Læsetid: 4 min.

Minimalt EU-pres på Polens regering

EU har åbnet en sag mod Polen om den truende alvorlige slagside hos de demokratiske institutioner, der i sidste ende kan munde ud i politiske og økonomiske sanktioner. Der er dog alvorlig tvivl om, at EU vil gå hele vejen
Demonstration mod den polske regering, som er blevet anklaget for at indskrænke det polske demokrati. Protesterne er dog aftagende, og også EU mangler modsvar. Foto: Czarek Sokolowski/AP

Demonstration mod den polske regering, som er blevet anklaget for at indskrænke det polske demokrati. Protesterne er dog aftagende, og også EU mangler modsvar. Foto: Czarek Sokolowski/AP

15. januar 2016

Den ikke engang to måneder gamle konservativt-nationale regering i Warszawa kan for alvor få ørerne i EU-maskineriet, når EU-Kommissionen over den kommende tid kulegraver den raske byge af reformer omkring forfatningsdomstolen og statsmedierne, som den polske regering allerede har gennemført. Men i sidste ende kan regeringen vælge at sidde kritikken overhørig, da det er højst tvivlsomt, om der kan føres sanktioner mod landet.

EU har i første omgang sat spotlyset på rækken af kontroversielle lovændringer i Polen, der kan true den demokratiske ligevægt i landet. Især det at de bindende afgørelser fra forfatningsdomstolen ikke i øjeblikket respekteres, »opfatter jeg som alvorligt i enhver retsstat,« lød det fra Frans Timmermans, der er kommissionens viceformand, da advarslen i form af en åbningsskrivelse til Polen blev præsenteret i Bruxelles. Han understregede samtidig, at det nu handler om dialog i stedet for konfrontationen som et middel til at komme overens. Kontroversiel er også en ny medielov, der giver regeringen ret til direkte at udpege ledelsen i de statslige medier.

Den truende ’atombombe’

Det afgørende punkt for EU-partnerne er, om magtdelingen og uafhængigheden af landets forfatningsdomstol og statslige medier kan være truet. Flere love er vedtaget samtidig, og det giver ret til at bruge den regel om retstatsmekanismen, der blev vedtaget i 2013. Dengang manglede EU-Kommissionen en procedure over for Ungarn, hvor love gennemført af den nuværende Orban-regering har medført en skævvridning af magten. Da reglen kom til, sagde daværende EU-kommissær for juridiske anliggender, Viviane Reding:

»Det handler ikke om enkelte overtrædelser, men om systemiske overtrædelser«. Det var også Viviane Reding, der omtalte denne regel som »atombomben«. Altså først og fremmest et afskrækkelsesvåben, der dog ikke mindst truer den, der smider bomben. Denne tråd tog den ledende talskvinde for EU-Kommissionen i Bruxelles, Mina Andreeva, op, da dialogen med Polen blev annonceret i Bruxelles.

»Når nogen spørger, hvorfor man ikke smider en atombombe, er det jo klart, at man gerne vil undgå noget sådant. Det handler ikke om at søge konfrontation, men om at finde en løsning sammen. Det giver denne mekanisme mulighed for, for artikel syv er jo også meget svær at aktivere, da den kræver enstemmighed.«

Men enstemmigheden er på forhånd udelukket, idet Ungarn og Rumænien ikke ønsker at gå sanktionsvejen. Det bliver derfor i de forudgående faser, at uenighederne skal identificeres og glattes ud. Om den polske regering er villig til dialog, er dog højst tvivlsomt. Den umiddelbare reaktion fra regeringsleder Beata Szydlo var, at det polske demokrati slet ikke er i fare.  

Men det ville være forkert at ignorere skrivelsen fra EU, skriver den konservative polske avis Fakt på lederplads, efter at en række kommentatorer har bagatelliseret EU-Kommissions beslutning. For med åbningsskrivelsen er Polen reelt gået fra en rolle som vigtigt og indflydelsesrigt medlemsland til en position på udskiftningsbænken.

»Dette er en advarsel over for PiS (det regerende Lov- og Retfærdighedsparti, red.), som ikke må begrunde deres politiske handlinger og måden, de gennemfører det på, som et udtryk for folkets vilje. Fordi partiet netop ikke er valgt, fordi det ønsker at forandre forfatningsdomstolen, det var der under valgkampen slet ikke tale om.«

I Polen er opgøret mod regeringen først og fremmest mediebåret, efter at demonstrationerne, der startede før jul, er faldet markant i styrke, fordi især de unge bliver væk. Ifølge den 46-årige datalog Mateusz Kijowski fra gruppen Komiteen til forsvar for demokratiet (KOD) har heller ikke den tidligere regering imidlertid holdt sig til spillereglerne, siden striden omkring forfatningsdomstolen startede. Den afgående regering udpegede selv fem dommere i stedet for de tre dommere, man var berettiget til. Siden har den nye regering selv udpeget fem nye dommere og set bort fra de dommere, det afgående parlament valgte. Alt sammen sanktioneret af præsidenten, Andrzej Duda.

Aktivist Mateusz Kijowski siger:
»Demokratiet er en sårbar regeringsform, idet politikere kan misbruge deres magt og true demokratiet. Vi skulle have protesteret højlydt tidligere, men det var der ingen, der kom på,« siger han til tyske Deutschlandradio. Til samme medie har politolog Bartlomiej Biskup fra universitetet i Warszawa sagt, at det var en fejl »at lade oppositionspolitikere tale. De har også, da de var i regering, benyttet sig af magten over de offentlige medier.«

Flere reformer på vej

Magasinet Newsweek Polska har på deres aktuelle forside en grafisk fremstilling af en ituslået version af det polske nationalemblem, ørnen, akkompagneret af overskriften »Voldtægten af Polen«. Magasinet peger især på striden omkring forfatningsdomstolen. Domstolens præsident, den erfarne 66-årige Andrzej Rzeplinski, skal inden sin pensionering om et år forsøge at sikre den polske domstols uafhængighed. En svær opgave efter at den polske justitsminister Zbigniew Ziobro i et brev til EU’s Frans Timmermans har betegnet Andrzej Rzeplinski som »den største fare for forfatningsdomstolens uafhængighed«, og udtalt, at dommeren er drevet af partiske politiske ambitioner. Som tyske Die Zeit skriver, er det den mest heftigste måde at angribe en dommer på.

Andrzej Rzeplinski har som modsvar sagt, at Polen kun accepteres inden for den europæiske familie, hvis landet kan regnes for en retsstat. Det er nu op til den polske regering at bevise, at den er det. Regeringen har til gengæld planer om at nedlægge statsadvokatens uafhængighed, har stoppet bevillingerne til landets ombudsmand og planlægger en uddybning af medieloven, der tillader fyringer af enkelte journalister i de polske statsmedier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu