Læsetid: 6 min.

Kina vil have kreativitet i skolerne

Mens vi i Danmark kigger beundrende på Kinas PISA-resultater og tester danske skolebørn mere og mere, så kæmper kinesiske fagfolk og eksperter for at få plads til børnenes individualitet og kreative udfoldelser. Fra børnehaver til videregående uddannelser bobler ønsket om forandring
Sne er ingen hindring for kinesiske mellemskoleelever, der vil have det sjovt. På billedet forbereder elever i Wushi en bordtenniskamp efter en snestorm i Henan-provinsen.

Sne er ingen hindring for kinesiske mellemskoleelever, der vil have det sjovt. På billedet forbereder elever i Wushi en bordtenniskamp efter en snestorm i Henan-provinsen.

Feng Xiaomin

25. januar 2016

Kina vil væk fra rollen som verdens fabrik. Derfor skal det kinesiske uddannelsessystem nu skabe kreative individer, der kan opnå patenter og vinde Nobelpriser.

»Der foregår en selvransagelse i det kinesiske uddannelsessystem. Man ved, at kinesiske elever klarer sig godt til eksaminer og i internationale undersøgelser som PISA-testen, men man ønsker at komme væk fra et eksamensbaseret system og lægge mere vægt på kreativitet,« siger professor Stig Thøgersen fra Aarhus Universitet, der forsker i det kinesiske uddannelsessystem.

Kinesiske undervisere og uddannelsesforskere er begyndt at betragte eleverne som medskabere i undervisningen frem for forbrugere af viden, viser en ny rapport fra The New Media Consortium (NMC), der i de sidste fjorten år har undersøgt internationale tendenser inden for undervisningssektoren.

Læs også: ’Kinesiske elevers hjerner er så tomme som en eunuks underbukser’

Kinesiske elever skal lære at arbejde sammen i kreative værksteder, hvor de kan udveksle ideer og skabe nyt indhold, de skal lære at bruge ny teknologi i undervisningen, og de skal lære at løse problemer gennem projektarbejde, lyder det i rapporten.

Kina har opdaget, at eksamensforberedende undervisning står i vejen for at eksperimentere med nye undervisningsformer, der kan fremme elevernes selvstændighed og kreativitet.

Paradoksalt nok går tendensen i Danmark den anden vej, siger antropolog Susanne Bregnbæk, der er adjunkt på professionshøjskolen UCC:

»Mens kinesiske elever nu skal være selvstændige og kreative, så skal danske børn testes, de skal være læsere i ’verdensklasse’ og lave lister over, hvor mange bøger de har læst og hvor hurtigt«.

»Det ser ud til, at mens øst kigger mod vest, så kigger vest mod øst,« siger hun.

Kinesiske elever bliver testet for at komme ind på en god mellemskole, et godt gymnasium og til sidst den afgørende adgangsgivende eksamen til universitetet – gaokao.

Systemet tilgodeser en bestemt form for læring og for at komme gennem nåleøjet, skal kinesiske elever klare sig godt i de fleste fag.

Læs også: ’Jeg er så bange for, at skolen vil ødelægge min datters barndom’

Til gengæld falder elever med et stort talent inden for ét specifikt område igennem – de klarer sig simpelthen ikke godt nok i de andre fag og ender med en dårlig gennemsnitskarakter.

Både kinesiske forskere og politikere er opmærksomme på, at det er vanskeligt at fremelske kreativitet i det eksisterende eksamensorienterede uddannelsessystem.

Det har vist sig at være en stor udfordring at få kinesiske lærere til at tage nye undervisningsformer til sig:

»Hvis lærerne eksperimenterer for meget, så risikerer de, at eleverne klarer sig dårligt i eksaminerne,« siger Bregnbæk.

NMC’s rapport peger da også på, at den nuværende incitamentsstruktur står i vejen for lærerne: De bliver ikke belønnet for at eksperimentere og finde på nye undervisningsformer, der kan fremme innovation. I stedet bliver de målt på, hvor godt deres elever klarer sig til eksamen, står der i rapporten.

»Det positive er, at lærerne har et stort incitament til ikke at opgive eleverne, men det negative er, at det handler om at få alle op på et bestemt niveau frem for at fremdyrke elevernes individuelle styrker,« siger Thøgersen.

På en skole i Taolin i Jiangsu-provinsen bruger kinesiske skoleelever deres kreative evner til at byde abens år velkommen med abetegninger forud for det kinesisk nytår den 8. februar.

Zhang Kaihu

Pres på unge

Vejen til en plads på Kinas mest prestigefyldte universiteter er mere end almindelig barsk.

I Susanne Bregnbæks ph.d.-afhandling, som netop er udgivet som bog på Stanford University Press med titlen Fragile Elite – The dilemmas of China’s Top University Students, undersøger hun årsagerne til depression og selvmord blandt kinesiske universitetsstuderende:

»Kinesiske studerede føler, at de skal være både selvopofrende og selvrealiserende på samme tid,« siger hun og peger på, at det nye mantra om selvstændighed og kreativitet kommer som endnu et pres i tillæg til de andre parametre, de studerende bliver målt på:

»Det kræver stor selvdisciplin at sidde oppe hele natten og repetere for at kunne alting udenad til en eksamen. Og de nye krav om selvrealisering får ikke eksamenspresset til at forsvinde,« siger Bregnbæk.

Læs også: ’Når Kina scorer lavere i PISA, er vi på rette vej’

»Det er stadig eksaminerne, der afgør, hvilket universitet du kommer ind på, og hvilke karrieremuligheder du får,« siger hun.

I de seneste år er spørgsmålet om, hvordan børn får den bedste start på livet, blevet genstand for stor debat blandt kinesiske forskere, undervisere og forældre. Ifølge Yan Chaoyun, der forsker i pædagogik på Sichuan Normal University, handler debatten om, hvor meget pres man kan lægge på eleverne i det konkurrenceprægede kinesiske system, uden at de får ar på sjælen:

»Nogle forældre er bange for, at deres børn allerede har tabt, før de når startlinjen. Mens andre er bekymrede for, at deres børn har taget skade, før de når frem til start.«

Især i den ressourcestærke middelklasse er der begyndt at rodfæste sig en tro på, at børnene nok skal klare sig, hvis de får lov til at udvikle deres individuelle interesser.

Kinesiske forældre, der ønsker et alternativ, er begyndt at stemme med fødderne. De sender deres børn i private institutioner eller til udlandet for at studere, siger Thøgersen, der i de seneste år har forsket i uddannelsen af kinesiske pædagoger:

»Så længe børnene er helt små, er forældrene endnu ikke blevet bange for, at de ikke kan nå at følge med. Det betyder, at der er nemmere at gennemføre alternative måder at undervise på, jo længere ned i uddannelsessystemet man kommer,« siger Thøgersen.

Læs også: Grundlægger advarer mod Pisa-hysteri i folkeskolen

Ifølge en opgørelse fra McKinsey fra 2014 er halvdelen af kinesiske børnehaver i dag private. Tendensen til at finde private alternativer er også begyndt at vise sig på mellemskoleniveau. For ti år siden var kun tre procent af de kinesiske mellemskoler private mod de omkring ti procent i dag.

Drømmen brister

I løbet af de sidste tre årtier har Kina udvidet antallet af studerende på kinesiske universiteter. I dag fortsætter omkring 60 procent af en gymnasieårgang på en videregående uddannelse mod omkring 20 procent i 1980’erne.

Den hurtige ekspansion af det kinesiske uddannelsessystem afspejler, at en lang uddannelse har været set som en mulighed for at kunne avancere i det sociale hierarki og få et godt job i en af Kinas storbyer:

»Uanset hvor usandsynligt det er, at et barn af en bonde bliver til en højtstående embedsmand, så giver det håb om, at alle har en chance. Det har stor ideologisk betydning,« siger Thøgersen.

Den stigende arbejdsløshed blandt unge med en lang videregående uddannelse har tydeliggjort, at ekspansionen af den kinesiske uddannelsessektor ikke skyldes arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Kina ønsker mere kreativitet i undervisningen. Her på nr. 2 mellemskole i Xuyi Amt i Jiangsu-provinsen er en lærer gået med sine elever ud for at tegne store aber i sneen i anledning af det kinesiske nytår.

Zhou Haijun

I 2015 kom omkring 7,5 millioner dimittender fra Kinas universiteter ud på arbejdsmarkedet. Det er mere end syv gange så mange som for 15 år siden.

Arbejdsløsheden blandt de 16- til 25-årige med en videregående uddannelse var 5,6 procent i første kvartal af 2015, skriver Bloomberg, der henviser til kinesiske tal. Det reelle tal kan være langt højere. Samlet set skulle 15 millioner unge med en eksamen fra Kinas erhvervsuddannelser eller universiteter finde et job i løbet af 2015, udtaler en talsmand fra Kinas Ministerium for HR og Social Sikkerhed.

Den hårde virkelighed betyder, at unge selv med en lang videregående uddannelse kan ende ved samlebåndene på kinesiske fabrikker.

Læs også: PISA-test bliver solgt som noget andet end den er

Kina er opmærksom på, at handling i uddannelsessektoren er nødvendig.

