Læsetid: 5 min.

Hver tiende Syrien-kriger er en kvinde

Islamisk Stat lokker kvinderne med selvrealisering, frelse og fællesskab. Et nyt studie har undersøgt, hvorfor unge kvinder slutter sig til den ultraortodokse terrororganisation
Mindst 15 danske piger har ifølge Informations kilder ladet sig lokke af Islamisk Stat, men spørgsmålet er, hvad der får dem til at tage springet til det bombehærgede trekantområde mellem Raqqa, Al-Qaim og Mosul, som Islamisk Stat forsøger at bevare kontrollen over.

Mindst 15 danske piger har ifølge Informations kilder ladet sig lokke af Islamisk Stat, men spørgsmålet er, hvad der får dem til at tage springet til det bombehærgede trekantområde mellem Raqqa, Al-Qaim og Mosul, som Islamisk Stat forsøger at bevare kontrollen over.

Johanne Sorgenfri Ottosen/iBureauet

13. januar 2016

Fra London, Paris og Bruxelles kommer de. Fra Rom, Madrid og Stockholm. Ja, selv fra  København. Omkring ti procent af de danske Syrien-frivillige er kvinder, der trods Islamisk Stats ultraortodokse kvindesyn vælger at forlade deres trygge tilværelse i Europa for at blive brude, mødre, sygeplejersker, lærere, politibetjente og propagandister i det såkaldte ’kalifat’.

Mindst 15 danske piger har ifølge Informations kilder ladet sig lokke af Islamisk Stat, men spørgsmålet er, hvad der får dem til at tage springet til det bombehærgede trekantområde mellem Raqqa, Al-Qaim og Mosul, som Islamisk Stat forsøger at bevare kontrollen over.

To forskere fra den britiske antiradikaliserings-ngo Quilliam Foun-dation har forsøgt at finde et svar og deres konklusioner både overrasker og nuancerer det billede af de lidt naive, sårbare og socialt udsatte piger, som eksperter og medier hidtil har tegnet af kalifatets døtre.

Selvrealisering

Nikita Malik er seniorforsker hos Quilliam Foundation og hovedforfatter på rapporten Califettes: Women and the Appeal of Islamic State, der over 5o sider ser nærmere på, hvad det er, som får ofte helt unge piger på 14-16 år til at købe en enkeltbillet til Tyrkiet, lade sig smugle over grænsen til Syrien for at blive gift med en jihadkriger, de aldrig har mødt, føde hans børn, knokle som sygeplejerske på et hospital uden strøm og medicin, undervise en ny generation af små jihadkrigere i den lokale skole eller slutte sig til kvindelige moralpoliti, der arresterer og straffer andre kvinder, der f.eks. befinder sig på gaden uden mandlig eskorte eller klæder sig uanstændigt.

»I modsætning til andre militante islamistiske organisationer som Taleban eller al-Qaeda appellerer Islamisk Stat direkte til kvinder, og de lover, at der er en opgave til alle i kalifatet, uanset hvem du er. Som kvinde deltager de ikke direkte i krigen, men de støtter den; som lærere, sygeplejersker, medlemmer af Al-Khanssa brigaden (det kvindelige moralpoliti, red.), koner og mødre. Hvis du er en ung pige på 15, som ikke føler, du hører til, som ikke ved, hvad du vil, kan det være en meget magtfuld cocktail,« siger Nikita Malik.

Læs også: De små børn sad og så halshugninger på tv, mens deres mødre jublede

Hun understreger, at mange af de unge piger, som har valgt at slutte sig til den ultraortodokse bevægelse, klarer sig godt i skolen og har masser af mulighed for at få gode uddannelser i Vesten. De er ikke alle sammen socialt udsatte eller sårbare. Men de er søgende.

»De søger som alle andre unge i den alder efter en identitet,« siger Malik. »Og det får de hos Islamisk Stat. På den måde tilbyder IS de unge piger en chance for at handle og tage hånd om deres eget liv,« siger hun og understreger, at der ofte er et element af oprør, især mod familien i pigernes beslutning om at tage af sted.

Det billede kan den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, der leder antiradikaliseringsindsatsen i København, sagtens genkende. »Paradoksalt nok er der ofte et element af befrielse i at slutte sig til IS. Pigerne accepterer ganske vist at servicere og adlyde deres nye mand, men det er en dominans, de selv har valgt, og deri består oprøret,« forklarer han.  

Enkeltbillet til paradis

Den anden store tiltrækningsfaktor, som Nikita Malik og hendes kollega Haras Rafiq har identificeret, er tilbuddet om frelse. Hvis pigerne slutter sig til Islamisk Stat og gifter sig med en martyr, er de sikret en plads i paradis. Også det billede genkender Magnus Ranstorp.

»Islamisk Stat tilbyder en fribillet til efter livet, som gælder pigen og hele hendes familie hjemme i Danmark,« siger han. Det er ægtemandens forventede martyrium, der på denne måde sikrer pigerne frelse, hvilket ifølge de to britiske forskere er med til at overbevise de unge piger om, at deres beslutning er den rigtige, også for den efterladte famlie derhjemme.

I det hele taget føler de unge piger sig stolte over at leve et »mere islamisk liv« end deres familier og venner, understreger Nikita Malik. Og Islamisk Stat lokker med at være et sted, hvor de kan rendyrke deres fromhed og leve i overensstemmelse med salafismens foreskrifter. Det bekræfter Magnus Ranstorp.
»Pigerne er ofte stærkt optaget af, hvad der er rent og urent, hvad der er mest rettroende og korrekt at gøre. De føler sig kort sagt bedre end andre, og det styrker også identiteten,« siger han.

Fællesskabet

Den tredje store tiltrækningsfaktor er fællesskab, mener de to britiske forskere. »Allerede i rekrutteringsfasen tilbyder Islamisk Stat pigerne medlemskab af et kvindefællesskab,« forklarer Nikita Malik. »Du får tilbudt at blive en del af det store projekt med at opbygge et nyt samfund, og du bliver inviteret indenfor i et stort søsterskab og får at vide, at søstrene venter på dig, når du kommer til Raqqa. For en ung pige, der føler sig isoleret og ensom, kan det være en meget stærk invitation,« siger Malik.

Desuden er beslutningen om at udvandre til Islamisk Stat forbundet med masser af spænding. »Det er en en stor udfordring og eventyr for de helt unge at rejse til et fjernt og fremmed land for at leve midt i krigen«, siger Ranstorp. »Alene det virker tiltrækkende på mange af især de helt unge.«

Mange af pigerne har også et meget rosenrødt billede af, hvad det vil sige at leve i Islamisk Stat. De taler om livet dér som smukt og ideelt og vil ikke høre på, hvad andre fortæller om IS. De afviser al kritik som vantro propaganda, og det er derfor meget svært at punktere myterne om det »ideelle« liv i kalifatet, fortæller han.

Magnus Ranstorp bekræfter, at cirka ti procent af de danske Syrien-frivillige er piger, men at en helt del af dem, der er rejst siden 2011, er kommet tilbage til Danmark igen, de fleste af dem med småbørn, som er født under opholdet i kalifatet.

»De fleste af dem, der er kommet tilbage, er desillusionerede, men der er også nogle, som bare ønsker at komme hjem, fordi livet i Europa er lettere,« siger han og understreger, at pigernes oplevelser i Islamisk Stat er meget forskellige. Generelt rangerer de vestlige piger højt i hierarkiet i Islamisk Stat, men flere har fået en meget hård medfart.

»Nogle har nærmest været sexslaver og er blevet tvunget til midlertidige ægteskaber af nogle få timers varighed, andre har oplevet at kunne bruge deres kompetencer som sygeplejere, lærere eller propagandister på de sociale medier. Fælles for pigerne er imidlertid, at de ikke kan forlade Islamisk Stat, når de først er kommet ind,« siger han. Og så bliver flugten eneste udvej.

Læs også: ’Vi er som rotter her. Og når rotter bliver trængt, bliver de ophidsede’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu