Nyhed
Læsetid: 1 min.

Mette Frederiksen undsiger Lykketoft: Ikke god tone

Udland
27. januar 2016

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, tager nu afstand fra Mogens Lykketofts (S) udtalelser i en tale ved hans 70-års fødselsdagsreception.

Her kaldte Lykketoft ifølge Berlingske Tidende blandt andet den tidligere SR-regering for »talent- og profilløs«. Lykketoft kaldte samtidig statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for »en lille svindler«.

Dermed går den tidligere formand for Folketinget over stregen, lyder vurderingen fra Mette Frederiksen:

»De udtalelser har ikke nogen opbakning fra min side, hverken hvad angår den tidligere regering eller den nuværende statsminister. Vi skal have en ordentlig tone, når vi omtaler hinanden,« siger Mette Frederiksen og tilføjer: »Forudsætningen for at befolkningen kan holde os ud og kan holde den politiske diskussion ud, det er, at vi er ordentlige. Og selvfølgelig er det ikke ordentligt at kalde andre de ting, som Mogens Lykketoft gør.«

Udtalelsen er bemærkelsesværdig, fordi Mette Frederiksen var en af Mogens Lykketofts største støtter, da han var formand, og Mogens Lykketoft fungerede som mentor for det unge S-talent.

Da Lykketoft i 2005 tabte valget og på valgnatten gik af med en meget rost og bevæget afskedstale, løb tårerne ned af Mette Frederiksens kinder.

Nu er det Mette Frederiksen, som har indtaget posten som formand for Socialdemokraterne, og hun var med til Mogens Lykketofts fødselsdagsreception, men hørte ikke den omstridte tale, siger hun.

Mette Frederiksen vil ikke forholde sig til, om udtalelserne skal have konsekvenser for Lykketoft, der ventes at vende tilbage til Socialdemokraternes folketingsgruppe, når hans post som formand for FN’s Generalforsamling udløber.

»Jeg har ikke haft lejlighed til at vurdere, hvad Lykketoft skal i dansk politik. Og det kommer jeg heller ikke til at gøre for nærværende. Han er formand for FN i øjeblikket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

At være ordentlig

Mette Frederiksen udtaler: "Forudsætningen for at befolkningen kan holde os ud og kan holde den politiske diskussion ud, det er, at vi er ordentlige. Og selvfølgelig er det ikke ordentligt at kalde andre de ting, som Mogens Lykketoft."

Det synes at lyde rigtigt. Men er politikerne ordentlige over for alle. Skal vurderingen ske på baggrund af hvad politikerne siger eller hvad de gør?

Min personlige opfattelse, at politikere primært skal bedømmes på deres gerninger.

Kurt Loftkjær

At være ordentlig

Mette Frederiksen udtaler: "Forudsætningen for at befolkningen kan holde os ud og kan holde den politiske diskussion ud, det er, at vi er ordentlige. Og selvfølgelig er det ikke ordentligt at kalde andre de ting, som Mogens Lykketoft."

Det synes at lyde rigtigt. Men er politikerne ordentlige over for alle. Skal vurderingen ske på baggrund af hvad politikerne siger eller hvad de gør?

Min personlige opfattelse, at politikere primært skal bedømmes på deres gerninger.

Grethe Preisler

Ja tak - må vi godt lige bede om kammertonen i signalementet af en regeringschef, der kun er statsminister af navn og i øvrigt er nødt til at hoppe på tungen og rette ind i forhold til lederen af i sin regerings noget større parlamentariske sikkerhedsnet, Dansk Folkeparti og gøre, hvad Thulesen Dahl og Søren Espersen dikterer, hvis ikke han vil vippes af pinden som regeringschef, før han kan nå tælle til 90 på sine egne små fedtede fingre.

P.S. Er Ritzau begyndet at redigere med i den mindst ringe, siden hele side 8 i dagens udgave af dagbladet Information er plastret til med Ritzau-telegrammer uden angivelse forfattersignatur.

Uffe Illum, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen: »Forudsætningen for at befolkningen kan holde os ud og kan holde den politiske diskussion ud, det er, at vi er ordentlige.

Det tror jeg så ikke lige Mette Frederiksen har ret i. Det er der nogen der har bildt hende ind. Manglen på folks opbakning til det politiske spil på Christiansborg, er netop politikernes glatte fesne sammenspisthed. Mange vil gerne have klare udmelding om forskellene i politikken mellem Rød og Blå-blok.

Men det er tilsyneladende ikke Mette Frederiksen vi skal forvente en markeret politisk profil fra.

...og det er jo netop det Mogens Lykketoft raser over manglen af - både i sin fødselsdagstale, og i artiklen forleden:

Lykketoft: Flygtningestrømme og klimakrise kalder på paradigmeskift
http://www.information.dk/557265

Godt gået Mogens - der er mange der mener og håber som dig.

Et Rødt/Blåt sammenrend kan kun nedbryde dansk demokrati yderligere.

Flemming Berger, Uffe Illum, Hans Larsen, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.P.S. Man må håbe, at socialdemokraternes nye partileder i opposition til regeringen Løkke Rsmussen er bedre tilfreds med den skallesmækkende mimose, fru Pia Kjærsgaards formfuldendte manerer som folketingsformand, end med indholdet i tidligere folketingsformand Mogens Lykketofts lækkede tale i Berlingske til gæsterne ved hans 70 års fødselsdag.

Steffen Gliese

Betingelsen for at kunne holde politisk debat ud er, at den er ærlig. Mest af alt dog, at man er loyal imod det parti, vælgerne har stemt på, ikke egne præferencer, for så kan man jo ikke repræsentere dem, som partiet tilhører.

@ Grethe Preisler

Tror jeg ikke. Mangler man stof til dagens avis er det et gammelt trick at bruge nyhedstelegrammer....

Holger Madsen

Det er ikke god tone vi har brug for i dansk politik i dag. '
Det er at sige fra.!

Grethe Preisler

@Karsten Aaen,

Ved jeg godt, lay-outeren har jo også en deadline, der skal holdes, før bladet 'går i trykken'.
Men alligevel - en helside med telegrammer. Det kan jeg godt nok ikke mindes at have oplevet før i mit lange liv som 'Informatiions-narkoman'.

Grethe Preisler

BREAKING NEWS (fra DR.dk)

nu har pensioneret chef i Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen også fået nok af 'lille lars fra græsted' og hans mølædte kobbel af unge løver på Christiansborg og er 'hoppet ud af gryden' i det Venstre, han har været kontingentbetalende medlem af siden sin ungdom.

evert friberg-jensen

Ja, heller ikke lakajer kan li' at høre, at kejseren intet tøj har på.
Men det er uanset sandt.