Obama går til angreb på våbenlov

Det er tre år, siden Barack Obama indbød mødre og fædre til 20 børn, der mistede livet ved en massakre på en skole i Connecticut, til Det Hvide Hus.

Under en tv-transmitteret sammenkomst fremlagde en tydeligt bevæget præsident en række uigendrivelige argumenter for at stramme USA’s våbenkontrollovgivning med henblik på at begrænse kriminelles og mentalt forstyrredes eksisterende ret til at erhverve sig håndvåben og automatrifler.

Obama talte med følelserne uden på tøjet. Hans rationale virkede overbevisende på ham selv, på slægtningene til ofrene i salen og på den amerikanske befolkning, hvis støtte til øget våbenkontrol efterfølgende steg i meningsmålingerne.

Efterfølgende fremlagde en demokratisk og en republikansk senator, der begge tildeles lobbyorganisationen National Rifle Associations højeste karakter, et i grunden beskedent lovforslag. Men det blev prompte nedstemt af 9 ud af 10 republikanske senatorer og af en håndfuld demokrater.

Dårligt humør

I går var de samme slægtninge fra Sandy Hook-skolen i Newtown tilbage i Det Hvide Hus. Denne gang sluttede familier til nye ofre for masseskyderier sig til dem. Salen var fuld af mødre, fædre og søskende, der i de seneste tre år har mistet en slægtning.

Anledningen til indbydelsen var en ny forordning, som præsidenten netop havde udstedt, hvori han spænder sin myndighed til det yderste for at sætte en stopper for salg af våben til folk med en kriminel baggrund, terrormistænkte og mentalt syge mennesker.

Obama var i rigtig dårligt humør. Han viste sig fra en side, som de færreste kender. Hans stemme og diktion afslørede en boblende frustration og en bitter vrede over kongrespolitikernes uvilje mod at tage et personligt ansvar og betale den politiske pris for at støtte et lovforslag, der udfylder de mange huller i eksisterende føderal lovgivning.

Præsidentens optræden mindede om hans ’prædiken’ til en forsamling af sorte amerikanere i en kirke i South Carolina, efter at en ung hvid mand havde myrdet en håndfuld sorte kirkegængere med koldt blod.

Der var en forskel: Denne gang kunne han ikke holde masken, da han kom til de 20 børn i første klasse, der var blevet mejet ned af en ung, sindsforstyrret mand med en automatriffel i Newtown. Obamas stemme blev grødet; han kunne ikke få ordene udtalt tydeligt, tårerne begyndte at trille ned ad kinderne.

»Tro mig,« sagde han. »Det var børn i første klasse i Newtown. Første klasse! Hver gang jeg tænker på de børn, bliver jeg vred. Og i øvrigt sker det hver dag på gaderne i Chicago.«

Masken var faldet, ansigtet afslørede en dyb desperation over hans afmagt. Tre år var der gået, og så mange mennesker var siden blevet myrdet. Måske kunne nogle af dem være blevet reddet, påpegede Obama.

Baggrundstjek

Der er næppe tvivl om, at Obamas forordning vil gøre en forskel. Eksempelvis vil alle våbenhandlere i fremtiden være forpligtet til at være registreret, og det uanset om de sælger fra en forretning, online eller på et såkaldt gun show. Ydermere skal de tjekke en kundes mulige kriminelle baggrund i en føderal database.

Obama henviste til en lignende lovstramning, der blev vedtaget i Connecticut efter skolemassakren i Newtown i 2012. Efter lovens indførelse er antallet af mord i delstaten faldet med 40 pct. Omvendt skal mordraten være steget i Missouri, der har slækket kravene om verificering af våbenkøberes kriminelle baggrund.

Inden Obamas pressekonference i går blev han stærkt kritiseret af formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan. »Præsidenten undergraver Kongressens vilje,« sagde han.

Selv Jeb Bush, den mest moderate republikanske præsidentkandidat, kritiserede Obama for at tilsidesætte forfatningen. Og Donald Trump bebudede, at hans første handling som præsident vil være at trække dekretet tilbage.