategiske og politiske landkort. De kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark. Truslen fra IS er nu så konkret mod stabiliteten i hele Mellemøsten og sikkerheden i USA og Europa, at gammelt fjendskab må vige for nye alliancer.

Islamisk Stat - verdens stærkeste terrorbevægelse

Islamisk Stat har erobret store dele af Syrien og Irak og udråbt kalifatet. Finansieret af bl.a. oliesalg på det sorte marked har Islamisk Stat på ganske kort tid radikalt ændret Mellemøstens strategiske og politiske landkort. De kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark. Truslen fra IS er nu så konkret mod stabiliteten i hele Mellemøsten og sikkerheden i USA og Europa, at gammelt fjendskab må vige for nye alliancer.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Plaschke

Nils Bøjden:

Hvordan ved du egentlig det? Du har måske en særlig direkte kontakt til Gud, der har fortalt dig den endelig sandhed?

Vi andre, der ikke er tilsvarende privilegerede, må vist nøjes med at anerkende, at der ikke findes andet end konkurrerende tolkninger af, hvad Gud så ellers måtte mene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Henrik Plaschke

Da der ikke eksisterer en eneste manifestation fælles af gud må det være sådan at hvert individ har deres egen gud, skabt i personens egen hjerne. Derfor må det være sandheden at hvert menneske der følger guds veje efter egen overbevisning også gør dette. Uanset om dette så involverer mord, voldtægt eller at spise ost om onsdagen

Så hvis et menneske siger at deres gud befaler dem at gøre dir eller dat, må det være en sandhed for den person.

Men af en eller anden grund får mennesker lov til at gå rundt på gaderne hvis de siger at det er gud der er deres hemmelige ven, alle de andre der går og siger at de har hemmelige skjulte venner der taler til dem få enten små piller eller bliver lukket inde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke

Nils Bøjden:

Såfremt du havde skrevet, at de hver for sig kæmpede for deres divergerende opfattelser af Gud, ville dit svar have været konsistent.

Jeg ved ikke, hvorfor du spørger mig: ”Hvor ved du fra at de ikke kæmper for deres egen opfattelse af gud?”.

Det ved jeg da heller ikke – og jeg har heller ikke påstået det. Så måske er vi i denne sammenhæng ikke så uenige endda.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

Så han vil vende tilbage til den gruppe han forrådte, den hvis medlemmer den IS enhed han var i, skårede halsen over på? Jamen, det skal da nok gå forrygende. Hils de russiske missiler. Al held fremover du, og du bliver træt af den Fri Syriske Hær igen igen, så skal da da endelig bare prøve IS en gang til. Og ring til PET. Og bliv i røret. Indtil PET giver oplysningerne videre til USA's droner. Og så vent lidt længere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Tænk hvis vi havde hjulpet FSA helhjertet i starten... Endnu en gang tak til det vestlige vægelsind.
Vi skred fra Irak og Afghanistan, og ville ikke hjælpe FSA dengang de havde en reel chance for at kæmpe mod Assad.
Vi kunne have gjort så meget, og nu har vi en situation hvor vi taler om at Assad måske har en legitimitet, og der er endda tale om at forhandle med islamister om fred... Jo vi er dælme dygtige til at sætte handling bag ord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

Da de fleste religioner – også de kristne – kan bruges til – og er blevet brugt til – at legitimere slaveri, krige og al mulig anden ondskab, må man vel kunne konkludere, at guderne er nogle værre bæster?

anbefalede denne kommentar