Læsetid: 6 min.

Kinas sårbare elitestuderende

Hele livet har de været de bedste i deres klasser og har gjort alt det, der blev forventet af dem. Problemerne opstår, når de bliver i tvivl om, hvilket liv de selv vil leve. I en ny bog beskriver antropolog Susanne Bregnbæk de kinesiske elitestuderende
Susanne Bregnbæk har talt med studerende på nogle af Kinas bedste universiteter. Der er både succeshistorier og historier om studerende, der er bukket under for konkurrencen. Her er det studerende, der venter på at komme til eksamen på Communication University of China i Beijing.

Getty Images

1. februar 2016

»Lige pludselig over en skål dampende nudler, brød hun sammen. Hendes overflade krakelerede som porcelæn,» fortæller antropolog Susanne Bregnbæk om en af de studerende, hun har interviewet om livet på nogle af de mest prestigefyldte kinesiske universiteter, Tsinghua og Peking Universitet i Beijing.

Læs også: Kina vil have kreativitet i skolerne

I interviewet kort forinden havde pigen, med det engelske navn Athena, demonstreret sin faglige selvsikkerhed, sit mod og sine ambitioner med en anstrengt amerikansk accent.

Hun kunne selv. Kunne alt. Hun behøvede ikke hjælp fra andre. Faktisk var hun mest alene, forklarede hun og indviede Bregnbæk i sin plan om rejse væk. Langt væk – til USA – hvor hun kunne blive endnu dygtigere på et godt universitet. Men nu sad hun der og græd og fortalte om sin ensomhed.

Fra hun var helt lille havde Athena gået på kostskole for at få den bedste undervisning. Hun skulle være den bedste, mente hendes forældre, der drømte om, at hun kunne få de muligheder, de aldrig selv havde haft: Et godt job i Beijing, en lejlighed med god plads og adgang til bedre hospitaler. Det var det, der var planen.

Athena vidste godt, hun skulle være flittig. Alligevel var det ikke altid nok. Hun snød til eksaminer, rettede sine karakterer, så hun kunne fremvise gode resultater og opnå forældrenes anerkendelse.

Hun kæmpede og kæmpede og til sidst lykkedes det at blive optaget på Tsinghua Universitet. Men her stoppede forældrenes ambitioner ikke. Nu var målet, at hun skulle optages på et universitet i Ivy League.

»Hun var egentlig bare kommet for at øve sit engelsk, og det var helt tydeligt, at følelserne løb af med hende. Jeg så hende aldrig igen. Og hun svarede heller aldrig på mine e-mails,« siger Bregnbæk.

I sin ph.d.-afhandling Fragile Elite, der netop er udgivet som bog på Stanford University Press, skriver Bregnbæk om bagsiden af kinesiske eliteuddannelser. Gennem kinesiske studerendes livshistorier giver hun læseren et unikt indblik i deres forsøg på at balancere mellem individuelle drømme, statens ambitioner og forældrenes forventninger.

Presset

I 2005 hang Bregnbæk et opslag op på både Tsinghua og Beijing Universitet. Hun søgte studerende, der ville fortælle om deres liv på et af Kinas eliteuniversiteter.

I løbet af kort tid væltede det ind med henvendelser fra studerende, der ville dele deres oplevelser med den danske forsker.

Nogle var drevet af nysgerrighed efter at møde en udlænding, andre af et ønske om at dele deres historier.

De mødtes på cafeer i nærheden af universitetet og talte om deres opvækst, deres forhold til forældrene, venskaber, kærlighed og drømme for fremtiden. Rammen om det hele var deres oplevelser i det kinesiske uddannelsessystem.

De lukkede Bregnbæk ind i deres univers og fortalte om følelsen af utilstrækkelighed og det konstante pres for at være den bedste. Udadtil klarede de sig godt. De var arbejdsomme og fik gode karakterer. Men inden i var det som om, de ofte ikke var helt overbeviste om deres egen formåen eller om retningen i deres liv, siger Bregnbæk.

Det er ikke enhver beskåret at få en plads på Kinas bedste universiteter.

For at komme ind på Tsinghua eller Peking Universitet skal man være blandt de 10 til 20 bedste i hele provinsen. For gymnasieelever i Beijing er det lidt lettere. Her skal eleverne være blandt de 200 bedste for at blive optaget. På Peking Universitet kommer omkring 14 procent af de studerende fra landet.

Når de først er kommet ind på et godt universitet, oplever nogle studerende, at presset på dem forsvinder. De har bevist, at de kan. Nu kan de slappe af. De har færre timer end i gymnasiet, og de får tid til kærester og gode venskaber.

»Det er vigtigt ikke at glemme succeshistorierne, for de er der jo også. Der er selvfølgelig studerende, der klarer sig godt, og som overordnet set er tilfredse med deres liv. For dem har uddannelsessystemet været en mulighed for at avancere socialt.«

Men for andre fortsætter presset.

»Nu konkurrerer de mod andre studerende, der også er vant til at være nummer ét. Andre som er flittige, intelligente og ambitiøse. De kalder dem ’monstre’. Dem der er usædvanligt talentfulde. Eller bare aldrig giver op, men sidder over bøgerne hele natten uden at blive trætte,« siger Bregnbæk.

I interviewene og gennem sit feltarbejde på universiteterne fik Bregnbæk kendskab til studerende som var desillusionerede og havde svært ved at finde glæde ved at studere. De gjorde bare det, andre forventede af dem:

»De har løbet og løbet hele livet, men pludselig kan de ikke se, hvad det er de løber efter. De fortsætter med at løbe, fordi de er bange for at komme bagud i konkurrencen. Krisen opstår i det øjeblik, de bliver klar over, at de ikke aner, hvor de er på vej hen.«

Med udgangspunkt i de studerendes livshistorier sætter Bregnbæk spørgsmålstegn ved, om individets, familiens og nationens interesser kan forenes fuldstændigt.

Når de studerende siger fra over for familien eller udtrykker politisk utilfredshed med den kinesiske stat, så er det udtryk for et hæmmet opgør. For trods statens hensigtserklæringer om kreativitet og studenterindragelse i undervisningen, er individets frirum begrænset i et autoritært styre med et uudviklet velfærdssystem, siger Bregnbæk.

»Dem, der klarer sig bedst, er dem, der finder en balance mellem det, de selv vil, og det andre forventer af dem,« siger Bregnbæk.

Selvopofrelse og -realisering

De studerendes frustrationer handler om spændingen mellem selvopofrelse og ønsket om selvrealisering.

Presset kommer fra forældrenes ønske om en god fremtid, statens ambition om en højtuddannet elite, der kan føre Kina frem mod modernisering og deres egne spirende drømme.

Siden Bregnbæk for 11 år siden mødte de unge studerende første gang, har hun tilstræbt at holde kontakten. Hun mødtes med dem igen i 2007 og i 2012 og 2013 for at blive opdateret på deres historier.

I de mellemliggende år har de fået deres eksaminer. Nogle har med succes haft et ophold i udlandet og er kommet hjem til et godt job. Andre fik familie og arbejde uden for Kina og flyttede aldrig hjem igen.

Men for enkelte studerende gik drømmen om et godt liv aldrig i opfyldelse – trods gode karakterer og viljestyrke.

En af dem er den unge kvinde Jing Jing. I hele sin ungdom havde hun stræbt efter at få en god uddannelse og et godt job. Hun drømte om at give sin mor et bedre liv væk fra sin voldelige far.

I Jing Jings øjne havde moderen ofret alt, og hun ønskede at kunne betale hende tilbage for at have fået muligheden for at studere.

»For Jing Jing var uddannelse en mulighed for selvrealisering. Hun havde prioriteret sine egne ambitioner, men nu følte hun sig skyldig over at være rejst til den anden ende af landet, i stedet for at have været tættere på sin mor«, siger Bregnbæk.

Da hun endelig efter lang tids søgen havde fundet et job, en mand og en lejlighed, fandt hun ud af, at moderen var dødeligt syg. Det havde familien holdt hemmeligt for hende, så hun kunne koncentrere sig om sine studier.

Moderen nåede aldrig at komme til Beijing, hvor Jing Jing kunne tage sig af hende i hendes alderdom, samtidig med at hun kunne passe på det barn, hun håbede på at få i fremtiden.

»Gennem hele deres liv har de være fokuserede på vejen til succes – en god uddannelse. Men når de bliver i tvivl om målet og det liv, de selv skal leve, oplever de usikkerhed og frustration,« siger Bregnbæk.

Susanne Bregnbæk: ’Fragile Elite – The Dilemmas of China’s Top University Students’, Stanford University Press.

Kan købes fra marts 2016 på www.sup.org/books/title/?id=24788

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu