Læsetid: 3 min.

EU er klar til at bevogte de ydre grænser

Få uger før flygtningestrømmen igen ventes at tage til, foreslår EU-Kommissionen at indsætte et politikorps til at bevogte EU’s ydre grænser
26. januar 2016

Ideer til at dæmme op for flygtningestrømmen til Europa er der nok af i Bruxelles. Men problemet er at få dem gennemført. Det fremgik med al ønskelig tydelighed, da den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i går briefede pressen om EU’s forsøg på at imødegå den flygtningestrøm, som ventes at tage kraftigt til, så snart vejret om få uger igen bliver mildere.

For EU har det førsteprioritet at få styrket unionens ydre grænser, og her er Bruxelles klar til at tage meget skrappe midler i brug, lød truslen fra den danske kommissær.

I løbet af kort tid vil EU-Kommissionen fremsætte et forslag, der gør det muligt for EU at indsætte sit eget politikorps til at bevogte f.eks. Grækenlands grænser, hvis landet ikke selv »kan eller vil løse opgaven«.

»Der er folk, der finder forslaget meget vidtgående, men det har topprioritet at opretholde kontrollen med unionens ydre grænser,« siger hun. »Og vi er parate til at hive de enkelte lande for en domstol, hvis de nægter at samarbejde.«

Og problemet med de mange flygtninge og indvandrere er stort. Nye tal fra Eurostat viser ifølge Vestager, at hele 1,55 millioner mennesker ankom til EU i løbet af 2015. Og indtil videre er der intet, som tyder på, at antallet vil blive mindre i det kommende år.

»Det er afgørende for EU, at Schengen består,« sagde kommissæren og gik i rette med de mange nationale løsninger, som EU-landene forsøger sig med for at standse tilstrømningen til netop deres land.

»Den slags nationale løsninger er forståelige, men de udgør ikke nogen samlet og holdbar løsning på problemerne,« sagde kommissæren og advarede om, at en de facto-lukning af grænserne mellem de enkelte EU-lande kan få store konsekvenser for det økonomiske opsving og forsøget på at gøre noget ved bl.a. den store ungdomsarbejdsløshed, som mange EU-lande slås med.

Blandt de tiltag, som EU har på tegnebrættet, er en ny udgave af de såkaldte Dublin-regler, der p.t. betyder, at en asylansøger skal have sin sag behandlet i det første sikre EU-land, han ankommer til. Reglerne har vist sig umulige at praktisere med det meget store antal asylansøgere og er derfor de facto suspenderet.

Derudover ønsker EU at indføre registreringspligt i alle EU-lande. I øjeblikket har lande som Italien og Grækenland reelt opgivet at registrere de mange flygtninge og indvandrere, der ankommer til deres kyster. EU har længe krævet, at de to lande opretter såkaldte hotspots, hvor de nyankomne kan registreres, og Vestager glædede sig i den forbindelse over, at det første hotspot blev oprettet på Lesbos i sidste uge. Men hun erkendte også, at der var rigtig lang vej igen, før registreringen fungerer.

300 asylsøgere fordelt

Det tredje EU-tiltag er den såkaldte omfordelingsordning, som blev vedtaget sidste år. Ifølge den skal 160.000 asylansøgere omfordeles til EU-landene efter en særlig fordelingsnøgle: Indtil videre er 300 blev omfordelt, hvilket ifølge Vestager er »et tal, der ikke står i noget rimeligt forhold til det aftalte«.

I det hele taget fremgik det klart, at Unionen ikke har magt, som den har agt over for de enkelte medlemslande, hvis de som her nægter at følge EU’s beslutninger.

»Vi har de samme magtmidler i denne sag som i alle andre sager,« sagde kommissæren. »Hvis et land ikke vil følge EU’s lovgivning, kan sagen ende i retten, men det er en meget lang og tung proces.«

Hvor mange år, det i praksis vil tage at få et modvilligt EU-land til at tage det aftalte antal asylansøgere, registrere alle indkomne asylsøgere, overholde de nye Dublin-regler eller acceptere EU-politifolk på eget territorium, vil hun ikke spå om. Men at ingen af tiltagene vil være klar, når foråret kommer, stod helt klart.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Charlotte Aagaard

Der er også spørgsmålet om datasikkerhed - herunder den danske persondatalov.

EU & Schengen omfatter som bekendt ikke de samme lande.
Der er 4 ikke-EU lande med i Schengen, og der er 6 EU-lande, der ikke er med i Schengen.

Dette afføder en række problemer.

Frontex er en EU institution.
"European Agency for the Management of Operational Cooperation at the External Borders of the Member States of the European Union" bliver på en eller anden måde forkortet til Frontex.

Hvis Frontex arbejder i f. ex. Danmark har Frontex ikke automatisk adgang til det danske politis registre, og altså heller ikke adgang til PET's registre.

Frontex har heller ikke adgang til Schengens registre.

Frontex har alene adgang til Europol's registre ifølge aftale af 4.12.2015(sic).
http://frontex.europa.eu/news/frontex-and-europol-agree-to-exchange-info...

Det virker gumpetungt ud over alle grænser.

Alene det, at Frontex og Europol skulle vente indtil december sidste år med at give hinanden registeradgang (ikke samkøring) virker helt urimeligt sendrægtigt.
Der er jo tale om sammenfaldende lande.

Det er åbenbart helt udenfor skiven at give Frontex adgang til det enkelte medlemlands politiregistre, og ikke engang Scengens registre kan åbnes for Frontex.

Dvs at Frontex faktisk ikke kan arbejde under den nuværende lovgivning.

Det kunne være rigtig spændende, hvis du ville skrive en dybdegående artikel om hele denne problemstilling, som man kun kan ane konturerne af.

Helene Kristensen

Frontex vil aldrig få adgang til de enkelte landes personregistre, da det vil være at give de kriminelle direkte adgang til følsomme oplysninger. Frontex vil aldrig kunne lave noget realistisk arbejde, og det har heller ikke været ideen fra start - da EU var tænkt som et økonomisk samarbejde, ikke en storstat. Det er stort set umuligt at ændre oprindelige registre til at passe til noget helt andet. Så skal man nærmest starte forfra og lave et fælles register der dækker hele EUSA.
¨

Det er alt for sent der handles fra EU's side i den sag, det burde være noget der automatisk var sket, hvis Frontex havde beskyttet vore ydre grænser, således som de er ansat til, og ikke i stedet havde siddet og hyggepludret sammen med Europol folkene på de finde små Cafe latte cafeer i Bruxelles.

VI skatteborgere betaler årligt mia. af vore skattekroners daglige arbejde til disse organisationer, og så laver de ikke deres arbejde, så de får fuld løn og pension for, - en løn som mange ledige i Danmark uden tvivl misunder dem, og selvfølgelig er lige så berettiget til for intet at lave ud over at være på kontanthjælp.

Europol der især slog sig op på at bekæmpe terrorisme, op til det danske valg om rets samarbejdet, - men hvad så vi i Paris for nylig, over 100 dræbte og endnu flere sårede.

Samtidig er det svært at få øje på samarbejdet med bekæmpelsen af den internationale kriminalitet, for ikke én eneste EURO fra svindelen med CO2 kvoter har organisationen hentet hjem til EU, - måske er det stadig et emne de småpludrer med Frontex folkene over en cafe latte om på de små cafeer i Bruxelles.

- Der er brug for folk der vil arbejde for pengene i stedet, ikke livsnydere på overførselsindkomst!