Den første store test for de tre protest-kandidater

I aften er det første lange stræk i den amerikanske præsidentvalgkamp overstået. Meningsmålere og kommentatorer tier. Og de første vælgere får ordet.

Endelig skal der stemmes om, hvilken præsidentkandidat de to partier – demokrater og republikanere – vil stille op mod hinanden i præsidentvalget til november. Og den første delstat, der er til valg, er Iowa.

Hvis valget forløber, som det plejer, vil omtrent 200.000 demokrater og 120.000 republikanere samles i skoler og kirker og andre steder kl. 19 lokal tid for at stemme i et partivalg (også kaldet caucus). Sent på aftenen, eller omkring kl. 6 om morgenen dansk tid skulle resultatet være kendt. Den seneste meningsmåling fra hovedstadsavisen Des Moines Register offentliggjort lørdag aften viser ikke nogen synderlige udsving i forhold til målinger fra andre medier eller institutter i den forløbne uge.

Læs også: Trump og Cruz er upopulære blandt partiaktivister

Hos republikanerne ligger Donald Trump svagt i spidsen med 28 procent mod 23 procent til senator Ted Cruz, der efterfølges af senator Marco Rubio med 15 procent og Ben Carson med 10 procent.

Hos demokraterne har Hillary Clinton et statistisk usikkert forspring til Bernie Sanders med 45 mod 42 procent.

I tidligere Iowa-valg har en eller flere kandidater i de sidste dage eller uger inden valgdagen pludselig set deres tilslutning vokse og give gevinst. Det skete f.eks. for Barack Obama i 2008 og for Mitt Romney i 2012. Men noget lignende er ikke sket denne gang.

Det betyder imidlertid ikke, at prognoserne vil holde stik.

»Vælgere kan sagtens skifte mening, når de dukker op på skolen eller i kirken om aftenen og møder venner og bekendte. Her diskuteres de enkelte kandidater, og ca. halvdelen af vælgerne er generelt åbne over for at skifte hest,« siger David Yepsen, der som politisk reporter på Des Moines Register har dækket alle partivalg fra 1972 til 2012.

Outsider

Netop af den grund er meningsmålinger før et partivalg behæftet med meget stor statistisk usikkerhed, fortæller Yepsen i en telekonference med den udenlandske presse.

Baseret på sin erfaring fra en lang karriere forudsiger Yepsen, at Marco Rubio kan blive den største overraskelse på den republikanske side.

Læs også: Trump elsker og hader pressen

»Rubio nyder støtte fra vælgere på tre vigtige fløje i det republikanske parti – nemlig hos Tea Party, de konservative evangelister og den pragmatiske partielite i Washington, D.C. Det betyder, at mange i den store gruppe af tvivlere kan pege på Rubio efter at have lyttet til debatten på valgstedet.«

Yepsens antagelse bakkes op af den seneste meningsmåling. Her fremgår det nemlig, at hver femte republikanske vælger vil foretrække Rubio, hvis de kan blive overtalt til at droppe deres foretrukne kandidat. Ingen anden kandidat nyder så stor opbakning som vælgernes alternative kandidat.

En anden usikker faktor i det republikanske partivalg er, hvorvidt tilhængere af Trump vil møde op og deltage i debatten og afstemningen mandag aften. En stor del af dem har til meningsmålere oplyst, at de aldrig eller sjældent er med i partivalg.

Test af Sanders

Samme usikkerhed knytter sig til Bernie Sanders’ yngre vælgere. Vil han ligesom Obama i 2008 kunne motivere dem til at tage mandag aften fri?

I den demokratiske lejr er chancen for en overbevisende sejr til enten Clinton eller Sanders ret lille. Det skyldes, at deres vælgere er relativt trofaste og derfor meget svære at få til at skifte side ved partivalget. Og der er ikke så mange stemmer at hente fra den tredje kandidat, Martin O’Malley, hvis tilslutning ligger på et par procent.

Læs også: Her ved alle, at Bernie kun kan tale sandt

Ikke desto mindre vil en sejr til Sanders – uagtet hvor kneben den bliver – eller blot et tæt resultat give ham vind i sejlene og legitimitet som en mulig præsident. Et godt resultat betyder også flere pengebidrag fra vælgerne. Og han kan se frem til en sejr ved primærvalget i den følgende uge i New Hampshire. Omvendt kan et mere eller mindre uafgjort resultat virke demoraliserende på Hillary Clinton og hendes vælgere og give anledning til spekulation om, hvorvidt hun er den rigtige præsidentkandidat for demokraterne ved valget i november.