Læsetid: 4 min.

Hundredtusindvis af asylansøgere skal sendes hjem

En stor del af de 1,5 mio. asylansøgere, som kom til Europa sidste år, vil blive afvist, lyder vurderingen fra både EU og migrantorganisationen IOM. Men ligesom Danmark har de fleste andre EU-lande meget svært ved at effektuere hjemsendelserne
29. januar 2016

Hundredtusindvis af asylansøgere skal i de kommende år sendes hjem til de lande, de kommer fra. Det vurderer både EU-Kommissionen og International Organisation for Migration (IOM), der fastslår, at en meget stor del af de 1,55 millioner mennesker, som kom til Europa sidste år ikke er berettiget til asyl.

»Der er ingen tvivl om, at en stor del vil få deres sager afvist, fordi de kommer fra lande, som ikke betragtes som farlige,« siger Leonard Doyle, talsmand for IOM til Information.

Også EU-Kommissionen vurderer, at omkring halvdelen af flygtningene reelt er migranter, som ikke har et asylgrundlag.

»Mere end halvdelen af de mennesker, der kommer til Europa i øjeblikket, kommer fra lande, hvor man kan antage, at de ikke har den fjerneste grund til at søge om flygtningestatus,« siger Frans Timmermans til den hollandske tv-station NOS.

Han anslår, at det drejer sig om 60 procent af asylsøgerne, og henviser til de seneste tal fra EU’s grænseagentur Frontex. I Sverige regner regeringen med, at 45 procent af sidste års asylansøgere vil få afslag på deres ansøgninger, hvilket ifølge indenrigsminister Anders Ygeman betyder, at op mod 80.000 ud af sidste års 163.000 asylansøgere skal sende hjem igen.

Svært at hjemsende

Herhjemme viser nye tal fra Rigspolitiet, at Danmark sidste år sendte 1.227 afviste asylansøgere tilbage til deres hjemland eller tilbage til et andet land i EU. Det er usædvanlig mange i forhold til de seneste 10 år, hvor det gennemsnitlige antal udsendte er på 530 personer om året.

En gennemgang af Rigspolitiets tal fra de seneste 10 år, som Information har lavet, viser, at Danmark i gennemsnit udsender 48 procent af de afviste asylansøgere. Det er væsentlig flere end andre lande i EU, f.eks. Frankrig, Holland og Kroatien, der i 2014 ifølge Eurostat udsendte færre end hver fjerde afviste asyl-ansøger og færre end f.eks. Tyskland, Finland og Polen, der samme år udsendte mellem 60 og 90 procent.

Tallene viser, at langt flertallet af EU’s medlemslande har svært ved at effektuere udsendelserne. Og det skyldes ifølge Rigspolitiets seneste redegørelse til Folketinget, at flere af de lande, som asylansøgerne kommer fra, nægter at tage imod deres statsborgere, med mindre der er tale om frivillige hjemsendelser.

Det gælder bl.a. Iran og Irak og ifølge IOM også en række lande i Nordafrika, heriblandt Marokko. Derudover er det meget svært at udsende afviste asylansøgere fra lande, hvor der fortsat er konflikt, f.eks. Somalia, hvor det ifølge Rigspolitiets seneste beretning fra maj 2015 kun kan lade sig gøre at returnere folk til den de facto selvstændige provins Somaliland.

I 2015 hjemsendte Danmark således primært afviste asylansøgere til Rusland (132), Albanien (57), Afghanistan (52), Kosovo (43) og Serbien (39).

Problematisk positivliste

Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet forsker i europæisk asylpolitik og bekræfter, at det er voldsomt svært for mange EU-lande at returnere afviste asylansøgere.

Derfor har EU-Kommissionen også foreslået at lave en positivliste over sikre oprindelseslande, så asylansøgere fra disse lande kan få deres sager behandlet i et særligt lynspor.

»Dét er der ikke nødvendigvis noget galt i, så længe der stadig er en reel mulighed for den enkelte ansøger for at afkræfte formodningen om, at hans eller hendes oprindelsesland skulle være sikkert,« siger han. Men ifølge Jens Vedsted-Hansen indebærer ideen om en positivliste en risiko for, at det bliver meget svært for en asylsøger fra et sikkert land at bevise, at han risikerer forfølgelse eller andre overgreb.

Leonard Doyle fra IOM er også bekymret for retssikkerheden.

»Det er helt afgørende, at der fortsat finder en grundig vurdering af den individuelle ansøgning sted,« siger han. »Selv om et land generelt er sikkert, er det jo ikke nødvendigvis tilfældet for alle landets borgere. Hvis der er tale om en sårbar person, skal det stadig være muligt at få asyl, selv om landet generelt betragtes som sikkert.«

Bistand i spil

Hvis Europa i de kommende år skal returnere hundredtusindvis af afviste asylansøgere, er det helt store spørgsmål, hvorvidt det kommer til at ske med eller uden tvang. Ifølge IOM’s talsmand er det afgørende, at det bliver frivilligt. I dag hjemsender mange europæiske lande afviste asylansøgere mod deres vilje, og det er en rigtig dårlig idé, mener Leonard Doyle.

»Det er ikke blot uværdigt for den enkelte at blive sendt hjem i håndjern. Det er også en rigtig dårlig idé rent økonomisk. Hvis det sker frivilligt, kan vi hjælpe den enkelte med at stable et nyt liv på benene, f.eks. i form af penge til en markedsstand eller til at etablere sig som taxichauffør, og det betyder, at dem, vi hjælper, ikke vender tilbage til Europa,« siger han.

Problemet med, at flere af de lande, som de afviste asylansøgere kommer fra, ikke vil tage deres egne statsborgere retur, komplicerer imidlertid også de frivillige hjemsendelser.

»I nogle lande bliver alene det, at man er rejst ud for at søge asyl, betragtet som illoyalitet over for fædrelandet,« siger Leonard Doyle.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen er der ikke nogen snuptagsløsninger, der kan løse problemet.

»Det kræver politiske virkemidler at løse det problem,« siger han. Et af de mest effektive virkemidler er ifølge ham at kæde hjemsendelsen af afviste asylansøgere sammen med ulandsbistanden. Flere af de lande, som er tilbageholdende med at tage deres borgere retur, modtager samtidig store summer i bistand fra EU og fra de enkelte lande i Europa.

»Det er formentlig et af de mest effektive politiske virkemidler, man kan forestille sig i praksis,« siger han.

Ifølge IOM er det desuden en god idé, at Danmark og resten af EU-landene overvejer at give hjemsendte asylansøgere et pengebeløb med i lommen, så de kan skabe en tilværelse for sig selv og deres familie og være med til at udvikle hjemlandet.

»Det er smart udviklingsbistand, og det er Danmark jo i forvejen kendt for,« som Leonard Doyle siger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Når Sverige skal i gang med hjemsendelserne så kommer mr. Bell nok med en tegning i the Guardian hvor asylansøgerne køres i Volvobiler til Auschwitz mens ABBA spiller lystigt i baggrunden.

Mihail Larsen

Flygtning eller migrant - igen?

Som nogen måske husker deltog jeg ivrigt i efterårets debat om flygtninge og migranter. Og det var faktisk Informations chefredaktør, Christian Jensen, der fik mig op af stolen, da han i et TV2-program ("Pressemødet") slog til lyd for, at det var meningsløst at skelne mellem flygtninge og migranter.

Jeg har siden i mange kommentarer argumenteret imod en sådan opfattelse. Dels naturligvis fordi den er objektiv forkert (svarer ikke til den gængse jura i konventionerne); dels fordi en sammenblanding ville være til skade for de egentlige flygtninge, der måtte se sig placeret mellem grupper af personer, der ikke har krav på asyl (de såkaldte økonomiske migranter).

Især det sidste har ført til 'håbløse' og absurde diskussioner à la: Hvor mange flygtninge vil vi modtage? Hvor mange har vi råd til?

Sagen er jo, at flygtninge har u b e t i n g e t ret til asyl. Derfor giver det ingen mening at ville diskutere, 'hvor mange vi vil tage'. Når det alligevel er blevet diskuteret vidt og bredt og ført til rivninger mellem de politiske partier og i befolkningen, så er det, fordi man ikke konsekvent har skelnet mellem flygtninge og migranter fra starten. Forargelsen over lykkeriddere, tyveknægte og bistandsnassere, der underminerer det danske velfærdssystem, har - uden denne skelnen - også ramt flygtningene. Med rette har det skabt tvivl om dansk humanisme.

Nu, hvor man begynder at få et overblik, viser det sig, at op mod halvdelen af asylansøgerne slet ikke er berettigede til asyl, fordi de ikke er reelle flygtninge. Ja, i virkeligheden er tallene højere, for en masse af de mennesker, der i løbet af efteråret invadere Europa, har slet ikke søgt asyl - velsagtens fordi de udmærket var klar over, at de ikke var berettigede. I Tyskland alene drejer det som omkring 550.000, som man i øjeblikket slet ikke har hørt fra efter ankomsten Jeg kan ikke lige huske det tilsvarende tal fra Sverige, men det er også stort.

Nu har de gjort sig usynlige af frygt for at blive returneret til deres hjemlande. Det bliver et kæmpe problem i fremtiden, for hvordan skal disse mennesker kunne leve et nogenlund normalt liv, når de opholder sig illegalt i de europæiske lande. Hvad med lægehjælp? Skolegang? Arbejde? Forplejning? Bolig?

Problemet viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at få den ydre grænsekontrol til at virke, så de personer, der ikke har ret til asyl, bliver afvist allerede ved grænsen. Det er ikke nok at oprette nationale grænser internt i EU.

Vibeke Rasmussen, Jørgen M. Mollerup, jonas eugen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Et tab for alle parter

De 'usynlige', illegale immigranter har allerede nu tabt. Mange af dem har brugt formuer på at komme til Europa og måske endda gældsat deres familie i hjemlandet. Når de på et tidspunkt - frivilligt eller ved tvang - sendes tilbage, ejer de formentlig ikke en klink. Det kommer fattigere hjem end de rejste ud. Og - så vidt det forstås - også med en 'skam' over det mislykkede projekt.

Hvis de på den ene eller anden måde formår at skjule sig for myndigheder og blive i Europa, bliver det under meget vanskelige vilkår. Måske ikke ligefrem som jaget vildt, men dog i stadig fare for at blive opdaget. Og adgangen til lægehjælp, undervisning, arbejde, forplejning og bolig vil praktisk talt være spærret. En hel del af dem vil være nødt til at udføre sort arbejde eller begynde en kriminel løbebane.

De samfund, de opholder sig i, vil også have tabt, fordi der skabes en form for lumpenproletariat, som er afskåret fra den levestandard, vi som civiliseret samfund vil acceptere som minimum. Vi kan måske vende ansigtet den anden vej, når vi møder en enkelt tigger, men når det drejer sig om flere tusinde (og forventligt endnu flere, hvis det ikke lykkes at etablere den ydre grænsekontrol), og vi skal vænne os til at se pjaltede, sultne børn i bybilledet, så bliver det utåleligt. Det vil uvægerligt føre til en forråelse af vores sociale bevidsthed.

-------

Disse bekymringer for fremtiden gælder naturligvis ikke, hvis man ønsker og tror på, at de europæiske lande er villige til og har råd til at huse og understøtte enhver, der søger ophold. Men det er vist gået op for de fleste, at det ikke er tilfældet.

Vibeke Rasmussen

Flygtning eller migrant.

I forbindelse med de seneste dårlige målinger for S, udtalte Mette Frederiksen sig, på DR, om 'flygtninge og udlændinge' og udfordringerne ved at integrere disse grupper. 'Og udlændinge'? Det er da newspeak der vil noget, men hvorfor overhovedet den omskrivning? Næsten som om 'migrant' er blevet et fyord.

Mihail Larsen

Jaså

Et emne, der burde have stor opmærksomhed - men i sit indhold strider mod de politisk korrektes selvforståelse - ties naturligvis ihjel. De har end ikke rygrad til at forholde sig til realiteterne.