Læsetid: 2 min.

DONG fortsætter kontroversiel kulimport fra Colombia

Danske kraftværker brænder stadig kul fra et mineselskab i Colombia, der kædes sammen med drab på tusindvis af civile. DONG mener, at selskabet har forbedret sig
Colombia er ikke et sjovt sted at være fagligt aktiv: 80 pct. af de registrerede drab på fagforeningsfolk i verden sker i landet, hvor paramilitære styrker spiller en ubehagelig rolle.

Teun Voeten

Udland
2. januar 2016

Trods heftig kritik fortsætter DONG Energy med at købe store mængder kul fra det kontroversielle colombianske mineselskab Prodeco til sine danske kraftværker. Det viser nye tal fra Colombias toldvæsen, som Information har fået adgang til. Prodeco har ifølge to menneskerettighedsorganisationer betalt og bevæbnet højreorienterede paramilitære grupper, som har slået flere tusinde colombianere ihjel.

Rajiv Maher, ekstern lektor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar (CSR) og minedrift i Latinamerika, er stærkt kritisk over for DONG Energy’s fortsatte handel med Prodeco.

»Hvis DONG Energy virkelig er så etiske og ansvarlige, som de giver udtryk for, så ville de ikke købe kul fra Prodeco, når konfliktniveauet er så højt. Det er umuligt at opføre sig etisk forsvarligt under de omstændigheder, og man risikerer at forstærke konflikten, så DONG burde slet ikke lave forretninger i det område,« siger Rajiv Maher.

DONG Energy bekræfter over for Information, at selskabet fortsat køber kul af Prodeco.

Guerilla-beskyttelse

De nye tal fra det colombianske toldvæsen viser, at DONG Energy i 2014 importerede omkring 950.000 ton kul fra Prodecos miner, som er ejet af schweiziske Glencore. Det svarer til 43 procent af DONG Energy’s samlede kulimport i 2014. I 2015 har DONG Energy ifølge de foreløbige tal importeret 160.000 ton kul fra Prodeco-minerne.

En rapport fra den hollandske organisation PAX fra 2014 beskriver, hvordan Prodeco har betalt paramilitære styrker for at nedkæmpe venstreorienterede guerillaer omkring selskabets miner. De paramilitære styrker udførte samtidig massakrer og drab på mere end 3.000 civile fra 1996 til 2006.

Læs også: Kullene der finansierer undertrykkelse

Tidligere i år dokumenterede den schweiziske organisation ASK, at Prodeco har støttet militære styrker, der er dømt for forbrydelser mod menneskeheden.

DONG: Allerede forbedringer

DONG Energy’s kommunikationschef, Martin Barlebo, bekræfter over for Information, at selskabet har købt kul af Prodeco både i 2014 og 2015. Han understreger imidlertid, at selskabet tager beskyldningerne alvorligt og agter at undersøge forholdene nærmere. Lignende anklager har tidligere fået DONG Energy til at droppe import fra en nabomine i Colombia. Men Martin Barlebo mener, at der allerede er sket forbedringer i Prodeco.

»DONG Energy har siden 2011 haft en konstruktiv dialog med Prodeco om både sociale og miljømæssige forhold. Vi har i vores arbejde konstateret en række forbedringer bl.a. på miljøledelsessystemet. Derudover foretager vi løbende kontrol af nuværende og mulige leverandører,« skriver han i et mailsvar til Information.

Margit Lundø Jensen, Nikolaj Støve Skydsgaard, Anne Kidmose Jensen og Mathias Sindberg er freelancejournalister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Information for at tage emnet op - Håber at den kan bringe mere debat og handling end da P1s Orientering i december havde sagen tilbehandling.

Hvis forholdene i Colombia er som beskrevet ( - og det er de sikkert -) , så er det vel snarere en situation, som burde forsøges taget op til behandling i FN ?

FN burde forsøge at lave en liste over lande, der ikke lever op til menneskerettighedrene, og så "gå igang" med at behandle f eks de 10 værste først og så efterhånden arbejde sig gennem listen.

Alterativt kunne EU måske lave importbegrænsninger over for lande, der er "for stride" på menneskerettighedsområdet (- det ville nok også ramme bl a nogle af EU's betydningsfulde rige olieleverandører og udemokratiske samhandelspartnere ?)