I oktober sidste år blev skitsen til Kinas 13. femårsplan fremlagt på Kinas Kommunistiske Partis Partikongres. Her fremgår det, at universiteter og forskningsinstitutioner skal have større autonomi til at fremme innovativ undervisning. Derudover lægges der op til udvikling af mere tidssvarende erhvervsuddannelser.

Til marts skal uddannelsesreformerne godkendes på den Nationale Folkekongres sammen med resten af femårsplanen for Kinas udvikling frem til 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...Hvorfor tror Danmark pludselig ikke på sig selv, når vi nu gør det så godt og har gjort det i 100 år?

Jørn Andersen, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Fordi Herman Hansen, politikerne har det ikke bekvemt med mennesker, der ved nok til at være kristiske og stille spørgsmål. Derfor skal børnene helst, - så tidligt som muligt, skæres i firkanter så de passer i en kasse, som der står robotter på. Så kan de plottes ind præcis der, hvor erhvervslivet ønsker det. Se det i øjnene - vort ynkelige erhvervsliv, som ikke magter udvikling og nytænkning, og som dårligt kan klare sig uden tilskud og skattelettelser, styrer landet.

morten Hansen, Jørn Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

VI beundrer ikke Kina, vi skiftevis ler og skræmmes af deres menneskesyn, som heldigvis da heller ikke har bragt dem det mindste i form af innovation, kvalitet og rimelige vilkår for den almindelige befolkning.

Søren Kristensen

Fordi deres lønninger var uforskammet lave, fik kineserne i første omgang lov til at producere vores forbrugsgoder, idet vi regnede med at beholde designprocessen hos os selv for tid og evighed. Nu vil de også være kreative og lige om lidt har de hele pakken og så må vi bare håbe vi klare os alligevel med det vi har det vi er gode til.

Niels-Simon Larsen

Man kan ikke sige til et barn, at nu skal det tænke selvstændigt, ellers får det tæv. Hvis man lader barnet i fred for urimelige krav, vil det selvfølgelig blive sig selv. Det samme med innovation. Det bliver frygteligt, hvis man presser citronen så hårdt, at nu skal alle være innovative. At man i DK går den forkerte vej, kan kun undre.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Herman Hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Kina kan blive meget stærk hvis de indfører kreativ tænkning på skolerne.
Det der har holdt dem lidt tilbage er, at de har været gode til at huske formlerne, men eleverne kan ofte ikke omsætte det til virkeligheden. Hvis de lader børnene udvikle deres kreativitet sammen med deres almindelige skolegang får de ganske givet en stak fremragende forskere.
Men de får formentligt også kunstnere og tænkere i en grad de ikke har set før. Forhåbentligt kan det hjælpe til med at udvikle landets menneske- og verdenssyn.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hvis børn vokser op som hele mennesker, som hviler i sig selv, så kommer resten mere eller mindre af sig selv. Kun det frie sind kan opsuge læring og kun det frie sind kan være innovativ.

morten Hansen, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Og indtil videre har det kinesiske samfund ikke været særlig innovative. De har derimod været fremragende kopister af vestlig innovation.

Men de nye tider begynder at vinde frem i Kina, som står på tærsklen til at overgå fra udviklings land til industri land (øh, informations land; øh, 4. generations industri land; øh, ja hvad fremtiden nu ender med af udvikling).

...Så at løbe kineserne i hælene er en blindvej.

Herman Hansen

"Hvorfor tror Danmark pludselig ikke på sig selv?"

Måske upassende selv at foreslå et svar :-) Men det, som er sket er, at Danmark er blevet ramt af neandertalerens værdikamp.

...En særlig tak tildeles Venstre hulemanden Anders Fogh Rasmussen :-(

Steffen Gliese, Jørn Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Som vi i dag alle ved tabte neandertaleren kampen - Så der er håb og intet er tabt.

...Husk det ved det kommende folketingsvalg.

Herman Hansen

Og i øvrigt, hvis børn hviler i sig selv som hele mennesker og oven i hatten har talent, ja så kan børn jo slet ikke stoppes i deres udfoldelse.

...Med mindre vi tvinger dem til at sidde stille og holde kæft som tilsyneladende er målet lige nu - Men har vi ikke prøvet det før, da Farfar var ung?

Verdenen er begyndt at vende på hovedet. Det er den vestlige verden der måske kommer til at hænge med hovedet nedad og ikke kineserne, som vi lærte da vi var små.
8. februar starter kinesernes nytår - og det er Ild Abens år.

Det bliver interessant hvorledes DK og Europa kommer gennem denne udfordring:
http://www.kina-portal.dk/horoskop/abens_aar_2016.php