Læsetid: 6 min.

Dronedrab i krigens tåge

Koalitionen mod Islamisk Stat har dræbt flere medlemmer af terrorbevægelsen ved hjælp af målrettede angreb med droner – efter alt at dømme også en dansker. Men vi ved ikke præcist, på hvilket grundlag personerne er blevet dræbt. Det bør der være mere offentlighed om, og generelt bør barren sættes højt, når vi slår folk ihjel med droner, mener amerikanske jurister
Den amerikanske forsvarsminister Ashton Carter taler til amerikanske styrker foran en drone på flybasen Incirlik-flybasen i Tyrkiet. Foto: AP

Den amerikanske forsvarsminister Ashton Carter taler til amerikanske styrker foran en drone på flybasen Incirlik-flybasen i Tyrkiet. Foto: AP

8. januar 2016

På taget af en flad bygning stimler fire personer sammen i den irakiske by Ramadi. De fire er fra de irakiske sikkerhedsstyrker, og på taget af bygningen rejser de landets sorte, røde og hvide flag som et symbol på, at de har befriet byen fra terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Seancen er filmet af en drone, der svæver over bygningen, som i farvebilleder også fanger et par militærkøretøjer og en større rand af mennesker, der også vifter med det irakiske flag i byen. Videoen er efterfølgende udgivet af den amerikansk-ledede koalition mod Islamisk Stat og er en del af pr-kampagnen for koalitionen.

Og det er netop overvågningsoperationer, som Steven Warren, der er amerikansk talsmand for koalitionen, lægger vægt på, da Information spørger ham, hvilken rolle droner spiller i kampen mod Islamisk Stat.

»Men de spiller også en rolle i forhold til vores muligheder for at udføre luftangreb,« siger han.

Flere forhold peger desuden på, at droner ligefrem spiller en vigtig rolle for koalitionens målrettede luftangreb mod medlemmer af Islamisk Stat. Da Steven Warren for nylig annoncerede, at koalitionen i december havde dræbt i alt ti ledende medlemmer af Islamisk Stat, fortalte han, at mange af angrebene blev udført med droner – blandt andet af typen Predator.

Et angreb udført af koalitionen mod et køretøj skete den 7. december nær byen Raqqa, som er bevægelsens de facto hovedstad i Syrien.

Det var efter alt at dømme det angreb, der dræbte det ’betroede medlem’ af Islamisk Stat, R.T., som i en lang årrække har boet, taget uddannelse og arbejdet i Danmark, og som Information og andre danske medier har beskrevet. Om angrebet konkret blev udført ved hjælp af en drone, vil koalitionen indtil videre ikke oplyse. Men aktivistgruppen Raqqa is Being Slaughtered Silently har rapporteret, at det netop var tilfældet.

Samtidig har Storbritannien fløjet over 100 missioner i Irak, hvor britiske Reaper-droner har affyret våben, viser tal fra det britiske forsvarsministerium, som organisationen Drone Wars UK har fået aktindsigt i.

Og i august udførte Storbritannien det første målrettede droneangreb mod en af sine egne statsborgere i Syrien. Angrebet, der også ramte en anden britisk statsborger, var det første målrettede angreb mod en af landets statsborgere i et andet land, hvor Storbritannien på det tidspunkt ikke var i krig.

En smule mere åbenhed

Men på hvilket grundlag sker disse drab på enkeltpersoner?

Det bør der være mere åbenhed omkring, mener Jens David Ohlin, der er juraprofessor på Cornell University i USA. Han har beskæftiget sig med målrettede drab og brugen af droner, og han mener, at det bør være muligt – efter at et angreb er udført – at offentliggøre, hvilket grundlag koalitionen havde for at slå enkeltpersoner ihjel.

Det kan eksempelvis være oplysninger om, hvilke konkrete operationer personen har været involveret i, eller præcise oplysninger om, hvem personen var, og hvilken position han har haft i Islamisk Stat.

Jens David Ohlin mener, at der lige nu bliver tegnet et billede af USA og Storbritannien som lande, der bryder international lov, når de udfører målrettede angreb mod enkeltpersoner, og at det derfor er i koalitionens egen interesse at offentliggøre flere oplysninger.

»Hvis vi bare var en smule mere åbne, ville det være muligt at retfærdiggøre vores handlinger over for verdenssamfundet,« siger han. »Men at forholde sig tavs har store konsekvenser.«

Om personen R.T. fra Danmark, som blev dræbt i en af koalitionens målrettede luftangreb, blev det efterfølgende offentliggjort, at han understøttede Islamisk Stats »eksterne operationer«. Men hvad disse eksterne operationer bestod af, er ikke blevet uddybet.

Det blev også offentliggjort, at R.T. stod for håndtering af udstyr og penge. Men det blev aldrig oplyst, hvilken slags udstyr det var, eller hvad det blev brugt til. Og det blev heller ikke oplyst, hvor pengene kom fra, eller hvad de blev brugt til.

Det blev heller ikke oplyst, hvilket grundlag koalitionen havde for at kunne sige, at R.T. havde de opgaver, som han blev beskyldt for at have haft, eller på hvilket grundlag koalitionen konkluderede, at han var et ’betroet medlem’ af terrorbevægelsen.

Den slags mangel på oplysninger gør det ifølge Jens David Ohlin generelt umuligt for offentligheden at afgøre, om de enkelte målrettede angreb var juridisk og moralsk forsvarlige.

»Det er et af de store problemer med et overdrevent niveau af hemmeligholdelse.«

Han er bekymret for, om særligt amerikanerne lægger for stor vægt på usikre elektroniske efterretninger indhentet fra eksempelvis mobiltelefoner, når koalitionen udvælger og beslutter, om en person er et legitimt mål at angribe.

»Elektroniske efterretninger er nemme at indhente, men det er absolut ikke nogen god erstatning for efterretninger, der er indhentet af mennesker, som er på jorden, og som kan analysere situationen og se, hvad der faktisk foregår, og hvem der er involveret i hvad,« siger han.

En læk af hemmeligstemplede dokumenter fra en ukendt kilde, som kom frem i mediet The Intercept i oktober sidste år, viste i detaljer, hvor usikkert det kan være at lave målrettede angreb med droner.

Dokumenterne viste, at en specifik militær kampagne mod Taleban og al-Qaeda i Afghanistan i næsten ni ud ti tilfælde ramte personer, som ikke var det oprindelige mål. Det fremgik af en lækket oversigt over kampagnen, som viste statistik for fem måneder. Nogle af angrebene foregik dog også med andre midler end droner.

Juraprofessor Adil Ahmad Haque fra Rutgers School of Law i USA har beskæftiget sig med, hvor sikkert et grundlag man bør have i en krig, når man som angribende land dræber personer i et målrettet angreb. I sin akademiske artikel Killing in the Fog of War fra 2012 opstiller han en række betingelser for, hvad der bør være gældende, når man eksempelvis dræber en gruppe af personer med en drone.

Her lægger han vægt på, at en dronefører sidder i sikkerhed og ikke sætter livet på spil, når han eksempelvis udser sig en række personer, som muligvis er fjendtlige kombattanter.

Adil Ahmad Haque mener, at det angribende land i tilfældet med droner ikke kun skal have en rimelighed sikkerhed for, at målet faktisk er en fjendtlig kombattant.

Den angribende part skal også være sikker på, at fjenden umiddelbart har tænkt sig at angribe civile eller soldater. Ellers bør man afstå fra at angribe for at undgå drab på civile, og han sætter dermed barren højt for, hvornår man kan tillade sig sådanne angreb.

Bare en anden platform

Andre amerikanske akademikere er mindre kritiske over for brugen af droner mod Islamisk Stat. Det gælder eksempelvis Sarah Kreps, der er lektor på Cornell University, og som også har beskæftiget sig med brugen af droner.

»At identificere forskellen mellem en kombattant og en civil kan være meget besværligt i situationer som denne, hvor ingen bærer identificerbare uniformer eller opererer via en kommandostruktur som i en konventionel situation,« skriver Sarah Kreps i en kommentar til Information.

»Men det er ikke kun et problem i forhold til droner. Det er også et problem i forhold til alle andre ting, der affyrer ammunition.«

Hun er mere bekymret for brugen af droner i situationer, hvor der ikke er en slagmark, og hvor lande som USA bruger droner uden international eller hjemlig bemyndigelse og nemmere kan gøre det uden kontrol, fordi droner ikke forårsager tab på angriberens side.

I den situation kan de bruges på måder, »som er mindre synlige for offentligheden« og derfor sværere at kontrollere, vurderer hun.

For hende – og for den amerikanske talsmand Steven Warren – er droner i kampen mod Islamisk Stat bare »endnu en platform«, som personer kan slås ihjel fra.

Information har spurgt både forsvarsminister Peter Christensen (V) og justitsminister Søren Pind (V), om de kendte til planerne om det målrettede angreb mod personen R.T., og om danske myndigheder har bidraget med efterretninger til drabet på R.T. Forsvarsministeriet oplyser, at det ikke har nogen oplysninger i forhold til dette. Justitsministeren ønsker ikke at kommentere sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • carola eliasson
carola eliasson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problematikken handler ikke kun droner. Teknologisk udvikling giver mange muligheder for drab. Især brugen af civile i stor stil vil skabe traumatiseret og psykisk ubalancer hos mange personer.

Peter Nielsen

tsk tsk. om du står med en automat riffel og skyder en, eller om du slår vedkommende ihjel via et droneangreb, så er det fordi vedkommende i det øjeblik anses for at være en del af den modpart man fører krig imod.
Tab af civile vil altid være en del af enhver krig.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, man er blevet enig om ikke at anvende giftgas, bl. a. fordi det fører til mange utilsigtede og uhyggelige skader, der rammer i flæng - bogstavelig talt som vinden blæser. Man er også blevet enig om ikke at anvende biologiske våben i felten, bl. a. fordi det risikerer at ramme civile.

Det er ikke noget nyt, at krigsførende parter enes om at begrænse visse former for voldsudøvelse. I 1700-tallet var der således en forståelse mellem de ledende officerer i de europæiske hære om at undlade at bruge kardæsker i felten, da de skader, de påførte de soldater, som overlevede, simpelthen var for skrækindjagende og grusomme.

Nu har man opfundet droner, og indtil videre ser det ud til at de dræber flere civile end kombattanter. Efter min mening vil det være en oplagt teknologi at udsætte for konventionelle begrænsninger.

Der vil altid være tab af civile i en krig, ja, men indenfor såkaldt "civiliseret" krigsførelse har det aldrig været bredt accepteret, at et våbensystem og dets taktiske implementering er designet så dårligt, at det slår flere civile ihjel end fjendtlige soldater.

Peter Nielsen

og sjovt nok er kemiske våben gang på gang blevet anvendt. Kardæsker blev altså også anvendt. en aftale gælder indtil den bliver brudt af en af parterne.
Hvor har du dokomentation for at Droner forholdsmæssigt tager flere civile liv end ved tidligere anvendte metoder. Det er det forhold der er interessant. Droner er langt mere civiliseret at anvende end eks. vis tæppebombning - det tror jeg selv du kan anerkende.
derfor skal anvendelsen af en type våben sættes i et forhold der danner grundlag for sammenligning og ikke "bare" kasseres fordi vi ikke kan lide at der kommer missiler fra himlen.

Niels Duus Nielsen

Ja, amerikanerne insisterer jo på at anvende hvid fosfor, selv om det er omfattet af konventionen om kemiske våben. Som USA så ikke har underskrevet, for ikke at begå noget ulovligt (sic!).

Og ja, kardæsker kom i brug igen efter en pause på ca. 50 år, fordi Frederik den Store var tæt på at få bank af østrigerne (tror jeg det var, eller også var det omvendt; det er mange år siden jeg læste om det).

Angående dokumentation for at droner tager civile liv:

http://www.huffingtonpost.com/entry/civilian-deaths-drone-strikes_561faf...

Det er useriøst at sammenligne med tæppebombninger af civile, som mange militærteoretikere i dag betragter som taktisk nyttesløse.

"If one looks at the effects of the bombing campaign against Germany and Japan, the results are mixed. There was undoubtedly significant damage inflicted upon the enemy’s war making potential. Over one million civilians died in the attacks and millions were left homeless but in the end, neither the German or Japanese governments sued for peace solely due to the effect of the bombardment from the air."

http://www.militaryhistoryonline.com/wwii/articles/failurestratbombing.aspx

Niels Duus Nielsen

rettelse: ikke "taktisk nyttesløse" men "strategisk nyttesløse". Det vil selvfølgelig altid have en vis taktisk effekt at tæppebombardere et militært mål.

Peter Nielsen

der ser du Niels Nielsen, aftaler bliver brudt gang på gang. Jeg tvivler på at hverken du eller jeg er i stand til at udtale os klogt nok omkring de reelle effekter af droner i kamp. droner har den fordel bl.a. at de kan overvåge mål næsten ubemærket, og derved er der en stor strategisk gevinst ved dette. Tidligere har sådanne opgaver været udført på landjorden af specialstyrker, spioner eller lign. Det giver i hvert fald denne fordel. Dernæst har Droner den mulighed at slå til når chancen byder sig - dag eller nat.
Historisk set så har krigsførsel og aftaler herom jo ændret sig gradvist i takt med udviklingen af diverse krige, derfor er aftalerne oftest brudt når en større krig er overstået, da den ene part som ofte vælger desperate midler for at undgå et nederlag.

Peter Nielsen

vi finder nok aldrig ud af hvad brandbombningerne af Japan og Tyskland ville have endt ud i, hvis man havde fortsat i meget længere tid.
Der er ingen tvivl om at et eksempel som Dresden hører til blandt de mere beskæmmende angreb fra Engelsk og Amerikansk side.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, det er da gået meget godt med at undgå at bruge biologiske våben. Også atomvåben har man afholdt sig fra at benytte efter anden verdenskrig. Og hvis man ser bort fra hvid fosfor, er der da heller ingen civiliserede lande, mig bekendt, der bruger kemiske våben - det er derimod kun såkaldte slyngelstater, der kan finde på at bruge den slags. Og så altså USA.

Og selv om slyngelstater kan finde på at bruge ulovlige våben (det er vel en af grundene til, at vi kalder dem slyngelstater) berettiger det vel ikke til at vi bruger samme metoder i bestræbelserne på at forhindre dem i at bruge netop den slags metoder. I mine ører lød det meget hyklerisk, da USA anklagede Saddam Hussein for at bruge kemiske våben mod kurderne, for derefter at dænge befolkningen i Fallujah til med hvid fosfor.

Og at det er nemt at bruge droner til overvågning er jo ikke det, vi diskuterer, det er brugen af droner til henrettelse af uønskede personer uden retssag, der er tale om. Det, og så den pinlige kendsgerning, at der ryger så mange som udgangspunkt uskyldige civile med i købet.

Jeg intet til hinder for at tillade anvendelse af droner til opklaringsformål.