Selv sauderne ser mod udgangen

Den styrtdykkende oliepris undergraver Saudi-Arabiens økonomi og presser landet til en omstilling, der skal starte med delvis salg af olieimperiet, nye afgifter og åbning af økonomien for privatisering. McKinsey leverer opskriften
Den styrtdykkende oliepris undergraver Saudi-Arabiens økonomi og presser landet til en omstilling, der skal starte med delvis salg af olieimperiet, nye afgifter og åbning af økonomien for privatisering. McKinsey leverer opskriften
Nicolai Bruun/iBureauet
14. januar 2016

At olieprisen tirsdag kortvarigt nåede ned under 30 dollar pr. tønde, må vække særligt til eftertanke i Saudi-Arabien.

Sidst olien solgtes så billigt, var i 2003, men dengang var det på en opadgående kurve, som på et tiår næsten firedoblede prisen og dermed fordoblede saudiernes BNP, bragte statsgælden til nul og sikrede nationen en økonomisk reserve på 732 milliarder dollar.

Udviklingen vendte abrupt i juni 2014 og har på kun halvandet år høvlet olieprisen ned til godt en fjerdedel: de aktuelle 30 dollar pr. tønde. Analytikere hos finansselskabet Morgan Stanley spåede mandag, at prisen kan gå så lavt som til 20 dollar pr. tønde. Den britiske storbank Standard Chartered siger 10 dollar.

Læs også: Panik om olien kan starte ny krise

I Saudi-Arabien har det sat gang i spekulationerne. I lyset af klimakrisen, billiggørelsen af de vedvarende energikilder og den økonomiske lavvækst er verdens efterspørgsel på olie tilsyneladende i aftagende og p.t. mindre end produktionen.

I tredje kvartal af 2015 var den globale olieproduktion ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, næsten 97 mio. tønder pr. dag, mens efterspørgslen haltede efter med ca. 95,4 mio. tønder og fortsat fald ved indgangen til det nye år.

Saudi-Arabien har for længst meddelt, at man frem for at sænke produktionen og dermed løfte prisen vil slås for sin markedsandel ved at holde produktionen oppe og prisen nede i håbet om at kunne knække de amerikanske skiferolieproducenter, som har forstyrret markedsbalancen.

Men derved undergraver saudierne også på kort sigt egen forretning. Hvor man i 2013 havde et overskud på det statslige budget på 6,5 pct., endte 2015 med et budgetunderskud på 16 pct. og med faldende valutareserver – ikke kun forårsaget af olieprisudviklingen, men også af øgede udgifter på grund af det militære engagementet i Yemen. For 2016 opererer det ny budget med et fald i statens indtægter på 15 pct.

Læs også: Saudi-Arabien: Olielande skal stå sammen om prisløft

Saudi-Arabien synes i dag tæt på en gentagelse af situationen i 1998, da en forhøjelse af OPEC’s olieproduktion faldt sammen med en finanskrise og lavvækst i Asien og pludselig fik olieprisen til at styrtdykke til 10 dollar og den saudiske økonomi til at vakle.

Denne historiske erfaring, den aktuelle markedsuro og langtidsperspektivet med oliens svindende rolle er baggrunden for de opsigtsvækkende signaler fra de saudiske magthavere den seneste uge: Man forbereder sig på tiden efter olie.

Udsalg

Mest opsigt vakte det, da Saudi-Arabiens stedfortrædende kronprins, forsvarsminister og formand for det nationale råd for økonomi og udvikling, den 30-årige Muhammad bin Salman, i sidste uge i et interview med The Economist pludselig røbede, at man overvejer en delvis privatisering af det store statslige olieselskab Saudi Aramco.

»Vi regner med, at en beslutning vil blive taget i løbet af de kommende få måneder. Personligt ser jeg med stor entusiasme på et sådant skridt,« sagde prinsen, søn af den 80-årige, angiveligt demente, saudiske kong Salman.

Læs også: Saudi-Arabien er fanget mellem Vesten og hellig krig

Saudi Aramco leverer i øjeblikket 10 pct. af verdens olieproduktion, er den største olieeksportør i verden, men er som statsforetagende også et meget lukket selskab, hvad angår dokumenterede oplysninger om dets oliefelter og økonomiske værdi.

Den amerikanske olieanalytiker og -investor Matt Simmons advarede frem til sin død i 2010 om, at de saudiske oliereserver ikke er så store og sunde, som hævdet af selskabet.

Det i dag officielle bud er reserver på 261 milliarder tønder, svarende til hele klodens olieforbrug i syv år eller ca. 18 gange de reserver, Exxon Mobil kontrollerer. Finansmediet Bloomberg skriver, at Saudi Aramco er »for stor til at kunne værdisættes«, mens Wall Street Journal og Financial Times gengiver fagfolks gæt på værdien: 10 billioner dollar.

En børsnotering og et delvist salg til private investorer af så gigantisk et selskab kan give Saudi-Arabien en tiltrængt kapitalindsprøjtning. Og det kan formentlig gøres uden at lukke de private investorer ind i hemmelighederne omkring selve oliefelterne og produktionen der.

Saudi Aramco er således i dag et globalt selskab med ejerskab i lande som USA, Sydkorea, Japan, Storbritannien og Kina af en række downstream-aktiviteter, dvs. petrokemiske anlæg, olieterminaler, forskningscentre og andet, der ligger efter selve olieproduktionen i værdikæden.

Læs også: Saudi-Arabien er ikke en partner, men en fjende

»At sælge dele af sin downstream-forretning vil gøre det muligt for Aramco at rejse tilstrækkelig kapital til at udvide sin portefølje af raffinaderier hjemme og i andre lande,« siger den uafhængige saudiske analytiker og økonom Mohamed Ramady til Bloomberg. At købe flere raffinaderier er således en del af saudiernes strategi for at tjene på flest mulige sider af olieeventyret, så længe det varer.

Thatcher-inspireret revolution

Den varslede børsnotering og delvise privatisering handler imidlertid ikke kun om at skaffe kapital på kort sigt.

Det er ifølge prins Muhammad bin Salman led i en større omstilling af den saudiske økonomi og det saudiske samfund fra i dag at være 90 pct. afhængig af olieindtægterne, når det gælder statens økonomi.

Adspurgt af The Economist om den ventede Aramco-privatisering skal ses som en ’thatcheristisk revolution for Saudi-Arabien’, svarer prinsen: »Helt afgjort.«

Han ser således for sig privatiseringer i både sundheds- og uddannelsessektoren, i dele af det militærindustrielle kompleks, i nye ejendoms- og turismeprojekter og blandt de statsejede virksomheder.

Når olieprisen er lav, og olieindtægterne ikke længere vil strømme ubegrænset, holder det ikke at opretholde en økonomi baseret på staten som altdominerende arbejdsgiver, en ikkeeksisterende indkomst- og formuebeskatning samt et subventioneret energiforbrug, der f.eks. har holdt benzinprisen nede på godt en krone pr. liter.

I 2016-budgettet opereres der således med stigende priser på benzin, diesel, el og vand – for at øge statens indtægter og for at tilskynde saudierne til at spare på ressourcerne.

En selektiv momsafgift kan ifølge bin Salman også være på vej, hvorimod der foreløbig ikke er tanker i det saudiske lederskab om at indføre indkomst- og formueskat.

McKinseys masterplan

Masterplanen for omstilling til en postolieøkonomi har saudierne købt sig til. Hos McKinsey.

Saudi-Arabia Beyond Oil: The Investment and Productivity Transformation er titlen på en omfattende rapport, som McKinsey Global Institute færdiggjorde i december, og som beskriver en mulig køreplan for omstillingen.

»Efter et årti af vedvarende oliebaseret vækst står Saudi-Arabien ved et vendepunkt. I løbet af de næste 15 år vil kongeriget blive konfronteret med skærpet konkurrence på energimarkedet samt et stigende antal saudiere i den arbejdsdygtige alder,« skriver McKinsey.

»For at forebygge økonomiske vanskeligheder er Saudi-Arabien nødt til at realisere potentialet i en ikkeoliebaseret økonomi.«

McKinsey lover således, at det saudiske BNP kan fordobles endnu engang inden 2030, hvis man kan sikre fortrinsvis private nyinvesteringer for fire billioner dollar i andre sektorer end olien og samtidig skabe større konkurrence og produktivitet, færre barrierer for den private sektors vækst og en mere omkostningseffektiv offentlig sektor.

Tilsyneladende den ’thatcheristiske revolution’, som The Economist spurgte til, og prins bin Salman bekræftede. Den kan vende statens økonomi fra at hente 90 pct. af indtægterne på olien til i 2030 kun at være 10 pct. afhængig af olieforretningen.

Dertil må saudierne tage sig sammen og arbejde mere, antyder Mc-Kinsey med henvisning til, at mange i dag kommer meget let til pengene, og at over halvdelen af arbejdsstyrken i dag er dårligt betalte migrant-arbejdere.

Hvis man ikke handler og stiller om, »kan Saudi-Arabien stå over for en hastig økonomisk nedtur over de kommende 15 år«, advarer rapporten, der spår en saudisk gæld på 140 pct. af BNP i 2030, hvis man ikke stiller om.

Efter olien

McKinsey-rapporten beskæftiger sig ikke med selve spørgsmålet om at stille om fra olien til andre, mere fremtidssikre energikilder i Saudi-Arabien.

Ifølge tænketanken Chat-ham House går over en fjerdedel af den saudiske olieproduktion i dag til landets egen energiforsyning, og med en hjemlig olieforbrugsvækst på fem-seks pct. om året er denne andel stigende.

Ironisk nok skyldes det stigende olieforbrug bl.a. det voksende behov for aircondition i et klima, der bliver stadig varmere som følge af verdens fossile energiforbrug.

