Islamisk Stat vinder frem i Sydøstasien

I løbet af det seneste år har regeringerne i Sydøstasien advaret om truslen fra Islamisk Stat. Torsdagens terrorangreb i Indonesien viser, at terror udgør en stor trussel i regionen. Her melder flere og flere militante ekstremister sig under IS’ faner
Islamisk Stat har taget ansvaret for de seks eksplosioner i Jakarta i Indonesien i torsdags og siger, at angrebet var rettet mod indonesiske sikkerhedsstyrker og udenlandske borgere.

Islamisk Stat har taget ansvaret for de seks eksplosioner i Jakarta i Indonesien i torsdags og siger, at angrebet var rettet mod indonesiske sikkerhedsstyrker og udenlandske borgere.

Dita Alangkara
16. januar 2016

Det var et spørgsmål om tid, før et af Islamisk Stats (IS) blodige terrorangreb skulle ramme Sydøstasien. Sådan har advarslen i hvert fald lydt det seneste år fra regeringerne i både Indonesien, Malaysia og Singapore.

Ifølge BBC har IS det seneste år opjusteret sin propaganda i Sydøstasien og opfordret indbyggere i landene til at slutte sig til kampene i Syrien eller udføre lokale angreb. Over 1.000 mænd og kvinder fra Malaysia og Indonesien anslås således at være taget til Syrien og Irak for at kæmpe side om side med den islamistiske terrorgruppe.

I det lys er det måske ikke overraskende, at Indonesien i torsdags blev udsat for et terrorangreb, som IS har taget ansvaret for. To civile mistede livet ved de dødbringende skyderier og eksplosioner i Jakarta. To selvmordsbombere døde, mens tre militante blev skudt og dræbt af politiet, da de forsøgte at kaste bomber. En talsmand for politiet i Indonesien har bekræftet, at to af dem, der planlagde angrebet, er forbundet med IS. Angrebene anses for at være en kopi af terroren i Paris i november.

Stigende bekymring

Den stigende trussel fra Islamisk Stat i Sydøstasien blev underbygget i november af en lækket malaysisk politirapport. Den viste, hvordan medlemmer af jihadist-grupper og Islamisk Stat er ved at planlægge selvmordsbombeangreb i blandt andet Malaysias hovedstad Kuala Lumpur og Sabah.

Selv om regeringerne i både Malaysia, Singapore og Indonesien tager kraftigt afstand fra Islamisk Stat og har gjort ideologien forbudt ved lov, opererer op mod 30 militante islamistiske grupper i regionen.

Allerede i 2014 advarede højtstående embedsfolk om, at Islamisk Stat var i gang med at gøre ideologiske indhug i Indonesien, der er verdens største nation af muslimer. Dengang kom det frem, at møder mellem militante grupper, der erklærede deres troskab over for Islamisk Stat, fandt sted i Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Ligesom vestlige lande har udtrykt bekymring over de hellige krigere, der tager til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, har man også i Sydøstasien været bekymret for, hvilken indre trussel hjemvendte krigere udgør.

»Når de kommer tilbage, vil de foretage eller forsøge at planlægge et terrorangreb,« udtalte Harry Purwanto, talsmand for Indonesiens anti-terrorenhed, til BBC i august 2014.

Også Singapores forsvarsminister har advaret om, at Islamisk Stat udgør en særlig stor fare i regionen, fordi udenlandske krigere, der har været i Syrien og Irak for at kæmpe, slutter sig til lokale militante grupper for at udføre angreb.

»Vi ser en trussel fra islamistiske ekstremister som en klar fare i regionen,« sagde Ng Eng Hen på et møde organiseret af tænketanken Center for a New American Security i Washington D.C. dagen før terrorangrebet i Indonesien. Det skriver onlinemagasinet The Diplomat.

Også den malaysiske premierminister Najib Razak sagde i en tale til nationen den 31. december, at truslen fra Islamisk Stat var en af landets store udfordringer i det nye år.

»Denne trussel må tages seriøst,« sagde han.

En provins til kalifatet

Ifølge The Diplomat har Malaysia rapporteret om 100 udenlandske IS-krigere, mens Indonesien har registreret over 500 og Singapore »en håndfuld«. IS har tidligere indikeret, at de ønsker at etablere en provins til ’et verdensomspændende kalifat’ i Sydøstasien på samme måde, som de har gjort i Nigeria, hvor terrorgruppen Boko Haram, der har erklæret troskab til IS, hærger.

Torsdagens terrorhandling var ikke første gang, at Sydøstasien er blevet udsat for militante angreb fra islamistiske grupper.

Tilbage i 2009 blev syv dræbt og et dusin såret, da to selvmordsbombere angreb Marriott- og Ritz Carlton-hotellerne i Jakarta. I 2004 sprang en bombe foran den australske ambassade i hovedstaden og dræbte mindst ni personer, og i 2003 dræbte en bombe 12 mennesker foran Jakartas Marriott Hotel.

Herudover oplevede Bali et alvorligt terrorangreb i 2002, hvor over 200 mennesker blev dræbt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Islamisk Stat har erobret store dele af Syrien og Irak og udråbt kalifatet. Finansieret af bl.a. oliesalg på det sorte marked har Islamisk Stat på ganske kort tid radikalt ændret Mellemøstens strategiske og politiske landkort. De kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark. Truslen fra IS er nu så konkret mod stabiliteten i hele Mellemøsten og sikkerheden i USA og Europa, at gammelt fjendskab må vige for nye alliancer.

Islamisk Stat - verdens stærkeste terrorbevægelse

Islamisk Stat har erobret store dele af Syrien og Irak og udråbt kalifatet. Finansieret af bl.a. oliesalg på det sorte marked har Islamisk Stat på ganske kort tid radikalt ændret Mellemøstens strategiske og politiske landkort. De kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark. Truslen fra IS er nu så konkret mod stabiliteten i hele Mellemøsten og sikkerheden i USA og Europa, at gammelt fjendskab må vige for nye alliancer.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Det er en vild overdrivelse at påstå at dette viser at Islamisk stat vinder frem i Indonesien. En terrorgruppe behøver ikke synderlig lokal fodfæste for at gennemføre en aktion og der er meget lille fodfæste i Indonesien og dette til trods for at Indonesien er et stadig mere velfungerende demorati og tilmed verdens største islamiske nation (hvad for iøvrigt dokumenterer at islam fungere med demoklrati hvis nogen skulle have lyst til at spørge). Der er således 255 millioner indbyggere of islam dækker 87%! Alligevel har man "eksporteret" kun godt 200 islamiske "krigere" til ISEL. Det er helt sikkert en lavere mængde end antallet deer er draget af fra Europa, der som bekendt ikke just er islamisk. Så lidt bedre research ville være på sin plads inden man går i blækhuset og skriver artikler.

Brugerbillede for Jan Weis

Man kan ikke andet end gang på gang at blive dybt imponeret over alle disse eksperter i hvad som helst, der finder plads i nærværende spalter og blandt meget andet kan bringe flg. kioskbasker: ... islam fungere med demoklrati - jow, alle vegne? - men det afsluttende skriv kan da godkendes under forudsætning af, at også debattanter retter sig efter det gode råd og helst bringer behørig dokumentation ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Islamisk Stats (IS) startede umiddelbart med det formål at oprette en islamisk kalifat. Men det kan udmærket være på vej til at blive en væbnet kamp mod den store økonomiske ulighed og der er i verden og de slave lignende forhold verdens økonomisk fattige må leve under. Verden over begynder de at sætte deres spor og det ser kun ud til at blive være.

Hvis IS udvikler sig til en væbnet kamp mod økonomisk ulighed kommer det ikke som en overraskelse.

...Men det vil være politisk sprængstof som ingen tør nævne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Jan Weis det er et dokumenteret fakta at Indonesiam idag er et demokratisk retsstat og i tiltagende grad er et velfungerende et af slagsen. Det er stadig et ungt demokrati og det bør man tage med. Det er også dokumenteret at Indonesien er verdens største muslimske nation. Du bør forklare hvori de to ting ikke skulle være dokumenteret. Jeg er nabo og har besøgt landet flere gange og derudover behøver du bare slå indonesien op på nettet.

anbefalede denne kommentar