Læsetid: 4 min.

USA er stadig klimabenægternes hjemland

Olie- og kulindustriens kampagne mod klimaforskere bærer en stor del af skylden for 35 års manglende amerikansk lederskab på den internationale arena. Sådan har det ikke altid været. Engang støttede republikanere og Exxon uhildet forskning
10. december 2015

I denne verden er der nogle ting, man partout ikke må komme for sent til.

Det mest presserende på verdensdagsordenen lige nu er et stop for udledning af drivhusgasser i atmosfæren. Jo længere man venter, desto sværere bliver det at stoppe den globale opvarmning. Men hvorfor har det taget så mange år for FN’s medlemsnationer at blive enige om en farbar kurs?

Det er der flere svar på. Faktisk herskede der bred enighed på det første store klimatopmøde i Rio de Janeiro i 1992 om nødvendigheden af at imødegå klimaudfordringen. Men den traktat, stats- og regeringscheferne underskrev, blev aldrig omsat til praktiske skridt.

Alt, hvad der er sket sidenhen – først i Kyoto i 1997 og siden i København i 2009 – har været en unødvendig lang omvej til disse dages konference i Paris.

Det amerikanske ansvar

Historikere vil utvivlsomt give USA det største ansvar for den 25 år lange udskydelse af en effektiv international klimaaftale. Amerikanerne udleder mere CO2 pr. indbygger end noget andet land. Over en tredjedel af de ophobede drivhusgasser i atmosfæren skyldes amerikanernes ødsle energiforbrug.

USA er samtidig klimabenægternes hjemland. Det er her, at en alliance mellem republikanske lovgivere og olie- og kulindustrien siden 1990 har formået at så tvivl i befolkningen om klimaforskningens objektivitet og videnskabsfolks uafhængighed.

Denne alliances succes kan aflæses i, at Kongressen stort set har været fraværende i klimapolitik, siden Rio-traktaten blev ratificeret. Selv en klimavenlig præsident som Barack Obama har fundet det politisk umuligt at få en klimalov gennem Kongressen.

I stedet har Obama benyttet administrative beføjelser, der let kan blive omgjort af en mulig republikansk efterfølger.

Trods videnskabens og verdensledernes enighed om behovet for et øjeblikkeligt indgreb mod den globale opvarmning i Paris vedtog det republikanske flertal i Kongressen 1. december et lovforslag, der vil skrotte miljøagenturets planlagte regulering af delstaternes CO2-udledning, primært fra kulkraftværker. Obama har bebudet et veto, men klimaskeptikernes kampagne fortsætter.

Halvdelen af de 50 delstaters statsadvokater har lagt sag an ved en forbundsdomstol med påstand om, at forbundsstatens regulering af delstaters CO2-udslip er i strid med forfatningen. Sagerne forventes at nå til Højesteret næste forår; udfaldet er ikke givet på forhånd.

Katastrofale følger

Det republikanske parti har dog ikke altid bestået af klimaskeptikere. Faktisk var det præsident George H.W. Bush, der fik ratificeret Rio-traktaten i 1992 med støtte fra republikanere i Senatet.

Skiftet i republikanske lovgiveres holdning til klimapolitik er tidsmæssigt faldet sammen med olie- og kulindustriens kampagne mod FN’s klimapanel fra 1988 og frem til i dag. Gennem to organisationer, American Petroleum Institute og Global Climate Coalition, har den fossile industri ydet bidrag til klimaforskere, ngo’er og politikere, der sår tvivl om en menneskeskabt global opvarmning.

Mest nævneværdig i denne kampagne er olieselskabet Exxon, der ifølge en artikelserie lavet af journalister ved websitet Inside Climate News, finansierede uhildet klimaforskning mellem 1978 og 1990 og så – tilsyneladende uforklarligt – pludseligt skiftede retning 180 grader.

Websitet har gravet interne dokumenter frem, der dokumenterer, at Exxons forskere allerede i 1980 konkluderede, at en fortsat ubegrænset CO2-udledning ville fordoble koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren i 2030 og have »katastrofale følger«, med mindre 80 pct. af de fossile brændsler forblev uudnyttet.

Alle de katastrofale scenarier, som diskuteres i Paris, blev i væsentlighed forudsagt af Exxons forskere for 35 år siden. Det gælder issmeltning, stigende havvand, tørke og oversvømmelser samt episke folkevandringer.

En af selskabets forskere, Roger Cohen, advarede Exxons ledelse om, at »skaderne ville være uoprettelige«, med mindre CO2-udslippet blev reduceret inden 2030.

Exxons forskningsresultater blev offentliggjort i specialtidsskrifter. Men hverken investorer eller politikere blev underrettet om de »katastrofale følger«. I 1988 overtog en ny ledelse, der fremhævede klimaforskningens usikkerhed. De fleste af Exxons forskere blev herefter klimabenægtere.

Selskabet benægter at have vildledt offentligheden. I november indledte New Yorks statsadvokat retsundersøgelser mod Exxon.

Klima i valgkamp

I dag er klimaskepsis stadig udbredt i det republikanske parti. I den aktuelle valgkamp har alle 14 republikanske præsidentkandidater, undtagen en enkel, med vekslende grad sået tvivl om klimaforskningens troværdighed og afvist behovet for lovgivning mod klimaforandring såvel som internationale aftaler. Republikanerne vil lade de frie markedskræfter bestemme, hvorvidt vedvarende energikilder skal afløse fossile brændsler.

Måske mest opsigtsvækkende er langt de fleste republikaneres overbevisning om, at videnskaben om klimaforandring stadig er behæftet med usikkerhed.

Lamar Smith, republikansk formand for et udvalg i Repræsentanternes Hus, der fører tilsyn med forbundsstatens klimaforskning, er f.eks. gået på heksejagt efter statsansatte forskere.

I en artikel i tidsskriftet Science modbeviste de en udbredt opfattelse blandt klimabenægtere, at planeten ikke er blevet varmere i de sidste 20 år. Smith kalder artiklen for et »politisk bestillingsarbejde«, der skulle have til formål at hjælpe tilhængerne af en klimaaftale i Paris.

Smith har fået opbakning fra præsidentkandidat Ted Cruz, der tirsdag arrangerede en høring i et underudvalg i Senatet. Her hævdede den republikanske senator, at data fra satellitter beviser, at klodens temperatur er den samme i 2014 som i 1994.

Det til trods for, at de første 14 år af det 21. århundrede er blevet målt som de varmeste i historisk tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan næppe diskuteres at olie- og kulindustrien er klima-skeptikere og bekæmper kampen mod den hensynsløse udledning af drivhusgasser.
Gad vidst om de ikke også støtter den forløjede kamp mod kernekraft.
Ja jeg skriver forløjede. Se http://wp.me/p1RKWc-p2

- Hvis der altså bliver nogen tilbage til at skrive historien, og vi må da heller ikke glemme dem der i så fald skal læse den?

Det er jo et sammenstød af værdier: bag fossil energi er der et ønske om stadig økonomisk vækst og arbejdspladser, bag vedvarende energi ønsket om at kunne producere tilstrækkelig gratis energi uden anden indsats end vedligeholdelse og udskiftning. Hamsterhjul overfor velfærdsdemokrati.