Læsetid: 4 min.

Tyskland forsøger igen at forbyde nynazister

Efter årtiers fejlslagne forsøg er et forbud mod det tyske højreekstreme parti NPD nu kommet for den tyske forfatningsdomstol. Denne gang har de tyske myndigheder en markant bedre sag, vurderer eksperter. Dødsstødet kan vise sig at blive partiets angivelige medskyldighed i brandattentater mod asylcentre
Nationaldemokratische Partei Deutschlands har blandt andet stået bag anti-flygtninge-demonstrationer som her i den østtyske by Riesa

Nationaldemokratische Partei Deutschlands har blandt andet stået bag anti-flygtninge-demonstrationer som her i den østtyske by Riesa

Jens Meyer

16. december 2015

Kan man forbyde et parti, fordi det udgør en fare for det tyske samfund? Det spørgsmål skal den tyske forfatningsdomstol granske i begyndelsen af marts i det kommende år, efter at det tyske andetkammer, Forbundsrådet, samlet har anklaget det tyske nynazistiske parti, Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) for at være i strid med den tyske forfatning.   

Siden flygtningestrømmen til Tyskland tog til, er de tyske vælgere rykket mod højre, men primært til det mere moderat højreorienterede parti, Alternative für Deutschland (AfD), der med 11 procents opbakning ville være det tredjestørste parti i Tyskland, hvis der var valg i morgen.

Det langt mere højreekstreme NPD har faldende opbakning, og samtidig med interne stridigheder i partiet er der også skiftet kraftigt ud i ledelsen. Partiet er i dag repræsenteret i landdagen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, men røg ud af delstaten Sachsens landdag i 2014 efter at have været repræsenteret i knap 10 år.
Spørgsmålet er nu, om partiet »udgør en fare for samfundet«, hvilket er den målestok, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvender for, at et parti kan forbydes.    
Det anklagede parti forsøger at tage situationen med en vis ro.

»Vi ser med alvor på rettens meddelelse, men vi ser ingen grund til hysteri,« siger NPD-partiformand Frank Franz til Spiegel Online. Han kalder det for »irriterende og bemærkelsesværdigt«, at forfatningsdomstolen i Karlsruhe overhovedet har accepteret, at man kan rejse en sådan sag.

Fejlslagen sag

Klagen blev indgivet i 2013, efter at der igen kom fokus på nynazister i Tyskland. I 2012 kom det frem, at terrororganisation Nationalsozialistischer Untergrund (NSU) havde myrdet 10 mennesker, langt overvejende ud fra racistiske motiver, samt gennemført en lang række bankrøverier. Afsløringen sendte chokbølger gennem det tyske samfund og gav indtryk af, at de tyske sikkerhedsmyndigheder havde været »blinde på det højre øje«.
Tidligere forsøg på at forbyde NPD er løbet ud i sandet, senest i 2002-2003, hvor en sag end ikke kunne rejses. Den afgørende forhindring var, at de tyske delstater havde betalt meddelere, der var aktive inden for partiet, for at levere informationer til delstaternes efterretningstjenester.

»Staten kunne ikke stå med fødderne plantet på begge sider af samme sag, derfor lod det sig slet ikke gøre,« siger juraprofessor Ulrich Battis fra Humboldt-Universität i Berlin til Information.
»Dengang stod regeringen, Forbundsdagen og Forbundsrådet alle som stillere af et forslag, der endte med slet ikke at blive vedtaget, hvilket var en højst pinlig affære. Det var dengang et chok for de regerende. Derfor glemte man i en årrække alt om at rejse en ny sag om forbud,« siger Ulrich Battis.

Han mener, at politikerne har lært af den mislykkede sag for at kunne rejse den nuværende.  
»Det, der kom oveni efter den mislykkede retssag i 2003, var, at man efterfølgende skulle sørge for, at meddelerne forsvandt fra toppen af NPD-partiet, for at man overhovedet kunne forestille sig, at sagen kunne genoptages. Det er ikke bare en svær og langsommelig øvelse, men også en dyr affære,« siger Ulrich Battis.
Ifølge det tyske forbundsråd er der ikke længere meddelere placeret inden for partiet.  
»Derfor har myndighederne i dag en markant bedre sag end for bare et par år siden,« siger Ulrich Battis.

Brandattentater

Siden er muligheden for et nyt NPD-forbud rykket inden for rækkevidde »Det hænger især sammen med den voldsbølge med over 230 anslag mod asylcentre, vi har set i Tyskland, hvor man nu forsøger at bevise, at selve NPD har haft en finger med i spillet,« siger Ulrich Battis. Samtidig har en række politikere og private modtaget trusler fra personer med tilknytning til NPD. I marts 2015 trådte borgmesteren i den lille by Tröglitz i delstaten Sachsen-Anhalt tilbage, efter at NPD-tilhængere havde annonceret, at de ville demonstrere foran borgmesterens privatbolig, forud for at byen skulle modtage 40 flygtninge. Først da borgmesteren trådte tilbage, aflyste NPD demonstrationen. Tre uger senere blev den bygning, der skulle huse flygtningene i byen, brændt ned.

Kan det bevises, at der er en sammenhæng, hvor NPD har spillet en rolle, kan det blive fatalt for partiet. Af de hundredvis af brand­attentater, der er foretaget mod tyske asylcentre, kan en række tilskrives personer med tilknytning til NPD. En fjerdedel af attentaterne er sket i delstaten Sachsen, hvor både NPD, Pegida og AfD står stærkt.

Ifølge pensioneret professor Hajo Funke fra Freie Universität i Berlin, der i mange år har forsket i højre-ekstremisme, er beviserne for NPD-personers anslag mod asylcentre ganske valide.
»Jeg mener, at det bliver en af hovedanklagerne, for når man læser anklageskriftet igennem, ser beviserne temmelig tydelige ud.«

Kan ramme andre

Hvis NPD bliver forbudt, kan det også ramme andre dele af den yderste højre­fløj i Tyskland. Hvis partiets medlemmer søger om optagelse i et af de øvrige stærkt højreorienterede tyske småpartier, som det næsten uanselige Die Rechte, der har lignende rødder og overbevisninger som NPD, så kan forfatningsdomstolen i princippet også forbyde sådanne partier, mener Hajo Funke.  

Paradoksalt nok kan NPD dog blive reddet af sin faldende vælgeropbakning. For skulle partiet blive forbudt i Tyskland, kan det anke dommen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor sagsøgerne kan få svært ved at argumentere for, at et parti uden vælgere udgør en »trussel mod samfundet«.  
Sagen er berammet til tre retsdage i marts. Et forbud kræver, at seks ud af otte dommere vil stå bag det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu