Læsetid: 4 min.

Cambodjas aktivister kan ikke stoppe illegal skovhugst alene

Information var med, da Danmarks og EU’s ambassadører besøgte Cambodjas største skov for at se, hvordan det går med indsatsen mod de illegale skovhuggere
Cambodias regering har sat sig for at standse den illegale skovrydning og prøve at bevare landets regnskov, men aktivister efterlyser mindre snak og mere handling fra både deres egen regering og fra andre lande, hvor tømmeret købes

Cambodias regering har sat sig for at standse den illegale skovrydning og prøve at bevare landets regnskov, men aktivister efterlyser mindre snak og mere handling fra både deres egen regering og fra andre lande, hvor tømmeret købes

Axel Kronholm

19. januar 2016

Motorcyklerne brøler sig anstrengt vej gennem dybt sand. Danmarks ambassadør, Mikael Hemniti Winther, har insisteret på at køre sin egen, mens EU’s ambassadør, George Edgar, og holdet fra den folkekirkelige bistandsorganisation Danmission transporteres af de cambodjanske skovaktivister.

Målet for motorcykel-kortegen er hjertet af Prey Lang-skoven, den inderste zone i den store skov, der hidtil har været mindst udsat for skovrydning. Her vil de slå lejr for natten.

Der blæser medvind for skovaktivisterne i Prey Lang Community Network (PLCN), som får støtte fra blandt andre Danmission, Københavns Universitet og Alexander Soros Foundation. I december vandt de PLCN FN Equator-prisen for deres indsats for at beskytte Cambodjas største skov, som også er den sidste store stedsegrønne urskov i Sydøstasien. Og nu, blot en måned senere, får de for første gang besøg i skoven af to diplomater.

»Det er én ting at læse rapporter, men noget helt andet at være her og møde de aktivister, der er så engagerede i at beskytte skoven,« siger Mikael Hemniti Winther.

Prey Lang-skoven, som Information har tidligere rapporteret fra, har stor betydning for Cambodja. Med en størrelse, der kan sammenlignes med Fyn, indeholder den snesevis af truede plante- og dyrearter og skaber samtidig et levebrød for de 200.000 mennesker, der bor i og omkring skovene. Både dyr og mennesker får dog stadig sværere ved at klare sig i skoven. Dels på grund af de stadig flere gummiplantager, dels på grund af den stigende efterspørgsel efter luksustømmer. Kampagneorganisationen Forest Trends anslår, at 2.000 kvadratkilometer værdifuld skov hvert år forsvinder i Cambodja.

Læs også: Cambodjas skovfolk slår tilbage

Men skovens betydning går videre end dette. Ifølge FN stammer op mod 20 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser fra skovrydning i udviklingslandene. På FN’s klimakonference i Paris (COP 21) lovede Cambodja at øge landets skovdække til 60 pct. i 2030 og fastholde dette niveau herefter. Ifølge Open Development Cambodia var skovdækket i 2014 på 47,7 pct. af arealet.

Bytte: tre motorsave

Fremme i skovens kerneområde mødes aktivister fra de fire provinser, Prey Lang dækker. I alt er omkring tyve cambodjanere kommet for at mødes med ambassadørerne og fortælle os om situationen. Men først skal der opføres en lejr. Nogle koger ris, andre sætter kød på de spyd, der er placeret over ilden. Cambodjanere har medtaget to store telte til VIP-gæsterne, men begge ambassadører vælger at sove i hængekøjer. Allerede før risen er færdigkogt, lyder der en motorsav, tanske tæt ved. Aktivisterne sætter straks farten mod stedet. De dukker under grene, springer over stammer og løber med lette skridt hen over en vegetation, der for den mindre erfarne ville være en ren snubletråd.

Pludselig stopper motorsavens fræsen. Aktivisterne sænker farten, tysser på hinanden og signalerer med hænderne, at de skal dele sig. Kort tid efter får de øje på skovhuggerne, og stilheden brydes, da en aktivist råber »stop!« Men skovhuggerne forsvinder bare ind i skoven. I stedet finder vi deres lejr, hvor en gryde med kylling og nudler står og koger. De nåede akkurat ikke at fælde deres sidste træ inden spisetid. I et træ sidder motorsaven halvvejs gennem stammen. Omkring ildstedet er der en rygsæk med tøj, vanddunke, olie og benzin, to motorsave, et par underbukser, der hænger til tørre, og en karton cigaretter. Omkring det ligger fem store fældede træer. Aktivisterne slæber de to kædesave efter sig langs jorden, som jægere, der bringer byttet hjem til deres landsby. Der indkaldes til møde, og alle sætter sig i en cirkel omkring bålet.

’Brug for markedsregulering’

Danmarks ambassadør er imponeret af aktivisternes indsats og dagens udbytte. Han tager ordet: »Denne tur er et minde for livet, og det er det også at møde jer og se, hvordan I arbejder. Jeg er stolt over, at vi i Danmark kan blive involveret i jeres arbejde gennem Danmission og Københavns Universitet,« siger Mikael Hemniti Winther og tilføjer, at han »lover at gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre, at Danmark fortsat vil støtte jeres arbejde her og sprede budskabet om situationen i Prey Lang.«

Mange mennesker vil gerne sige noget, men ikke alle kan nå det, før mørket falder på. Som Chanmony, leder af en af Danmissions lokale partnerorganisationer, giver aktivisterne udtryk for at være beæret af ambassadørernes besøg.

»Det er første gang, vi har diplomater i Prey Lang-skoven. Det betyder mere, end I tror, ​​for det er en øjenåbner for myndighederne her, der nu kan indse, at bevarelse af ​​skoven ikke kun er et lokalt problem, men at vi har venner fra mange dele af verden,« siger han.

Under mødet appellerer flere af aktivisterne om hjælp. Chea Sokheoun fra Strung Treng provinsen siger, at over det sidste år har konfrontationen med skovhuggerne antaget en stadig mere truende karakter. På grund af de risici og trusler, som aktivister udsætter sig for, er det også blevet sværere at få folk til at engagere sig i bevægelsen, siger Chea Sokheoun.

Han siger også, at de alene ikke kan redde Prey Lang-skov.

»For at bevare denne skov, må vi først stoppe den internationale efterspørgsel efter luksustømmer. Vi har brug for markedsregulering og mere kontrol med handlen, og det er noget, vi ikke selv kan løse,« siger Chea Sokheoun, der også ser med skepsis på den cambodjanske regerings ambition om at genoprette skovdækket på 60 procent af arealet.

»Hvordan vil de nå dette mål? Vi har ikke set nogen forbedringer i skovbeskyttelse i de seneste 15 års løb,« siger Chea Sokheoun, som får opbakning fra EU-ambassadør George Edgar.

»Det er en beundringsværdig ambition, som regeringen har formuleret. Men for at leve op til den, er der grund til for alvor at begynde at beskytte de skove, der er tilbage. Ud fra det, vi har set her i Prey Lang, er det indlysende, at der stadig er lang vej at gå,« siger han.

© Axel Kronholm og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu