Nyhed
Læsetid: 2 min.

Europa: Faldende aktiekurser over Europa

Januar har været den værste måned for europæiske aktier siden finanskrisen i 2008. Faldet skyldes en uskøn blanding af rentepolitik, kinesisk krise og olie
Udland
30. januar 2016

De europæiske aktiekurser har haft en særdeles negativ start på året. Europas 600 største selskaber, Stoxx Euro 600, er faldet 8,45 procent siden første handelsdag i det nye år. Faldet i aktiekurserne skyldes flere forskellige faktorer. Nedturen startede først i Kina kort inde i det nye år. Den fortsatte usikkerhed om den underliggende sundhed i verdens næststørste økonomi har fået børsen i Shanghai til at foretage gevaldige dag-til-dag udsving – primært i negativ retning. Investorerne har mistroisk set til, mens den kinesiske regering har forsøgt at dæmme op for faldet i aktiekurserne. Der er blandt andet implementeret en lukkemekanisme, der gør, at al aktiehandel stopper, hvis kurserne falder mere end 7 procent.

Derudover er råstofpriserne under et gevaldigt pres. Prisen på olie er halveret siden sommeren 2015 og er faldet med 8 procent i januar. Et øget udbud og uenighed i OPEC har gjort, at pumperne kører på fuld tryk trods en tøndepris, der har været under 30 dollar.

Sidste element i aktieuvejret er investorernes usikkerhed om rentepolitikken i de store centralbanker. I december hævede den amerikanske centralbank renten for første gang i ni år, og erhvervsmedier spekulerer allerede over, hvornår og hvor stor den næste amerikanske rentestigning bliver. Omvendt er Den Europæiske Centralbank (ECB) under pres for at øge stimuli til en fortsat haltende europæisk økonomi. I forvejen opkøber ECB statsobligationer for 60 mia. euro om måneden i forsøg på at give bedre lånemuligheder til europæerne. Problemet for centralbankerne er, at renterne ligger omkring nul eller i minus, hvilket praktisk talt ikke levner mulighed for at lempe pengepolitikken yderligere. ECB-chef Mario Draghis hede drøm er at få hanket op i inflationen. Men decembers inflationstal viser en sølle 0,2-procents-stigning i europæiske varepriser.

Folk skal i arbejde, før de køber ind: Eurostats data for arbejdsløshed i Europa ligger på 10,5 procent – et fald fra 12,1 procent, siden arbejdsløsheden var højest i 2013. Men arbejdsløshedstallene udstiller kløften i Europa, for mens kun 4,5 procent af tyskerne står uden arbejde (og 6 pct. af danskerne) gælder det for henholdsvis 21,4 og 25,6 procent af spanierne og grækerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

På nedenstående link kan man for 8 forskellige aktieindekser se, hvordan kurserne har udviklet sig over de sidste 5 år.
http://www.sydbank.dk/investering/kurser/indeks/historiske?kode=OMXC20CA...

Ivan Breinholt Leth

"Problemet er, at det må man ikke som medlem af EU." Endnu et eksempel på, at man i EU tror, at man kan styre den kapitalistiske økonomi med regler, løfter, traktater og forordninger. Da euro møntunionen blev etableret underskrev landene en traktat (Maastricht), hvori man fastslog, at en stats underskud højst må udgøre 3% af landets bruttonationalprodukt. Som bekendt var det ikke Grækenland, som først brød denne regel men Frankrig og Tyskland.
Efter den såkaldte finanskrise har man så lavet denne regel om at aktionærer og obligationsholdere skal bære deres del af tabene ved et bankkrak for at undgå spekulation i statslige bail outs. Hvad vil man gøre, når aktionærer og obligationsholdere har båret deres del af tabet ved de 17% dårlige udlån? Vil man se passivt til, mens hele banksektoren kollapser, eller vil man endnu engang anvende skatteydernes penge på at redde bankerne? Den tredje mulighed - at nationalisere bankerne - strider jo mod den neoliberale ortodoksi. Ikke desto mindre var det et middel, som både George Bush og David Cameron tyede til, da virkeligheden bankede på deres dør. Ufatteligt at de neoliberale ikke bliver skizofrene af at håndtere så mange modstridende virkeligheder. Hver gang lokummet brænder, laver de blot en ny regel, så de kan træde vande, indtil den næste krise indtræffer.