Sløv økonomi i 2016 rammer skævt globalt

Der er udsigt til stabilisering snarere end genrejsning i den globale økonomi i det kommende år ifølge Verdensbankens Global Economic Prospects-rapport for 2016, der blev offentliggjort i går. Banken forventer den overordnede globale vækst at vokse langsomt fra 2,4 procent i 2015 til 2,9 pct. i 2016 og 3,1 pct. i 2017-18.

Særligt en svækkelse i de fleste store vækstøkonomier – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (BRIKS) – på samme tid skaber bekymring, fordi det vil være de fattigste lande og deres befolkninger, der bliver hårdest ramt. Det risikerer ikke kun at bremse for fortsat fattigdomsbekæmpelse, men udgør også – ifølge rapporten – »en trussel imod hårdt tilkæmpede fremskridt« allerede opnået.

»I 2016 forudser vi voksende vækst, men året vil blive en prøve på vækst- og udviklingslandenes modstandsdygtighed,« siger bankens førende økonom, Franziska Ohnsorge, på en briefing i London, for den internationale presse.

Her opsummerede hun også det – særligt for udviklingslandene – udfordrende år, 2015.

»For en tredjedel af udviklingslandene var 2015 året med den laveste vækst siden krisen. Udviklingslandene oplevede enorme udfordringer. Ikke siden 1980’erne har vi haft et år, hvor så mange råvarepriser faldt på samme tid. Vi følger 50 råvarer, og flere end 80 procent af dem faldt i 2015. Ikke engang i 2009 faldt så mange,« forklarer hun og understreger, at »flere end 40 procent af verdens fattigste bor i lande, hvis vækst faldt i 2015«.

Lave råvarepriser i lang tid

De udfordrende tider er dog langtfra er ovre, vurderer Verdensbanken.

»Vi forudser fortsat lave råvarepriser i de kommende 10 år, vi forudser svag vækst i handlen og fortsat svage kapitalstrømme. Som resultat vil den bedring, vi forudser, ikke være en robust genrejsning. Det er i virkeligheden mere en stabilisering end en forbedring,« præciserer Ohnsorge.

Den meget omtalte svækkelse af væksten i Kina er i sig selv ikke det største problem, siger hun. Det er det faktum, at flere af de store vækst-økonomier svækkes samtidig, der er problematisk for verdens fattigste, fordi væksten i disse økonomier har været en vigtig drivkraft bag den globale vækst – og indirekte fattigdomsbekæmpelsen – i det seneste årti.

»I lyset af deres størrelse og den globale økonomiske integration af de største vækstmarkeder – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – kan den simultane nedgang, der er på vej i alle på nær et af dem, få væsentlige indvirkning på resten af verden,« skriver forfatterne i rapporten.

Konkret vil en etprocentpoints-nedgang i BRIKS-landenes vækst føre til en reduktion i væksten på 0,8 procent i andre vækstmarkeder og et fald på 0,4 procentpoint i den globale vækst. De fattigste og mest udsatte lande vil imidlertid opleve en nedgang på 1,5 procentpoint i dette scenarie, tilføjer rapportens forfattere.

»De lande, der er blevet hårdest ramt af dette udfordrende eksterne miljø, er råvareeksportørerne,« siger Ohnsorge

Landenes vækstudsigter var ellers blevet transformeret i det seneste årti som følge af fund af nye råmaterialer, forklarer hun. I et gennemsnitligt lavindkomstland vil råvareproduktionen nemlig tilføre landets BNP seks procentpoint hvert år, når først produktionen er oppe at køre.

»Det er et stort tal, men problemet er, at det tager lang tid at starte en mine fra fund til produktion. For kobber er det 15 år, og i løbet af denne periode skal der investeres. For mange små lavindkomstlande kan der undervejs blive opbygget store sårbarheder,« tilføjer hun og peger bl.a. på voksende budgetunderskud som resultat af disse investeringer.

»Ugandas budgetunderskud blev fordoblet i løbet af denne investeringsperiode, og Mozambiques blev firedoblet. Vi forudser, at faldet i råvarepriser siden 2014 kan forlænge denne sårbare periode med to til tre år,« siger hun og tilføjer, at det vil kræve »store reformer af landenes administration og bedre kontrol med korruptionen at udligne forsinkelserne, der er blevet resultatet af prisfaldet«.

Eneste mulighed

Ikke desto mindre er det præcis, hvad der er behov for. I en udtalelse i forbindelse med rapportens offentliggørelse siger Verdensbank-præsident Jim Young Kim, at »udviklingslandene bør fokusere på at opbygge modstandsdygtighed i forhold til det svagere økonomiske miljø og beskytte de svageste«.

Franziska Ohnsorge uddyber: »Problemet for mange lande – særligt råvareeksportørerne – er, at de er ved at løbe tør for muligheder. Deres budgetunderskud er vokset væsentligt, delvis på grund af finanspolitisk stimulans under krisen, men også fordi skatte- og eksportindtægterne er faldende. Så for de lande betyder det, at der kun er et alternativ tilbage: strukturreformer,« forklarer hun.

Til gengæld er der store fordele ved at gennemføre strukturreformer, ligesom det vil være farligt for de lande, der vælger ikke at igangsætte reformer, siger hun.

»Strukturreformer er vigtige af to årsager i dette klima. Der er den åbenlyse gevinst på mellemlang og lang sigt i form af øget vækst, men i det nuværende klima er det også vigtigt i forhold til at skille sig ud fra andre lande,« tilføjer økonomen og forudser, at investorerne i 2016 vil blive mere forsigtige.

»De lande, der reklamerer med og implementerer strukturreformer, er de lande, der med større sandsynlighed vil tiltrække kapital. Og de lande, der oplever tilbageslag på reformområdet, er mere i risiko for kapitalflugt,« vurderer Ohnsorge.