Læsetid 5 min.

Virkeligheden løber foran COP21-forhandlerne

Der er overrumplende fart på de grønne, klimavenlige projekter og alliancer rundt om i verden, afslører nye præsentationer under klimamødet i Paris. Men det gør ikke forhandlingerne uinteressante – en evt. dårlig klimaaftale kan f.eks. sætte den lovende udvikling tilbage
Med solenergi kan en fattig kenyansk bondes årsindkomst stige fra hidtil 600 dollar til 18.000 dollar. Overført til det samlede Afrika illustrerer det, hvordan adgang til vedvarende energi kan betyde markant udvikling på et kontinent, hvor 640 mio. mennesker ikke har strøm.

Med solenergi kan en fattig kenyansk bondes årsindkomst stige fra hidtil 600 dollar til 18.000 dollar. Overført til det samlede Afrika illustrerer det, hvordan adgang til vedvarende energi kan betyde markant udvikling på et kontinent, hvor 640 mio. mennesker ikke har strøm.

Waldo Swiegers
8. december 2015

Man kunne næsten blive i tvivl: Er det overhovedet nødvendigt at føre forhandlingerne til ende her på COP21 i Paris?

Bedømt på syndfloden af nye konkrete projekter, løfter, tilkendegivelser og samarbejdsinitiativer om vedvarende energi og energieffektivisering synes den grønne omstilling nu selvkørende i store dele af verden. Man fristes til at se en forpligtende global klimaaftale – hvis den landes på fredag – som blot en formalitet, en institutionel bekræftelse af det spor, den globale økonomi faktisk er slået ind på.

I går var Energiens dag i COP21-centret Le Bourget uden for Paris. Koordineret af den peruanske og franske regering under den såkaldte Lima-Paris Action Agenda brugte en lang række ministre og repræsentanter for internationale institutioner, virksomheder, byer, tænketanke og ngo’er dagen på at præsentere og diskutere en omfattende liste af nye samarbejdsinitiativer om omstillingen til grønne, klimavenlige energisystemer.

»Jeg er helt rundt på gulvet over selve mængden af løfter, der er afgivet,« sagde Nick Nuttall, talsmand for FN’s Klimasekretariat, ved dagens begyndelse.

Og Verdensbankens vicepræsident og chef for FN’s Sustainable Energy for All-projekt, Rachel Kyte, udtrykte, hvad mange oplever i Paris:

»Dette er, hvad der adskiller denne COP fra, hvad jeg hidtil har oplevet: Investeringerne bliver faktisk foretaget. Investorerne reagerer på, at f.eks. solenergien de seneste år er faldet 70 pct. i pris og nu er konkurrencedygtig i store dele af verden.«

Det blev bekræftet af Adnan Amin, generaldirektør for FN’s International Renewable Energy Agency (IRENA):

»El produceret med sol og vind er i dag konkurrencedygtig på nettet i 26 lande. Sidste år skete der en vækst på 18 pct. i investeringerne, selv om omkostningerne er faldet dramatisk.«

Altså: Jo billigere den vedvarende energi bliver, desto mindre skal der investeres for at opnå samme ny kapacitet – ikke desto mindre vokser investeringernes omfang voldsomt.

Den afrikanske plan

Et af de steder, hvor det nu begynder at rykke, er Afrika, kontinentet, hvor 640 millioner mennesker stadig ikke har adgang til elektricitet. Egyptens miljøminister, Khaled Fahmy, præsenterede i går det ny Africa Renewable Energy Initiative, der skal sikre mindst 10.000 megawatt ny vedvarende energikapacitet inden 2020 samt hele 300.000 megawatt inden 2030 – det dobbelte af Afrikas samlede elproduktion i dag.

»Målet er, at vi skal øge andelen af mennesker, der har adgang til el, fra i dag 32 pct. til 72 pct. i 2030,« sagde Khaled Fahmy.

Ifølge miljøministeren fordrer projektet investeringer på 10 milliarder dollar i den første fase frem til 2020 – heraf har man selv indtil videre mobiliseret de fem via African Development Bank.

»Vi vil gøre vor del, men vi har brug for økonomisk støtte fra andre. Vi har også brug for overførsel af knowhow.«

I søndags gennemførtes i den anden ende af Paris det såkaldte World Climate Summit, arrangeret i fællesskab af det danske World Climate Ltd og Mandag Morgens grønne flagskib Sustaina, og en af finalisterne til at modtage årets Sustainia-pris, Samir Ibrahim fra det lille New York-firma SunCulture, fortalte, hvordan man hjælper fattige småbønder til øget udbytte og indkomst via solceller som elforsyning til simple drypvandingssystemer.

»Men løsningerne findes ikke i behagelige kontorer i New York eller Paris. De findes ved at lytte til og samarbejde med de underprivilegerede,« sagde Samir Ibrahim, hvis koncept først begyndte at virke, da han spurgte bønderne selv, hvad de egentlig behøvede for at få tingene til at fungere.

Den simple adgang til el fra solen og dermed til billig kunstvanding og øget landbrugsudbytte kan ifølge SunCulture-chefen øge en fattig kenyansk bondes årsindkomst fra hidtil 600 dollar til 18.000 dollar. Overført til det samlede Afrika illustrerer det lille projekt, hvordan adgang til vedvarende energi kan betyde markant udvikling og velstandsløft uden at belaste det globale klima.

Mandagens konference om den klimavenlige energi bød også på præsentation af Indiens International Solar Alliance, hvor u-lande i de tropiske og subtropiske egne vil hjælpe hinanden til at drage nytte af det meget solskin på deres breddegrader. Samt de små østaters ’fyrtårnsinitiativ’, SIDS, hvor indtil videre 29 af de ofte klimasårbare nationer arbejder sammen om at omstille fra fossil til vedvarende energi – 18 af østaterne har deres køreplan for omstillingen klar.

Virksomheder rykker

Men også mange af denne verdens store virksomheder er ved at omstille. Steve Howard, bæredygtighedschef for IKEA-koncernen, fortalte om det såkaldte RE100 initiativ, søsat af IKEA og genforsikringsgiganten Swiss Re og i dag forvaltet af The Climate Group. Her er ambitionen at stille om til 100 pct. vedvarende energi i elforsyningen.

»I dag har 53 store multinationale virksomheder forpligtet sig på dette mål,« sagde Steve Howard.

Senest tilkommet er bl.a. BMW, Coca-Cola, Nordea og Google. Når disse 53 selskaber har nået 100 pct. vedvarende energi, vil det svare til en elproduktion som HongKong og Singapores tilsammen og sikre en CO2-reduktion på 56 mio. ton om året.

»Men vi ønsker, at hundreder, ja, tusinder af selskaber går samme vej,« sagde Steve Howard.

Hvis 1.000 af verdens store virksomheder tager udfordringen på sig og realiserer den, vil det globale drivhus blive sparet for en udledning svarende til Afrikas samlede udledninger i dag. IKEA vil selv nå målet om 100 pct. vedvarende energi i 2020 og er i dag oppe på 76 pct.

»Vi holder så meget af solenergien, at vi også er begyndt at sælge solpaneler. Det sker, at folk kommer til IKEA for at købe håndklæder og kommer ud med et solpanel.«

775 virksomheder vil spare

En række samarbejdsprojekter mellem virksomheder handler om det, der er billigere og mindst lige så virkningsfuldt for klimaet som vedvarende energi: Energieffektivisering. Altså at nedbringe energiforbruget og dermed behovet for fossil energi.

Jean-Marc Ollagnier, chef for Accenture Resources, beskrev, hvordan man er overvældet af erhvervslivets interesse for at bringe energiomkostningerne og klimabelastningen ned på én gang.

»Da vi søsatte dette initiativ, gik vi efter at få 100 virksomheder med. Efter seks måneder har 775 virksomheder forpligtet sig,« sagde han.

De 75 første virksomheder, der har sat sig kvantitative mål for energibesparelserne, vil over de næste fem år have sparet elektricitet svarende til, at man lukker Paris ned i ni måneder, fortalte Jean-Marc Ollagnier.

Der er også de virksomheder, der leverer løsningerne og har klare interesser i at lave alliancer med brugere om at energieffektivisere.

»Tag en virksomhed som Philips, der laver aftaler med hele byer om at omstille deres belysning til LED,« sagde Rachel Kyte.

En af byerne er Washington D.C., hvor Philips bl.a. vil opgradere belysningen i alle parkeringshuse med en andel i de økonomiske besparelser ved det nedsatte elforbrug som eneste betaling.

»Dette er en glimrende forretning for belysningsindustrien,« sagde Rachel Kyte.

Forkert politik kan spænde ben

Sådan fortsatte i går gennemgangen af initiativer og samarbejdsprojekter, der skal accelerere den satsning på klimavenlig energiforsyning, som allerede har betydet, at der i dag globalt investeres flere penge i vedvarende energi end i fossil energi og derfor også udbygges med mere ny elkapacitet i sol, vind, biomasse etc. end i kul, olie og gas. Mandagens daglange møde gennemgik hele 15 nye alliancer over grænserne og mellem regeringer og virksomheder, som skal sætte yderligere fart på omstillingen til en grøn, klimavenlig økonomi.

Så det kan føles, som om den faktiske udvikling har overhalet forhandlerne her på COP21, hvor landene fortsat kæmper med og mod hinanden og er i fare for at ende med laveste fællesnævner, når ugen slutter, og tiden løber ud. Og derfor er det fristende at afskrive COP-processen og læne sig op ad de lovende resultater ude i virkeligheden.

Men så enkelt er det alligevel ikke, siger folk her på stedet.

»Der er stadig en massiv risiko for, at politik spænder ben,« sagde Steve Howard i går.

For hvis ikke COP21 bekræfter den ny retning for verden, leverer finansiering til u-landenes grønne omstilling og sikrer klare rammebetingelser, kan virksomheder, investorer og andre komme i tvivl om retningen og dæmpe deres begyndende indsats for den grønne økonomi. En aftale med et langsigtet mål om f.eks. stop for udledninger i år 2100 – en af de formuleringer, der opereres med i forhandlingerne – kan angiveligt ikke bruges til noget af erhvervsfolk og investorer, hvis horisont er de nærmeste årtier.

Det såkaldte B Team af klimaengagerede globale virksomhedsledere, søsat af Virgin-koncernens Richard Branson og den tidligere Puma-direktør Jochen Zeitz, har her i Paris appelleret til de politiske ledere om at vedtage et klart og ambitiøst mål for 2050.

»I 2050 må vi gøre verden CO2-neutral. Og hvis vi f.eks. skal redde verdens koralrev, må vi virkelig sætte stop ved 1,5 graders opvarmning,« sagde Branson søndag på World Climate Summit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Christian Curdt-Christiansen
    Christian Curdt-Christiansen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
Christian Curdt-Christiansen, Flemming Berger og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Tarje Bargheer

Det er da meget fint hvis COP21-teksten får nedfældet hvor meget hvert land hver især har tænkt sig at begrænse deres udledninger. Men som artiklen påpeger er verdens ingeniører milevidt foran de nuværende politiske fatteevner, og de bliver ved med at løbe hurtigere. Det der virkeligt ville rykke noget var at få lavet internationale aftaler om at standse investeringer i kulenergi (på sidste G20 møde var man vist tæt på - men blev blokeret af kul-klondiket Australien), samt internationalt at begrænse hvor meget de store energi-giganter kan påvirke lovgivningen (i Spanien og mange amerikanske stater har de haft rimelig succes med at få lobbieret ekstra afgifter på vedvarende energi) - energi-giganterne er simpelthen rædselslagne for at se deres dyrt indkøbte kul-kraftværker og -miner ende som gigantiske museer fra en svunden energi-æra.

Det virker usandsynligt at man skulle komme nogen vegne nu med disse tiltag i Paris - men fælles fodslag kan gøre meget for de videre fremskridt, og være med til at sikre at Kina og Indien får slået ind på en anden vej end de fossile og oldgamle metoder vesten har bygget deres industri op på.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"en evt. dårlig klimaaftale kan f.eks. sætte den lovende udvikling tilbage"

Eller den kan lade være. Mærkelig negativ indgang.

Brugerbillede for peter hansen

Tarje skriver: "energi-giganterne er simpelthen rædselslagne for at se deres dyrt indkøbte kul-kraftværker og -miner ende som gigantiske museer fra en svunden energi-æra."
Jeg må udnævne medierne og dermed også Information som medskyldige i at mange almindelige mennesker har helt urealistiske forstillinger omkring klimaaftaler og energi.
Sandheden er jo at vi intet har til at erstatte de "fossile og oldgamle metoder" som dækker vort energibehov pt. At folk in almindelighed tror at solenergi og vindkraft er løsningen er simpelthen katastrofalt for den nødvendige planlægning der kunne ændre billedet på sigt. Uden realistisk planlægning bliver energiforbruget omlagt når vi mennesker bliver nødt til det pga mangel på disse "fossile og oldgamle metoder"! Og det bliver ikke kønt, det er storpolitik og militær magt der kommer i spil.

Brugerbillede for Tarje Bargheer

Peter Hansen... hvad er dit argument for at vi ikke har noget til at erstatte fossil elektricitet? I de fleste vestlige lande (også i Danmark) tjener et solcelleanlæg sig selv hjem under 10 år hvis man bruger det til at mindske sin elregningen når solen skinner. Følg fx de (et år gamle) brune kurver i denne fil:

http://www.leonardo-energy.org/sites/leonardo-energy/files/documents-and...

Batterier er ved at følge samme voldsomme fald som solceller - og her er der virkelig knald på kreativiteten fra ingeniørerne for tiden - og ved blot at rykke subsidier fra vedvarende energi over på batterier (endnu bedre hvis man tog det fra subsidier fra fossil energi) ville det være økonomisk uforsvarligt ikke at anskaffe sig et selvforsyningsanlæg.

Infrastrukturen til at få sådan et skift globalt indtaste på 10 år har vi - solcellefabrikker kører langt fra på fuldt tryk, og de er vant til at udvide eksponentielt - så det er bare om at komme i sving!

Brugerbillede for Anders  Hede

Om 10 år har vi alle solceller, udviklingen er som processorer på computere, billigere og dobbeltop i styrke hele tiden.

Selvfølgelig har man lov at være klimasur, men vi skal nok nå at blive fossilfri inden så mange år med den udvikling der sker på solcellerne

Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

Endelig nogle gode nyheder om nogle væsentlige og positive feedback mekanismer,
som forhåbentligt kan matche de "positive feedback mekanismer" i glodens temperaturstigninger, herunder udslipningen af metangas fra Arktis Alaska og stor dele af Sibirien.

Brugerbillede for jan williams

Der står i artiklen at: "IKEA vil selv nå målet om 100 pct. vedvarende energi i 2020 og er i dag oppe på 76 pct."

Hvor kommer de 76% fra, for i år 2012 var dette tal 34% ... skulle det virkelig være mere end fordoblet på 3 år? Lyder faktisk utroværdigt. Og i øvrigt, kan en virksomhed som IKEA egentlig nogensinde blive bæredygtig med deres køb og smid væk mentalitet?

@Tarje
Solcelleanlæg herhjemme tjener sig bestemt ikke hjem på 10 år ad sig selv. Men hvorfor det rent økonomisk er en god ide for den enkelte husejer at installere disse anlæg er, at ens el-forbrug derved fritages for alle afgifter herunder moms! Det vil sige, at ejeren sparer omkring 2,25 kr. pr. kWh, og derfor er det en økonomisk gevinst for solcelleejeren. Derimod er resten af el-nettes forbrugere med til at betale solcellerejerens elforbrug ... dybt usolidarisk, og som i øvrigt efterlader de bedst økonomisk stillede med gevinsten, for det er som regel de bedre stillede ejendomsejere der har råd til at få installeret solcelleanlæg.

Ved eksempelvis, at et ægtepar med stort hus i Risskov og et stort sommerhus ved Vestkysten, fik installeret solcelleanlæg på deres sommerhus, hvilket de blev mægtig glade for, da de derved ikke længere skulle bekymre sig om udgiften til deres elforbrug mht. opvarmning om vinteren af sommerhus inkl. dets pøl og spa, for deres elforbrug i årets kolde tid blev jo blot modregnet i sommerens elproduktion ... så hvorfor spare på elektriciteten, landets andre elforbrugere betaler jo!

Og så lige en ting mht. subsidier vedr. den fossile energi, og som jo ofte omtales som et beløb på cirka 5 mia. kr. Tja, det ville have klædet debatten, herunder hvad der skrives i Information, at gøre opmærksom på, at disse cirka 5 mia. kr. fortrinsvis er beløb som den erhvervsmæssige transport, offentlig som privat, fritages for, nemlig moms og afgifter der kan modregnes i de pågældende virksomheders regnskaber.

Og når alt dette er skrevet så lige det, at jeg går 100% ind for den grønne omstilling, men er blevet grundig træt af den overfladiske og poppede måde, herunder på den måde denne avis agere på, som denne omstilling beskrives på, ja, jeg mangler substans, gør jeg, og tillader mig lige at runde af med nogle få facts:

Der skal cirka 2000 stk. 2xMW vindmøller til for at hamle op med det CO2 udslip som Kastrup Lufthavns flytrafik udleder

Danmarks vindmøller (omkring 5000 installeret MW) yder kun små 5% af vort samlede energiforbrug

Danmark bruger pr. år i forhold til midten af tresserne i dag omkring to gange så meget energi, nemlig cirka 780 Pj mod 350 Pj.

Så jo, vindmøller er da udmærkede, men min fantasi rækker simpelthen ikke til at tro de skulle være redningen for den energikrævende livsførelse vi herhjemme nu om stunder lægger for dagen ... og dette mangler jeg en konstruktiv diskussion om, for uden at den ved jeg simpel hen ikke hvordan den grønne omstilling overhovedet skal kunne føres ud i livet.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

Elproduktion måles ikke i GW, men i kWh eller MWh (1000 kWh) eller GWh (million kWh).

Hvor meget de nævnte 10.000 Megawatt (=10 GW) ny VE-kapacitet vil kunne øge den årlige elproduktion med, afhænger af om at hvorledes disse ekstra 10 GW tilvejebringes. Hvis det hele kommer fra solpaneler, så vil der komme 16 TWh (milliarder kWh) ekstra strøm (svarende til 2% af Afrikas samlede elproduktion i 2012). Det skyldes, at solen som bekendt ikke skinner hele tiden. Med et teknisk udtryk er kapacitetsfaktoren af solpaneler lav – jeg har regnet med 18%, svarende til at hele den nye kapacitet (på 10 GW) er i sving knap 1600 timer ud af årets 8760 timer. Hvis kapacitetsfaktoren af de 10 GW bliver ligesom kapacitetsfaktoren af Afrikas eksisterende elkapacitet nemlig ca. 33%, vil de 10 GW bidrage med 29 TWh (svarende til 4% af Afrikas elproduktion i 2012). Denne højere produktion og dermed større bidrag er mulig, hvis en passende del af de 10 GW ikke bare kommer fra a) solpaneler, men også fra b) nye vandkraftværker, med større eller mindre reservoirer (læs dæmninger) til at udligne variationer i flodernes afstrømning, og/eller c) geotermiske kraftværker, som i princippet kan levere CO2-fri strøm 24/7.

Strøm fra solpaneler er en god ide, når det handler om at skaffe strøm – en del af tiden – til de store dele af befolkningen i mange afrikanske lande (og andre udviklingslande i andre verdensdele), som indtil nu ikke har haft adgang til strøm. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre velstandsstigninger, at man i dagtimerne kan få (billig) strøm til både at oplade mobiltelefonerne og de elektriske lamper, der vil gøre det muligt for skolebørnene at læse lektier, når solen er gået ned. Der behøves supplerende strøm fra konventionelle kraftværker, som enten er små dieseldrevne generatorer på landsby-basis eller strøm leveret til de lokale distributionsnet via transmissionsnet (højspændingsledninger), som er forbundet med store kraftværker, der kører på kul eller gas eller evt. akraft.

Jeg beklager, men sådan ligger landet: Strøm fra flere solceller og meget mere vindkraft kan heller ikke få hele Danmark til at løbe rundt, hvis ikke vi udbygger de elektriske motorveje, som vi har til Norge, Sverige og Tyskland og om få år til Holland og om lidt flere år også til Storbritannien. Disse 'motorveje' gør det muligt at eksportere overskudsstrøm til fx Norge eller Sverige, som så kan holde vand tilbage i deres vandkraftreservoirer, hvorved de kan sende (og sælge) strøm den anden vej, når solen er gået ned eller når der er vindstille i Danmark (eller Tyskland).

Brugerbillede for Tarje Bargheer

Man betaler jo også moms på sine solcellemoduler og på sit batteri, så momsen går vel lige op i retfærdiggedsregnskabet - derudover er der PSO afgifter der historisk har været med til at finansiere vedvarende energi. Men der er ikke umiddelbart udsigt til at priserne på vedvarende energi skulle flade ud, så hvis man køber nu bliver man også selv udsat for de samme merpris-omkostninger fra teknologisk udvikling har gjort at PSO afgifterne er under tryk fra.

Jeg forstår ikke hvorfor udviklingslande ikke også skulle kunne klare sig med solceller og et batteri til aftenen/natten. Det er også en massiv investering at få et lokalt gas/kul-anlæg med tilhørende lokalt mikronet op at køre. I Danmark kunne man også sagtens fokusere mere på lagring end på at få de her elmotorveje udbygget - det tager årtier at tjene den investering hjem igen.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@jan williams

Et firma som IKEA kan , lige som du og jeg, vælge at købe strøm fra forskellige producenter. Så måske har IKEA dels selv øget produktion af sol og vindenergi, måske har de lagt deres indkøbspolitik om.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

@Tarje

Jeg kan se, at du har relationer til Tyskland. Her er lidt læsestof om, hvad Tyskland kan og ikke kan med mere solstrøm:

https://carboncounter.wordpress.com/2015/08/11/germany-will-never-run-on...

