Læsetid: 5 min.

Et splittet EU diskuterer Kinas status som markedsøkonomi

EU står over for at give Kina status af markedsøkonomi på trods af tvivl om, hvorvidt landet følger de frie markedskræfter. Det handler om billigere kinesiske varer på de europæiske markeder, øget konkurrence til industrien og naturligvis storpolitik. EU er dybt splittet
Kina producerer og eksporterer et væld af varer til Europa, ofte til langt billigere priser, end hvad samme varer koster i andre, tilsvarende lande. Hidtil har EU kunnet pålægge en særlig told på disse varer, men den mulighed vil nu forsvinde, hvis landet bliver anerkendt som en markedsøkonomi

Kina producerer og eksporterer et væld af varer til Europa, ofte til langt billigere priser, end hvad samme varer koster i andre, tilsvarende lande. Hidtil har EU kunnet pålægge en særlig told på disse varer, men den mulighed vil nu forsvinde, hvis landet bliver anerkendt som en markedsøkonomi

Lin Jianbing

19. januar 2016

Hvad er vigtigst for EU? At beskytte europæiske virksomheder eller bevare et godt forhold til Kina?

I år udløber en særaftale mellem verdenshandelsorganisationen WTO og Kina, der har gjort det lettere at pålægge ekstra told på kinesiske varer for at modvirke dumping af priserne. Dermed er der lagt op til, at Kina vil blive anerkendt som markedsøkonomi.

Men nu har Europa-Kommissionen i sidste øjeblik sat spørgsmålstegn ved, om man kan stole på prisdannelsen på det kinesiske marked og dermed give Kina status som markedsøkonomi. For sker det, vil det blive sværere for EU at påvise kinesisk prisdumping, hvilket er en forudsætningen for at pålægge den ekstra told.

Alt efter hvem man spørger, kan en ændret status være både godt og dårligt nyt for EU. Den gode nyhed er, at forbrugerne vil få billigere kinesiske varer, mens industrien får billigere kinesiske komponenter. Den dårlige nyhed er, at den øgede konkurrence ifølge en rapport kan koste industrien i EU flere millioner job.

EU-landene er splittet mellem hensyn til bestemte europæiske industrier og EU’s forhold til Kina, forklarer adjunkt ved CBS Nis Høyrup, der forsker i samspillet mellem stat og marked i Kina.

»Der er nok ikke nogen, der seriøst vil argumentere for, at Kina fungerer som en vestlig markedsøkonomi. Den kinesiske stat intervenerer langt mere i markedsdannelsen og understøtter en række udvalgte sektorer. Desværre handler denne sag om meget andet end det spørgsmål,« siger Nis Høyrup.

»For tre-fire år siden var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved, om Kina skulle have markedsøkonomistatus. At der nu rejses tvivl om proceduren handler ganske enkelt om, at der fortsat er en række europæiske industrier, der føler sig truet af konkurrencen fra Kina. De vil gøre alt for at holde fast i den beskyttelse, man har lov til at anvende, når Kina ikke anerkendes som markedsøkonomi,« siger Høyrup.

Europa-Kommissionen skulle have taget hul på debatten om Kinas markedsøkonomistatus i sidste uge, men nu er den udskudt på ubestemt tid for først at undersøge spørgsmålet »fra alle vigtige vinkler«, som Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, udtalte.

Markedsøkonomi på kinesisk

I dag har Europa-Kommissionen ifølge sin hjemmeside 16 igangværende dumping- og subsidieundersøgelser, der involverer Kina. Det gør Kina til det land i verden med flest udestående dumpinganklager fra EU. Dumpingsagerne involverer produkter som stål, jern, cykler, glasfiber, keramiske fliser og solpaneler.

Da Kina i december 2001 trådte ind i WTO, blev det aftalt, at landet i 15 år skulle have særstatus som en endnu ikke fuldt udviklet markedsøkonomi.

Det er den særstatus, der har gjort det lettere for andre lande i WTO at dokumentere dumping fra kinesiske virksomheder og dermed pålægge antidumpingtold for at udligne varernes pris.

I dag kan EU påvise dumping ved at undersøge, hvad samme varer koster i andre, tilsvarende lande. Hvis man eksempelvis har mistanke om, at Kina dumper priserne på sko, så vil man kigge på prisen for sko i en lignende økonomi, hvor der er frie markedskræfter.

»Hvis der er stor forskel, kan EU pålægge told på kinesiske varer,« forklarer Nis Høyrup.

Hvis Kina opnår markedsøkonomistatus, så bortfalder denne mulighed. Afhængigt af, hvordan man læser Kinas aftale med WTO, sker det automatisk fra december 2016.

Politisk beslutning

Kina er allerede blevet tilkendt markedsøkonomistatus af bl.a. Australien, New Zealand og Schweiz.

I EU er der dog lagt op til, at det er en politisk beslutning, om Kina kan få markedsøkonomistatus på lige fod med andre WTO-lande.

EU-Kommissionens jurister har ifølge et dokument lækket til Reuters advaret om, at det ikke vil være en god sag for EU at nægte Kina markedsøkonomistatus.

Selv giver Kina officielt udtryk for, at det sker automatisk ved årets udgang: »Pacta sunt servanda (aftaler skal overholdes, red.) er et grundlæggende princip og forpligtelse i international lovgivning. Ingen underskrivende parter kan unddrage sig sine forpligtelser i internationale traktater og bruge nationale love som undskyldning for at behandle kinesiske virksomheder på en urimelig, uretfærdig og diskriminerende måde,« udtalte en talsmand for Kinas Udenrigsministerium på det ugentlige pressemøde den 30. december 2015.

Hvem bliver ramt?

For Dansk Industri er sagen klar: »Kina bør tildeles markedsøkonomisk status,« understreger underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen.

Han peger på, at EU allerede har givet markedsøkonomistatus til lande som Indien og Rusland, hvor det heller ikke kun er de frie markedskræfter, der sætter prisen og afgør, hvad der kan falde eller stå.

Det er primært virksomheder, som har problemer med konkurrenceevnen, der er bekymrede for, hvad der vil ske, hvis Kina får markedsøkonomistatus:

»I bund og grund optager antidumpingreglerne ikke danske virksomheder i samme grad som virksomheder i Sydeuropa,« siger Peter Thagesen.

»Det er altid vigtigt, at der er konkurrence på lige vilkår. Og det kan skabe problemer for virksomheder at konkurrere med kinesiske virksomheder, der får ulovlig statsstøtte. Men antidumpingreglerne har været misbrugt af europæiske virksomheder til at varetage protektionistiske interesser.«

Han bakkes op af Nis Høyrup, der peger på, at øget konkurrence kan styrke europæiske virksomheder på sigt:

»Virksomheder går sjældent ud og siger: ’Goddag, vi vil gerne have pisk’, men virksomheder kan have godt af at blive presset.«

Job-dræber?

Omvendt finder den amerikanske tænketank Economic Policy Institute, at det er en stor trussel for europæiske virksomheder, hvis Kina får ubegrænset adgang til det europæiske marked:

»Hvis EU unilateralt giver Kina markedsøkonomistatus, vil det sætte mellem 1,7 og 3,5 millioner job i EU på spil ved at begrænse muligheden for at pålægge told på dumpede varer og dermed give kinesiske virksomheder mulighed for at underbyde produktionen og oversvømme EU med billige varer,« lyder det i en rapport fra Economic Policy Institute fra september 2015.

Rapporten bliver brugt af de truede europæiske industrier og har fyldt en del i debatten om Kinas status som markedsøkonomi. Men rapporten bliver kritiseret for ikke at se på fordelene for forbrugere og virksomheder, hvis varer og komponenter fra Kina bliver billigere:

»Rapporten ser kun enøjet på de negative aspekter, men overser fordelene ved fri konkurrence,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. Han mener, at ulemperne bliver stillet for skarpt op og peger på, at selv om EU måske på kort sigt vil miste arbejdspladser inden for de tunge industrier, så vil forbrugerne få glæde af billigere varer.

Ifølge forfatteren til rapporten fra Economic Policy Institute, økonom Robert Scott, er adgang til billigere produkter dog ikke i sig selv nok til at opveje de store ulemper ved øget konkurrence fra statssubsidierede kinesiske virksomheder:

»Forbrugerne er også arbejdere, der kommer til at blive udfordret af lave lønninger blandt uuddannede arbejdere i Kina,« påpeger Scott og tegner et meget lidt flatterende billede af Kina: »Kina har en statsstyret økonomi, der eksporterer arbejdsløshed til resten af verden gennem omfattende brug af statssubsidier.«

Økonom Eva Rytter Sunesen, der er ansvarlig for konsulentvirksomheden Copenhagen Economics’ arbejde med international handel, er dog skeptisk over for rapportens antagelse om, at al kinesisk import inden for fremstillingsindustrien er dumpet:

»Der er ikke dokumentation for at antage, at alle kinesiske produkter inden for fremstillingsindustrien kun er konkurrencedygtige på grund af kinesisk statsstøtte,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Markedsøkonomi status har tydeligvis mistet betydning i forhold til tidligere tiders konkurrence fordele.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Finanssektorens kasino spekulationsøkonomi, hvor vækst på forbrugsvare og halvfabrikater mm., fortsat skabes på investeringer i nye forekomster af fossilbrændstof, der uundgåeligt vil ende i et økonomisk kolaps pga. tilstødende klimaforandringer og et folkeligt krav om handling, på klima udfordringerne, som subsekvens af dette stopper mulighed for traditionel vækst, til bæredygtig alternativer til fossilbrændstof er tilgængeligt i tilstrækkeligt omfang også klassisk luftforurening, spiller ind i mulighederne for generel ekspansiv vækst i Kina.
Dette mener jeg ses afspejlet i Kina beslutningen, at satse langt mere på intern kinesisk vækst.

Man kan sammenfattede sige, kun lande i ekstrem omstillingsproces mod en 100% bæredygtigt energiforsyning, bør have markedsøkonomi status, vækst på fossilbrændsel er svarende til stat økonomisk støtte til produktionen.

Torben Lindegaard

@ Laura Dombernowsky

Allersidst i 60'erne havde jeg lejlighed til at læse Poul Nyboe Andersens "Udenrigsøkonomi".

Den læseoplevelse har betydet en tilsyneladende evig overbevisning om frihandlens og konkurrencens fordele.

Så selvfølgelig skal Kina tildeles markedsøkonomistatus i EU.

Du nævnte, at Kina allerede har markedsøkonomistatus i Australien, New Zealand og Schweiz - glimrende. Men det kniber stadigvæk med det vigtige amerikanske marked:
http://finans.dk/live/okonomi/ECE8333299/USA-advarer-vestlige-markeder-m...
(Artiklen er en skræller fra Finansiel Times)

Hvad mon TPP og TTIP også går ud på? protektionisme.
Ihvertfald udtalte Obama at TPP i Asien skulle være med til at kontrollere Kina, som jo ikke er med.
Europa skal udenrigspolitisk og handelsaftale mæssigt ruske sig fri - og få en egen Europæisk udenrigspolitik som indbefatter hele Asien. Kina stormer frem handelsmæssigt i Mellemøsten - hvor XI er på rundrejse. Jo før vi samarbejder omkring udveksling af innovation med Asien jo bedre.

Ifølge Bloomberg ligger Danmark godt på Bloomberg Innovations Index - som nr. 9 i verdenen - hvor også Sverige og Finland ligger rigtigt godt.

Desuden vedr. markedsøkonomi - dansk og eu landbrug - fri markedskræfter, vist nærmere dyb beton planøkonomi.

Hvis Kina skal have en sådan status, bør man så ikke også kunne forlange anstændige løn- og arbejdsforhold for arbejderne, samt en massiv indsats over for forurening....

Torben Lindegaard

@Lilli Wendt

"Hvis Kina skal have en sådan status, bør man så ikke også kunne forlange anstændige løn- og arbejdsforhold for arbejderne, samt en massiv indsats over for forurening...."

Du har da ret - men det bliver hurtig kaldt indblanding i indre anliggender.