Nyhed
Læsetid: 2 min.

Panik om olien kan starte ny krise

Med et OPEC, der ikke længere kan enes, og et Kina, der ikke mere kan agere vækstlokomotiv, kan verden være på vej mod endnu lavere oliepriser og ny turbulens på finansmarkeder
Udland
14. januar 2016

Olieselskabet BP fyrer nu hver sjette medarbejder i sin efterforsknings- og udvindingsdivision, i alt 4.000 medarbejdere.

Det skal lægges oven i de 250.000 afskedigelser, som verdens børsnoterede olie- og gasselskaber har gennemført, siden oliepriserne begyndte deres dramatiske fald i sommeren 2014.

I samme periode er aktiekurserne hos giganter som BP, Shell og Exxon Mobil faldet med henholdsvis 41 pct., 34 pct. og 24 pct., mens over 30 mindre olieselskaber i USA allerede er gået fallit og andre nu blot eksisterer som ’zombieselskaber’ uden penge til at opretholde produktionen.

Læs også: Selv sauderne ser mod udgangen

»Så meget som hver tredje amerikansk olie- og gasproducent kan tippe mod konkurs og rekonstruktion midt i 2017,« skriver Wall Street Journal.

Også statslige olieselskaber er trængt og skærer ned på investeringsbudgetter og mandskab.

Alt sammen handler det om den overflod af olie på markedet, som på halvandet år har fået priserne til at falde med næsten tre fjerdedele til dagens niveau omkring 30 dollar pr. tønde.

Finansselskaber som Goldman Sachs, Morgan Stanley og Citigroup vurderer, at prisfaldet kan fortsætte til 20 dollar, Royal Bank of Scotland (RBS) advarede tirsdag sine kunder om risikoen for et fald til 16 dollar, mens den britiske bank Standard Chartered forudser 10 dollar pr. tønde – en pris markedet ikke har oplevet i 17 år.

»Et kataklystisk år« kan vente verdens investorer, skriver RBS med et sjældent brugt synonym for syndflod og verdensødelæggelse.

Nedturen og den ledsagende nervøsitet blandt investorer handler om, at de sædvanlige mekanismer til regulering af olieprisen efter udbud og efterspørgsel ikke virker.

Normalt ville et globalt olieoverskud som det aktuelle få oliekartellet OPEC til at regulere sin produktion ned for at skabe balance, men OPEC er i dag dybt splittet.

Hvor nogle af de mindre og økonomisk trængte kartelmedlemmer – Nigeria og Venezuela – ønsker en dæmpet OPEC-produktion, vil storproducenten Saudi-Arabien ikke skrue ned, og det får nu konkurrence fra Iran, som med olieembargoens ophævelse vil ud og vinde markedsandele.

Værre bliver det hele af den truende konflikt mellem netop saudierne og iranerne, som blokerer evnen til dialog i OPEC.

Kinesisk uro

Samtidig er der tiltagende nervøsitet for Kinas økonomiske vækst og dermed behov for at købe olie. Med en BNP-vækst for 2015 på 6,9 pct. har man præsteret den laveste vækst i 25 år, og der er udtalt bekymring for, at det bliver værre i år. Den samtidige svækkelse af den kinesiske valuta i forhold til dollar gør, at det bliver dyrere for kineserne at købe olie, og det kan yderligere få efterspørgslen til at falde.

Oven i det kommer den usikkerhed blandt investorer, som den kinesiske aktieuro har medført, og som ifølge RBS spiller sammen med en rekordstor udstrømning af privat kapital fra Kina ved årets slutning.

»Den store bekymring er, (om) Kina bliver motor – ikke for økonomisk vækst, men for økonomisk nedtur,« sagde den amerikanske olieanalytiker Dan Yergin til CNBC i går.

»Der er ingen tilbage til at samle vækststafetten op,« hvis Kina svigter, supplerer Andrew Roberts, udlånschef hos RBS, i et notat fra 8. januar.

Roberts er en af dem, der tror, at summen af negative tegn og den tiltagende markedsuro vil bringe verden i en ny økonomisk krise i 2016. I sit råd til bankens investorkunder skriver han: »Sælg alt, bortset fra obligationer af høj kvalitet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Det er laenge siden, at OPEC har haft nogen reel magt. USA er selvforsynende med oile og gas. Den lave oliepris goer den groenne omstilling endnu mere urentabel.