Læsetid: 4 min.

Bloomberg overvejer at gå efter præsidentposten

New Yorks tidligere borgmester undersøger muligheden for at stille op som uafhængig kandidat, hvis Bernie Sanders slår Hillary Clinton. Ingen iagttagere tør forudsige konsekvensen for valgresultatet i november
25. januar 2016

I amerikansk politisk historie er det aldrig sket, at en kandidat, der stod uden for de to store partier, har vundet et præsidentvalg.

Ikke desto mindre forlød det i går, at mediemagnaten Michael Bloomberg, den tidligere republikanske borgmester for New York, overvejer at stille op som partiuafhængig præsidentkandidat i marts. Nyheden blev bragt af The New York Times og blev ikke dementeret af Bloomberg i går.

Bloomberg skal ifølge kilder, der står ham nær, være overbevist om, at han har en rimelig god chance for at vinde præsidentvalget i november, hvis det demokratiske parti kårer senator Bernie Sanders, en erklæret socialdemokrat og kritiker af Wall Street, til sin præsidentkandidat i juli.

Læs også: Outsidernes år i USA’s præsidentvalg

De seneste meningsmålinger forudsiger, at Sanders vil vinde partivalget i Iowa og primærvalget i New Hampshire i februar. Det ville være et pinligt resultat for spidskandidaten Hillary Clinton, omend ikke et dødsstød for hendes kandidatur. Senere følger primærvalg, hvor hun har en bedre chance for at vinde.

Bloombergs progressive standpunkter kan uden tvivl tiltrække stemmer fra moderate demokratiske vælgere.

Indtil han blev valgt til New Yorks borgmester i 2002, var Bloomberg demokrat og kendt for sin opbakning til en strammere våbenkontrollovgivning, en amnesti for 11-12 mio. dokumentløse indvandrere og en omstilling til en økonomi baseret på vedvarende energikilder.

Men samtidig vil det trække fra, at han som borgmester blev upopulær blandt New Yorks sorte og latino-befolkning for at beordre politiet til at stoppe unge mænd på gaden uden anden årsag end mistanke om noget kriminelt.

Og et endnu større handikap er, at Bloomberg identificeres med Wall Street. Han begyndte sin karriere i investeringsselskabet Salomon Brothers og blev stenrig i kraft af en dataterminal udviklet til børshandel i real time og opbygningen af et medieimperium, hvis flagskib er det finansielle nyhedswebsite Bloomberg News.

Læs også: Det konservative USA er i oprør over Trump

Både Bernie Sanders og flere republikanske kandidater forventes at ville beskrive Bloomberg som bankernes og storkapitalens repræsentant i en valgkamp, hvor Wall Street ofte betegnes som ondskaben selv.

Moderate republikanere

På den anden side kalkulerer Bloomberg med at kunne vinde stemmer fra moderate republikanske vælgere, der enten ville holde sig for næsen eller helt blive væk fra valgurnerne, dersom enten byggematadoren og reality tv-stjernen Donald Trump eller den ekstremt konservative ideolog, senator Ted Cruz skulle blive republikanernes præsidentkandidat.

Trump og Cruz ligger langt foran de andre præsidentkandidater i meningsmålingerne.

Ingen iagttagere tør på nuværende tidspunkt forudsige, om et Bloomberg-kandidatur vil gavne en demokratisk eller en republikansk kandidat, eller om han vitterligt kan løbe af med sejren i et præsidentvalg med tre kandidater.

Det er instruktivt at drage parallellen til Texas-milliardæren Ross Perots opstilling som en partiuafhængig kandidat i 1992. Indtil nogle få måneder før præsidentvalget så det ud, som om Perot kunne slå præsident George H.W. Bush og demokraten Bill Clinton. Men på valgdagen fik han kun 19 procent af stemmerne. Analytikere vurderede dengang, at han trak flest stemmer fra republikaneren Bush.

På mange måder vil Bloomberg minde om Ross Perot, der fremstillede sig selv som en no nonsense resultatorienteret pragmatiker og teknokrat. Bloomberg planlægger ifølge New York Times en tv-reklamekampagne og taler – ikke ordinære valgmøder. Det samme gjorde Perot.

Bloomberg har luftet ideen under flere andre præsidentvalg. I 2008 holdt han pressen og vælgerne hen i flere måneder, indtil han til sidst på grundlag af sine egne meningsmålinger konkluderede, at han ikke havde en reel chance for at komme ind som nummer ét i en valgkamp mod Barack Obama og John McCain.

Så sent som i slutningen af november sidste år sagde han offentligt under et møde i Council on Foreign Relations i New York, at det praktisk talt er umuligt for en partiuafhængig præsidentkandidat at vinde.

»40 procent af vælgerne stemmer altid demokratisk, også selv om Sarah Palin skulle være deres kandidat, og 40 procent ville stemme republikansk, selv om Lev Trotskij var deres kandidat. Partiloyalitet spiller en enorm stor rolle i dette land,« svarede Bloomberg på et spørgsmål fra en tilhører.

Mediemagnaten pegede også på et andet vigtigt handikap. Et præsidentvalg afgøres i de enkelte delstater, hvor alle de delegerede i en institution kaldet valgkollegiet går til vinderen. Man skal have et flertal eller mindst 270 delegerede for at vinde.

»I en valgkamp med tre kandidater er det ikke muligt for en uafhængig kandidat at vinde de 270 delegerede … Hvis det var muligt, ville jeg overveje det,« fortsatte han.

Men kort efter, i december, bestilte Bloomberg alligevel en meningsmåling. Siden er det gået ned ad bakke for Hillary Clinton. Det antages, at Trumps overraskende succes i valgkampen og Clintons vaklende kampagne har fået Bloomberg på andre tanker.

Nu vil han vente og se, hvad der sker i de fire partivalg i februar og den 1. marts, hvor et dusin delstater skal stemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Lige præcis: Bloomberg (republikaner) stiller i givet fald op i protest mod såvel Trump som Sanders. Derved vil han kunne trække så mange stemmer væk fra Trump, at Sanders vinder.

Michael,

Bloomberg har skiftet politisk ham flere gange. Så han kan også trække demokratiske stemmer som syntes at Sanders er for liberal.