Det kan være, at jeg også vil finde et par links, så du kan blive lidt mere oplyst (!) om stadet for lagringsteknologier inkl. hvad de p.t. koster pr. MW/MWh.

Investeringer i elmotorveje afholdes af de nationale transmissionsystemansvarlige (TSO), ikke af kraftværkssselskaberne. Men kraftværksselskaberne bidrager til tilbagebetalingen, via de såkaldte 'flaskehalsindtægter', som bl.a. bestemmes af hvor store prisforskelle, der er mellem elprisen i de to elforsynings-/elmarkedsområder, som den aktuelle elmotorvej forbinder. Desværre hænder det, at nogle af 'sporene' på visse motorveje kan være blokeret, fx fordi den tyske TSO medvirker til at beskytte tyske elproducenter mod import af billig strøm fra Danmark eller evt. strøm transitteret fra Norge gennem Danmark. Mere her om 'blokeringer': http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2015/Juli/15_07_16A.aspx

Brugerbillede for Tarje Bargheer

Hej Mads.

Det var nogle interessante grafer - jeg havde en overbevisning om at vinterproduktionen lå en del højere.

Så jeg må nok medgive at vi i Nordeuropa skal prise os lykkelige for udbygningen vores elnet. Men samtidig kan man også se a man ikke skal ret langt væk fra vinteren før udsvingene er noget der sagtens ville kunne håndteres fra dag til dag af et batteri. Derfor kan jeg ikke se argumentet for at man i mere solbeskinnede lande (stort set alle udviklingslande der står over for at skulle give hele deres befolkning strøm) har brug for et lige så vildt elnet som heroppe i Norden.

Batterier er for tiden for dyre til at kunne betale sig i forhold til elnettet - men jeg kan bestemt ikke se at det behøves at fortsætte sådan. Priserne bliver basket ned fra år til år. Udbygningen af elnettet i norden kunne bremses hvis man i stedet gjorde det attraktivt at lade folk bruge deres batteri til at fodre overskuddet fra vind- og sol-rige dage frem og tilbage fra nettet. Det handler om at finde måder at understøtte udviklingen af batterier - og det gør de egentlig meget godt her i Tyskland igennem subsidier. Det tror jeg også er en af grundene til at de ikke har supertravlt med at udbygge nettet til at købe dansk vindmølleoverskudsstrøm og få det afsted til Bayern.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

Well, Tarje, jeg er klar over, at jeg foretog ’et elegant spring’ fra solpaneler i mere eller mindre øde områder af lande i fx Afrika - hvor befolkningen indtil i dag enten ikke har haft adgang eller hvor elforbruget pr. indbygger er meget lavt - til forholdene med blokeringer på elmotorvejene mellem Tyskland og de nordiske lande, forstået som Danmark og Sverige. Norge har en elmotorvej til Holland.

Jeg mener dog, at det er på sin plads at gøre opmærksom på, at både solpaneler og vindkraft er såkaldt fluktuerende vedvarende energikilder, som ikke kan stå alene, fordi de ikke kan levere strøm 24/7.

Derfor skal der andet og mere til, hvis husholdninger og småindustri i tyndt befolkede egne af mange lande i Afrika og Asien for alvor skal have få mere komfort og velstandsudvikling, som adgang til strøm vitterligt giver. Dette ’andet og mere’ bliver formentlig en kombination af lagring (’batterier’), supplerende strøm fra små dieselgeneratorer, strøm fra andre VE-kilder som ikke er fluktuerende såsom vandkraft (med reservoirer, som ikke er uproblematiske, fordi det betyder tab af arealer pga. opstemningen) og geotermisk energi (som allerede udnyttes i visse lande, såsom Indonesien, Philippinerne, Kenya), men altså også højspændingsforbindelser til større net, som er forbundet med store kraftværker, der kører på kul eller gas eller evt. akraft.

Her er mere information at hente om variationer i elproduktionen (i forskellige tidsskaler) fra forskellige kilder i Tyskland, som måske kunne interessere både dig og andre læsere: https://www.ise.fraunhofer.de/en