Ny bistandskurs bekymrer ngo’er

Ngo’er frygter, at Danmark vil opgive støtte til demokratiudvikling til fordel for en øget indsats i skrøbelige stater
Regeringens såkaldte udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, har bebudet en mere ’mere interessebaseret udviklingspolitik’, hvilket ifølge ekspert og ngo’er betyder, at donordarlings som eksempelvis Tanzania, kan se frem til mindre bistand.

Regeringens såkaldte udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, har bebudet en mere ’mere interessebaseret udviklingspolitik’, hvilket ifølge ekspert og ngo’er betyder, at donordarlings som eksempelvis Tanzania, kan se frem til mindre bistand.

Jenny Matthews
21. januar 2016

Udviklingsbistanden vil i de kommende år blive lagt markant om. Fremover skal en større del af de danske bistandsmilliarder gå til såkaldt skrøbelige stater.

Og det betyder, at mere stabile lande, der i årevis har fået støtte fra Asiatisk Plads, formentlig vil ryge længere ned ad bevillingslisten.

Eller helt ud af den. Sådan læser den erfarne udviklingsekspert Poul Engberg-Pedersen i al fald de signaler, som regeringens udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen kom med i denne uge. Her bebudede han, at det er hans mål, at Danmark fremover skal føre en »mere interessebaseret udviklingspolitik«.

»Det er nødvendigt, at udviklingspolitikken lægger mere vægt på danske interesser og gør udviklingspolitikken konkret. Klima, immigration og sikkerhed betyder meget for danskernes globale engagement,« siger Poul Engberg-Pedersen, der sidder i Peter Taksøe-Jensens såkaldte følgegruppe sammen med 19 andre eksperter og interessenter fra bl.a. dansk erhvervsliv.

»Og det betyder, at Danmark fremover også skal engagere sig i andre lande end dem, vi hidtil har koncentreret vores bistand i,« siger han. Blandt de lande, som kan se frem til at miste danske bistandskroner er ifølge den tidligere leder af Norges pendant til Danida, Norad, bl.a. Tanzania. Det er fattige lande, som ifølge Poul Engberg-Pedersen er godt på vej til bæredygtig udvikling. Også de rigere udviklingslande bør vinke farvel til danske bistandsmidler.

Poul Engberg-Pedersen, som nu arbejder for OECD, understreger, at han er enig med Peter Taksøe-Jensen i, at Danmark bør omprioritere bistanden, også selv om det gør ondt at se tidligere donordarlings som f.eks. Tanzania få et nyt og mindre bistandsafhængigt samarbejde.

»Det er indlysende, at vi skal satse på at støtte fattige og skrøbelige stater, for det er dér, den største trussel mod vores samfundsmodel kommer fra. Men det er samtidig ærgerligt, for Danmark har bidraget til rigtig fine resultater i mere stabile lande som f.eks. Tanzania,« siger han.

Demokrati er også vigtigt

Hos ngo’erne falder de nye signaler da heller ikke entydigt i god jord. Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS, der arbejder med at sikre rettigheder og bedre levevilkår for verdens fattigste, er i hvert fald dybt bekymret.

Hvis udgangspunktet er, at migration og sikkerhed er de væsentligste danske interesser, så må det logiske hovedfokus være på Mellemøsten, Nordafrika og på skrøbelige stater, mener han. »Men det er vigtigt ikke at se for snævert på det. Det er også vigtigt, at de lidt mere stabile lande har en velfungerende stat, et aktivt civilsamfund og en demokratisk udvikling,« siger han. »Og det behøver ikke nødvendigvis at være særlig dyrt at støtte den type udvikling.«

Vagn Berthelsen understreger, at hvis danske erhvervsinteresser også skal i spil, så er det ikke nok at fokusere på skrøbelige stater.

»Danske firmaer har ikke jo ikke den store interesse i at investere i et land, der risikerer at kollapse. Så hvis erhvervslivet skal i spil, er det nødvendigt at Danmark fortsat er aktiv i en række mere stabile lande,« siger han og påpeger, at danske interesser er bredere end blot sikkerhed og migration: »Omvendt er jeg ikke uenig i, at man kan skære i bistanden til en række mellemindkomstlande som Indien og Nepal, men man skal huske på, at Afrika ikke er Asien.«

Vagn Berthelsen understreger desuden, at selv om Afrika har en voksende middelklasse, så er det stadig kun er en meget  lille del af kontinentet mere end en milliard mennesker, der tilhører den. Og i 2050 vil befolkningen være dobbelt så stor.

Skrøbelige storbyer

Hos Plan Danmark, der arbejder for at fremme børns ret til skolegang, beskyttelse og sundhed, er programchef Helle Schierbeck heller ikke udelukkende begejstret for Taksøes udmeldinger.

»Det er helt fint, at Danmark vil prioritere skrøbelige stater. Det kan der være megen fornuft i. Men der findes også skrøbelige samfund i en række mellemindkomstlande, som kan destabilisere landene og ende med at blive en udfordring både med hensyn til migration og sikkerhed,« siger hun.

»I storbyer som Dhaka i Bangladesh og Kairo i Egypten lever millioner af mennesker i yderste fattigdom uden mulighed for at tage vare på deres eget liv,« understreger hun. Og i takt med urbaniseringen bliver de flere og flere.

Helle Schierbeck henviser desuden til FN’s udviklingsmål nr. 10 og 11, som handler om at reducere uligheden i verden og skabe trygge og modstandsdygtige byer med plads til alle. I det hele taget er hun ligesom en række andre ngo’er bekymret over, om Taksøes anbefalinger til en ny dansk udenrigspolitik, vil føre til, at verdensmålene presses i baggrunden til fordel for hensynet til Danmarks sikkerhed og ønsket om at dæmme op for flygtninge- og migrationsstrømmene til Europa.

»Danmark har masser af ekspertise, som kan bruges til at opnå mange af FN’s mål. Det vil være meget ærgerligt ikke at gøre brug af den,« siger hun og peger bl.a. på borgerinddragelse og civilsamfundsopbygning som to danske kompetencer, der fortsat bør anvendes i den danske bistandsindsats.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Taksøe-Jensen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu