Læsetid: 8 min.

’Vi kan alle blive 100 år – uden at drikke smoothies’

Vi skal blive bedre til at forstå, hvad vores kroppe fortæller os, og bedre til at gøre brug af den enorme viden, lægevidenskaben allerede har samlet, siger David Agus, der er blevet kaldt lægevidenskabens svar på Steve Jobs
Vi har efterhånden fået tekno-logi til at udskyde, at sygdomme indtræffer. Alle vil kunne leve, indtil de bliver 100, siger David Agus. Her ældre fra Filskov Friplejehjem sved Grindsted.

GREGERS TYCHO

15. januar 2016

David Agus spadserer gennem et solbeskinnet Beverly Hills, på vej til sin klinik. Palmetræer knejser mod skyfri himmel. Hollywood-bogstaverne glimter hvidt oppe på bakken.

Agus bobler over med adjektiver såsom »helt fantastisk«, »vildt« og »enestående heldigt«. Han taler om en velsignet epoke – vores egen. For lægevidenskaben kan ifølge ham forstærke og forbedre menneskers liv som aldrig før. Mulighederne er ubegrænsede.

»Vi er der, hvor hver ny stor opdagelse har potentiale til at ændre rigtig meget«, siger han.

»Vores kroppe fortæller os noget hele tiden. Men med ny teknologi kan vi nu lytte efter og forstå.«

Agus lytter til det menneskelige legeme. Han er forsker, professor i medicinsk teknologi og direktør for en klinik, hvis patienter omfatter milliardærer, rockstjerner og Hollywood-berømtheder. Som sin afdøde ven og patient Steve Jobs har han slået sig op som evangelist for teknologidrevet udvikling – et evangelium, han udbreder i bestsellerbøger, i optrædener på tv og i peptalks på sammenkomster som World Economic Forum i Davos. Hans fokus retter sig mod, hvordan videnskabelige gennembrud kan hjælpe os til at »redigere vores dna«, anlægge en sundere livsstil og finjustere medicinske behandlingsformer.

»Vi bryder os jo ikke om at se mennesker dø af Alzheimers, hjertesygdomme og kræft, længe før deres middellevealder. Vi er nødt til at udskyde de sygdommes indtræden. Nu har vi så efterhånden fået teknologierne til at gøre det. Vi vil alle kunne leve, indtil vi bliver 90 eller 100. Derefter kan vi det, vi kalder alderdom, når så mange funktioner sætter ud, at lægevidenskaben må give op«.

Lægen udstråler en Silicon Valley-agtig iver efter at forandre verden. Sygdomme som kræft i bugspytkirtlen, som i 2011 gjorde at Steve Jobs kun blev 56 år, er hans store anstødssten.

»Steve spurgte mig: ’Hvorfor kan du ikke bare debugge mig, som jeg debugger et program?’.«

Agus mener nu at vide, hvordan dette kan gøres i mange tilfælde – med endnu flere inden for rækkevidde. Alt, hvad vi behøver, er at opsamle og lytte til indsigterne fra lægevidenskaben.

Hans seneste bog, The Lucky Years: How to Thrive in the Brave New World of Health, anbefales af folk som Oracles Larry Ellison (»en inspirerende vision«), og grundlæggeren af Dell INC, Michael Dell (»Nogle gange skal der et geni til for at kunne skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er skidt for os i ’støjen’ fra sundhedsindustrien. Tak til David Agus for at være det geni«.

Bagsideteksten til The Lucky Years ... erklærer, at denne bog »giver dig nøglerne til det nye wellnessrige«. Det kan lyde som en tilsnigelse, men Agus gennemgår i hvert fald den nyeste forskning inden for sygdom og sundhed, herunder nye indsigter i genetik, medicin, kost, søvn og motion – det hele kogt ned til slagsordagtige anbefalinger. I utopiske toner hylder han den ny »guldalder«, vi er på vej ind, men pointerer også, at det ikke er nok, at vi har indsamlet den nødvendige viden. Patienter og læger skal først lære at forstå de mange nye data for virkelig at kunne drage fordel af dem.

Kuren er i os selv

Som uddannet på nogle af verdens bedste medicinske fakulteter – Princeton, University of Pennsylvania, Johns Hopkins – falder det Agus let at fælde selvsikre, hurtige domme: Vitaminer, detox og juice er skidt. Aspirin, statin, ørepropper og middelhavskost er godt. Disse vurderinger er ikke, understreger han, udtryk for hans personlige holdning.

»De er, hvad data fortæller os« siger han. I løbet af interviewet henviser Agus til omkring et dusin nye og vidt forskellige undersøgelser, der alle er med til at give kritisk masse til den lægelige videns nuværende stade. I Kina har forskere f.eks. anvendt dna-redigeringsteknikker til at ændre et gen i menneskefostre ved at ændre ét bogstav blandt de tre mia., der danner et individs DNA-kode, kan det hindres, at f.eks. et brystkræftgen gives videre til et barn.

Forskere i Princeton og Californien har afstøvet et glemt eksperiment fra 1950’erne – et Frankenstein-agtig sammensyning af unge og gamle rotter – hvor det blev konstateret, at proteiner i blodet hos de unge individer kan aktivere hvilende stamceller hos de ældre.

»Kuren mod sygdomme er i os selv. Når vi først får isoleret disse proteiner, vil vi også få mulighed for at mobilisere vores egne hvilende stamceller,« siger Agus.

At analysere de enorme mængder af data, der ophobet i de store offentlige sundhedssystemer som f.eks. det britiske NHS, der siden 1948 har indsamlet ’vugge til grav’-viden, vel også kunne kaste mange nye erkendelser af sig, forudsiger Agus.

»Vi lever i big datas æra, og vi kan alle blive en del af dette«. At beskytte patienters privatliv mod statsmagter, arbejdsgiveres eller forsikringsselskabers snagen kan være et problem, indrømmer han, men det er ifølge Argus vigtigt, at vi bliver bedre til at dele oplysningerne med hinanden.

»Løsningen på mange af de sygdomme, vi taler om, kan findes i databanker som NHS. Vi bliver nødt til at gøre dem tilgængelige derfra.«

For at illustrere eksplosionen i datamængder tager han sin iPhone frem og åbner en gratis app, der måler hans hjertets elektriske aktivitet gennem fingerspidserne. En anden app, der koster blot 10 kr. måler hans vejrtrækning og puls ved at filme hans ansigt. »Jeg kan foretage min egen dataindsamling og e-maile den til min læge,« siger han.

Sygdommens endeligt sælger

Jobs, der var et marketinggeni, ændrede den oprindelige titel Hvad er sundhed? på Agus’ første bog.

»Sundhed var et dårligt ord sagde han. Det var lidt som at tygge på pap. Du er nødt til at sætte noget positivt i stedet, noget, der taler til folks fantasi. The End of Illness, som bogen i stedet kom til at hedde skød da også til tops på New York Times’ bestsellerliste.«

Apples medstifter indflydelse ser også ud til at have præget Agus’ tøjsmag: sorte jeans og hvid skjorte under en sort trøje.

Agus behandlede Jobs, da denne havde opgivet sit forsøg på at bekæmpe kræften med frugtrig kost og i stedet – for sent – var gået over til konventionel medicin.

»Han ødelagde det for sig selv, fordi han var en mand, der gik til yderligheder, når han troede, han havde løsningen. Når man går på en bestemt diæt, føler man virkelig, at man selv tager kontrol over tingene.« Agus holder en kunstpause.

»Jeg er desværre nødt til at se folk i øjnene flere gange om ugen, og sige jeg har ikke flere lægemidler til at behandle deres kræft. At kunne blive fri for at skulle sige det, jeg arbejder hen imod«.

Agus insisterer på, at de videnskabelige fremskridt har åbnet døren til en ny æra. Men vi er ikke på vej igennem denne dør i fuld fart, for det lægevidenskabelige konsensus ændrer sig kun langsomt, og internettet er fuld af kvaksalvere og charlataner. Det får almindelige mennesker til at tøve – i fraværet af pålidelig vejledning.

»Får vi først tilstrækkelig mange data, mindskes indflydelsen fra fejlkilder. Men data kræver også kontekst. Internettet er en fantastisk ting, men det fuldt af støj. Alle siger alt muligt. Så for at få en normativ adfærdsændring baseret på data, har vi brug for mere effektiv ledelse. Jeg skriver bøger for at prøve at levere noget af det lederskab.«

Ikke alle er fans af det. Nogle kritikere beskylder da også Agus for at bøje, hvad der evidens for, i en medieleflende søgen efter klarhed og direkthed. Agus afviser denne kritik og siger, at solid forskning bakker hans konklusioner op.

»Jeg har mulighed for at snyde lidt her. Jeg ser mange af disse undersøgelser, før de bliver offentliggjort«. Er data ikke endegyldige, vil det afspejle sig i hans konklusioner, siger han. Men nogle konklusioner kan formuleres klart.

»Der er en udbredt forestilling om, at vitaminer betyder alt, og jo flere, jo bedre, men tesen understøttes ikke af data. I over 60 studier af multivitamin versus placebo kunne ingen fordele påvises. Masser af bivirkninger, men ingen fordele. Vi bruger flere penge på vitaminkosttilskud i USA, end vi gør på hele vores medicinske forskning. Der er noget galt.«

Smart markedsføring og ønsket om hurtige løsninger, gennemsyrer branchen, begræder han.

»Det er en krykke, man klynger sig til. Når jeg siger den slags, bliver folk pissesure.«

Agus bestræber sig på at følge sine egne påbud. Hver dag tager han en børneaspirin for at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdomme og et tilskud statin for at sænke kolesterol og blokere for inflammation. Agus affejer kritik fra kolleger, der siger, at raske mennesker ikke bør tage statiner.

»Se på data«, siger han. Han foragter detox og frugtsmoothier og grøntsager.

»Når du putter dem i en blender, eller presser dem, bliver de nedbrudt med det samme af ilt og lys. Så er der ingen næringsværdi tilbage, kun sukker.«

Agus siger, at troen på specielle diæter er blændværk.

»Det har i 50 år været et tilbagevendende modefænomen, at et eller andet nyt kostregime bliver lovprist som banebrydende. Men hvis en slags kost var bedre end elle andre, ville vi vide det nu.«

Selv går han ind for middelhavskost med regelmæssige spisetider – og mådehold. F.eks. ikke mere end to glas rødvin om aftenen for ikke at vågne et par timer inde i nattesøvnen på grund af overskydende adrenalin. Tre kopper kaffe dagligt kan have sundhedsmæssig fordele, siger han.

»Så jeg nøjes med to kopper. Men ikke om aftenen, for sover jeg ikke lige så godt«.

Han sætter også pris på dyb søvn. Når han ser tv om aftenen, har han briller på, der frafiltrerer de bølgelængder, som hjernen forveksler med sollys.

»Den tænker: ’Hey, jeg er nødt til at være vågen’.« For at sove igennem uden at blive generet af sin hunds snorken bruger Agus ørepropper – en vane, han tillagde sig efter at have britisk undersøgelse, der viste en stigende neuron-kognitiv tilbagegang, jo tættere folk boede på lufthavne.

»Hvis man bor i nærheden af ​​en lufthavn, eller midt i en by, er man ikke nødvendigvis fortabt – men man bliver bare nødt til at gøre noget for at beskytte sig selv.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Isabel K. Bishop

Så er det bare spørgsmålet, hvem der kalder ham lægevidenskabens Steve Jobs. Det er i hvert fald ikke hans kolleger der gør det.

Han er ret populær i befolkningen, fordi han er ret god til at sælge sig selv. Hans kolleger ryster bare på hovedet. Han siger at vi hver dag skal spise en Aspirin, fordi det hjælper mod kræft. Hans theser er en smule sandhed, meget halvviden og en stor potion karisma. Han er en bedrager.

Læger og Videnskabsmænd har i kor advaret mod det meste af det han postulerer. Synes altså det er underligt at Information helt ukritisk printer det han siger.