Læsetid: 5 min.

Græsk statsudsalg skaffer milliarder

Den græske regering lovede at stoppe alle privatiseringer, men nu er både havn, lufthavn og banker solgt fra. Meget mere kan være på vej, og det kan både skaffe nye muligheder og arbejdspladser
Under tidligere demonstrationer er græske banker blevet smadret til uigenkendelighed. Men det er nu alligevel lykkedes regeringen at sælge ud af det finansielle arvesølv som første skridt i en lang række af privatiseringer. I næste fase følger infrastruktur. Privatiseringerne er en del af kravene, før at Grækenland kan modtage nye hjælpepakker fra kreditorerene.  

Under tidligere demonstrationer er græske banker blevet smadret til uigenkendelighed. Men det er nu alligevel lykkedes regeringen at sælge ud af det finansielle arvesølv som første skridt i en lang række af privatiseringer. I næste fase følger infrastruktur. Privatiseringerne er en del af kravene, før at Grækenland kan modtage nye hjælpepakker fra kreditorerene.  

Nikolas Giakoumidis

26. januar 2016

Inden for den seneste måned er en af Middelhavets største havne, der ligger i Piræus syd for Athen, blevet solgt til en kinesisk statskoncern, mens 14 provinslufthavne er kommet under tyske vinger hos Fraport, der også driver Frankfurt Lufthavn. Også et athensk luksus-resort, der ligger på en halvø i et velhaverområde i byens sydlige udkant, har fået nye ejere, efter at den græske stat har fået sat gang i udsalget af statens ejendomme og selskaber. Vigtigt er dog salget af havnen i Piræus, fordi stort set alle grækere har et forhold til dette trafikknudepunkt.  

»Det skaber et vigtigt momentum, fordi nye investeringer i havnen i Piræus skaber arbejdspladser og samtidig sender det signalet om, at den græske regering faktisk godt kan privatisere, selv i en periode hvor den er meget presset,« siger George Tzogopoulos, der driver nyhedsbrevet China and Greece og arbejder som politisk analytiker.

»Det kan skabe nye muligheder, og den græske økonomi kan få en kickstart, hvis investeringerne kommer hurtigt. Pengene er yderst tiltrængte. Denne regering gør det foreløbig bedre end den forrige.« Den græske stat fik udstedt et klart krav, da landets kreditorer sidste sommer bevilgede 645 milliarder kroner som del af den tredje græske redningspakke: At Grækenland selv skulle bidrage til redningen af landet ved at sælge ud af de selskaber, der i forvejen havde stået på salgslisten, men hvor frasalgene var gået i stå. En af de største projekter, salget af den gamle Athens lufthavn, der kan udløse investeringer på 60 milliarder kroner, blev forhindret af den tidligere vicefinansminister, Nadia Valavani, der ville omdanne området til en losseplads for at forhindre et salg. Men siden den økonomiske nedsmeltning sidste sommer, hvor bankerne lukkede, er frasalgene nu kommet på skinner igen. Selv om  den græske regering af venstreradikale Syriza og det højrenationale parti, De Uafhængige Grækere, lovede deres vælgere, at de ville droppe alle privatiseringer.

I 2012 lovede den daværende regering, at man ville gennemføre »verdens største privatiseringsprogram til en værdi af 50 milliarder euro«. Senere måtte daværende finansminister Evangelos Venizelos indrømme, at dette tal var »grebet ud af luften«. Nu er de langsigtede mål op mod 30 milliarder euro, hvilket analytikere kalder for »overambitiøst« eller »skudt helt forbi målet«. Frem til sommeren 2015 var der realiseret 3,5 milliarder. Inden for den seneste måned er der skyllet yderligere ca. to milliarder euro ned i den græske statskasse.

Sure kernevælgere

Selv om den græske regering øjensynligt har opgivet sin modstand mod privatiseringer, mener den græske regeringsleder Alexis Tspiras ikke, at regeringen har bedraget sine vælgere: Det er krævet af kreditorerne, sagde han i søndags foran 4.000 partimedlemmer. I egen optik har regeringen forhindret det ledende oppositionsparti, det konservative Nyt Demokrati, i at gennemføre et »neoliberalt brandudsalg«. Især ved at fastholde ejerskabet af et nationalt forsyningsselskab.

»Deres (de konservatives, red.) ideologi og holdninger er det samme som kreditorernes og IMF’s,« sagde Alexis Tsipras. Han er presset af den nyvalgte konservative leder, Kyriakos Mitsotakis, der i en måling er strøget forbi Syriza, der pt. ligger på under 20 procent, næsten 15 procent mindre end ved seneste valg. Tsipras har derfor brug for at motivere partiets græsrødder.

»Vi er stolte af de kampe, vi har kæmpet, og vi vil blive ved med at trodse alle modstande,« lød det fra Alexis Tspiras.

Opbakning får han fra fiskehandler Filippos Filippakis, der i over 40 år har solgt sine varer på det centrale marked i Athen, men som har set sin forretning bløde.

»Der er næsten intet andet end fattigdom over alt. Grækerne har bare ikke nogen penge at købe ind for. Men Tsipras har ikke noget valg, for Europa stiller sig fjendtligt an, ønsker ikke at han skal have succes. For mig ville det eneste rigtige være at træde ud af euroen,« sagde han til tyske Deutschlandradio i forbindelse med regeringens et-års jubilæum.

Men en udtræden af euroen er netop, hvad Tsipras forsøger at undgå, og den pris, han må betale, er at fortsætte med privatiseringerne, selv om Syrizas hidtidige kampfæller, fagforeningerne, har blæst til kamp.

Fra en stat til en anden

I starten af januar blev den græske indenrigsflyvning totalt lammet, da de lufthavnsansatte strejkede, efter at den græske stat for knap en måned siden solgte 14 provinslufthavne til tyske Fraport, det statsejede moderselskab til lufthavnen i Frankfurt. Fra marts skal Fraport sammen med en lokal partner blandt andet drive landets næststørste lufthavn i Thessaloniki, samt lufthavne på ferieøerne Kreta, Rhodos, Samos og Mykonos, der årligt har i alt 23 millioner passagerer. Prisen lød på 1,2 milliarder euro, og køberne forpligtiger sig til at investere mindst 300 millioner euro i forbedringer, samt betale årlige afgifter. Selv om køberne forsikrer, at de netto regner med at ansætte nye folk, så frygter de græske lufthavnsansatte fyringsrunder.

»De næste frasalg bliver af de græske jernbaner, hvor danske Mærsk har også en fair chance for at købe havnen i Thessaloniki,« siger George Tzogopoulos fra nyhedsbrevet China and Greece. Senest gik salget af containerhavnen i Athen-forstaden i Piræus igennem.

»Salget af Piræus’ havn er blevet meget godt modtaget i Kina, hvor man har arbejdet på denne handel over flere år. Nu frygter jeg de mulige negative græske reaktioner, der igen cementerer, at det er et land i krise.«

Det kinesiske selskab Cosco har siden 2008 været mindretalsaktionær i havneselskabet i Piræus og har udviklet havnen til en stadig bedre forretning, hvor der trods krise har været næsten en fordobling af omsætningen. Der var dog stor uenighed om prisen, og derfor skulle der en budrunde mere til. Det gav grækerne en næsten 70 procent højere salgspris i en salgsproces, hvor også den kinesiske premierminister Li Keqiang måtte tale med sin græske kollega Alexis Tspiras.

Nu kan den kinesiske statskoncern sætte sig på først 51 procent af ejerskabet, og senere skal den procent stige til 67 procent i en handel, der beløber sig til i alt 1,5 milliarder euro for aktierne, kommende investeringer og de fremtidige koncessionsafgifter. For at få salget igennem og mildne gemytterne internt i Syriza sælges havnen i Piræus ikke i ét hug. Cosco kan først købe de resterende 15,7 procent aktier i 2021, hvis de investerer yderligere i havnen.

»Denne privatisering gør Grækenland til indgangsporten for kinesiske produkter på vej til Europa, og det styrker økonomien og styrker landets strategiske position i forhold til nabolandene,« sagde bestyrelsesformand, Stergios Pitsiorlas, fra sælgeren, Hellenic Republic Asset Development Fund, HRADF, til Financial Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Finansielt arvesølv? Ejede staten banker?
Salg af Piræus og provinslufthavne er ikke så slemt. Kina havde i forvejen investeret en del derude.
Det ville først blive slemt, hvis Grækenland begyndte at sælge ud af energiselskaber, el-net, jernbaner, vandforsyning, olie- og naturgas, offentlige bygninger, turistattraktioner, kulturarv, osv.

Steffen Gliese

Det er et sikkerhedsproblem at sælge den havn, der giver adgang til en stor del af øerne.
Det er i det hele taget en uskik at sælge offentlig ejendom, tværtimod burde den forøges.

Steffen Gliese

Det er nogle andre grækere, der har levet over evne, end dem, der er kommet til at betale, Mikkel Bech. Prisen for intern ro i Grækenland er præcis dette, at man kan låne sig til at betale statens udgifter for at friholde overklassen for skat. Sådan er det jo også i USA. Det er da rigtigt, at det er et problem, men der er ikke rigtig nogen, der vil hjælpe grækerne ud af klemmen, hvad det kræver.
Det sympatiske ved Grækenland er, at man dog ønsker at give folk anstændige levevilkår, selvom man ikke kan få fat i skattepengene - andre steder udviser man ikke den samme anstændighed overfor den almindelige befolkning.

Som sædvanlig er Mikkel Bech helt uden indsigt. I rige Danmark er de liberale politikere også i fuld gang med at sælge landets energiforsyning m.m. Privates overtagelse af landenes infrastrukturen er organiseret svindel, udført i samarbejde med neoliberalistiske eller uvidende politikere, rettet mod Vestens og ulandenes befolkninger.

Bare vent og se .. når man peger finger af andre - peger der 3 indad og en mod vor herre. Det bliver meget værre endnu.

Jamen Bill Atkins dog, jeg troede ikke at du ville forholde dig til mine indlæg efter du truede med at opsige dit abonnement. Blev det kun - i god tro med EL's tilgang til livet - ved truslen?

Mikkel Bech, jeg insisterer på at forholde mig til dine indlæg :-)

...men hvordan bære du dig dog ad med, at opfatte alting bagvendt?

Vladan Cukvas

Grækerne var ofre i et magtspil, som involverede Goldman Sachs og Deutche Bank, to banker som har tegnet et abonnement på anklagebænken og blev idømt adskillige gange for deres ulovlige virksomhed. Straffen har desværre aldrig overgået 3-4 månederes indtjening, hvilket de åbenbart opfatter som "the cost of doing business"

At Grækerne levede over deres evne er et mantra som medierne solgte til andre europæiske borgere, som et præventivt middel mod politisk solidaritet, der vil opfatte bankerne som skurke.

Denne tyske prisvindende dokumentar fra 2013 forklarer en stor del af det der var foregået
https://www.youtube.com/watch?v=xu5sTyAXyAo

Ligeledes kan man læse Den Europæiske Revisionretsrapport hvordan den Europæiske kommission og ECB har håndteret krisen og de mange bail-outs her http://www.eca.europa.eu/da/Pages/NewsItem.aspx?nid=6477

Det er yderst tvivlsomt om rapporten som påpeger visse negative sider ved bail-outs er "afhængig", men den omtaler ikke Grækenland og Cypren, som får deres egen rapport.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar