Nyhed
Læsetid: 4 min.

Taiwanerne vender ryggen til Kina

Når Taiwan i dag formentligt vælger sin første kvindelige præsident, er det også et fravalg af Kina. Kineserne ser afventende til. De ved, at østaten ikke kan undvære sin store nabo i længden
Tsai Ying-wens tilhængere tror på, at hun kan vinde valget i dag og gennemføre en mere Kina-kritisk politik.

Wally Santana

Udland
16. januar 2016

»Kina er en del af løsningen på Taiwans problemer, uanset om befolkningen ønsker det eller ej.«

Sådan siger Camilla T.N. Sørensen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i Kinas udenrigspolitik.

I dag går Taiwan til valg, og valgkampen har været en sammenblanding af både storpolitik – især Taiwans forhold til Kina – og debat om, hvordan man skal få gang i øens træge økonomi. Taiwan har problemer med stigende ulighed, ungdomsarbejdsløshed og høje huspriser.

Sammenblandingen af helt nære og konkrete problemer med det store spørgsmål om øens forhold til Kina skyldes ifølge Sørensen, at Taiwan på en og samme tid skal vælge øens leder og repræsentanter til parlamentet – Den Lovgivende Yuan.

»Relationerne til Kina vil altid ligge som en skygge over alle debatter og uenigheder om indenrigspolitiske udfordringer på Taiwan,« fortæller Camilla T.N. Sørensen.

Det skyldes Taiwans økonomis store afhængighed af Kina, forklarer Sørensen. I denne valgkamp har debatten især været præget af spørgsmålet om mulighederne for fortsat at kunne eksportere taiwanske varer til Kina samt at få kinesiske turister til at besøge øen.

Valget står mellem de to store partier: Det siddende regeringsparti Kuomintang (KMT) og oppositionspartiet Det Demokratisk Progressive Parti (DPP).

Ifølge meningsmålingerne står DPP’s kvindelige kandidat Tsai Ying-wen til at vinde valget. De seneste meningsmålinger indikerer desuden, at hendes parti har gode chancer for også at opnå flertal i parlamentet for første gang.

De politiske blokke på Taiwan kan ikke deles op på en traditionel højre-venstre-skala. I stedet er partierne splittet på spørgsmålet om Taiwans forhold til Kina, fortæller Jesper Zeuthen, der er adjunkt ved Aalborg Universitet og har beskæftiget sig med Taiwan siden 1999.

Det betyder, at partierne på Taiwan har svært ved at nå til enighed om, hvordan de kan adressere sociale udfordringer eller andre politiske problemer: »Kina overskygger simpelthen det hele,« siger Zeuthen.

KMT’s præsidentkandidat Eric Chu argumenterer for, at Kina fortsat er vigtig for Taiwans økonomi. Men manglende økonomisk vækst på øen får vælgerne til at tvivle på, om det er holdbart at fortsætte ad den vej.

I stedet er der større opbakning til Tsai, der i løbet af sin kampagne har kritiseret regeringspartiet KMT for ikke at gøre tilstrækkeligt for at beskytte Taiwan mod dumping fra statssubsidierede kinesiske virksomheder. Tsai argumenterer for, at Taiwan også skal styrke sit økonomiske samarbejde med andre lande i Syd- og Sydøstasien, heriblandt Indien og Vietnam, siger Camilla T.N. Sørensen.

Kontakten til Kina

I valgkampen har Tsai svaret undvigende på det grundlæggende spørgsmål om Taiwans forhold til Kina.

Hvordan Kina kommer til at forholde sig til Tsai, afhænger derfor af, hvordan hun vil håndtere DPP’s ambition om et uafhængigt Taiwan, siger Sørensen. For Kina er det afgørende, at Tsai og DPP accepterer aftalen Konsensus 1992, hvor Folkerepublikken Kina og Taiwan blev enige om, at der kun findes ét Kina, men er uenige om hvordan det ser ud.

Uanset hvordan Tsai kommer til at stå på spørgsmålet om selvstændighed, kommer hun ikke uden om at skulle finde kanaler til at holde kontakt til Kina, påpeger Zeuthen.

Med DPP’s skepsis over for Kina er det usandsynligt, at Tsai kommer til at have direkte møder med Kina på præsidentniveau, understreger Camilla T.N. Sørensen. I stedet kan samarbejde på byniveau være vejen frem, siger Zeuthen, der peger på, at Taiwan allerede har etableret særlige industrielle udviklingszoner i fastlands-Kina: Her vægter samarbejde om konkrete projekter højere end det grundlæggende politiske spørgsmål om Taiwans status.

Siden Folkerepublikken Kina i 1971 overtog Taiwans plads i FN, har øens folkeretlige status været uafklaret. Set fra Kina er Taiwan en kinesisk provins, der midlertidigt har en vis selvstændighed. I praksis fungerer Taiwan dog som en selvstændig republik med økonomisk og kulturelt samarbejde med andre lande.

På den anden side af Stillehavet holder USA nøje øje med udviklingen i forholdet mellem Kina og Taiwan.

Direktør ved Center for East Asia Policy Studies ved Brookings Institute, Richard Bush, der forsker i forholdet mellem Taiwan og Kina peger på, at et sundt taiwanesisk demokrati hænger sammen med USA’s globale mål:

»Hvis USA ikke støtter Taiwan, vil andre lande sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af vores engagement mere bredt.«

Modsat tidligere valg på Taiwan har Kina denne gang forholdt sig afventende. Da Kinas præsident, Xi Jinping, mødtes med den siddende taiwanske præsident, Ma Ying-jeou, i november i Singapore, blev det mødt med store folkelige protester på Taiwan. Efter det møde stod det klart, at kinesisk indblanding i valgkampen kunne puste unødigt til en ulmende taiwansk nationalisme, siger Zeuthen:

»Kina har vurderet, at de ikke ville få succes med at blande sig for meget i den taiwanesiske valgkamp. Det kan være et udtryk for et skifte fra en mere usmidig kinesisk udenrigspolitik, til at tænke mere langsigtet.«

Kinas afventende position viser, at Kina har fået bedre føling med og forståelse for dynamikken i Taiwans indenrigspolitik, påpeger Sørensen.

Det nye parlament samles første gang den 1. februar, men præsidenten indsættes først den 20. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her