Putin godkendte ’sandsynligvis’ giftmord

Den russiske stat er ansvarlig for det radioaktive giftmord i London på dissidenten Alexander Litvinenko, konkluderer britisk dommer og nævner Ruslands præsident ved navn som sandsynlig medansvarlig. Information gennemgår indicierne
Marina Litvinenko, enken efter Alexander Litvinenko, mener, at rapporten bør få den britiske regering til at udvise alle russiske efterretningsagenter i Storbritannien, og opfordrede til nye sanktioner mod Rusland.

Marina Litvinenko, enken efter Alexander Litvinenko, mener, at rapporten bør få den britiske regering til at udvise alle russiske efterretningsagenter i Storbritannien, og opfordrede til nye sanktioner mod Rusland.

Matt Dunham
22. januar 2016
Delt 8 gange

Der er en let skramlen af stole, men ikke et ord bliver udvekslet, da 68 akkrediterede journalister målrettet skridter ind i retsbygningen Gray’s Inn i det centrale London og griber fat i hver deres eksemplar af den 300-sider lange lyseblå rapport med titlen The Litvinenko Inquiry – Report into the death of Alexander Litvinenko.

Alle medvirkende i denne såkaldte lock-in – der giver adgang til rapporten halvanden time før offentliggørelsen – foretager nu præcis den samme handling: Først slås op i indholdsfortegnelsen, og derefter bladres der 244 sider frem til konklusionen.

Et spontant gisp bryder stilheden. Russia Todays korrespondent, Anastasia Churkina, har som alle andre læst undersøgelsesdommer Robert Owens konklusion på, hvem der i november 2006 myrdede den russiske dissident og tidligere FSB-spion Alexander Litvinenko med en radioaktiv gift i London.

»FSB-operationen for at dræbe Litvinenko var sandsynligvis godkendt af (efterretningschef Nikolaj) Patrusjev og også af præsident Putin,« lyder de ord, der tydeligvis i russiske ører – men også blandt andre iagttagere, der har fulgt sagen – gik langt videre end forventet.

Anastasia Churkina sunder sig hurtigt.

»Nej,« siger hun til Information, rapporten vil ikke vække opsigt i Rusland, for der er »ikke noget nyt« i den; ingen fældende beviser. Alligevel tydeliggjorde hendes – og efterfølgende Kremls og den britiske indenrigsministers – reaktioner, at denne rapport ikke kan ignoreres og vil få konsekvenser. Storbritannien lovede i går at nedskalere forholdet til Rusland til et minimum.

Men hvad er det, der har fået den pensionerede højesteretsdommer Robert Owen til – trods ordet »sandsynligvis« – at rette så voldsom en anklage imod en magtfuld stat som Rusland og tilmed denne stats overhoved?

Polonium-sporet

Det helt centrale omdrejningspunkt i det usædvanlige mord på Alexander Litvinenko er utvivlsomt den gift, der dræbte ham: det radioaktive polonium 210. At det var Po-210, Litvinenko havde i kroppen, blev først bekræftet, få timer inden han døde efter en tre uger lang sygdomsperiode. Efter bekræftelsen af drabsvåbenet var det imidlertid let for politiets teknikere at følge polonium-sporet, eftersom alle, der kommer i kontakt med giften, efterlader et radioaktivt spor.

En kop grøn te forgiftet med det radioaktive stof polonium-210 slog for snart ti år siden den tidligere FSB-officer Alexander Litvinenko ihjel i London. Nu peger en britisk undersøgelsesdommer på, at drabet formentlig var godkendt fra højeste sted, nemlig af præsident Vladimir Putin.

To russiske mænd, som Litvinenko mødtes med, den dag han blev syg – Andrej Lugovoj og Dmitrij Kovtun – efterlod begge et sådant spor. Po-210 blev fundet i deres hotelværelser, i mødelokaler, hvor de havde opholdt sig, på flysæder, de havde siddet i mellem London, Hamborg og Moskva, og ikke mindst i den tekande i The Millennium-hotellets Pine Bar, hvor de to havde inviteret Litvinenko til et møde den 1. november 2006.

Resultatet af disse tekniske analyser får Owen til i utvetydige vendinger at konkludere, at han er »sikker på, at Lugovoj og Kovtun placerede polonium 210 i tekanden i Pine Bar«. Han erklærer sig ligeledes »sikker på«, at de to mænd havde »foretaget et tidligere forsøg på at forgifte Litvinenko« ved et møde den 16. oktober. Owen føler sig desuden »sikker på«, at de to mænd vidste, at der var tale om en »dødelig gift«, men han tror ikke, at de »præcis vidste«, hvad de havde med at gøre.

Hvad dommeren heller ikke fandt hos de to var et motiv. Faktisk har han »overhovedet ikke fundet noget bevis på, at hverken Lugovoj eller Kovtun havde nogen personlige grunde til at dræbe Litvinenko«. Selv hvis de skulle have handlet alene, er det »yderst usandsynligt, at de ville have haft adgang til polonium 210«, tilføjer han og konkluderer derfor, at »alle beviser peger i én retning; nemlig at Kovtun og Lugovoj, da de dræbte Litvinenko, handlede på vegne af en anden«.

Hvem stod bag?

De to anklagede har nægtet sig skyldige og har i stedet peget på oligarken Boris Beresovskij, som også var flygtet til London, samt den britiske efterretningstjeneste, som Litvinenko var aflønnet af efter sin flugt til Storbritannien i år 2000. Andre har peget på kriminelle grupper, som Litvinenko havde efterforsket, da han stadig arbejdede for FSB. Også tjetjenske grupper, Mario Scaramella – en tredje person, Litvinenko mødte den 1. november – og selvmord, er blevet foreslået.

Robert Owen gennemgår hver enkelt anklage, men konkluderer i alle tilfælde, at »teorien ikke understøttes af bevismaterialet«.

Igen spiller drabsvåbenet en væsentlig rolle i af- og bekræftelse af mistanker. Årsagen er, at Po-210 er et yderst sjældent radioaktivt materiale, som kun kan fremstilles i reaktorer under statslig kontrol. Owen skriver, at hans to ekspertvidner er uenige om, hvorvidt den store mængde Po-210, der blev brugt til at dræbe Litvinenko, kun kunne være kommet fra en af Ruslands to kommercielle producenter af Po-210. Dermed kan det ikke fastslås, at den brugte polonium med sikkerhed kom fra Rusland.

Alene det faktum, at Po-210 blev brugt som drabsvåben, er dog »væsentligt«, mener Owen, fordi det »som et minimum er en meget stærk indikator for, at en stat er involveret«.

»Det er det, dels fordi almindelige kriminelle kunne forventes at bruge en mere ligefrem, mindre sofistikeret drabsmetode«, dels fordi polonium »må være kommet fra en reaktor, og sådanne reaktorer er generelt under statens kontrol«, skriver han.

Det er dette, der får Owen til at konkludere, at der er »stærke indicier for, at den russiske stat var ansvarlig for Litvinenkos død«. Særligt når en motivanalyse inkluderes.

Hvor Owen ikke mener, at Lugovoj og Kovtun havde et motiv for drabet, var der imidlertid »stærke motiver blandt organisationer og individer inden for den russiske stat for at gribe ind overfor Litvinenko, inklusive ved at dræbe ham«.

Alexander Litvinenko flygtede i sin tid fra Rusland efter at være faldet i unåde hos efterretningstjenesten, som han havde anklaget for korruption og mordforsøg på Boris Beresovskij. Efter ankomsten til London havde han skrevet flere bøger og artikler, hvor han kritiserede præsident Putin og FSB, og han arbejdede ikke kun for den britiske efterretningstjeneste, men også for andre europæiske tjenester, bl.a. den spanske. FSB anså ham af disse årsager for at være en forræder.

Owen tilføjer, at der findes beviser for, at den russiske stat »i årene før Litvinenkos død havde været involveret i drabet på et antal modstandere af præsident Putins administration« (se boks til højre).

Link til Putin

At den russiske efterretningstjeneste – som Lugovoj havde været ansat i, og hvorfra han kendte Litvinenko – stod bag mordet, var så langt, som de fleste iagttagere havde forventet, at Owen ville gå. Ikke desto mindre går han skridtet videre og spørger: »På hvilket ledelsesniveau blev planen om at dræbe Litvinenko autoriseret?«

Den uafhængige Ruslands-kender professor Robert Service sagde under sin afhøring – ifølge rapporten – at hvis Litvinenko var blevet dræbt af FSB, var det »utænkeligt«, at FSB’s daværende chef, Nikolaj Patrusjev, ikke kendte til operationen. Ligeledes fandt han – og andre vidner – det usandsynligt, at Patrusjev ikke ville have sikret sig selv ved at søge godkendelse hos Putin – en nær ven – der som tidligere FSB-chef vidste, hvad der foregik inden for tjenesten.

»Konklusionen må være,« sagde professor Service, »at Putin generelt godkendte, hvad tjenesten foretog sig i disse år op til og efter 2006, og at Patrusjev som dens chef vidste, at han havde sin præsidents opbakning til dens operationer.«

At Litvinenko havde forrådt FSB, var i sig selv motiv nok til at forestille sig, at Putin kunne have godkendt mordet, men Owen mener også, at der ligger et personligt motiv bag.

Han skriver, at der »unægtelig var en personlig dimension ved fjendskabet mellem på den ene side Litvinenko og på den anden side præsident Putin. De to mænds historie gik tilbage til deres (eneste) møde i 1998; en tid, hvor Putin var nyudnævnt chef for FSB, og hvor Beresovskij og Litvinenko stadig håbede, at de kunne implementere et reformprogram. I de efterfølgende år kom Litvinenko med en række yderst personlige angreb mod Putin, der kulminerede i anklager om pædofili i 2006«.

’Anti-russisk’

Ikke overraskende er hverken Andrej Lugovoj eller den russiske stat enige i hans konklusioner. Lugovoj udtalte i går, at de »blot endnu en gang udstiller Londons anti-russiske position«, mens den russiske ambassadør i London kaldte rapportens konklusion for »dybt provokerende«.

Russia Today-journalisten Anastasia Churkina konkluderede i sin tv-rapport, at rapporten »udtrykker en masse meninger, synspunkter og udtalelser, som er yderst tvivlsomme«.

Men en ting stod imidlertid klart i går: Ligeglad er Rusland ikke.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Andre mord, som den russiske efterretnings­tjeneste – ifølge gårsdagens rapport – er blevet kædet sammen med

I februar 2004 bliver den tjetjenske vicepræsident Zelimkhan Jandarbijev og hans søn dræbt af en bombe, da de forlader en moské i Qatars hovedstad, Doha. Begge var skarpe kritikere af Putin. Russiske sikkerhedsfolk anholdes og tilbageholdes, men udleveres senere til Rusland.

Få måneder senere forsøger russiske sikkerhedsstyrker – ifølge rapporten – at forgifte Viktor Jusjtjenko, ukrainsk præsidentkandidat og kritiker af Rusland.

I oktober 2006 bliver den russiske journalist Anna Politkovskaja dræbt af skud i Moskva. Foruden at være en nær ven af Litvinenko var hun også en skarp kritikker af Putin og den russiske besættelse af Tjetjenien.

Blandt andre nyere likvideringer, omtalt i internationale medier, hvor der er etableret forbindelser til Rusland, er mordet på den tjetjenske islamist Abdulvakid Edelgirejev, der blev likvideret med fem skud ved højlys dag i Istanbul den 1. november 2015.

I 2011 blev tre andre tjetjenere dræbt i et tehus i Istanbul. Som ved det seneste mord pegede flere indicier også dengang tilbage mod Moskva. Blandt andet efterlod morderne to falske pas.

