Baggrund
Læsetid: 8 min.

Brasiliens førende korruptionsbekæmper er blevet folkehelt

31-årige Deltan Dallagnol står i spidsen for en retsefterforskning, der har rystet en hel nation og dens politiske kultur. Over 70 politikere, lobbyister og erhvervsfolk har han fældet efter et opgør med årtiers traditioner for straffrihed
’Vi ved, at rigtig mange mennesker sætter deres lid til os. Vi ved, vi kan ikke levere alle de forandringer, de gerne ser, så derfor foreslår vi ændringer i loven,’ siger Deltan Dallagnol.

Evaristo Sa

Udland
5. januar 2016

Som chefanklager i Brasiliens største sag nogensinde om efterforskning af korruption har Deltan Dallagnol længe været bevidst om, at hans rolle er historisk. Men han blev først klar over, hvor stor folkelig indlevelse og sympati han kan regne med, da han på gaden blev antastet af en forbipasserende, der ville takke ham.

»Han fortalte mig, at han havde grædt, da han så en stor industrifyrste blive arresteret, fordi det fik ham til at indse, at der kan være lighed for loven. Han havde aldrig forestillet sig, at den slags kunne ske i Brasilien,« husker den unge jurist. »Så mange mennesker har investeret forhåbninger i os.«

Næppe mange andre korruptionsundersøgelser i verden er i stand til at fremkalde sådanne taknemmelighedstårer. Men for millioner af brasilianere kom en bølge af anholdelser i et ellers dystert 2015 som en form for trøst. Og som tegn på, at i det mindste nogle af landets institutioner fungerer effektivt i en situation, hvor landets økonomi ligger underdrejet i årtiers værste krise, og hvor parlamentet er splittet af en strid om en tilstundende rigsretssag.

Den undersøgelse, Dallagnol leder – kaldet Lava Jato (Bilvask) – har dog i nogen grad selv bidraget til indtrykket af en nation i kaos. I et opgør med årtiers straffrihed har den allerede ført til sigtelser mod over 70 politiske ledere, lobbyister og erhvervsbosser for bestikkelse, skatteunddragelse eller misbrug af offentlige midler.

Det omfattende retsopgør har lammet flere brancher og dermed forstærket faldet i Brasiliens BNP. Det har også udløst en ondartet fejde i Kongressen, hvor underhusets formand, Eduardo Cunha, går målrettet efter at få præsident Dilma Rousseff afsat ved en rigsretssag – en taktik, der ser ud til mest af alt at skulle aflede beskyldninger mod ham selv for at have taget imod fem millioner dollar i bestikkelse fra det statslige olieselskab, Petrobras.

Kritikere siger dog, at korruptionsefterforskerne går for langt i deres metoder. Angiveligt bevæger de sig på kanten af international lov. En klike af populistiske og aktivistiske advokater er i gang med at undergrave de folkevalgte politikeres og den lovgivende forsamlings autoritet, lyder kritikken.

I et interview med The Guardian på hans travle kontor i Curitiba insisterer Dallagnol på, at præcis det modsatte er tilfældet.

»De sager, vi har ført og fører, viser tværtimod, at vores institutioner er modnet, siden den nuværende forfatning trådte i kraft,« siger han med henvisning til de sene 1980’ere, da afviklingen af det daværende militærstyre, der varede fra 1964-85, gav anklagere, det forbundsstatslige politi og dommere mere autonomi og magt.

»De, som har fejlet her, er ikke de retslige efterforskere. Det har de mennesker, som er skyldige i korruption. Dermed har de udsat sig selv for, at myndighederne bruger lovens beføjelser til at retsforfølge dem og søge passende straffe efter behørig retspraksis.«

Den Harvard-uddannede chefanklager ligner ved første øjekast ikke en barsk type, der kan få en nation til at skælve. Han er troende kristen og ser endnu yngre ud end sine 31 år. Hans kontor er relativt lille: Kun 11 anklagere og 50 kontorfolk.

Pinlig tavshed i elevatoren

Pikant nok deler undersøgelsesholdet bygning med Petrobras og Odebrecht – to af de virksomheder, hvis forretningsgange det er ved at granske – hvilket ifølge en af Dallagnols medarbejdere da også indimellem giver anledning til øjeblikke af pinlig tavshed, når efterforskere og efterforskede møder hinanden i bygningens elevatorer.

Holdets efterforskning føres fra Curitiba – hovedstaden i delstaten Paraná – men selv om provinsbyen ikke er mondæn, er dens afstand fra magten og rigdommen i Brasília, São Paulo og Rio de Janeiro kilde til uafhængighed og styrke. De offentlige anklagere har desuden fundet en værdifuld allieret i den lokale dommer Sérgio Moro og har et fortrinligt samarbejde med såvel forbundspoliti som skatteembedsmænd, forklarer Dallagnol.

»I teorien kunne vi føre sager som denne overalt i Brasilien, men det sker ikke,« siger han. »Lige her er alle de nødvendige betingelser til stede. Alle planeter står i den rigtige konstellation. Som en gudgiven mulighed for forandring.«

Resultaterne har rystet den brasilianske offentlighed. Undersøgelsen begyndte som en efterforskning af hvidvaskning af penge ved bilvaskvirksomheder og har bevaret navnet Lava Jato – selv efter at den er vokset til at omfatte mange andre ulovlige aktiviteter.

Fra den tilsyneladende ydmyge begyndelse har efterforskerne præsteret at afdække landsomfattende korruption i det statsdrevne oliefirma Petrobras, som har kanaliseret kampagnemidler over i de fleste af landets vigtigste politiske partier.

Undersøgelsen er siden udvidet til at omfatte byggefirmaer, schweiziske bankkonti, bilproducenten Rolls-Royce og en hollandsk konstruktør af offshore-boreplatforme. Få dage før årsskiftet blev flere højtstående medlemmer af Brasiliens største politiske parti, PMDB, desuden udsat for bagmandspolitiets ransagninger, og samtidig blev en mistanke bestyrket om, at korruptionen øjensynligt også gennemsyrer flere OL-projekter.

Listen over dem, mod hvem der allerede er rejst sigtelse, ligner et udsnit fra en liste over Brasiliens elite. De omfatter lederen af ​​Brasiliens største byggefirma, Marcelo Odebrecht; den tidligere leder af investeringsbanken BTG Pactual, André Esteves; senatsformand Renan Calheiros; kasserer i det regerende Arbejderparti, João Vaccari, og snesevis af senatorer og deputerede. Alle benægter de at have begået ulovligheder. Hertil kommer andre, som er kaldt til afhøring, deriblandt tidligere præsident Luiz Inácio da Silva. Og mere kan forventes.

»Vi har et helt miljø, der er korrupt. Det er endemisk. Det har spredt sig som kræft-metastaser, så vores sager kan føre os alle vegne hen,« siger Dallagnol og pointerer, at de aktuelt konstaterede korruptionssummer på 6,2 milliarder dollar sandsynligvis kun udgør toppen af ​​isbjerget.

Adspurgt, om han forventer, at der overhovedet findes nogen i en magtfuld position i Brasilien, der er ren, smiler han først og holder så en kunstpause på flere sekunder, før han formulerer et diplomatisk svar:

»Vi mener, der findes gode og dårlige mennesker i enhver institution.«

Milde domme for at vidne

Nøglen til undersøgelsens succes har været samarbejdsaftaler med mistænkte, der er blevet lovet mildere domme mod at tilbagelevere modtagne bestikkelsessummer og vidne om andre involverede i dagen. Med støtte fra dommer Moro har Paranás politi og anklagere overtalt 19 sigtede til at skrive under på sådanne tilbud.

Fremgangsmåden bekymrer imidlertid flere juridiske eksperter, der siger, at politi, anklagere og Curitibas dommere krænker de implicerede personers rettigheder, når de øver pression for at få samarbejdsaftaler i stand.

Blackstone, et juridisk konsulentfirma fra London hyret af selskabet Odebrecht med det opdrag at afklare, hvorvidt Lava Jato lever op til internationale standarder, har således udtrykt bekymring for, om uskyldsformodningen – retsprincippet om, at en sigtet i en straffesag skal anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist – og respekten for frihed er blevet honoreret af efterforskerne.

»Hvis de rejste bekymringer for, at varetægtsfængsling bruges for at tvinge en tilbageholdt til at vidne for staten, viser sig velbegrundede, vil fremgangsmåden i givet fald stride imod sammenlignelige internationale retsnormer og vil sandsynligvis indebære, at Brasilien ikke overholder sine forpligtelser i international lov,« bemærker Blackstone i sin første rapport.

Blackstones advokater hævder endvidere, at anklagernes »høje medieprofil og offentlige udtalelser fra retsembedsmænd« kan skade hensyn til upartiskhed og retssikkerhed i sagens førelse.

»Der er reel risiko for, at en populistisk bølge medfører, at retsbeskyttelsen slækkes eller opgives,« udtaler advokat Timothy Otty fra Blackstone.

Brasiliens overvejende borgerlige medier har klart taget parti for sagens efterforskere og dommer, der ofte optræder på forsiderne af aviser og blade.

Mange almindelige brasilianere forguder nu de nye ’helte’. Dommer Moro vil blive hædret i næste års karnevalsparade i byen Olinda i delstaten Pernambuco med en seks meter høj dukke. En sambahyldest til Newton Ishii – en forbundsstatslig politiagent, der ofte ses på tv i færd med at føre mistænkte bort efter razziaer – er ’gået viralt’ på de sociale medier.

Mange garvede politiske journalister anser denne beundring for fuldt forståelig: Sagen er blevet en murbrækker for politiske forandringer, i skarp kontrast til stagnationen og de studehandler, der præger den politiske kultur i hovedstaden Brasília.

»Vi ser her nogle af Brasiliens mest magtfulde mænd gå i fængsel. Det betyder, at Brasilien er på vej til at blive et bedre land,« siger Gerson Camarotti, der i 20 år har dækket politik i Brasília, i dag for det toneangivende dagblad O Globo. »På ethvert andet tidspunkt i vores nyere historie ville man have indgået en korridoraftale. Skandaler ville være blevet undersøgt af Kongressen og behandlet i Kongressen. Men nu har vi fået en ny generation af unge anklagere og dommere, der ikke plejer politiske forbindelser. Der er ingen, som kontrollerer dem.«

Beskyldes for kupforsøg

Med sin nyvundne popularitet er det brasilianske retsvæsen blevet yderligere styrket i forhold til den lovgivende forsamling. For første gang siden demokratiets genoprettelse i 1985 har det forbundsstatslige politi anholdt en fungerende senator – Delcídio do Amaral, der blev anklaget for forsøg på at hindre efterforskningens gang. Det skete i november, og det forhold, at hans tilbageholdelse opnåede en påbudt godkendelse i Højesteret og i Overhuset, har vakt forhåbninger om, at også andre kongresmedlemmer, der mistænkes for forbrydelser, omsider kan blive stillet for retten.

Silvio Costa, der er næstformand i parlamentet og fra regeringspartiet, udtalte sidste år til The Guardian, at denne undersøgelse risikerer at føre til »den største fængsling af kongresmedlemmer, verdenshistorien har kendt«.

Han drog paralleller til Operation Mani Puliti (Rene hænder) i 1990’ernes Italien, hvor en undersøgelse af systematiske returkommissioner i statsapparatet og de politiske partier bragte hele efterkrigstidens politiske system til fald. For Costa ville et tilsvarende udfald i Brasilien være velkomment.

»Sygdommen i systemet går over 100 år tilbage til republikkens grundlæggelse. Nu har vi medicinen og de læger, der kan finde en kur. Et meget bedre land vil kunne komme ud af denne proces.«

Det regerende arbejderparti påtager sig gerne æren for ændringerne i brasiliansk retskultur.

»Alt dette sker nu, fordi Lula og Dilma gav større selvstændighed til de offentlige anklagere og det forbundsstatslige politi,« siger kommunikationsminister Edinho Silva til Guardian. »Jeg tror, ​​der er få lande i verden, der vil sikre deres retsmyndigheder autonomi til at gennemføre en undersøgelse som den her, der involverer flere af landets mest magtfulde skikkelser.«

Hvor længe undersøgelsen endnu vil stå på, er dog uvist. En modreaktion er også i gang. Jurisdiktionen til at føre dele af sagen er taget fra Curitiba. Der er også bestræbelser på at trække nogle af de retlige efterforskere ned i den politiske sump. På dele af venstrefløjen beskylder man således anklagerne – hvoraf en del er uddannet af FBI, USA’s forbundspoliti – for at bruge sagen som dække for et kupforsøg mod Rousseff.

Dallagnol afviser enhver politisk forudindtagethed i en undersøgelse, der har omfattet politikere fra næsten alle partier.

Han siger, at det er hans ønske, at korruptionssagerne vil udløse debat og føre til mentalitetsforandringer i den offentlige etik. Til det formål har han fremlagt en korruptionsbekæmpelsesplan i 10 punkter, som har fået over 1,1 million onlinetilhængere.

»Vi ved, at rigtig mange mennesker sætter deres lid til os. Vi ved, vi kan ikke levere alle de forandringer, de gerne ser, så derfor foreslår vi ændringer i loven,« sagde han. »Denne sag vil måske ikke ændre Brasilien, men det kan blive en løftestang for hele samfundet. Samfundet er den vigtigste aktør – ikke os.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rart at se at penge og stor indflydelse ikke altid og alle steder medfører straffrihed. Lad det blive en trend der inspirerer.

Peter Ole Kvint

Bare det også var sådan i Danmark.

Thomas Andersen

@Peter
Nu er Danmark jo nyligt kåret som verdens mindst korrupte land, så helt bagud kan vi da ikke være med bekæmpelse af korruption. Men kan du ikke fremkomme med en liste over personer som du mener burde retsforfølges for korruption?

Michael Borregaard

Thomas Andersen.

Danmark er ikke reelt set bagud, men, faktisk forud når talen falder på korruptionsbekæmpelse. Eksempelvis bestikkelse blev retshistorisk tydeligt forbudt allerede i oktober 1700, og det var et problem som blev taget meget alvorligt i befolkningen og hos embedsværket allerede dengang.

Skulle man i Danmark, Peter Ole Kvint, sige, at noget var nødvendigt, dette sagt med ovenstående i mente, burde det nærmere være en klargøring af den såkaldt eksisterende legale “korruption” som, hvad de fleste sikkert har hørt om, anvendes på embedsniveau via Offentlighedsloven til at mørklægge aktindsigt(er). Dette hovedsagligt - ikke overraskende - med Socialdemokraterne og Venstre som de argeste modstandere mod nødvendige ændringer, ikke stramninger, på området.

Henrik holm hansen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Gud ved hvorfor man sætter sådan en opkomling til sådan en tung opgave?

Flemming Berger

Michael Kongstad Nielsen Det må dels formodes,advokaten har en kompetent medarbejdergruppe og dels,at han er 'ubesmittet',at han endnu har undgået at blive viklet ind i 'smudsige affærer'.
Hvem ved;jeg krydser fingre for ham og lignende mennesker i andre lande.

Ib Christensen, Torben Skov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Straffrihed = Impunidade

Impunidade, fra albummet Além do Véu De Maya med Tribo de Jah. Reggaegruppe fra byen São Luis (na Ilha do Amor/På kærlighedens Ø) i staten Maranhão, i Brasilien, år 2000.
Frit oversat af John Christensen, med lidt hjælp fra Google. København d. 5. januar 2016.

Retfærdighedens gudinde er kun blind,
når hun ikke ønsker at se
Landets love
håndhæves ikke retfærdigt

Nogle - for hensynsløst
Andre - tolkes og formes,
eller - er endda til forhandling
Disse love er derfor,
så godt som intet værd

Love uden anden effekt end,
at bane vej for undtagelser,
der danner præcedens for tvivlsom brug,
og aldrig vil føre til retsstaten
Sådan bliver nationen aldrig rigtig seriøs

Straffrihed
Det er et alvorligt problem
Svigtet fremtræder i hele samfundet
Det er den mest beskidte side af systemet

Hvordan har du det,
som individ og borger?
Utilfreds brasilianer i den situation
Jeg elsker mit land,
og jeg elsker mit folk
Men jeg føler mig ulykkelig
Jeg synes det er deprimerende
med denne tilstand af straffrihed
og uærlighed. En national skamstøtte
Statens vold, snavs og social katastrofe
Jeg siger nej som borger

Jeg beder om retfærdighed, jeg beder om straf
Eksemplarisk straf (til skræk og advarsel),
Retfærdighed omsider
Nej, nej, nej
Retfærdighed ja. Straffrihed nej

Eksemplarisk straf til alle skyldige
Uden undtagelse
Den kraftfulde, den velhavende, selv den mest noble Baron
Berygtede læger, rige og ret så cool
Alle skyldige skal i fængsel

Parlamentariske skurke, egoistiske politikere
Skamløse parlamentsmedlemmer, bankfolk der snyder
Byrådsmedlemmer, borgmestre, guvernører og entreprenører
Korrupte, korrumperende og deres trofaste væbnere
Magistrats slyngler, iværksætter skurke
Forrædere mod landet, der skider på folk

Eksemplarisk straf
Banditter i habitter
I parlamentarisk immunitet
Laver narrestreger, og skaber formuer i ly af mørket
Mens de samler vores stemmer i valgurnerne
0g ude på gaderne som om intet var hændt
Ingen plager dem
Alt imens de beriger sig
på bekostning af os
favoriseres Klientelisme
Brug og misbrug af protektion
Og byttet – den eftertragtede magt

Jeg siger nej, sådan må det ikke være
Som forsømmelse, hvor meget udelades
Hvem kan dog slippe af sted med det
De fattige er dem, der betaler

Jeg beder om straf, eksemplarisk straf
Nej, nej, nej
Retfærdighed her og nu - ikke straffrihed

De udstødtes legion går i hundene
Hvem er forvist fra samfundet
Under hytter, broer og skilte
De ønsker blot et helt almindeligt liv
På tv, på alle kanaler
Går alt tilsyneladende godt
Der kommer endnu et karneval
og alt bliver godt igen i fodboldens land

Stjæler, afpresser, snyder, og dræber
Svindler, korrumperer, tilbageholdes og undslipper
Ustraffet i dette lovløse land

De som masser af penge har
behøver aldrig komme i fængsel
Rige skurke er konger, indtil hvornår
Jeg ved det ikke

Jeg ønsker at se, hvornår det vil ske
En ærlig og oprigtig – en sand nation
Med lige rettigheder og pligter for alle borgere
Jeg ønsker i sidste ende at se
straf for høj såvel som for lav
Nej, nej, nej
Retfærdighed ja, straffrihed NEJ!

Klik på linket her:
http://p.audio.uol.com.br/tribodejah/discografia/cd-alem-do-veu-de-maya/...

………………..og hør så hvor smukt portugisisk lyder, når det kommer ud af munden på Fauzi Beydoun, som i øvrigt er halv Italiener/halv Libaneser.
Bemærk at Tribo de Jahs medlemmer er blinde, på nær en som har tunnelsyn på et øje (det er så ham der holder nodehæftet).

Korruption og straffrihed er bestemt ikke opfundet af den forrige/nuværende PT regering!

Jeg har fulgt Brasilien tæt igennem nu 20 år – og har blandt andet lært mig sproget.
Selv stiftede jeg bekendtskab med gruppen som spillede fra en sættevogn på den 6 sporede strand-avenida på Kærlighedens Ø – São Luis. Det var i øvrigt min polterabend i 1995. Måske 100.000 tilhører, megafedt.

Danmark vs. Brasilien med hensyn til ordentlighed:
Danmark udvikler sig desværre i retning af det superliberale og korrupte Brasilen
Brasilien udvikler sig i retning af det Danmark som vi kendte det. Dvs. et retfærdigt samfund med sammenhængskraft og solidaritet.
Om udviklingslinjerne nogensinde vil krydses - det må fremtiden vise!

Bær over med mig. Jeg har brugt det meste af dagen på indlægget. Håber det går an….med lidt kulturudveksling.

God dag der ude,

John Christensen

Hvis du vil følge med - så kopier linket til "ny fane"