Analyse
Læsetid: 4 min.

Labour-formand opdager forskel på teori og praksis

Den britiske Labour-formand Jeremy Corbyns såkaldte ’nye politik’ er så godt som død efter en rokade af hans talsmænd, der fjerner flere kritikere. Resultatet er en endnu smallere platform
Meningsmålinger har vist at ikke kun tidligere Labour-vælgere, men også partiets medlemmer er ved at miste tilliden til Jeremy Corbyn.

Andrew Parsons

Udland
11. januar 2016

Det var med løftet om en ’ny politik’, en mere demokratisk politik med større inddragelse af græsrødderne og mere plads til diskussion og uenighed, at veteranen Jeremy Corbyn i september sidste år sejrede i Labours formandsvalg.

Og som sagt så gjort: Corbyn sammensatte efterfølgende et hold talspersoner – det såkaldte skyggekabinet – der inkluderede både hans egne støtter, særligt finanstalsmand John McDonnell, men også flere af partiets veteraner fra regeringstiden under Tony Blair og Gordon Brown, som havde erfaring, men som helt åbenlyst var uenige med ham på områder som økonomi, atomforsvar og krigsdeltagelse. Det gav udslag i en række mildest talt utraditionelle interviews i de første dage, hvor nyudpegede talsmænd gang på gang måtte ty til sætningen: »Men det her er jo en ny politik, hvor det er i orden at være uenige«, når de blev aftvunget svar på, hvorvidt de var enige med deres formand i for eksempel lukningen af friskoler og såkaldte akademier eller afskaffelsen af landets atomforsvar.

Forsvaret fra Corbyns inderkreds i de efterfølgende måneder, hvor budskabet fra partiet fortsatte med at være mudret som resultat af talsmænd, der modsagde deres formand åbent i parlamentet og i medierne, var, at medier og befolkning blot skulle vænne sig til den ’nye politik’. Helt grelt blev det imidlertid, da den konservative premierminister David Cameron i december satte udvidelse af bombekrigen i Irak til Syrien til afstemning, hvilket resulterede i, at Labours formand, Jeremy Corbyn, og hans udenrigstalsmand, Hilary Benn, holdt passionerede taler henholdsvis imod og for krigsdeltagelse. Særligt Benns tale vakte opsigt og førte til spekulationer om, hvorvidt han kunne være Labours næste formand.

Resultatet? Kun fire måneder inde i sit formandskab har Corbyn og hans nærmeste tilsyneladende konkluderet, at uenigheden måske ikke behøver at være helt så åbenlys og helt så stor inden for talsmandsgruppen, så i denne uge gennemførte de en rokade af talsmandsholdet.

Rokade-kaos

Det er en formands ret til at rokere om på sit hold, men en rokade er også en for alle tydelig test på formandens autoritet og partiets disciplin. Begge dele er af politiske iagttagere blevet stemplet som ’yderst svag’ efter denne uges rokade. Corbyn ønskede især – ifølge kilder i hans egen inderkreds, som BBC har talt med – at udskifte Hilary Benn og forsvarstalskvinde Maria Eagle, som modsat Corbyn støtter bevarelsen af landets atomvåbenforsvar, Trident. Formålet var at skabe et mere enslydende budskab inden for områder, der står Corbyns hjerte særlig nær: udenrigs- og forsvarspolitikken. Men efter hele tre dages forhandlinger endte rokaden med, at kun Eagle blev flyttet til kulturposten, mens Benn blev siddende. To andre talsmænd blev fyret – tilsyneladende for at have været illoyale. Årsagen til, at det ikke lykkedes at fjerne Benn, var ifølge BBC, at ikke færre end fem talsmænd og 15 lavere rangerende medlemmer af skyggekabinettet havde truet med at gå, hvis Benn blev fyret eller flyttet. I stedet førte rokaden til tre afgange i protest – en af dem meddelt for åben skærm – imod behandlingen af de fyrede eller flyttede kolleger.

Deres – og mange iagttageres – konklusion efter en ekstrem langtrukken og rodet rokade, der desuden har fået den nye Labour-ledelse til at fremstå urutineret, er, at Corbyn nok formåede at fjerne nogle kritikere og dermed vil få en mere enslydende politik fremover, men at prisen har været hans ’nye politik’. Han har med andre ord fundet ud af, at teori og virkelighed er to meget forskellige størrelser og har accepteret, at det rodede signal, Labour har udsendt i hans fire første måneder som formand, ikke vil gøre partiet populært i befolkningen.

Meningsmålinger har vist, at ikke kun tidligere Labour-vælgere, men også partimedlemmer er ved at miste tilliden til Corbyn, samt at Labour nu ligger langt efter de konservative, når befolkningen bliver spurgt om, hvem de stoler mest på i forhold til økonomien.

Corbyns rokade har imidlertid næppe styrket hans chancer. Dels blottede den, at han netop ikke har den autoritet inden for partiet, der skal til for at gennemføre de ændringer, han ønsker. Dels har den kaotiske rokade – og briefinger fra hans bagland i juledagene om en forestående ’hævnrokade’ – skabt en endnu dybere kløft mellem Corbyns tilhængere, primært græsrødderne, og parlamentsgruppen og de vælgere, der måtte støtte den. Men værst af alt for Corbyn: Den ’nye politiks’ død betyder, at Labours platform nu er blevet betydeligt smallere, end den var for en uge siden. Uanset om man vælger en historisk eller en ren matematisk tilgang, er det svært at nå til en anden konklusion, end at det bliver uhyggeligt svært for Corbyns Labour at vinde et parlamentsvalg i Storbritannien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Hammer-Jakobsen

Det er en sær hånende overskrift for noget som klassificeres som analyse. Mon ikke nærmere hånen her skulle klassficeres som opinion? Det helt fair at være uening med Corbyn og det flertal der har valgt ham, men så ton dog rent flag. Udlandskorrespondent opdager (ikke) forskellen på analyse og partsindlæg ?

Bodil Waldstrøm, Torben K L Jensen, lars abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, Ebbe Overbye, christen thomsen, Holger Madsen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Curt Sørensen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det var så det eksperiment.

Med fire år til næste parlamentsvalg er det nu, der skal omrokeres - og omrokeres igen - hvis partiet skal være klar med stærkeste opstilling. Knyt hånden.

Steffen Gliese

Det er jo ikke rimeligt overfor medlemmer, som har valgt formanden med stort flertal på synspunkter, han på forhånd lagde åbent frem, hvis medlemmer af skyggekabinettet - i modsætning til almindelige parlamentsmedlemmer - undergraver politikken.
At han har været tvunget til at beholde Benn, er en skandale - og i øvrigt er det et stort mysterium for alle, hvordan Tonys søn kan være faldet så langt fra stammen.

christen thomsen

Når BBC er ens 'kilde' er det ikke underligt, at resultatet ikke falder ud til Corbyns fordel. Jeg forstår strengt taget hverken overskrift eller indhold i Mette Rodgers artikel. Men den handler vist om, at det gælder om at Corbyn ikke kan vinde næste valg. Nej, sikkert ikke med den omgang nuller, der udgør det nuværende ledende segment af Labour - stort set blairites og lign. der lige så godt kunne være konservative. Men UK er jo et demokrati: hvis vælgerne hellere vil store militærudgifter istedet for social retfærdighed, så hverken kan eller skal Corbyn vinde.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvordan er det nu lige den engelske medier behandler gamechangeren Jerymy Corbyn nu hvor de har stækket Murdoch´s magt over medierne og hvor Tony Blair ikke kunne blive valgt uden medie-guruens accept.Dette er/var anerkendt som en betingelse i et England med den mest uretfærdige valglov i Europa.(Man sagde også om Grækenland at det var umuligt at få en venstreorienteret regering der holdt.) - I øvrigt abonnerer jeg på The Guardian-Jeg kan se at det gør Mette Rodgers også-det ligner forbavsende meget Guarian`s linje overfor Corbyn.Anderledes er det i The Observer for her et der en helt anderledes positiv indstilling til rebellen fra venstefløjen.

Niels Duus Nielsen, Curt Sørensen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Ja, man kan blive træt af danske avisers evige kopiering af udenlandske mainstream avisers holdninger og opfattelser. Nu har Jerymy Corbin hele den engelske mediemaskine efter sig og det kan man straks se dønningerne af i danske medier.

Torben Skov, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar