Læsetid: 8 min.

Fra den globale elites alpetop: Det går ned ad bakke

På forhånd var klimatruslen udpeget som den afgørende udfordring for de 2.400 erhvervsledere, politikere, eksperter og andre meningsdannere, der i denne uge mødes til World Economic Forum i Davos. Men uroen om den globale økonomi synes at stjæle fokus
Ved World Economic Forums årlige møde blev Hollywood-stjernen Leonardo DiCaprio tirsdag tildelt den såkaldte Krystal-pris for sin klima- og miljøindsats. I sin takketale tordnede skuespilleren efterfølgende mod grådigheden i kul-, olie- og gasindustrien, der truer planetens overlevelse

Ved World Economic Forums årlige møde blev Hollywood-stjernen Leonardo DiCaprio tirsdag tildelt den såkaldte Krystal-pris for sin klima- og miljøindsats. I sin takketale tordnede skuespilleren efterfølgende mod grådigheden i kul-, olie- og gasindustrien, der truer planetens overlevelse

Laurent Gillieron

21. januar 2016

De startede tirsdag aften. Med en smuk koncert for cello, violin, sækkepibe, klassisk guitar m.m., uddeling af hæderspriser til bl.a. Leonardo DiCaprio og Olafur Eliasson for deres arbejde for en bedre verden samt velkomstreception »i venskabets ånd« for alle 2.400 deltagere.

Onsdagens første dagsordenspunkt var en halv times mindfulnessmeditation, hvorefter man gik i gang med de flere end 250 sessioner og workshops om denne verdens brændende udfordringer, vekslende med de, ifølge det digitale erhvervsmagasin Quartz »dekadente middage og opulente selskaber«, der hører dette »geopolitiske teater« til.

Det er årsmøde nr. 46 i World Economic Forum (WEF), den globale elites topmøde, som sædvanlig afholdt i den fashionable schweiziske skisportsby Davos med deltagelse frem til lørdag af 1.500 internationale erhvervsledere, flere end 40 stats- og regeringschefer, mange forskere, udvalgte ngo-repræsentanter foruden en lang række personligheder fra den globale kulturscene.

»Det er stedet, hvor du kan støde ind i hvem som helst: statsledere, berømtheder, globale virksomhedsledere. Det er derfor, folk kommer – for at opnå denne adgang og for at lave aftaler,« siger en af årets deltagere, direktør i pr-firmaet Ogilvy Media Influence Jennifer Risi, til tv-selskabet CBS, der er på plads i Davos.

I år kan man i Davos f.eks. støde ind i politiske ledere som Joseph Biden, John Kerry, David Cameron, Benjamin Netanyahu og Troels Lund Poulsen, stjerner som Kevin Spacey, Bono, Emma Watson og DiCaprio, erhvervspinger som Virgins Richard Branson, BP’s Bob Dudley, Microsofts Bill Gates og Mærsks Nils Smedegaard Andersen, masser af finansfolk og bankchefer samt en række fremtrædende forskere, sociale aktivister samt klimaforkæmpere som Al Gore, Christiana Figueres, Johan Rockström og Lord Nicholas Stern.

Klimabekymringen

Netop klimaet er op til Davos-mødet blevet udpeget som hovedudfordring og -bekymring af 750 beslutningstagere og eksperter, adspurgt af WEF som forberedelse til mødet. Spørgsmålet er imidlertid, om deltagerne frem til lørdag kan og vil holde dette fokus, på et tidspunkt hvor verdensøkonomien pludselig igen skælver og skaber politisk turbulens.

Den ledende økonomiske analysevirksomhed IHS offentliggjorde således tirsdag i Davos en prognose, der siger, at »den globale økonomi sidder fast i det lave gear, hvorfor den globale vækst forventes at svinge mellem 2,5 og 3,0 pct. i 2016«.

Det er en endnu lavere forventet vækstrate end den nedjusterede prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), der tirsdag spåede en beskeden global BNP-vækst på 3,4 pct. i år, herunder 6,4 pct. vækst i Kina og blot 1,7 pct. i eurozonen.

Tvivlen om den kinesiske økonomi, olieprisen, der i går fortsatte ned mod 27 dollar pr. tønde, aktiemarkedet, der har tabt næsten syv billioner dollar i værdi siden nytår, en verdenshandel, der taber fart, recession og kapitalflugt i Brasilien og Rusland, den geopolitiske uro i Syrien, Yemen og mellem Iran og Saudi-Arabien samt de aktuelle flygtningestrømme i Mellemøsten og Europa og den ledsagende politiske polarisering – alt det forstærker panderynkerne hos politiske ledere såvel som den økonomiske sektors aktører.

Ironien er, at netop turbulens og problemer som de aktuelle vil der blive meget mere af, hvis verden ikke formår at leve op til klimaudfordringen. Det er vurderingen i den Global Risks Report 2016, som WEF har offentliggjort op til Davos-mødet, baseret på rundspørgen blandt de 750 eksperter og beslutningstagere. I årets undersøgelse blev deltagerne præsenteret for 29 globale risici og bedt om at udpege dem med størst konsekvenser og størst sandsynlighed.

»Efter i de seneste tre år at have figureret blandt de fem risici med størst konsekvenser er ’fejlslagen indsats for at bremse og tilpasse sig klimaændringer’ rykket i front og opfattes i 2016 som den risiko med størst konsekvenser over de kommende år,« hedder det i rapportens konklusion.

Adspurgt om hvilken risiko, der har størst sandsynlighed, lød svaret ’storstilet ufrivillig migration’, efterfulgt af ’ekstreme vejrfænomener’ og ’fejlslagen klimaindsats’.

Både når det gælder konsekvenser og sandsynlighed vækker disse fænomener altså større bekymring end f.eks. finansielle kriser, aktiebobler, arbejdsløshed og masseødelæggelsesvåben.

DiCaprios bandbulle

Risikorapporten belyser, hvordan klimaændringer spiller sammen med og påvirker den politisk-økonomiske stabilitet. Klimaændringer med ekstreme vejrfænomener vil således gå ud over verdens evne til at producere fødevarer og dermed lede til sociale, politiske og økonomiske problemer.

»Klimaændringer truer fødevaresikkerheden alvorligt på to måder,« påpeges det.

For det første vil højere temperaturer og ændrede nedbørsmønstre hæmme den udbyttevækst i landbruget, som en stigende verdensbefolkning og en voksende middelklasse fordrer. Allerede nu er den gennemsnitlige globale udbyttevækst for korn dæmpet og »sakker bagud for væksten i behov«.

For det andet vil klimaændringer forstyrre selve fødevaresystemet:

»Mere ekstremt vejr vil destabilisere strammere markeder og forstærke turbulensen, true importinfrastruktur og udløse lokale fødevarekriser. Som resultat vil risikoen for humanitære nødsituationer, national og regional destabilisering og massemigration tage til,« noterer WEF-rapporten og minder om, at fødevarekrise med høje priser i 2008 førte til opstande i 23 lande og protester i 61, ligesom flerårig tørke i Syrien bidrog til at udløse borgerkrigen og den efterfølgende flygtningestrøm mod bl.a. Europa.

I et diagram i rapporten anskueliggøres det, hvordan det hele hænger sammen – klimaændringer, der giver fødevarekrise, som fører til prisstigninger, inflation og økonomisk krise og samtidig til social nød, massemigration, fejlslagne stater og konflikter mellem stater.

Emnet er på programmet på en rækkes af Davos-mødets mange sessioner, og det blev eftertrykkeligt understreget af skuespilleren Leonardo DiCaprio, da han tirsdag aften holdt takketale for modtagelsen af WEF’s såkaldte Krystal-pris for sin klima- og miljøindsats via sin fond, Leonardo DiCaprio Foundation.

»Vi kan simpelthen ikke tillade, at den forretningsmæssige grådighed i kul-, olie- og gasindustrien afgør menneskehedens fremtid. Disse selskaber med deres økonomiske interesse i at bevare dette destruktive system har fornægtet og endog undertrykt beviserne for klimaændringer. Nok er nok. I ved bedre, verden ved bedre. Historien vil placere skylden for denne ødelæggelse entydigt for deres fødder,« sagde Hollywood-stjernen fra talerstolen til de 2.400 deltagere, blandt dem ledere fra Shell, BP, Chevron, Gazprom og Saudi Aramco.

»Vor planet kan ikke reddes, med mindre vi lader de fossile brændsler forblive i undergrunden, hvor de hører til,« sagde han og prikkede også til de filantroper blandt denne verdens CEO-milliardærer, der har egne velgørende fonde:

»Kun tre pct. af alle filantropiske donationer går til at beskytte den eneste planet, vi har, vort hjem.«

Økonomien overhaler

Denne opsang til trods er det uvist, hvor meget klima- og miljøudfordringen kommer til at præge Davos-mødets formelle og uformelle samtaler til og med lørdag.

To andre rundspørger præsenteret på World Economic Forum modsiger således risikorapportens budskab fra de 500 eksperter og beslutningstagere om klimaændringerne som den centrale bekymring og udfordring. Den ene rundspørge er et tillæg til selve WEF-risikorapporten, hvor 13.000 virksomhedsledere fra det internationale erhvervsliv er blevet bedt om at udpege de fem globale risici, som volder dem størst bekymring, når det gælder mulighederne for at drive virksomhed de kommende 10 år.

»Et slående resultat er det relative fravær af miljømæssige risici og – mere generelt – langsigtede problemstillinger blandt erhvervsledernes primære bekymringer,« hedder det.

»Der er f.eks. ingen ledere, der anser en fejlslagen indsats for at bremse og tilpasse sig klimaændringer som den største risiko, når det gælder om at drive forretning i den pågældendes land.«

Når det gælder i-landene står i stedet økonomiske risici som finansielle bobler og kriser højt på bekymringslisten hos erhvervsfolkene sammen med – i Nordamerika – risikoen for datatyveri og cyberangreb. I u-lande og vækstøkonomier er det især arbejdsløshed, underbeskæftigelse og faren for pludselige prisstigninger eller -fald på energi, der foruroliger.

Denne rundspørge blandt 13.000 erhvervsledere stemmer godt overens med en tredje analyse præsenteret i Davos: Revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers (PwC) årlige rundspørge blandt 1.400 topchefer om, hvad de spekulerer mest på.

»Resulaterne i år afslører et dystert syn på fremtiden. CEO’erne ser nye risici i horisonten og forudser en global økonomi, der forværres i løbet af de kommende 12 måneder,« skriver Dennis Nally, netværkschef hos PwC.

To tredjedele af de adspurgte topledere ser således større trusler mod deres forretning end for tre år siden. De peger på myndigheders overregulering, geopolitisk usikkerhed, uro på valutamarkederne, mangel på de rette kompetencer, stigende skatter samt regeringers håndtering af gældsbyrde og budgetunderskud som de mest foruroligende forhold i 2016.

Hvor f.eks. 79 pct. er bekymrede over overregulering, er kun 50 pct. bekymrede over klima- og miljøproblemerne som trussel mod deres vækstsmuligheder. Af alle identificerede bekymringer kommer klima og miljø ind som nummer 11.

»Selv om der muligvis foregår mere selvransagelse i virksomhedernes lederhold, gør undersøgelsen det klart, at de mere traditionelle bekymringer stadig dominerer deres tænkning,« skriver Jo Confino, redaktør på Huffington Post, fra Davos.

Robotterne kommer

PricewaterhouseCoopers advarer om, at når CEO’er ikke ser klimaændringer og miljøødelæggelse som en trussel mod deres egen forretning, så betyder det ikke nødvendigvis, at de er ubekymrede på klodens vegne. Omvendt synes de signaler, der kommer ud af World Economic Forum på førstedagen – via presseomtaler, sociale medier og videotransmitterede debatter og pressemøder – at sætte de økonomiske udfordringer og bekymringen for den aktuelle globale vækst i centrum.

»Oliens mareridtscenarie dominerer Davos,« lød f.eks. onsdagens tophistorie fra World Economic Forum hos finansmediet Bloomberg.

Til Reuters siger chef for vækstmarkeder hos ICBC Standard Bank David Spegel, at bekymringen handler om, at økonomiens aktører denne gang ikke kan få øje på de faktorer, som ved tidligere kriser plejer at løfte økonomen tilbage på sporet og belønner de investorer, der holder fast i mørke tider. Faktorer som ekspanderende globalisering og verdenshandel og en hastigt voksende kinesisk økonomi.

»Denne gang har vi simpelthen ikke disse adskillige katalysatorer,« siger David Spegel.

Derfor må man tale nogle nye frem. Og derfor er det store samtaleemne i Davos, hvad WEF’s stifter og formand, Klaus Schwab, kalder ’Den Fjerde Industrielle Revolution’, den ny æra, hvor robotter og avanceret computerteknologi vil rykke ind på scenen med deres formidable produktionskraft og med ekspresfart løfte den globale økonomi og velstand til nye niveauer.

»Vi står på tærsklen til en teknologisk revolution, der fundamentalt vil ændre måden, vi lever, arbejder og har relationer til hinanden på. I omfang, sigte og kompleksitet vil denne transformation blive ulig alt, hvad menneskeheden tidligere har oplevet,« forudser Klaus Schwab og har dermed sat dagsorden for overfloden af historier, der strømmer ud fra den globale elites alpetop. Som Washington Posts artikel med overskriften: »Robots will be all the rage at Davos this year« – det er hos robotterne, det sner i år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Olaf Tehrani
  • Flemming Berger
  • Peter Jensen
  • Troels Holm
  • Aksel Gasbjerg
  • Trond Meiring
  • John Fredsted
Jørgen Wassmann, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Peter Jensen, Troels Holm, Aksel Gasbjerg, Trond Meiring og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Tak, JSN, for det portræt fra Titanics dæk. Vi er stadig på vej ned, selvfølgelig.

Anders Graae, Jørgen Wassmann, Carsten Mortensen, erik winberg, Vladan Cukvas, morten Hansen, Flemming Berger, Dennis Berg, Jørn Andersen, søren ploug, Torben Selch, Aksel Gasbjerg og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Alle mennesker vil skaffe til sig og sine, men mulighederne for at samle forråd, er ikke lige for alle.

Hvad mon der sker, hvis man fysisk vælger, at beskytte forråd indsamling som system, men ikke vil dele, når det er svært at finde føde?

Vil lever i en globaliseret verden, forråd kan ikke skjules længere.

Aksel Gasbjerg

»den globale økonomi sidder fast i det lave gear, hvorfor den globale vækst forventes at svinge mellem 2,5 og 3,0 pct. i 2016«.

En vækst på mellem 2,5 og 3,0 pct. pr. år er lig en fordobling på 25 år.
Kapitalismen er altså i krise, når der "kun" er udsigt til en fordobling af den samlede verdensøkonomi på blot 25 år.
På den anden side er en fordobling totalt ødelæggende for klima og miljø, ikke mindst når der samtidig er udsigt til en befolkningstilvækst på 200.000 netto pr. dag.

Denne åbenlyse modsætning mellem på den ene side kapitalismens kolossale vækstbehov og på den anden side klimaets og miljøets behov for det modsatte, har hverken Paris eller Davos formået at løse endsige sætte på dagsordenen.

Erik Feenstra, Anders Barfod, Michael Kongstad Nielsen, Peter Knap, Martin Madsen, Einar Carstensen, Curt Sørensen, Svend Høg, erik winberg, morten Hansen, Janus Agerbo, Thomas Barfod, Lars Bo Jensen, Jørn Andersen, Tue Romanow, Peter Jensen, søren ploug, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted, Trond Meiring, Troels Holm og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Jeg glæder mig til den dag ,hvor man i Davos også har inviteret de globale græsrødder med.
Først da kan jeg begynde at tage dette forums ord alvorligt.

morten Hansen, søren ploug og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Når økonomiens sværvægtere, globaliseringens oligarker, samles til World Economic Forum, er det naturligvis for at sikre, at magten ikke slipper dem af hænde. Ikke for at dele den med græsrødder og miljøfolk. Der er al mullig grundtil at tage deres prioriteringer alvorligt, idet det efter alt at dømme er dem, som styrer verdens gang. I hvert fald indtil græsrødderne og de fokelige protestbevægelser måske engang bliver stærke nok til at kunne gennemtvinge en form for demokratisk kontrol.

Aksel Gasbjerg, Peter Knap, Peter Jensen, Gorm Lerche, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, søren ploug og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Se 4 min. vigtigste uddrag af Leonardo DiCaprios tale her:

https://www.youtube.com/watch?v=5lSjR64A1tU

"Leave fossil fuels in the ground where they belong" - Nu siger selv Jack fra Titanic det. Budskabet er så enkelt. Hvor er blå bloks "grønne realisme"!? Hvor mange opråb skal det tage, før man faktisk implementerer reel nedgang i kul-infrastruktur og olie-udforskning? Forbud mod skifergas? Opgive krav på arktisk territorie og gøre det fredet?

Herman Hansen

Se og blev set show. Alt sammen forhold, som verden har haft kendskab til og set komme i adskildige årtier uden at gøre noget som helst andet end at se på det ske.

...En sølle forsamling ansvarsløshed.

PS. DiCaprio for president. Yes.

John Fredsted

@Aksel: Jeg tænkte noget nær det samme med hensyn til procentsatserne. Ja, jeg tænkte rent faktisk på dig, idet du tidligere har kommenteret sådanne satser med en udregning af, hvad det betyder. Således også denne gang :-).

De har knald i låget. Med Albert Allen Bartlett's ord: "The greatest shortcoming of the human race is our inability to understand the exponential function." Og den funktion er nu ellers ikke så kompliceret; hvor dum må vores art så ikke være? Men selvfølgelig er årsagen nok snarere, at man ganske enkelt ikke vil forstå, selvom man godt kunne, hvis man ville. Det er simpelthen for rart at undlade at forstå.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Peter Knap, Gorm Lerche, Aksel Gasbjerg, erik winberg, morten Hansen, Philip B. Johnsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Ikke et ord om begrænsning af befolkningtilvækst med kendte fredelige midler samt måske Pavens og Muhammeds velsignelse .

Niels Jacobs, Robert Kroll, erik mørk thomsen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Vor begejstring vil ingen tage!

Tænk engang, det tog dem kun 40 år for mediernes udvalgte at mobiliserer deres imponerende fatteevne.

Deres i støvet henslængte.

morten Hansen

USAs økonomi er til rotterne. De har kæmpe gæld, stor arbejdsløshed ( i den virkelige verden), lav produktivitet , lave salgstal mm. Det er kun de store firmaer og den 1 procent, der nyder godt af USAs pengetrykning.
Det er kun fordi de har verdensvalutaen Dollaren, der udveksles når der handles olie, metaller mm. at USA er i stand til at holde inflationen nede og afhænde noget af gælden til andre lande.
USA er dødsangst for at Europa og Mellemøsten mf. vil vende blikket mod Øst, for at handle med dem i stedet.
Folk er begyndt at overveje om ikke det var en bedre ide at gå tilbage til guldstandarden for at genetablere tilliden til kapitalismen. Østen overvejer ligeledes, at indføre deres egen verdensvaluta, da de ikke er interesseret i, at blive blandet ind i USAs julelege endsige deres enorme gæld.
USA gør alt hvad de kan for at holde Europa og Mellemøsten væk fra Rusland. Med alle midler. USA vil forhindre at Rusland leder deres gas til Europa gennem Ukraine eller Syrien( Middelhavet).
Hvis Europa og Mellemøsten vælger, at se mod Øst kollapser den amerikanske økonomi.

Jacob Jensen, Anders Barfod, Gorm Lerche, Aksel Gasbjerg, erik winberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Robotter er jo storartede.
Såfremt energien til deres drift er produceret bæredygtigt og ejerne har lyst til at dele med os andre!

Flemming Berger, Steffen Gliese og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Vladan Cukvas

Kristian Rikard
det er den ikke længere. Kina hold op med at købe amerikanske obligationer i stor stil i 2010. De solgte en stor portion af den amerikanske gæld, så er nu overgået af Japan som den største kreditor af USA. Men det stor spørgsmål er hvem har Kina solgt gælden til. Alt tyder på at FED købte sin egen gæld.
Smart, må man sige?

Aksel Gasbjerg

@John Det er netop Bartlett, der har vist tommelfingerreglen for en fordobling ved exponentiel vækst: man dividerer blot procentsatsen op i 70.

F.eks. er Kina's økonomiske vækst nu "kun" på 6,9 procent pr. år, men det betyder faktisk en fordobling på kun 10 år.

Vladan Cukvas

Kristian Rikard
linket http://money.cnn.com/2015/04/15/news/economy/japan-china-us-debt-treasury/
hvis man kan tro CNN
Tallene er fra april. I maj overgik Japan igen Kina, men da Kina solgte store mængder af US treasuries i august og september (til Beligen???) og igen i December, så tror jeg, at Japan er igen nr. 1 når det gælder udlændinge. Det er et dødt løb.

Apropos snakken om pengeprintning, den største køber er US gæld er FED http://qz.com/384232/guess-who-holds-even-more-us-debt-than-china-or-japan/

Spørgsmålet hvor stor US gæld egentlig er er ikke ligefrem til at afgøre. Sidst jeg tjekkede ligger den på 350% af BNP
http://www.zerohedge.com/news/2016-01-08/2016-theme-5-systemic-failure-h...

Anders Barfod

Det er sandt at kina står indenfor en krise,, men forskellen mellem Kina og USA er, at Kinas ledere laver langsiktede planer (et-barns politik etc) mens USA kun planlägger til näste president valg.

Men som Morten skriver längere oppe,, USA er desperate, og en del af deres uderigspolitik er for at forhindre al handel og samarbejde med f.eks Rusland.
Kuppet i Ukraine (Victoria Nyland), deres insisteren på at Assad skal väk og tidligere en indirekte hjälp til ISIS, vältningen af deres gamle ven Saddam Hussein, da de var på vej frem som nation, var en lokal konkurrent til Saudi Arabien (USA buddy) og som overvejede at handle noget af sin olie i den nye valuta Euro istedet for Dollars.
Gaddafi som ville ha' dollaren og den fransk/afrikanske möntfod (CFA franc) väk fra Africa erstattett af en ny afrikansk möntfod däkket af guld som kontinentet har en del af.. Nej det var ikke noget hverken USA eller i den grad Sarkozy var interesseret af.
Og hvis vi skal holde os til det konspiratoriske så kan man undre sig over hvor stor en rolle den israeliske lobby har i USA når det kommer til USAs uderigspolitik i mellenösten.

Men hovedproblemet er att derivatives markedet nu er seks gange så stort som alle andre markeder tilsammen. Det er derfor bankerne er primärökonomi og ikke sekundär ekonomi idag.. .. Det er uholdbart og 2016 kan blive det år at boblen spränger...

Jacob Jensen, erik winberg, Thomas Petersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Aksel: Det matematiske argument bagved de 70 er følgende (du kender det måske allerede): Lad r være renten i procent, og lad n være antal terminer det tager for en fordobling. Så skal der gælde (1 + r/100)^n = 2, der medfører, at n = ln(2) / ln(1 + r/100), hvor ln er den naturlige logaritme. For små r er nævneren ln(1 + r/100) approksimativt lig med r/100 (første led i en såkaldt Taylor ekspansion af logaritmen), så derfor fås n = 100*ln(2)/r = 69.31/r, altså meget tæt på 70/r. Approksimationen bliver dårlig, hvis r bliver alt for stor.

Michael Kongstad Nielsen, Gorm Lerche, Kristian Rikard og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Ja, det er ikke lang tid siden st Kina sidst afhændede noget debt- treasury - gælds obligationer til, vel USA. Eller hvor de gemmer det.( december).
USAs regering står inde for dets værdi. Med andre ord er det ikke meget værd. Kina har selvfølgelig for længst set skriften på væggen.
USA er bare skide gode til at lave alle mulige mærkelige swaps, lånebundter, assets og hvad ved jeg. Meget af det er rene luftkasteller. Fup og fidus.
Det er vel at sammenligne med et kæmpe pyramidespil, ponzi scheme, der vil brase sammen lige så snart spillerne (l de andre lande) trækker deres støtte/ investering i svindelen ud af spillet. Det kan ikke blive ved med at gå godt.

Aksel Gasbjerg

@John Tak for genopfriskningen. Jeg har 50 års studenterjubilæum næste år, så de naturlige logaritmer ligger lidt langt tilbage i hjernekisten. Husker at vi slog logaritmerne op i noget, der vist hed Lang's logaritmetabel :-)

Trond Meiring

"Konspirationsteori" : Las Vegas er USAs reelle økonomiske hovedstad i en global sort olje- og casino-økonomi. USAs "hvide økonomi" med gæld og renters helvede er sorteper i et globalt pokerspil.
Og den eneste ende på galskaben er en syndflod af olje, der lægger jorden øde efter sig.
Efter os kommer de muterede bakterier og edderkoppe.

Vladan Cukvas

Trond, som du siger går dette spil ikke lige efter reglerne, for når man spiller i et kasino, skal man have ægte penge med. Det har wall street drengene ikke.

Flemming Berger, Jacob Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Vladan Cukvas,
Det er rigtigt 350% ville give en dansk finansminister nervesammenbrud, men man kan
desværre ikke opstille faste regler. Det lyder som en vittighed, men det drejer sig om tillid!

John Fredsted

@Aksel: Jeg har været forskånet for at skulle slå op i en logaritmetabel. Lommeregnere var heldigvis opfundet (og tilgængelige for menigmand), da jeg i gymnasiet stiftede bekendtskab med logaritmer :-).

Aksel Gasbjerg

Apropos logaritmer og klima:
CO2's varmeeffekt er logaritmisk aftagende. Effekten ved en CO2-stigning i atmosfæren fra 400 til 401 ppm er dobbelt så stor som en stigning fra 800 til 801 ppm. Dvs vi får større effekt ved at reducere CO2-udledningen nu i stedet for senere.

Klimaets følsomhed defineres som temperaturstigning ved en fordobling af CO2 (den er beregnet til ca 3,5 grader dog med stor usikkerhed pga feed-back-mekanismerne). Dvs samme varmeeffekt uanset om fordoblingen er fra 200 til 400 ppm elller fra 400 til 800 ppm, netop fordi CO2's drivhuseffekt er logaritmisk aftagende.

Man kan også forstå det intuitivt: hvis man kommer en dråbe blæk i en liter rent vand har den første dråbe en stor effekt på vandets gennemsigtighed, mens dråbe nummer 1000 har en betydeligt lavere effekt på gennemsigtigheden.

@Aksel

Tabelsamlingen var Erlangs :)

https://da.wikipedia.org/wiki/Agner_Krarup_Erlang

...blev du også tæsket gennem regnestokken ?

Meget fin forklaring omkring klimafølsomhed og CO2. Som klimarealist vil jeg dog fremhæve de 3,5 graders stigning ved fordobling er behæftet med stor usikkerhed pga feed-back mekanismerne, som du så rigtigt skriver. Disse feed-back mekanismer er der, hvor videnskab bliver til alarmisme. Der er intet videnskabeligt belæg for disse mekanismer, og uden dem er der tale om en følsomhed på ca 1°K ved fordobling af CO2 i atmosfæren, og hvis du tager højde for den opvarmning, der løbende sker ved afbrænding af de store mængder energi, som mennesket forbruger globalt, så passer det meget godt med de data, vi har for udviklingen af den globale temperatur siden industrialiseringens start.

CO2s effekt på den globale temperatur er uomtvistelig, men langt fra så katastrofal som IPCC modellerne med feed-back parametre forudså, men det ved vi jo godt i dag.

http://www.friendsofscience.org/index.php?id=709

Aksel Gasbjerg

@Peder

Erlang....selvfølgelig :-)
Ja, husker også den hvide regnestok :-( Hvornår vi brugte stok og hvornår vi brugte tabel står mig ikke helt klart. Mener at jeg brugte begge i flæng gennem de tre gymnasieår (1964 - 67).

Enig i at uden feed-back (dvs alt andet lige) er følsomheden (fordobling af CO2) på ca 1 grader.

Men uenig i, at "der intet videnskabeligt belæg er for feed-back mekanismerne". Tværtimod.

Lad mig blot nævne to meget stærke positive feed-back-mekanismer:
1) Den faldende albedo i Arktis, både som følge af den hastigt smeltende havis og også den grønlandske indlandsis, der bliver mørkere. Hvis hele den arktiske havis forsvinder, vil den mindskede albedo medføre en opvarmning, der svarer til de sidste 20 års globale udledning af CO2 (jf. Peter Wadhams beregninger). Altså en overordentlig kraftfuld feed-back.
2) En opvarmning på 1 grad medfører, at atmosfæren kan indeholde 7 procent mere vanddamp, der jo er en meget stærk drivhusgas.

Herudover er der en lang række øvrige positive feed-back mekanismer. F.eks. har Guy McPherson anført 46 på sin hjemmeside guymcpherson.com.

HVIS hele den arktiske havis forsvinder...
atmosfæren KAN indeholde 7 procent mere...
F.eks. har Guy McPherson anført 46 på sin hjemmeside...

Hvis Guy's 46 feed-back mekanismer alle er positive, finder jeg det spekulativt på helt samme måde, som jeg finder HVIS og KAN spekulative.

Hele begrebet omkring feed-back mekanismer i forbindelse med CO2 kom først på banen, da man erfarede at følsomheden begrænsede sig til 1°K for hver fordobling af CO2.

Der er utallige feed-back mekanismer overalt i vores kaotiske verden, positive såvel som negative, men at inddrage den problematik i bevisførelsen af en teori, kan aldrig postuleres at være videnskab. Selv ikke Erlang havde tabeller for kaosteori :-)