Læsetid: 1 min.

Iran vil købe fly i Frankrig

25. januar 2016

Iran vil købe 114 Airbus-fly. Det skal ske, mens den iranske præsident, Hassan Rouhani, besøger den franske hovedstad, Paris, i denne uge. Den iranske transportminister, Abbas Akhoundi, siger, at Iran under besøget vil underskrive kontrakten på købet af de 114 Airbus-fly fra Frankrig.

I knap 10 år har Iran været underlagt økonomiske sanktioner fra det internationale samfund. Men efter indgåelsen af en aftale om det iranske atomprogram er en række af sanktionerne nu blevet ophævet.

Det betyder blandt andet, at flyproducenterne Boeing og Airbus må sælge fly og flydele til Irans civile luftfartsindustri. Derudover må eksport af iransk olie og gas til EU genoptages, og vestlige selskaber kan levere udstyr til Irans olie- og gasfelter.

Iran har hårdt brug for at modernisere sine aldrende passagerfly. Det iranske styre er i disse dage i gang med at indgå en række store handelsaftaler for at høste frugterne af de lempede sanktioner.

Ritzau/AFP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu