Læsetid: 9 min.

AK-47 – terroristernes foretrukne våben

Sidste års terroraktioner blev næsten alle begået med Kalasjnikov-rifler. Over hele Europa forsøger politi og efterforskere nu at finde ud af, hvorfor disse skydevåben er blevet så let tilgængelige – i mange tilfælde fører sporene til Balkan
Sidste års terrorangreb på Charlie Hebdo i Paris, Bardo-museet i Tunis og Bataclan i Paris blev alle udført med Kalasjnikov-rifler. Våbnet blev udviklet i 1940’erne af den russiske våbendesigner Mikhail KalasjnikovFoto: Aftonbladet

Sidste års terrorangreb på Charlie Hebdo i Paris, Bardo-museet i Tunis og Bataclan i Paris blev alle udført med Kalasjnikov-rifler. Våbnet blev udviklet i 1940’erne af den russiske våbendesigner Mikhail Kalasjnikov

Foto: Aftonbladet

4. januar 2016

Selvmordsbælter, bilbomber og andre hjemmelavede eksplosive anordninger var i de første år efter 11. september 2001 det fortrukne våbenvalg for jihadister: De var lette at skjule, brutale i deres virkning og vanskelige at beskytte sig imod.

Men i 2015 ændrede billedet sig. Fra angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo over terroraktionerne i Tunesien, Kenya, og Paris er det i stedet AK-47-rifler, der er kommet i forgrunden.

I terrorangrebene i Europa har automatrifler af Kalasjnikov-typen været hyppigst anvendt. I Paris den 13. november slog selvmordsbombere ganske vist også til, men deres medjihadister med skydevåben dræbte langt flere. I Tunesien og Kenya var det også automatvåben, der spredte død.

At disse våben har været lette at få fat på, har været velkendt i årevis. Men først massakren i Paris ser ud til at have fået de europæiske myndigheder til at tage truslen alvorligt. Lige siden har politimyndigheder over hele kontinentet søgt at få klarhed over nogle grundlæggende spørgsmål. Hvor kommer disse dødbringende våben fra? Hvilke mellemhandlere formidler deres udbredelse?

Læs også: Dødbringende forretning

En del af svaret finder vi i en lille bjerghytte i det centrale Montenegro. I et sparsomt møbleret værelse tager Zeljko Vucelic et hvæs af sin cigaret.

Det er en ussel bolig. Der vokser skimmelsvamp på væggen. Fugt siver op af gulvet. Eneste ejendele er et gammelt tv, et komfur og et køleskab.

Familien her har i generationer kæmpet for at finde vej ud af fattigdommen. Nu må Vucelic sande, at hans bror, Vlatko, har forsøgt sig med at tjene penge ved at bistå våbensmuglere.

»Jeg har ikke sovet i flere nætter. Jeg tænker hele tiden på, hvor han kan have fået de kontakter‚« siger Zeljko Vucelic.

Milliardomsætning

Den 5. november sidste år blev Vlatko Vucelic stoppet på en tysk motorvej med et helt arsenal i bagagerummet: en revolver, to håndvåben, to granater, 200 gram TNT. Og otte Kalasjnikov-rifler.

Politiet har ikke knyttet Vlatko til noget terrorkomplot. Men de tror, han var et lille tandhjul i den ulovlige handel med skydevåben, som menes at omsætte for over 2 milliarder kroner om året på verdensplan.

Læs også: Skaberen af AK-47-riflen er død

Hans rejse, som er kortlagt via satellitdata, afslører, hvad eksperterne mener er en hyppigt benyttet rute for våbensmuglere: fra Montenegro gennem Kroatien, Slovenien og Østrig til et grænseovergangssted i det sydlige Tyskland ved Rosenheim. Endemålet var en parkeringsplads i Paris.

Michael Probst

Når politiet bruger ordet Kalasjnikov om de automatrifler, de beslaglægger, henviser de til et legendarisk mærke med mange reinkarnationer.

Designet af den russiske officer Mikhail Kalasjnikov blev den første model, også kaldet AK-47, indført i aktiv tjeneste i den sovjetiske hær i 1948.

I dag findes der over 200 typer af den oprindelige AK-47. Ifølge Michael Hodges, forfatter til bogen AK47: The Story of the People’s Gun, kan der være så mange som 200 millioner Kalasjnikov’er i verden, en for hver 35 personer.

De fremstilles i over 30 lande, med Kina som største producent.

Læs også: Taleban veksler heroin til russiske våben

Men lovlige våben kan hurtigt blive ulovlige smuglervarer. Kina eksporterer primært til afrikanske stater, og her kan de let ende på det illegale marked. Fordi underbetalte soldater sælger dem, eller fordi disse stater leverer våben til oprørsstyrker i andre lande.

Libyen, der er sunket ned i borgerkrig og lovløshed, er et vigtigt omdrejningspunkt i våbensmuglingen.

En rapport fra et FN-panel fandt, at våben er passeret ulovligt videre fra Libyen til 14 andre lande. Selv om man officielt endnu ikke har fundet skydevåben af libysk oprindelse i Europa, mener de fleste eksperter, at det kun er et spørgsmål om tid.

Med en årlig produktion af en million nye AK-47-rifler er der imidlertid snesevis af millioner Kalasjnikov’er i omløb på Balkan, i det tidligere Sovjetunionen og i Nordafrika, der stadig fungerer effektivt, selv om de kan være produceret for årtier siden.

I Albanien alene forsvandt omkring 750.000 Kalasjnikov’er i forbindelse med uroligheder i 1997 for at blive en del af det sorte marked for ulovlige skydevåben.

Disse ældre våben, der ofte bliver restaureret eller opgraderet af mellemmænd, bruges med forkærlighed af kriminelle og terrorister, der udnytter deres ekstraordinære slidstyrke.

»Det er et meget simpelt våben og derfor også populært,« siger Mark Mastaglio, en britisk ekspert i ballistik. »De er meget nemme at bruge, og derfor ser vi også, at 12-årige kan bære dem. De er robuste og fungerer i alle slags miljøer – i varme sandørkener eller i Sibirien.«

Efter Balkan-krigene

I Serbien skønnes der at være op til 900.000 ulovlige skydevåben, for det meste militære rifler af AK-typen. I Bosnien er der anslået 750.000 ulovlige våben. Mange tog simpelthen deres våben med sig hjem efter 1990’ernes blodige Balkan-krige.

»I de første par år gemte man dem af vejen. Men så begyndte folk at sælge dem på det sorte marked for priser ned til 1.000 kr.,« siger våbeneksperten Aleksandar Radi.

Milojko Brzkovic, direktør for våbenfabrikken Zastava i Serbien, siger, at serienumrene på otte af de rifler, som fransk politi beslaglagde efter terroraktionerne den 13. november, er produceret af hans selskab. M70-riflerne – den jugoslaviske version af AK-47 – fra terroraktionerne i Frankrig var en del af et parti sendt til militære depoter i Slovenien, Bosnien og Makedonien, som hans firma leverede.

Nikolai Jakobsen

At spore våbnenes oprindelse kaster ikke i sig selv lys over, hvordan de havner i hænderne på islamistiske ekstremister.

»Det er svært at spore et våbens livscyklus,« siger Ivan Zverzhanovski, en serbisk ekspert, der arbejder i regionen for et FN-projekt, hvis mål er at stoppe den ukontrollerede spredning og ulovlige handel med Kalasjnikov’er og andre håndvåben.

»Vi kender måske de våben, som var i den jugoslaviske hærs lagre i slutningen af 1980’erne, men vi ved ikke, hvor de har været siden dengang. Det er svært at skaffe sig oplysninger om, hvordan de kommer til Vesteuropa.«

Vlatko Vucelic deltog i, hvad eksperterne betegner som ’myrehandel’ – våbensmugling i lille skala. Indtil han blev pågrebet, havde hans tilværelse været lidet bemærkelsesværdig.

Ugift uden børn med ren straffeattest ernærede han sig ifølge sin bror ved løsarbejde, bl.a. på en vingård – hans månedsindtægt kom sjældent over 3.000 kr.

Halvanden måned før sin pågribelse ansøgte Vlatko Vucelic, en mand, der aldrig havde været i udlandet og sjældent havde kørt bil længere væk end få kilometer fra sit hjem, om sit første pas.

»En fyr, der forlader sit land for første gang for at tage et halvt militærarsenal med sig, hvordan er det muligt,« spørger Zeljko.

Men intet tyder på, at våbensmuglere har problemer med at dække efterspørgslen efter militære skydevåben i Europa.

Zverzhanovski forklarer:

»I min arbejdsgruppe går vi ud fra den antagelse, at skydevåben kommer via de samme ruter som narkotika. Vi ser ikke tilfælde af storstilet smugleri. Det er aldrig vognlæs, men to eller tre eller fem automatiske pistoler eller adskilte rifler, vi finder i biler eller busser.«

Priserne falder

Men selv om våbensmuglingen ikke er så omfattende eller så indbringende som narkotikahandel, er der stadig store fortjenester. De Kalasjnikov’er, der købes på Balkan til priser på 3.000-5.000 kr., kan i Europa sælges for op til 35.000 kr. stykket. Der er dog ifølge Nils Duquet fra Flemish Peace Institute tegn på, at priserne falder, og at en automatriffel kan anskaffes for priser ned til 7.000 kr.

Våbensmugling er svært at opdage, især hen over Schengen-grænser, hvortil kommer, at strafferammen i de fleste lande er mildere end for narkosmugling.

Selv om folk som Vlatko Vucelic spiller en vis rolle for våbensmuglingen, er ’muldyr’ ikke påkrævet. I Danmark er den vigtigste metode til at indsmugle ulovlige skydevåben via lastvogne, primært fra Balkan, og i Sverige sidste år opsnappede politiet et parti automatiske våben, der blev transporteret i en bagageboks på en bus fra en by i Bosnien til Malmø.

Jens Meyer

Efter angrebene på Charlie Hebdo ændrede Slovakiets regering diskret landets våbenlove, så det blev ulovligt at sælge dem online, ligesom samlere, der køber en deaktiveret Kalasjnikov, skal registrere deres våben. Skridtet kommer som reaktion på, at flere af de Kalasjnikov-rifler, som Kouachi-brødrene brugte under deres angreb på Charlie Hebdo i Paris, og deres ven Amedy Coulibaly brugte, da han to dage senere dræbte fem mennesker i et kosher-supermarked, ser ud til at være købt lovligt i Slovakiet som deaktiverede samlerobjekter.

Den ulovlige reaktivering af skydevåben, fra pistoler til Kalasjnikov’er, finder sted over hele Europa. En EU-rapport fra 2013 præciserer truslen:

»EU’s politimyndigheder er bekymrede for, at skydevåben, som er blevet deaktiveret, reaktiveres ulovligt og sælges til kriminelle formål.«

Selv om deaktivering af en Kalasjnikov gør det lovligt at sælge den til samlere, er der i Europa vidt forskellige metoder til at gøre våben ikke-operationelle. I visse lande, deriblandt Slovakiet, skal der ikke mere end et par timers arbejde til at fjerne blokeringer og genindsætte slagstifter.

Undersøgelser i Frankrig har rettet fokus mod handel med deaktiverede våben som en afgørende kilde til bevæbning af kriminelle og terrorister. I 2013 arresterede fransk politi 45 mennesker på en mistanke om udsmugling af skydevåben fra Slovakiet og Bulgarien fra »samlere til kriminelle netværk«.

Og sidste år i Lille blev der indledt retslig efterforskning af denne trafik. En ingeniør i Bruxelles, en forhandler af våbensamlerobjekter i Belgien og en forretningsmand fra Lille, Claude Hermant, hvis selskab handler med deaktiverede skydevåben, er alle inddraget i undersøgelsen.

Hermant har været varetægtsfængslet i et år og er nu formelt tiltalt for handel med deaktiverede våben. Hans advokater siger dog, at han ikke er afhørt i forbindelse med undersøgelsen af angrebene i Paris.

Lempelige våbenlove

Bruxelles er et andet vigtigt springbræt for våbensmuglere. Med sine historisk lempelige våbenlove og en omfattende lovlig våbenhandel, der har skabt et udbud af talentfulde skydevåbeningeniører, er den uofficielle europæiske hovedstad kommet i centrum for undersøgelser af våbensmugling.

Mehdi Nemmouche, der stod bag drabet på fire mennesker på det jødiske museum i Bruxelles, Ayoub el-Khazzani, der står tiltalt for forsøg på massenedskydning i et fransk tog i august, og Coulibaly menes at have fået våben fra mellemhandlere i Bruxelles. Belgiske efterforskere mistænker også, at lokale forhandlere kan have skaffet nogle af de våben til de mænd, hvis angreb på cafeer, barer, en fodboldkamp og en koncertsal i Paris efterlod 130 døde den 13. november sidste år.

Der foretages jævnligt anholdelser af belgiere, der ulovligt har fremstillet egne skydevåben fra grunden eller har genaktiveret våben. En af grundene til, at Khazzanis automatriffel ikke virkede i toget, var tilsyneladende, at den var fremstillet af komponenter fra forskellige våben, der ikke var sat korrekt sammen.

De skumle gader omkring Gare du Midi i Bruxelles siges at være stedet, hvor meget af den ulovlige våbenhandel finder sted.

»Men handel med skydevåben kan ske overalt: i en lejlighed, i en skov eller på en parkeringsplads,« siger Nils Duquet. »Det er et europæisk problem. Hvor der er alvorlig kriminalitet, vil der også være et sort marked for skydevåben.«

Frankrig strammer op

I de seneste fire år er ulovlig handel med skydevåben vokset for at imødekomme efterspørgsel fra kriminelle, der i stigende grad benytter AK-47’ere i lande som Frankrig, Sverige, Danmark og Holland.

En højtstående kroatisk embedsmand hævder, at skydevåben har overhalet narkotika som foretrukken smuglervare. I 2010 meldte de franske myndigheder, at politiets konfiskation af skydevåben var steget med 79 procent i forhold til året før med 2.710 beslaglagte våben. Samtidig begyndte det franske politi at lægge mærke til, at kriminelle i stigende grad brugte Kalasjnikov’er. Dette førte til, at Frankrig indførte strammere våbenlove med en strafferamme på op til syv års fængsel.

Men adgangen til og brugen af Kalasjnikov-rifler fortsætter, især i kriminalitetsplagede byer som Marseilles. I marts blev to mennesker dræbt og 10 såret, da en kriminel bande åbnede ild med Kalasjnikov’er i en pub i Göteborg i Sverige. En hollandsk politikilde oplyser, at der siden 2012 har været 20 mord eller mordforsøg i opgør mellem kriminelle bander. I næsten halvdelen af disse tilfælde blev der brugt Kalasjnikov’er.

I Montenegro er Vlatko Vucelics familie langt mindre mobil end de våben, han blev anholdt med. De har ikke råd til at rejse til Traunstein, hvor han sidder varetægtsfængslet. At de våben, han smuglede, ikke nåede at blive brugt, er dem ikke til megen trøst.

»Hvor meget kan de have betalt ham for det her,« spørger hans bror. »Hvis det var en million, vil jeg kunne forstå det. Men det var det nok ikke.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette skyldes formentlig meget stor produktion på grund af meget stor efterspørgsel.

En Kalasjnikov-riffel er et uhyre effektivt våben. Dels på grund af at den har ganske få bevægelige dele i låsen, - faktisk så få og så karakteristiske at man let kan adskille og gensamle den i totalt mørke. Og dels på grund af at riflen er uhyre robust, den tåler meget, og den kan anvendes i meget dårlig vedligeholdt tilstand.

John Christensen

Omar Hussain benyttede Hjemmeværnets M/95 Automatgevær ved krudttønden, og en pistol ved Synagogen.

Hvad skal overskrift og artikel gøre os klogere på?

Henrik Brøndum

Nu er en skræmmende historie ikke helt unormalt i medierne. Inden vi alle sammen investerer i beroligende midler - kunne vi måske få en statistik over hvor mange der bliver dræbt af skud i f.eks. EU gennem de seneste 25 år? Eller vil en smule facts tage al saften ud af historien?

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Torben Selch, Per Jongberg, John Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Og en artikel om hvad vore "oh saa hemmelige tjenester" egentlig foretager sig ... jagter fok som vover et smugkigge i koranen, ville ogsaa vaere velkommen.

Disse tjenester, der ikke tilsyneladende ikke anede, hvad der sidste aar var paa vej i Paris, saa i Koebenhavn og igen i Paris. Hvad mon de foretager sig ?

Og for at relativiserer de tal Henrik Broendum efterlyser, saa kunne tal for trafikdrab, "almindelige kriminelle" drab og terrorbombedrab for samme periode ogsaa vaere velkommen . Synes jeg.

Peter Nielsen

AK-47 er jo bare blik og ikke alt for snævre pasninger der gør at selv en enarmet smed kan fikse de værste defekter på det. I Stammeområderne i Pakistan sidder de jo og laver dem i hånden på ældgammelt maskineri - og de virker efter hensigten. Du kan begrave det i vand og mudder, rengøre det og affyre det. Det koster intet i fremstilling fordi det ikke er finmekanik.
Billigt, driftsikkert men ikke særligt præcist, men hvad betyder det når standard indstillingen på det er fuldautomatisk og egentlig ikke beregnet til at affyre et skud ad gangen.
Endnu billigere er det hvis du stjæler et våben.... eller en kniv...

Selvom det kan relativeres, er det afskyeligt, at "samlere" kan få lyst til at købe mordvåben.

Det er ihvertfald ikke en omkostning, som skatteyderne skal betale. Løsningen ligger ligbefor: tvungen permanent ansvarsforsikring. Du hæfter personligt solidarisk med dit forsikringsselskab, så længe våbenet eksisterer, aktiveret eller ej. Hvis du som ansat eller værnepligtig eller i hjemmeværnet skal håndtere skydevåben, hæfter du naturligvis personligt.

Hvis du sælger til en ikke-forsikret, eller hvis det bliver stjålet, hæfter du og dit forsikringsselskab naturligvis indtil våbnet bliver indleveret til politiet.

Da dækningen er permanent, og omfatter alle sagsomkostninger, skadeerstatninger, og omkostninger til frihedsberøvelse, er forsikringspræmien sikkert meget dyr, men det kan du jo forhandle med dit forsikringsselskab.

Hvis du som forhandler eller producent mangler forsikring, tegner vi en police på dine vegne. Det bliver rigtig, rigtig dyrt, og da forsikringen er permanent, bliver du ikke reddet af en konkurs.

En hel voksne (middelaldrende) mener, det er vanvid at give våben til attenårige. Personligt økonomisk ansvar gør det lidt nemmere at forstå, at du kan ødelægge dit liv med skødesløs håndterning.

Peter Nielsen

Uffe Hellum, uanset hvad du mener om samlere af våben, så er det ikke samlerne der er problemet, ej heller jægeren, medlemmet af skytteforeningen, spejderen osv. De har altid overholdt gældende lovgivning. Da HTS stolt stod på talerstolen og sagde at nu skærpede man våbenloven i Danmark, og med et gjorde et par hundrede tusinde Danskere til lovbrydere pga. et luftgevær med en kaliber over 4,5 mm., så siger blondinen sørme at det er for at begrænse bandekriminalitet!
Mig bekendt har ikke én eneste gangster her i Danmark anskaffet sig et våben på legal vis.
Loven rammer udelukkende de lovlydige.
Jeg er selv medlem af en skytteforening og jeg møder i min hobby / sport ikke én eneste uansvarlig person - tværtimod. Ydermere kan jeg orientere dig om at der ikke er en decideret aldersgrænse for hvornår et barn må betjene en pistol i en skytteforening - så længe de kan gøre det på tryg og forsvarlig vis, og du får ikke lov til noget som helst før du har bevist at du kan håndtere en pistol på korrekt vis.