Læsetid: 1 min.

Cameron: går ikke ved et EU-exit

11. januar 2016

Skulle det ske, at et flertal af briterne stemmer for, at Storbritannien skal melde sig ud af det europæiske samarbejde, vil premierminister David Cameron fortsat varetage posten som landets regeringsleder.

Det slog han søndag fast i et tv-interview på BBC på trods af, at han mener, at det vil være en forkert beslutning at forlade EU-samarbejdet.

»Den britiske offentlighed vil foretage sit valg. Vi må rette os efter beslutningen, uanset hvad beslutningen bliver,« sagde den konservative partileder under interviewet ifølge Reuters.

»Jeg mener ikke, at det vil være det rigtige svar. Men hvis det bliver svaret, må vi gøre alt det, der er nødvendigt for at få det til at fungere,« sagde han videre.

I en meningsmåling, som blev offentliggjort torsdag, svarer størstedelen af de adspurgte, som allerede har besluttet sig, at de ønsker, at Storbritannien forlader EU. Omkring 43 procent af de adspurgte vælgere vil ud af EU, mens 36 procent vil forblive i unionen.

Ifølge Cameron er målet om at opnå en succesfuld genforhandling om Storbritanniens EU-medlemskab tættere på end nogensinde.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Hvis og når Storbritannien melder sig ud af EU, bør vi i Danmark ligeledes stemme om fortsat medlemsskab.
Jeg vil til hver en tid stemme JA til fortsat medlemsskab, og hvis vi er mange nok kan det være, at vi kan få Messerschmidt & Kari & Schmidt-Nielsen til at holde kæft bare en kort stund.

Hvad der er vigtigere end det, er EU overlevelsesevne.

Et forpligtende, overstatsligt samarbejde mellem Europas 50 stater er det vigtigste element for fred og velstand i Europa.
Om Danmark lige er medlem gør ikke så meget, og hvis vi gør mere skade end gavn i samarbejdet, så vil det være fint, at vi melder os ud.

Hvad Storbritannien finder ud af, er selvfølgelig helt op til dem selv.