Læsetid: 3 min.

Assad er blevet stueren

Verdenssamfundet er klar til at slå en handel af med den syriske diktator for at genoprette stabiliteten i Mellemøsten og standse flygtningestrømmen
Assads syriske hær i kampe mod FSA i Latakia-provinsen i efteråret. Regeringshæren hjælpes godt på vej af russisk luftstøtte, og nu er en nøgleby i provinsen – Rabia – indtaget

Assads syriske hær i kampe mod FSA i Latakia-provinsen i efteråret. Regeringshæren hjælpes godt på vej af russisk luftstøtte, og nu er en nøgleby i provinsen – Rabia – indtaget

Alexander Kots

25. januar 2016

Fem år efter de første skud lød, har den frygtelige borgerkrig i Syrien endelig nået et vendepunkt. Når en stor del af krigens parter i dag mødes i Genève for at indlede den 18-måneder lange fredsproces, som FN’s Sikkerhedsråd har iværksat, er det et klart udtryk for, at det internationale samfund efter fem års nedslagtning af civile syrere endelig har fået nok. For første gang siden konflikten begyndte i foråret 2011 er både internationale og regionale stormagter enige om, at krigen må standses.

Det kan undre, at der skulle 250.000 lig på bordet og 11 millioner flygtninge til, før USA, Europa, Rusland, Saudi-Arabien, Iran, Libanon og Tyrkiet nåede dertil. Og det er da heller ikke medlidenhed med ofrene, der har fået stormagterne til at skifte mening. Det er simpel egeninteresse.

Prisen for at blande sig uden om borgerkrigen er ganske enkelt blevet for høj.

Læs også: Mørke udsigter for aftale ved forhandlingsbordet

Med fremvæksten af Islamisk Stat og den deraf følgende globale terrortrussel samt sidste års massive flygtningestrøm mod Europa er det gået op for det internationale samfund, at konflikten ikke lader sig inddæmme. Tværtimod breder den sig langt ud over Syriens grænser og truer nu med at destabilisere ikke bare regionen men også dele af Europa.

Samtidig står det lysende klart, at ingen af de involverede parter kan vinde krigen. Selv om det syriske regime i øjeblikket vinder frem på slagsmarken – takket være Ruslands bombning af såvel IS som den syriske opposition – kan Assad ikke generobre kontrollen. Og det samme gælder for de mange oprørsgrupper, der på grund af intern splittelse, ikke kan mønstre et alternativ.

Stueren

I skrivende stund tyder alt på, at det vil lykkes for FN’s særlige Syrien-udsending Stefan de Mistura at få parterne til forhandlingsbordet. Der er ingen tvivl om, at det har krævet massiv armvridning af den allermest udiplomatiske slags at komme så vidt. Til sidste sekund har Assad-regimet kæmpet med næb og klør for ikke at komme til at sidde over for forhandlere fra de islamistiske grupper Jaysh al-Islam og Ahrar al-Sham. Og samtidigt har Tyrkiet kæmpet imod for ikke at skulle forhandle med de syriske kurdere fra PYD, hvis væbnede gren er allieret med PKK, som fører væbnet kamp for kurdisk selvstændighed i Tyrkiet.

Læs også: ’Assad kan ikke blive én dag i en overgangsfase’

I det hele taget er der blevet slugt mange kameler. Kongekamelen er uden tvivl USA’s og Europas accept af, at den syriske diktator og hans rædselsregime får lov at overleve – i hvert fald i en periode. Skridt for skridt har Vesten givet efter for Ruslands pres og accepteret, at Assad-regimet kan blive ved magten – frem til der kan afholdes valg i landet. Om den gensidige forståelse betyder, at personen Assad kan blive ved magten er uklart, men at den morderiske diktator og hans nærmeste slipper for at blive tiltalt for nogle af de værste krigsforbrydelser, verden har set i nyere tid, er der næppe tvivl om.

Vindere og tabere

Og dermed begynder omridset af en afslutning på den ellers fuldstændig håbløse krig at tegne sig. Blandt vinderne finder man ud over Assad-regimet også Rusland, der med sin nu fire måneder lande bombekampagne for alvor er genindtrådt i rollen som storspiller på den globale scene. En stormagt, som det for første gang siden Sovjetunionens sammenbrud er umulig at komme udenom.

Derudover har både Iran og Saudi-Arabien med deres støtte til henholdsvis Assad og den syriske opposition markeret sig som vægtige regionale aktører.

På tabersiden står uden tvivl Islamisk Stat, som nu stort set er omringet og ude af stand til at opretholde sine forbindelseslinjer til omverdenen. De seneste uger har den USA-ledede koalition tæppebombet både olieinstallationer, smuglerruter, skatteinddrivelses- og propagandakontorer med det resultat, at bevægelsen har fået alvorlige finansielle problemer.

Læs også: En alliance med Putin og ja – Assad

Selv om IS langt fra er slået, gør udsigten til en ny anti-IS alliance bestående af stort set alle tilstedeværende parter i Genève udfaldet til en given sag.

Blandt tabere står desuden Tyrkiet, hvis præsident Erdogan har tolereret såvel IS som andre islamistiske oprørsbevægelser i Syrien i håbet om, at borgerkrigen ville ende med et mere islamisk styre i Damaskus.

Og endelig er der den syriske befolkning, som for første gang siden borgerkrigen begyndte, kan ane konturerne af en mulig fredsløsning. Men samtidig kan se, at de inden for en overskuelig fremtid hverken får de reformer eller den politiske og personlige frihed, de drømte om i 2011.

Læs også: ’Det springende punkt er stadig, om Assad skal blive eller ej’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Haun Nielsen
Slettet Bruger, Ejvind Larsen og Dorte Haun Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Haun Nielsen

Vi krydser fingre - selv om det er et uskønt valg mellem pest og kolera for Syriens befolkning....

Herman Hansen, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Verdenssamfundet plejer da ikke at have noget særligt imod diktatorer!

erik mørk thomsen, Claus Jørgensen, Vladan Cukvas og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

For fremtiden kære internationale samfund, stop venligst krige før de udvikler sig til fuldskala eller endnu bedre, mens de befinder sig i opløbet.

...På forhånd tak.

Jacob Jensen, Vladan Cukvas, Flemming Berger og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Og sanktioner den internationale våbenhandel gennem omfattende eksport forbud.

...Uden krudt og kugler dur krigen ikke.

Det siger da meget om de europæiske højrenationalister at de hellere vil støtte en diktator end flygtninge fra ham.

Men det har Danmark jo vist siden den spanske borgerkrig.

Vladan Cukvas

”Prisen for at blande sig uden om borgerkrigen er ganske enkelt blevet for høj.”

Sikke noget vås! Krigen varede så længe den varede (og varer stadigvæk) netop fordi de nævnte lande har blandet sig i konflikten.
Vel at mærke har ”verdenssamfundet” sat den i gang og gjort alt hvad det kunne for at ødelægger endnu et land.
”Verdenssamfundet” har blot fejlbedømt Ruslands beslutsomhed og dens militær styrke og nu må ”verdenssamfundet” finder sig i at Assad ”vinder”, hvis man kan kalde 250.000 døde og 11.milioner fordrevne for en sejr.

” De seneste uger har den USA-ledede koalition tæppebombet både olieinstallationer, smuglerruter, skatteinddrivelses- og propagandakontorer med det resultat, at bevægelsen har fået alvorlige finansielle problemer.”

Endelig, efter fem år. Man kan bare spørge sig selv hvad fik dem til at skifte side.

Håber for alle de berørte i Syrien at freden vinder.

Jacob Jensen, Peter Jensen, erik mørk thomsen, Mattia Guidarelli, Odin Rasmussen, Torben Selch, Anders Graae, Hans Aagaard, Claus Jørgensen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis pascifisterne skal have ret, og det kan man gost argumentere for efter så mange fejlslagne krige, så er det da helt sikkert at Assad må blive siddende. Det er dybt tragisk, men hvis man ikke vil gribe ind militært, så er det sådan det må ende.

Stakkels land. Men verden kan ikke bære flere flygtningestrømme

Det er lidt som med EU. Handlingslammelse over det hele.

Man savner da der var institutioner der kunne kontrollere brændpunkter og konflikter.