Kilde: ’The Litvinenko Inquiry – Report into the death of Alexander Litvinenko’ samt en række udenlandske medier

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"Men hvad er det, der har fået den pensionerede højesteretsdommer Robert Owen til – trods ordet »sandsynligvis« – at rette så voldsom en anklage imod en magtfuld stat som Rusland og tilmed denne stats overhoved?"

Populisme? I Danmark lykkedes det også for ganske få år siden at få en højesteretsdommer til at anerkende nødløgn som en legitim foranstaltning i statsembedsapparatet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Kumander

Fantastisk artikel.
Det er lige sådanne artikler vi skal have nogle flere af for at fremdyrke en mere fjendtlig holdning til Rusland. Det er godt for vores forhold til USA, som kæmper for fred og frihed ude i verden.
Det er godt at artiklen ikke kigger nærmere på Britisk propaganda i forbindelse med retssagen, men udviser stor respekt og stoler på det Britiske uafhængige retssystem.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg synes det er en god og oplysende artikel, som fortæller noget om de barske realiteter i spionernes verden. Men sagen får selvfølgelig ingen alvorlige konsekvenser for Rusland, fordi beviserne mangler og hvor er det i givet fald smart at balancere indsatsen så man (Putin) får maksimal afskrækkelseseffekt ud af postyret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Det er jo helt oplagt. Putin tænker, 'ham der Litvinenko, han er godt nok træls, han skal dø. (Tænke, tænke...): 'Hvordan kan vi gøre det, så vi er sikre på, at vi vil blive de helt oplagte hovedmistænkte? (Mere tænke, tænke...). Jo da! Vi slår ham ihjel på den mest bestialske måde og med noget radioaktivt stof, så alle - selv det engelske dommersystem - vil pege på os, som de oplagte hovedmistænkte.

Det utrolige er, hvor let spil CIA har i en vestlig verden, der ikke har forstået, at CIA idag er at sammenligne med KGB i sin storhedstid. Hvornår var det nu lige, vi sidst så en kritisk artikel om CIAs aktioner i en dansk avis? Vi ved jo, at CIA har infiltreret den tyske medieverden.

Mht. dommeren i England så er han jo ikke klogere end de beviser, som han får at arbejde med. Prøv at se hvordan undersøgelsesdommeren i Lockerbie flystyrtet bliver temmelig chokeret, da han hører, at beviserne lige har været omkring FBI i USA, inden han fik dem præsenteret som 'urørte'.

De nedenstående linjer er fra mit facebook opslag - på engelsk (da jeg har en del udenlandske 'venner' på fb. Blandt andre Patrick Haseldine): "Just watch the three minutes about FBI's involvement in the Lockerbie 'evidence'. When a top official is confronted with plausible evidence, that his government withheld the most important information from him in his inquiries.
Go to Patrick Haseldine's Facebook page for more links about the Lockerbie affair. https://vimeo.com/41131094

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

NB. Jeg skriver i ovenstående kommentar, at det er 'undersøgelsesdommeren'. Det er jeg ikke helt sikker på. Men han var i hvert fald en højtstående person - om ikke leder - i undersøgelserne af Lockerbie.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Patrick Haseldine skriver på sin facebook igår om denne sag:

LITVINENKO "PUBLIC" INQUIRY
On 21 January 2016, a long-awaited UK report into his death concluded that two Russians - Andrei Lugovoi and Dmitry Kovtun - deliberately poisoned 44-year-old Alexander Litvinenko in London in 2006 by putting the radioactive substance polonium-210 into his drink.

The original inquest into the death became stalled over the refusal of the UK government to allow evidence from MI5 and MI6 to be presented. Some eight years later, on 24 July 2014, the inquest was turned into a so-called "Public" Inquiry in which much of its evidence was then heard in private.
The Inquiry announcement was made in the immediate aftermath of the shooting down of a civilian airliner, Malaysia Airlines Flight 17, over Eastern Ukraine and whilst President Putin was being vilified by western politicians and Commercially-controlled media in the most extraordinary and sustained manner, as the "obvious" perpetrator. This led to understandable accusations from Russia that the Inquiry had more to do with demonising President Putin and Russia than with genuine concern for justice in the Litvinenko murder case.

The Russian Investigative Committee into the death then refused to take part on the grounds that it was neither public nor free from political motivation. In a Kafkaesque move that effectively denied the chief suspects opportunity to provide evidence in their own defence, the UK Inquiry declined to hear video-link evidence from them and eventually held them to be jointly responsible for the death.
Inquiry chairman Sir Robert Owen said he was "sure" Litvinenko's murder had been carried out by the two men and that they were probably acting under the direction of Moscow's FSB intelligence service, and approved by the FSB's Nikolai Patrushev and President Putin. He said Mr Litvinenko's work for MI5 and MI6, his criticism of the FSB and Mr Putin, and his association with other Russian dissidents were possible motives for his killing. There was also "undoubtedly a personal dimension to the antagonism" between Mr Putin and Mr Litvinenko.

Home Secretary Theresa May told the House of Commons that the murder was a "blatant and unacceptable" breach of international law, and said Prime Minister David Cameron would raise the findings with President Putin at "the next available opportunity". A Downing Street spokeswoman said the report's conclusions were "extremely disturbing", saying: "It is not the way for any state, let alone a permanent member of the UN Security Council, to behave."

Responding to the report, Russian Ambassador to the United Kingdom Alexander Yakovenko said:
"For us it is absolutely unacceptable that the report concludes that the Russian state was in any way involved in the death of Mr Litvinenko on British soil,"
Andrei Lugovoi, who is now a politician in Russia, said:
"The results of the investigation made public today yet again confirm London's anti-Russian position, its blinkeredness and the unwillingness of the English to establish the true reason of Litvinenko's death."
Dmitry Kovtun said he would not comment on the report until he got more information about its contents.
(https://wikispooks.com/wiki/Alexander_Litvinenko…)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Agent er en branche med en vis erhvervs risiko. Dobbeltagent er en branche med en dødelighedsprocent tæt på 100.
Selv dobbeltagentens egen fader har kaldt sønnens handlinger kujonagtig og landsskadelig. Og tilkendegiver at hans skæbne er fortjent.

Men sagens viser hvor gennemført og intakt medie strømmen i Vesten er koordineret, men også hvor panisk tyndbenet og ligegyldige de sager er, der resterer på at dæmonisere "the boogeyman" - Vestens behov for at fastholde dets borgere i en palette af farvenuancer - nemlig sort eller hvidt.

Sålænge man som borger i Europa ikke må og ikke har muligheden for at indse vores egen skyld - sålænge får skævheden lov til at udvikle sig, når under pres.

Verdens regimet USA/Vesten er ved at revne indefra og udefra - og begynder i afmagt at lukke sig om sin egen fortid. Sidste skud på stammen:
http://www.bloomberg.com/news/articles/2016-01-21/belgium-s-separatists-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Lars Jørgensen:

"Det er jo helt oplagt. Putin tænker, 'ham der Litvinenko, han er godt nok træls, han skal dø. (Tænke, tænke...): 'Hvordan kan vi gøre det, så vi er sikre på, at vi vil blive de helt oplagte hovedmistænkte? (Mere tænke, tænke...). Jo da! Vi slår ham ihjel på den mest bestialske måde og med noget radioaktivt stof, så alle - selv det engelske dommersystem - vil pege på os, som de oplagte hovedmistænkte."

Jeg ved ikke hvor mange gangsterfilm du har set, men pointen i disse er ofte at gangsteren ikke er specielt bange for at folk skal vide at det er ham der har gjort det. Tværtimod, mordet er en besked til andre der eventuelt kunne finde på at gøre noget i stil med hvad offeret gjorde. Tydeligt nok til at man ved hvem afsenderen er, men ikke helt tydeligt nok til at det kan bevises. Bare nok til at folk forstår beskeden og holder sig fra hvad det var det havde tænkt sig at gøre.

anbefalede denne kommentar