Atombomberne er regimets livsforsikring

Der er god grund til at være bekymret over Nordkoreas atomprogram, mener eksperter, efter at det hermetisk lukkede land har sprængt sin fjerde atombombe. Først og fremmest fordi vi ved så lidt om, hvad regimet vil bruge sine frygtelige våben til
Nordkoreanere på vej på arbejde i Pyonyang tidligt om morgenen. Selvom Nordkoreas våbenstyrke er vokset voldsomt i de senere år, ved man reelt meget lidt konkret om landets atomvåbenprogram.

Nordkoreanere på vej på arbejde i Pyonyang tidligt om morgenen. Selvom Nordkoreas våbenstyrke er vokset voldsomt i de senere år, ved man reelt meget lidt konkret om landets atomvåbenprogram.

Wong Maye-E
7. januar 2016

Mere smæk for skillingen. Det er basalt set det, Nordkorea forsøger at opnå ved at fortsætte udviklingen af sit kontroversielle atomprogram.

Bomberne bliver stadig større og formentlig også mere effektive. Hvis det viser sig, at et lille, hermetisk lukkede diktatur faktisk har sprængt en brintbombe, sådan som det statslige nyhedsbureau hævder, er der tale om et foruroligende kvantespring i landet formåen, siger eksperter.

»Hvis det virkelig er en brintbombe, vil den være 2.000 gange så kraftig, som de bomber, der faldt over Nagasaki og Hiroshima,« siger den dansk-canadiske ekspert Cindy Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Både hun og Nordkorea-ekspert Aidan Foster-Carter fra Leeds University finder Nordkoreas atomare ambitioner dybt foruroligende.

Livsforsikring

Der er en klar linje i Nordkoreas atomprogram, vurderer Cindy Vestergaard. Våbnene bliver stadig større, stærkere, mere skrækindjagende.

Og samtidig arbejder det nordkoreanske regime tydeligvis også på at blive i stand til at anvende de nye våben stadig længere væk.

Ifølge det amerikanske forskningsinstitut US-Korea Institute på John Hopkins School of Advanced International Studies er Pyongyang bl.a. i gang med at teste affyringen af missiler fra undervandsbåde.

Læs også: Magtfuldt trekløver arbejder på modsvar til Nordkorea

Satellitbilleder viser ifølge nyhedsbureauet Associated Press, at det angiveligt er lykkedes i december. I al fald er ubåden tilsyneladende stadig sødygtig.

Nordkorea råder ifølge BBC over missiler med op til 6.000 kilometers rækkevidde, hvilket gør landet i stand til at angribe bl.a. Kina, Rusland og Alaska (USA), men hvis det kan lade sig gøre at anvende ubåde til affyringen, øges rækkevidden markant, konstaterer AP.

Så sent som i september meddelte Nordkorea, at landets største atomanlæg Yougbyon atter er taget i brug efter otte år nedlukning med deraf følgende mulighed for at producere mere beriget uran end hidtil.

»Der er god grund til bekymring,« siger Cindy Vestergaard.

Men først og fremmest, fordi ingen aner, om det nordkoreanske styre er parat til at anvende deres frygtelige våben og under hvilke vilkår.

»Det eneste, vi ved, er, at det nordkoreanske styre betragter atomvåben som sin livsforsikring. De mener, at atomvåben er det eneste, der kan sikre landet mod USA og dermed garantere regimets overlevelse,« siger hun.

Wong Maye-E

Usikre intentioner

Det mest foruroligende er ifølge eksperterne, at omverdenen ved så lidt, både om det nordkoreanske atomprogram, om landets hersker Kim Jong -un og den lille håndfuld håndgangne mænd, der styrer landet sammen med ham, og ikke mindst om deres intentioner.

»Det bliver i bedste fald velinformeret gætteri,« siger Cindy Vestergaard om de mange vurderinger, der fyger gennem luften oven på prøvesprængningen. F.eks. er der ingen, der ved, om Nordkorea har planer om at være de første til at anvende atomvåben i en krisesituation, om de nordkoreanske atomvåben er samlede eller adskilte og dermed om der vil være en varselstid, før de evt. affyres eller i hvilke situation, styret vil være villig til at anvende dem.

»Vi ved ikke engang om Kim Jong-un er tilregnelig eller ej. Der er så mange ubekendte faktorer, og dermed bliver risikoen for, at omverdenen reagerer forkert i en krisesituation, enorm,« siger hun.

Læs også: FN’s Sikkerhedsråd forbereder resolution mod Nordkorea

Aidan Foster-Carter mener, der er flere grunde til, at Nordkorea gennemfører en prøvesprængning netop nu. Først og fremmest har den 32-årige Kim Jong-un fødselsdag på fredag, hvilket indgår som en vigtig mærkedag i den persondyrkelse, der omgiver ham.

Derudover er der formentlig også en række tekniske grunde til, at det nordkoreanske styre ønsker at afprøve de våben, de udvikler.

»Nordkorea er nødt til at teste cirka hvert tredje år, som led i udviklingen af deres stadig mere avancerede atomteknologi,« siger han og peger på, at de tidligere prøvesprængninger har fundet sted med netop dette interval; i 2006, 2009 og 2013.

Derudover ønsker Nordkorea ifølge Aidan Foster-Carter at markere sig internationalt.

»Pyongyang-styret forsøger helt klart at få USA’s opmærksomhed – og resten af verdens. Og i den sammenhæng er de ligeglade med, at opmærksomheden hovedsagelig er negativ,« siger han.

FN’s Sikkerhedsråd fordømte sent onsdag aften prøvesprængningen. Og dagen igennem stod verdenslederne i kø for at kritisere optrapningen.

Heriblandt Nordkoreas eneste allierede, Kina, der i overraskende kraftige vendinger bad Kim Jong-un til at afholde sig fra yderligere provokationer.

Læs også: Nordkoreanske prøvesprængninger provokerer Kina

Wong Maye-E

Legitimitet

Cindy Vestergaard mener også, at prøvesprængningen har flere forklaringer: »Men de handler alle sammen om, at det nordkoreanske styre ønsker at booste sin legitimitet,« siger hun. »Det er en slag fødselsdagsfyrværkeri, der har til formål at understrege Kim Jong-uns og styrets legitimitet over for befolkningen« siger hun.

Ved at gennemføre prøvesprængningen, beviser han både sin egen og regimets styrke over for nordkoreanerne og giver befolkningen indtryk af, at han er deres eneste beskyttelse mod omverdenen, især ærkefjenden USA. Udover de hjemlige gevinster, ønsker Nordkorea også at booste sin legitimitet på den internationale scene, siger hun.

»For Nordkorea er alle andre lande fjender, men USA er fjenden over dem alle. De ser USA som den største trussel mod regimets overlevelse,«  siger den dansk-canadiske seniorforsker.

Wong Maye-E

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Berg

"Først og fremmest fordi vi ved så lidt om, hvad regimet vil bruge sine frygtelige våben til"

Vi ved heller ikke ret meget om, hvad USA har tænkt sig at bruge sine næsten 2000 atomsprænghoveder til.
Forskellen er, at hvis den ene bruger dem, så vil total ødelæggelse være garanteret, hvorimod det ikke vil være tilfældet for den anden - hvis nogle få nationer undgås.

Brugerbillede for Frank Hansen

Artiklen er fuld af vås. En brintbombe er ikke automatisk 2000 gange kraftigere end Hiroshima bomben, som havde en sprængkraft på ca. 10 kiloton TNT. Den typiske arbejdshest i det amerikanske strategiske kernevåbenprogram er en brintbombe på 1.8 megaton, altså med en sprængkraft på 180 gange Hiroshimabomben. Der findes også meget mindre brintbomber.

Brugerbillede for Torben Selch

Måske USA incl. Danmark skulle have undgået at provokere North Korea med en omfattende militær øvelse i Syd Korea. Problemet var at der rent faktisk var en opblødning fra N.K's side med udvekslingsmøde mellem nord og syd borgere. Og ledere fra hvert land mødtes i en - for folk med kendskabt til tingene - følelsesmæssig "omklamring" i retningen af aldrig mere. Opblødningen kunne yderligere løsnes op ved at Rusland ville sende gas via rørledning til S.K og den skulle gå gennem N.K farvand. Det ville kræve åbning og tillid - og en stor sum penge til N.K. for gennemgangen. MEN det kan USA jo ikke tåle - derfor ser vi nok det vi ser.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Det er regimets eneste middel til at blive hørt af verden. Hvis vi legede med tanken om at Nordkorea ikke havde kernevåben, så ville vi andre jo være ligeglade med landet så længe de passede sig selv.
En dag ville befolkningen få nok og så vil også det regime falde.
Det sker nu nok en dag, og indtil da bør vi overveje at undlade at handle med landet, støtte med diverse nødhjælpsindsatser etc. Det er naturligvis befolkningen der i første omgang kommer til at lide under dette, men der vil komme en dag hvor nok er nok.
Skulle Nordkorea så få den idé at bruge et atomvåben, så vil det være det sidste vi hørte fra Nordkorea - problem løst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Kun atommagter er suveræne. Alle andre nationer af strategisk betydning må finde deres plads under en atommagts beskyttelse og dominans. F35. Nordkorea har med deres atomprogram vist folket, at ofrene i krigen for selvbestemmelse i 1950 ikke var forgæves. Men man skal måske have oplevet en efterkrigstid for rigtigt at forstå det had en krig oparbejder i en befolkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

selvbestemmelse... den var sørme god.... kald det nu diktatur, men fair nok er det ikke ca. 99,9 % der stemmer på Hr. Kim hvert gang der er "valg"?
familiedynastiet længe leve! de lever nok længere end folket på landet der knap kan eksistere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Den situation du henviser til Peter er et resultat af USA's politik i den af dem besatte sydlige del af Korea hvor de netop med de valgtal du nævner indsatte en brutal fascistisk diktator, Syngman Rhee, uddannet og opvokset i USA, som præsident. Kommunister og centrumspartierne i Sydkorea tog afstand fra valget, der var præget af undertrykkelse, terrorisme, sabotage og svindel og resulterede i 600 dødsfald og 300.000 fængslede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Nej den er et resultat af Nordkorea valgte at storme ind over 38 breddegrad og angribe Sydkorea fordi man ikke accepterede at man holdt et valg i Sydkorea, selvom man i Nord allerede havde grundlagt et system som vi kender det i dag.
Den Sydkoreanske USA venlige Rhee, når ikke Familien Kim til anklerne, og når alt kommer til alt så vidste alle vel godt at med den deling man havde lavet af den Koreanske halvø sagtens kunne spejles i det vi kender fra Europa og Tyskland. Russerne var lynhurtige til at indsætte deres egne venligtsindede i landene de "befriede", og det samme var jo sket i på den koreanske halvø. Myten om at Bedstefar Kim havde kæmpet bravt mod Japanerne var jo løgn fra ende til anden. Landflygtighed i Rusland indtil Korea var befriet.
Nu blev Syd jo heller ikke angrebet af centrum partier men Kommunisterne fra Nord støttet massivt af russerne.
Så jo det var Nord der startede krisen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Situationen i Syd blev så prækær for fascisten Syngman Rhee at ham var nød til med magt at bekæmpe alt hvad der lignede en opposition, herunder fagforeningerne - kulminerende i flere massakre, så som sprængning af broen over Han-floden mens 4.000 flygtninge befandt sig på den, og Jeju Uprising hvor sydkoreanske lejesoldater nedskød 50.000 protesterende civile. Altsammen resultat af en regimeopbygning der var i strid med den våbenhvileaftale der var indgået om Koreas genforening efter WWII.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

det er underligt at man er nødt til at erklære våbenhvile for en nation der har været undertrykt af Japan lige oven på 2. Verdenskrig.
Men hvad mon der foregik i Nord i tiden fra 1945 til Koreakrigens start ved Invasionen af Sydkorea.
For at bruge din tidligere logik, så kunne jeg også forsvare Rhee med at det er Syds ret til selvbestemmelse, lige så vel som du mener det er Nords ret til selvbestemmelse.
Du får det på komisk vis Sydkorea til at fremstå som hele årsagen til krigen og den efterfølgende våbenhvile. Du forholder dig meget løssluppen til Nords regime og den militære opbygning samt Ruslands interesser i regionen ovenpå 2. Verdenskrig. Det virker som om at du hellere så at Nordkorea havde rullet Sydkorea over ende.
Du forholder dig ikke til at i Syd var der før krigen startede allerede hemmelige operationer foretaget af Nordkorea, med det ene formål at destabilisere Sydkorea.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Korea blev af Sovjet og USA anset som en japansk koloni og behandlet som sådan, idet Korea blev delt i en sovjetisk og amerikansk besættelseszone - uden at nogen koreanske myndighedspersoner blev inddraget. Stalin må have været meget meget krigstræt (og muligvis i A-bombechok). Amerikanerne brød alle aftaler ved - med amerikansk rådgivning, militær støtte og masser af dollars -at etablere Syngman Rhee - en koreansk, amerikansk opvokset og uddannet, adelig fascist - som de facto diktator.

Peter Nielsen tag du bare at forsvare Syngman Rhee og hans brutale regime - det vil ikke overraske mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

"Men hvad mon der foregik i Nord i tiden fra 1945 til Koreakrigens start ved Invasionen af Sydkorea."

Hvad har det med noget at gøre?
Efter 1954 udviklede sydkorea (under USA's imperialistiske tryk) sig fra en diktaturstat til en af verdens mest produktive demokratier,
Efter 1954 degenererede NordKorea til et regime der er (om muligt) endnu mere undertrykkende end Rusland under zar-regimet i 1850.
Nordkorea har ikke een million soldater fordi at de frygter USA. De har dem fordi at den regerende elite/klasse i landet bruger soldaterne til at undertrykke og udsuge de resterende 23 millioner mennesker.
Det nordkoreanske regime er det ondeste der findes på jordens overflade, og så kan både "man" og andre teoretisere og relativisere så meget eller lidt de vil og så længe de vil.
Når rødvinen er drukket og stearinlysene er brændt ned er det stadig det ondeste regime på jordens overflade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Den kolde krig, viste jo sin stabiliserende egenskab gennem flere årtier. Nordkorea har vel bare taget ved lære af den lektie. De har til gengæld overset sidste kapitel i lektien. Vi andre husker nemlig, at denne truende konflikt (i første omgang) blev løst af befolkningen bag muren, fordi de krævede forandring af regimet. Lad os nu bruge disse erfaringer, og finde en fredlig løsning, frem for at true og optrappe.

Hvis vi vil fremme fredsprocessen på fredeligt vis, må vi bare minde os selv om, at handel på længere sigt er livsnerven for alle regimer, lande og virksomheder. Det gør det temmelig let, at presse regimet i Nordkorea på en effektiv og ikke - voldelig måde. Det er en langsomtvirkende adfærdsmodifikation, der kan svække de holdninger vi kæmper mod.

Hvid du ikke kan li' det konventionelle landbrugs driftsformer, så lad være at handle med dem. Hvis du ikke kan li' en butikskædes miljøpolitik, så lad være at handle med dem. Hvis du ikke kan li' et regimes politik - eller styreform, så lad være med at handle med dem...

- Jo, det kan godt i en periode få modsat effekt - altså styrke sammenholdet i landet, mod "den fjendtlige omverden". På sigt vil oplysning - og utilfredshed dog spredes, og efter min faste overbevisning, føre til en voksende kritik af regimet. Det kræver bare tålmodig passivitet fra resten af verden.
- Jo, det vil ramme landets uskyldige befolkning også, og det er netop det, der er hævemidlet i opskriften. Dette vil nemlig svække regimets interne position dag for dag, og på sigt vil det tvinge dem til forandringer.
- Nej, det er ikke synd, at det er landets befolkning, der således lider, og derfor aktivt kræver forandring. Det er slet ikke synd, hvis det skal sammenstilles med risikoen for en krig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

"Hvis vi vil fremme fredsprocessen på fredeligt vis.."

Det er lige der at det går galt.
Der er ingen der nogensinde har fremmet fredsprocessen på fredelig vis.
Ingen.
Fred er og har altid været stilstand mellem konflikter (som er det normale for alle arter på jorden).
De eneste der ikke har rustet op er tilsyneladende europa, bortset fra Frankrig og England som begge har kernevåben, hangarskibe, soldater osv.

Det eneste Danmark har er nogle fusere som vil fremme fredsprocessen på fredelig vis.
Er der i øvrigt nogle derude som kan forklare hvad "fredsproces" dækker over?
Man ser og hører udtrykket gang på gang, men dækker det ikke bare lige så meget at mig og min ex bliver enige om at holde jul sammen som det dækker at fede mænd i jakkesæt gramser på hinandens hænder foran 100 fotografer?
Så er der fred i 48 timer, hvorefter alt er tilbage til det gamle.
"Fredsproces" bør i dén grad være på bullshit ordlisten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Måske vil de bruge dem som selvforsvar? Havde de ikke haft dem, så havde USA og Sydkorea invaderet for længst. Jeg tror ikke man har noget at frygte fra Nordkorea, hvis nogen starter noget bliver det USA. De har sprængt indenfor egene grænser på egen jord, hvor tit har USA ikke gjort det?
Hykleri på højeste plan! Men da en dejlig nyhed, jeg tror, at jeg nåede at få den serveret mindst 20 gange i går! (Ja min kone holder desværre tv'et tændt)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Claus E. Petersen, du er tydeligvis konfus og frustreret! Lad mig da hjælpe dig lidt på vej.

- Fred er IKKE det samme som stilstand. Fred er nemlig fred + uendeligt meget mere - bla. optimale muligheder for at udfolde sig. Derfor ret langt fra stilstand.

- En fredsproces er en - eller flere (bevidste) handlinger over tid (kaldet en proces), der bevæger en fareful/truende situation hen mod en fredelig situation.

- Det eneste Danmark har er IKKE "fusere" der agiterer for fredelige løsninger. Vi er blandt verdens krigsførende lande, og har iøvrigt været det længe - på godt og ondt.

Se at forlig dig med de fede mænd i jakkesæt og din ex. og luk lidt lys ind. :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

" Fred er nemlig fred + uendeligt meget mere - bla. optimale muligheder for at udfolde sig"
Og hvornår er det lige at der er fred?
Er det når vi mediterer after at have dyrket zumba og fornemmer hinanden?
Eller er det når folk er så smadrede af den sidste konflikt at de bare skal bruge et par år på at tage sig sammen til næste konflikt?

Det sidste står i de historiebøger jeg læser, men du læser ikke de samme?

"Vi er blandt verdens krigsførende lande, og har iøvrigt været det længe.."

Krigsførende.. hmm.. ok.. jeg er ikke enig, men det er nok noget flueknepperi om hvordan man definerer krigsførende.
Da danmark ikke har en hær af betydning, kan vi, mener jeg, ikke være krigsførende.
Vi er heller ikke i krig med andre nationer, men igen, hvis man VIL vende det til krig, selvom der ikke er erklæret krig, så kan en fuld diplomat i Dublin som stikker af sikkert gøre det ud for krig.

"du er tydeligvis konfus og frustreret!"..

Tak for de vise ord. Nu vil jeg forsøge at bruge resten af året på at tænke positive tanker, således at jeg ikke, ved et uheld, skaber negative bølger i resten af dit smukke univers.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

"- En fredsproces er en - eller flere (bevidste) handlinger over tid (kaldet en proces), der bevæger en fareful/truende situation hen mod en fredelig situation"

Kan vi ikke blive enige om at den sidste succesfulde fredsproces var da Sri Lankas regering trodsede diverse fredsbevarende NGO'er og FN og rent faktisk udslettede modparten i en borgerkrig der havde varet i over 20 år.
Nu er der faktisk fred i landet fremfor den evige borgerkrig som både FN og NGO'ers "fredsproces" ville have sikret.
Nogle gange er der kun een vinder og nogle gange betyder det at alle vinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Claus E. Petersen, jeg takker for dine svar. Hvis jeg skal være lidt nøgtern, så synes jeg du drejer diskussionen en anelse, for at flytte fokus væk fra udgangspunktet. Om det er bevidst ved jeg ikke, så lad det nu ligge.

At der er internt fred i Nordkorea, er nok en sandhed med modifikationer. Jeg lader alligevel også det emne ligge, fordi temaet i den her sag, helt ubetinget er truslen mod verdensfreden.

Jeg medgiver, at en samlet fred over alt på kloden, nok aldrig har eksisteret. Men jeg forstår ikke, hvad den konklusion kan bruges til i forhold til Nordkoreas atomprøvesprængninger.

Jeg gør tingene lidt enklere, i forhold til at definere hvornår man er i krig. Det er man når man aktivt bruger sine væbnede styrker, enten som forsvars - eller som angrebsstyrke mod en fjende. Taktiske overvejelser om hvornår et angreb er et forsvar, indgår ikke i mine overvejelser i den sammenhæng.

At succesraten for nationale - og internationale fredsprocesser enten er lav, eller at klodens beboere er for hurtig på aftrækkeren, må vi også sammen kunne konkludere. Det skal nu ikke få mig til at mene, at vi ikke skal forsøge på fredelig vis at få Nordkorea til at skrue ned for deres eksplicitte atomtrusler. Og nu er vi så tilbage på sporet. Mit oprindelige input opfordrede nemlig til at bruger handelsblokade som værktøj.

Jeg vil ønske dig alt godt i forbindelse med dit nytårsforsæt, og takker for snakken.

anbefalede denne kommentar