Har kvinder bedre udsigt til fred i Syrien end mænd?

I det omstridte lovforslag L87 med en række markante stramninger af udlændingeloven argumenterer regeringen for at forlænge fristen for familiesammenføring fra et til tre år for omkring hver femte asylansøger. Regeringen mener, at denne gruppe asylsøgere har »et mere midlertidigt behov for beskyttelse« end almindelige flygtninge.

Ordningen med den såkaldte midlertidig beskyttelse efter en ny § 7,3 i udlændingeloven blev indført af den tidligere regering sidste forår, og ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen har godt 900 personer fra marts til november fået denne § 7,3-status. Styrelsen oplyser, at andelen af kvinder og børn i de første otte måneder udgjorde knap 80 procent.

I modsætning til syriske mænd i alderen 18-42 år, der risikerer at blive tvangsindkaldt til Assad-regimets hær og derfor får ’rigtig’ flygtningestatus (§ 7,1) og dermed ikke skal vente tre år på at søge familiesammenføring, er kvinder og børn ifølge Udlændingeministeriet ikke i »en mere konkret konflikt med nogen i hjemlandet«, men derimod »på flugt fra generelle forhold – f.eks. krig – i deres hjemland«, lyder ministeriets kommentar til de mange høringsforslag med kritik af L87.

På den baggrund spørger direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, hvorfor regeringen mener, at udsigterne til fred i Syrien skulle være bedre for kvinder end for mænd, siden de skal nøjes med midlertidig beskyttelse.

Kvindernes børn må vente

Jonas Christoffersen har svært ved at se, hvorfor kvinder og børn kan nøjes med midlertidig beskyttelse.

»Regeringen argumenterer for, at det er okay at forlænge fristen for familiesammenføring til tre år for kvinder, når de har fået den her midlertidige beskyttelsesstatus, fordi situationen i hjemlandet ifølge regeringen hurtigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold. Med andre ord antager regeringen, at hvis man ’kun’ er på flugt fra krig, så kan forholdene hurtigt ændre sig, mens hvis man er på flugt fra noget individuelt, vil forholdene ikke så hurtigt kunne ændre sig,« forklarer Jonas Christoffersen.

Men regeringens antagelse savner »fuldstændigt grundlag i virkelighedens verden«, mener han.

»Det er sandt, at en syrisk kvindes behov for beskyttelse kan ændre sig hurtigt, hvis der blev ro i Syrien i morgen. Men det samme ville gælde for mændene, hvis Assad taber, for så risikerer de ikke at skulle være værnepligtige i hans krigsforbryderhær. Alle, der er flygtet fra borgerkrig og værnepligt ville ikke længere have behov for beskyttelse, hvis der i morgen kom et demokratisk styre i Syrien.«

Information ville gerne have haft en kommentar fra Inger Støjberg (V) til Jonas Christoffersens kritik, men det har ikke været muligt. Da ministeren under førstebehandlingen af L87 af Enhedslisten blev spurgt, hvorfor kvinder skulle have mindre behov for beskyttelse end mænd, lød hendes svar:

»Det beror alene på varigheden og hvor lang tid, vi forventer, at mennesker skal være i Danmark. Og når det er sagt, og det kan man lige så godt sige åbent og ærligt, så er der ingen tvivl om, at spørgsmålet om familiesammenføringsregler også har en betydning for tilstrømningen til Danmark,« svarede Inger Støjberg.