Nyhed
Læsetid: 4 min.

Aktionærerne sælger ud, mens Kina leder efter en ny vækstmodel

Ro på nu. Den kinesiske økonomi er ikke brudt sammen. Men de voldsomme fald på det kinesiske aktiemarked er tegn på, at aktionærerne mangler tiltro til, at Kina formår at sætte skub i udviklingen af servicesektoren og få gang i den nationale efterspørgsel
Kinesisk økonomi har fået en turbulent begyndelse i 2016 og flere sektorer har droslet ned.

Ng Han Guan

Udland
9. januar 2016

I denne uge fik det kinesiske aktiemarked den værste start på året i to årtier.

De seneste fald på det kinesiske aktiemarked kom efter nationalbanken, People’s Bank of China, flere dage i træk sænkede landets valuta renminbi (RMB).

Det bragte den kinesiske RMB ned på det laveste niveau i fem år.

Men selv om en svagere RMB principielt kunne sætte skub i Kinas udfordrede eksportsektor, så fremmer det også spekulationerne om, at afmatningen i Kinas økonomi stikker endnu dybere, end Kina officielt indrømmer.

Kinesisk økonomi har hidtil været baseret på eksport og store investeringer i industri og infrastruktur, men nu ønsker Kina at omlægge til en økonomi baseret på en stærk servicesektor, innovative virksomheder og kinesisk efterspørgsel.

Faldet i den kinesiske valuta får investorerne til at sætte spørgsmålstegn ved den kinesiske økonomis styrke. De frygter, at aktierne er sat for højt, og at virksomhederne dermed er mindre værd.

Den amerikanske storinvestor George Soros maler fanden på væggen: »Kina har et stort tilpasningsproblem,« udtalte Soros ifølge Bloomberg på Sri Lanka Economic Forum i Columbo torsdag og henviste til Kinas evne til at skifte fra en økonomi baseret på investeringer og industriel produktion til en økonomi baseret på forbrug og serviceerhverv.

»Jeg vil sige, det svarer til en krise. Når jeg ser på finansmarkedet, så er der en alvorlig udfordring, der minder mig om den krise, vi havde i 2008,« advarer Soros.

Ikke overraskende står Soros’ advarsel i skarp kontrast til den officielle kinesiske udlægning. Kina insisterer fortsat på, at kinesisk økonomi er sund: »Den grundlæggende positive udvikling i mit lands (Kina, red.) økonomi er uændret,« skriver Kinas Finansminister, Lou Jiwei, i den seneste udgave af det kinesiske kommunistpartis flagskibsmagasin Qiushi (Søg Sandheden, red.) ved årsskiftet.

Og internationale investorer skal da heller ikke nødvendigvis se tab på det kinesiske marked som en advarsel om, at den kinesiske økonomi forværres, skriver Bloomberg News.

Den vurdering deler Nordeas Asien-analytiker Amy Zhuang: »De store dyk på de kinesiske aktiemarked afspejler ikke, om den kinesiske økonomi er stærk eller svag,« fortæller Zhuang.

»I det sidste år har vi set voldsomme aktiestigninger i Kina. Vi har haft en aktiefest, og nu melder tømmermændene sig,« påpeger Zhuang.

Selv om den store overkapacitet i den kinesiske tungindustri og faldet i den globale efterspørgsel får det til at se skidt ud for kinesisk økonomi, så er der ifølge Zhuang ikke grund til at være alt for bekymret:

»Selv om industrisektoren har svære tider, så ser vi en fornuftigt vækst i den kinesiske servicesektor,« fortæller Zhuang.

Lever sit eget liv

Udviklingen på det kinesiske aktiemarked siger ikke direkte noget om den generelle tilstand i Kinas økonomi, påpeger Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank Private Banking: »Det kinesiske aktiemarked lever sit eget liv med mange private og uerfarne investorer, der ikke nødvendigvis har stor indsigt i kinesisk økonomi.«

Investorerne på det kinesiske aktiemarked solgte ikke ud af deres aktier på baggrund af langsigtede analyser, men reagerede umiddelbart på de skuffende nøgletal fra både industrien og servicesektoren efter nytår, fortæller Øland.

Usikkerheden blandt aktionærerne blev yderligere forstærket, da en regel om at lukke for handlen med aktier i et kvarter ved et fald på fem procent og lukke for handlen hele dagen ved et fald på syv procent blev taget i kraft både mandag og torsdag.

Reglen om at lukke for handlen skulle have været med til at holde en hånd under et nervøst kinesisk aktiemarked. Men den viste sig uheldigvis at få den modsatte effekt og skabe endnu større usikkerhed blandt investorerne, forklarer Øland.

Det var formentlig også årsagen til, at den nye regel blev kasseret torsdag. »Det er måske ikke rationelt, at markedet reagerer sådan, men det er forståeligt,« understreger Øland, der peger på, at Kina har meget at lære, når det kommer til at dele information med omverdenen og forklare, hvorfor man gør som man gør.

En turbulent tid

I de sidste tre årtier har Kina haft virkelig damp på kedlerne gennem store investeringer i tungindustri, infrastruktur og byggeri.

Men tiden med store stimulipakker og omfattende sektorinvesteringer er ved at være forbi, fortæller lektor emeritus ved Aarhus Universitet, Clemens Stubbe Østergaard, der har forsket i Kinas reformarbejde.

»Kina ønsker at bevæge sig fra en økonomi baseret på investeringer og eksport til en økonomi, der er baseret på innovation, forbrug og en stærk serviceindustri,« fortæller Stubbe Østergaard og henviser til det kommuniké, der blev offentliggjort efter Kinas kommunistiske partis femte plenum i oktober 2015. Her beskrev partitoppen linjerne for Kinas 13. økonomiske femårsplan, som bliver endeligt vedtaget på Kinas nationale folkekongres til marts i år.

Ved udgangen af 2015 bekendtgjorde det kinesiske Finansministerium, at man vil have styr på den lokale gæld, som lokalregeringer har taget for at kunne finansiere lokale infrastruktur- og byggeprojekter.

»Det er et positivt initiativ og et tegn på, at centralregeringen ønsker at få ryddet op i gælden lokalt,« forklarer Stubbe Østergaard.

Det er en del af et opgør med flere års storstilet investeringspolitik. Men nu skifter Kina spor. Kina kan ikke længere opsuge overproduktionen i for eksempel stålindustrien og er nødt til at gennemføre reformer, forklarer lektor ved CBS Nis Høyrup, der forsker i samspillet mellem stat og marked i Kina:

»Det kinesiske system har vist, at det formår at udstikke en kurs og fremme udviklingen inden for bestemte sektorer, men det har ikke nødvendigvis gode mekanismer i forhold til at bremse op,« siger han.

»Det er sjældent et særlig kønt syn, når industriproduktionen skal nedjusteres. Det vil give turbulens. Og det er blandt andet det, vi ser aktiemarkedet reagere på,« udtaler Høyrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Så er vækstmodellen brudt sammen, hvad den bør, for der skal ikke vækstes, men fordeles og genbruges af det, der allerede findes, så vi kan koncentrere os om at skabe det, der skal skabes nyt hver gang: mad - og det, der mangler i en verden med en lidt voksende befolkning: boliger.

Kristian Rikard

Steffen Gliese,
Prøv du at forklare kineserne det - de vil grine røven i laser.

Steffen Gliese

Vi er nogen, der har bevæget os højere op i Maslows behovspyramide, ærgerligt du ikke er en af dem

Steffen Gliese

Ja, Kristian Rikard, det er det, der er problemet.