Fortsætter denne nationale forbrugsudvikling, risikerer Saudi-Arabien om godt 20 år at blive nettoimportør af olie, advarer Chatham House i rapporten Burning Oil to Keep Cool. Længe inden da vil den saudiske økonomi imidlertid være brudt sammen, og derfor er udviklingen åbenlyst uholdbar.

Tilbage i 2012 annoncerede myndighederne et gigantisk investeringsprogram på over 100 milliarder dollar i vedvarende energi som kommende kilde til landets elforsyning.

I 2032 skulle der således være etableret en elkapacitet på 54.000 megawatt i solenergi suppleret med vind – det er fire gange Danmarks totale elkapacitet og nok til at sikre 23-30 pct. af det forventede saudiske elbehov til den tid.

Ved annonceringen udtrykte prins Turki Al Faisal Al Saud, talsmand for regeringen, håb om 100 pct. omstilling af nationens elforsyning til vedvarende energi.

»Hvis vi kan nå det punkt, hvor vi erstatter fossile brændsler og bruger olien til at fremstille andre nyttige produkter, vil det være rigtig godt for verden. Jeg ønsker, det bliver muligt i min levetid, men det tror jeg ikke, det vil,« sagde dengang prinsen – i dag 70 år gammel – ifølge The Guardian.

Sidste år annoncerede den saudiske regering en udskydelse af det nationale mål for vedvarende energi fra 2032 til 2040, og på det nylige klimatopmøde i Paris, COP21, gjorde man alt, hvad man kunne, for at spænde ben for konkrete beslutninger om afvikling af den fossile æra.

Så omstillingen fra olieeventyret er ikke let. Måske en oliepris på 30 dollar pr. tønde vil hjælpe.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tidslinje over oliepriser

Sommer, 2013: 108$ pr. tønde olie

Januar, 2014: 92$ pr. tønde olie

Juni, 2014: 115$ pr. tønde olie

Oktober, 2014: 75$ pr. tønde olie

Januar, 2015: 45$ pr. tønde olie

Januar, 2015: 60$ pr. tønde olie

Januar, 2016: 30$ pr. tønde olie

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Herman Hansen

Når verdens gennemsnitlige stiger de næste mange år vil det sandsynligvis være i de arabiske ørkenstater temperaturen vil stige mest. Allerede i dag er temperature på omkring 50 grader C ikke usædvanlig dele af året i f.eks. ørken starten De Forenede Arabiske Emirater, med bl.a. Dubai. For fremtiden kan temperaturen her nå højder, som gør området delvis ubeboelig.

Brugerbillede for Mathias  Wulff

En formulering som "amerikanske skiferolieproducenter, som har forstyrret markedsbalancen" virker som en vag undskyldning for ikke at gå lidt mere i dybden med at forklare at et væsentligt bidrag til overproduktionen af olie og gas (i forhold til efterspørgsel og dertilhørende prisfald) er USA's fokuserede satsning på udvinding via fracking i deres egen undergrund de sidste 5-6 år.

Jeg begriber ikke at en seriøs avis som information ikke hjælper læseren med at forstå verden fra flere vinkler, men formidler et færdigtygget billede.

"Men derved undergraver saudierne også på kort sigt egen forretning" kunne lige så godt være formuleret som "USAs hårde satsning på at øge produktionen har undergravet saudiernes forretning".

Bemærk at pointen ikke er at pege fingre af USA, men at peget fingre af en skribent der tager parti.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Jeg kan kun se saudierne har travlt med at lægge planer for, reformere og de har midler til, millioner fremmed arbejder fik ikke at vide at de skal hjem. Den saudisk olie minister sagde I begyndelsen af prisfaldet, at Saudi kan være tilfreds med en olie pris på 20 dollars per tønne. Der foregår stor production af olie I landet, inden for petro kemisk og andet production. Petro kemisk production udgør 10 % af den samlet export, det er ikke dårligt for en vækst økonomi. Jeg håber sandelig ikke Guder vil Saudier ond ved at brænde dem med klima opvarmning hjel. Jeg er selv oplyst at Saudi vil investere 300 milliarder dollars I 2016, det svare til næsten hele danmark´s national product. Saudi er ikke China og befolkning tæller ikke I milliarder. Også deres projecter inden for vedvarende energy er grandiose, ikke mindst for deres egen forbrug. Min erfaring siger at millionærer er ikke dumme som man tror, det siger Maslow teori også.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Mathias Wulff

Der er et aspekt jeg tror du overser. Kapitalisme er voldsomt destruktivt. At "undergrave forretninger" at "ødelægge markeder" er sundhedstegn - de heltemodige entrepernører lever og virker - og ikke nogen ondsindet handling.

Hvis vi snart ser tiggerne foran Superbrugsen pludselig er Saudiarabere - og Rumanerne er rejst hjem for at bygge Vindmøller og Biotechfabrikker - så ved vi at vores verden lever.

anbefalede denne kommentar