Note
Læsetid: 1 min.

Massedemonstration i Moldova

Udland
25. januar 2016

40.000 mennesker er gået på gaden i Moldovas hovedstad, Chisinau, for at protestere mod den nye regering og kræve nyvalg.

Demonstranterne kommer fra både venstre- og højrefløjen og tæller både proeuropæiske og prorussiske grupperinger. Der har været daglige protester, lige siden den nye regering blev godkendt i onsdags.

Demonstranterne er mødt talstærkt op, selv om temperaturen har sneget sig nogle grader under nul. De er rasende over den omfattende korruption hos den regerende elite, og de er navnlig vrede over den indflydelse, som oligarken Vlad Plahotniuc har på den nye regering. Den nye premierminister, Pavel Filip, bliver set som en marionetdukke for Plahotniuc.

Moldova er et af Europas fattigste lande, og mange borgere er fortsat i oprør over, at der på uforklarlig vis forsvandt knap syv milliarder kroner fra landets bankvæsen i 2014, skriver BBC.

Ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her