Læsetid: 7 min.

Tech-eliten får job til at forsvinde – nu taler de om borgerløn

Blandt de virksomhedsledere i den nye økonomi, som får arbejdspladser til at forsvinde, begynder flere nu at bekymre sig om effekterne af ny teknologi, automatisering og platformøkonomi. Og de taler om borgerløn, som en mulig del af løsningen
Blandt de virksomhedsledere i den nye økonomi, som får arbejdspladser til at forsvinde, begynder flere nu at bekymre sig om effekterne af ny teknologi, automatisering og platformøkonomi. Og de taler om borgerløn, som en mulig del af løsningen

Nicolai Bruun/iBureauet

26. januar 2016

Mens USA’s regering investerer i udviklingen af førerløse biler og rapporterne om robottiseringens velsignelser og forbandelser spyes ud i lind strøm, taler tech-eliten i Silicon Valley og entreprenørerne i den hastigt voksende platformøkonomi nu om, hvad der skal ske, hvis fremtiden bliver jobløs for millioner af mennesker.

Og medicinen, mener flere, kunne være borgerløn: en universel basis indkomst, som ideen om at udbetale et mindre beløb til alle borgere, uanset om de er i job eller ej, også kaldes – til gengæld for at stryge administration og udbetaling af sociale ydelser.

Der er ikke tale om en stor bevægelse af bekymrede tech-CEO’s. Men dog nok til at det er bemærkelsesværdigt, fordi de netop repræsenterer de virksomheder, som via nye produktionsmetoder, brug af digitale platforme, ’big data’, kunstig intelligens og udnyttelse af freelanceøkonomiens muligheder, får arbejdspladser til at forsvinde.

En hæsblæsende udvikling med mange faldgruber og muligheder, som også afspejles i, at den økonomiske og politiske elite netop har overstået fire dages diskussioner om den fjerde industrielle revolution i alpebyen Davos.

Det vurderer Rick Wartzman, der leder The Drucker Institutte ved Claremont Graduate University og desuden er kommentator hos et af USA’s førende erhvervsmagasiner, Fortune.

Kom til debatarrangement om borgerløn i Informations kantine tirsdag 9. februar kl. 17-19. 

»Der er tale om en begrænset skare, som nok har nogle ekstreme synspunkter i forhold til majoriteten af deres kolleger. Og USA er stadig langt bagud i forhold til f.eks. at lave forsøg med basis indkomst, som vi ser det i bl.a. Finland og Holland og med den kommende folkeafstemning i Schweiz, fordi vi er langt mere konservative og individorienterede i denne slags spørgsmål. Men det er værd at lægge mærke til, når folk, der så entydigt repræsenterer den nye platformøkonomi, taler om at indføre basisindkomst, fordi de er bekymrede for, hvad der skal ske med de mennesker, der vil blive ofre for den teknologiske udvikling,« siger Rick Wartzman til Information.

Som Wartzman skriver i en klumme i Fortune, bruger tech-direktører normalt ikke meget tid på at diskutere det såkaldte ’prækariat’; den nye samfundsklasse, hvis arbejdsliv er præget af usikkerhed og konstante forandringer. Derfor spidsede han også ører, da han for nylig deltog i en konference i Wien, hvor Robin Chase, medstifter af den amerikanske delebilsvirksomhed, Zipcar, både omfavnede de teknologiske forandringer og »den myriade af dyder, deleøkonomien repræsenterer« og samtidig var bekymret for dens konsekvenser, som Wartzman senere beskrev det i Fortune:

»Derfor efterlyste hun en basisindkomst til alle borgere: nok til at de er i stand til at få et anstændigt sted at bo, få mad på bordet og råd til sundhedsforsikring.«

Hvor er middelklassen?

Mens nye teknologisk platforme som f.eks. udlejningstjenesten Airbnb, Taskrabbit, hvor brugerne deler arbejdskraft, og online-markedspladsen Etsy giver mennesker flere muligheder for at dele og samarbejde – mens samfundet sparer ressourcer, og forbrugerne får flere valgmuligheder – så vil »horder af mennesker blive efterladt«, forklarede Robin Chase videre på konferencen. Hvorefter hun gav eksempler fra sin egen transportbranche, hvor førerløse biler ifølge Chases vurdering om et par årtier vil have overtaget mange transportopgaver.

Andre fremtrædende virksomhedsledere og investorer med hænderne på rattet i den nye økonomi, der taler om basisindkomst, er John Lilly. Han er partner i Greylock sammen med den meget indflydelsesrige grundlægger af LinkedIn, Reid Hoffman, der blandt andet investerer i Airbnb.

Læs også: Tiden er moden til borgerløn

I forbindelse med et omfattende portræt af Hoffman i magasinet The New Yorker, der også berørte den usikre fremtid for dem, der ikke besidder de nødvendige teknologiske færdigheder, fortalte LinkedIn-stifteren, at han følte sig »overbevist« om, at problemer med hastigt voksende ulighed og en stadigt skrumpende amerikansk middelklasse kan løses gennem »internetbaserede netværk«.

Det vil betyde, at arbejde i fremtiden bliver mere »midlertidigt, sporadisk og uformelt«, mens »mange flere vil blive – hvis ikke entreprenører, så dog entreprenante«, lød det. Men John Lilly var mere skeptisk. Han betragter det 20. århundredes middelklasse som en undtagelse i historien:

»Der var ingen middelklasse, så kom der en, og nu er vi tilbage, hvor vi startede – den er udhulet. Og jeg kan ikke se, hvor middelklassen skal komme fra nu. Derfor vil vi se mere og mere debat omkring en garanteret basisindkomst,« sagde han til The New Yorker.

Læs også: Borgerløn bør ikke være et politisk mål i sig selv

En Vice-artikel fra starten af denne måned med overskriften: ’Hvorfor støtter tech-eliten universel basisindkomst?’ nævner desuden manden bag Netscape, Marc Andreessen, som finder basisindkomst interessant at diskutere, samt Sam Altman fra Y Combinator, der servicerer nye ’start-ups’, og som mener, at basisindkomst er en »åbenlys konklusion«. Og i New York har venturekapitalisten, Albert Wenger, i flere år blogget og argumenteret for indførsel af basisindkomst bl.a. med den begrundelse, at det vil bekæmpe fattigdom og den hastigt stigende ulighed som skyldes, at kapitalen i den nye økonomi samles og koncentreres hos en stadig mere magtfuld politisk og økonomisk elite.

Til trods for at fremtrædende tænkere – f.eks. Bill Clintons tidligere arbejdsminister Robert Reich, der, som tidligere omtalt i Information, støtter ideen om borgerløn på linje med en række nobelprismodtagende topøkonomer – betragter Rich Wartzman stadig et reelt amerikansk skridt mod borgerløn som urealistisk. Til gengæld reflekterer den voksende debat den nervøsitet og bekymring, der er i befolkningen, i forhold til, om deres job vil overleve den fjerde industrielle revolution, påpeger han.

»Selv om arbejdsløsheden i USA nu er nede på omkring fem procent, og økonomien har det langt bedre, end da krisen begyndte, er der forsat stagnation i lønningerne, hvilket har stået på i flere årtier. Derfor er bekymringen stor, når det gælder, hvad den nye teknologi, automatisering og freelanceøkonomien betyder for folks jobsikkerhed. Debatten om minimumslønninger (som også fylder meget hos de demokratiske præsidentkandidater, red.) afspejler i endnu højere grad end debatten om basis indkomst, den økonomi, vi lever i.

Men der er nogle CEO’s, der er bekymrede for samfundsudviklingen og måske også for deres virksomheder, siger han og henviser samtidig til, at almindelige amerikaneres nervøsitet også ses i opbakningen til den demokratiske præsidentkandidat, socialisten Bernie Sanders, og Occupy-bevægelsen på venstrefløjen og republikanernes kontroversielle kandidat, Donald Trump, på højrefløjen.

Robotterne

De senere år har budt på en række analyser og undersøgelser af automatiseringens konsekvenser, som viser, at folk har noget at have deres bekymringer i. For eksempel den ofte citerede rapport fra 2013, hvor to Oxford-forskere analyserede mere end 700 jobtyper og konkluderede, at 47 procent af dem vil være erstattet af robotter eller maskiner i de kommende årtier.

I november offentliggjorde Bank of England en rapport, der forudsagde, at 80 millioner job i USA vil blive erstattet af robotter i løbet af samme periode. World Economic Forum skønner ifølge Politiken, at den igangværende industrirevolution vil gøre over syv millioner job overflødige de næste fem år alene – udviklingen indbefatter også administrative job. Mens to millioner til gengæld vil blive skabt inden for »computervidenskab, matematik, ingeniørfag og arkitektur.«

Læs også: Tvungen arbejdsløshed er amoralsk

Herhjemme har centrumvenstre-tænketanken Cevea netop udgivet en analyse om de fremtidige forhold på det danske arbejdsmarked, der spår, at op mod en tredjedel af alle danske job – 876.000 – med stor sandsynlighed vil være blevet ofre for automatisering inden for de næste årtier.

Det fremtidsscenarie blev straks modgået i en artikel ligeledes i Politiken, hvor virksomheder, erhvervsorganisationer og eksperter på baggrund af en stigning på 27 procent i antallet af robotter til i alt 608 i den danske industri, konkluderede, at brug af ny teknologi vil generere flere job, fordi opgaverne i produktionen dermed forbliver i landet.

Andre internationale eksperter har hæftet sig ved, at selve håndteringen af ’big data’, robotterne og kunstig intelligens, der udgør krumtappen i den fjerde industrielle revolution, vil skabe masser af nye job til erstatning for de gamle.

Kigger man på historien, er det da også åbenlyst, at den teknologiske udvikling er kommet i bølger. Men også økonomerne er dybt splittede i deres analyser af fremtidens arbejdsmarked, viser en rundspørge, det amerikanske Pew Center foretog i 2014. Her spurgte man 1.896 eksperter om, hvorvidt de mente, at robotter og kunstig intelligens ville have udraderet flere job, end de har skabt i 2025. 48 procent mente ja, 52 procent nej.

»Jeg er selv er pessimistisk, alene hastigheden det her foregår med, ligner ikke noget, vi tidligere har set. Og for dem, der mister deres job, fordi deres arbejdspladser helt forsvinder, er det jo ligegyldigt, at andre måske klarer sig,« siger Rich Wartzman.

Vej gennem apokalypsen

At tech-eliten begynder at indskrive sig under de bekymredes faner med tanker om borgerløn bliver dog også mødt med kritiske ryster.

Den før omtalte Vice-artikel citerer blandt andet Kathi Weeks, feminist, marxist og forfatter til bogen The Problem with Work. Hun er forsigtig i sine tilnærmelser til en universel basisindkomst. For, som hun argumenterer, hvis ydelsen bliver for lav, vil det have den effekt, at folk stadig skal have et job, mens virksomhederne får mulighed for at sænke lønningerne yderlige:

»Hvis basisindkomst skal finansieres udelukkende gennem eksisterende velfærdsydelser og ikke gennem at beskatte de rige (som bl.a. tidligere arbejdsminister Robert Reich slår til lyd for, red.) vil det gøre det modsatte af at bekæmpe ulighed: Penge, der engang var forbeholdt de fattigste vil ende med at gå til dem, der mindst behøver det.«

Læs også: Corydonismens fallit

Det vil ikke være et signal om, at den kapitalistiske æra er slut, erkender Weeks ifølge Vice.

Vice-artiklens forfatter, Nathan Schneider, ender med at konkludere:

»En basisindkomst designet af venturekapitalister i Silicon Valley er mere tilbøjelige til at styrke deres magt end til at styrke de fattige. Men en basisindkomst, der er blevet til som følge af en kamp blandt dem, der har mest brug for det, ville hjælpe med at sikre, at den opfylder deres behov først. Hvis vi leder efter en vej gennem robotternes apokalypse, kan vi gøre det bedre end at henvende os til de mennesker, der forårsager den.«

Kom til debatarrangement om borgerløn i Informations kantine tirsdag 9. februar kl. 17-19. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Anders Jensen
  • Flemming Berger
  • Erik Christensen
  • Ervin Lazar
  • Peter Knap
Oluf Husted, Anders Jensen, Flemming Berger, Erik Christensen, Ervin Lazar og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er som om om økonomi er en naturnødvendighed. Var lønsomhed drivkraften for menneskelig aktivitet ville vi aldrig have udviklet os fra abestadiet. Det havde måske også været bedre, men det er en anden snak.
Vi har i langt den største del af vores tid på jorden levet uden økonomiske incitamenter, ja uden økonomi, hvorfor skulle vi ikke kunne det igen?

Michael Reves, Ervin Lazar og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Borgerne bliver ført bag lyset, det er løgn, svindel og bedrag.

Den økonomiske organiserede kriminalitet, producenterne benytter sig af, skat og afgiftsindragelse, kombineret med tilladelsen til at sende regningen til fremtidige generationer, for produktionsomkostninger, gennem fortsat tilladelse til brug af og investering i fossilbrændstof skaber arbejdsløsheden.

Det er desværre ikke teknologien, der befrier os fra arbejde, men tyveri der gør os fattige, der er problemet.

Prøv at stil de rigtige spørgsmål:
Hvem betaler for klimaforandringerne skabt af producenterne?
Hvem betaler for forureningen?

To ord
Organiseret kriminalitet.

Fra link:
"3.489.000.000.000 kroner - mindst - blev flyttet til skattely på et enkelt år
Ny undersøgelse viser, at USA's multinationale virksomheder lod en fjerdedel af deres overskud forsvinde i skattely."
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2922000/3489000000000-kroner---mindst---...

Fra link: Culture of Cruelty: the Age of Neoliberal Authoritarianism.
"Post-2008 recession, the capitalist dream machine is back with huge profits for hedge fund managers, major players in the financial service industries, and the denizens of the ultra-rich. In these new landscapes of wealth, exclusion, and fraud, the commanding institutions of casino capitalism promote a winner-take-all ethos and aggressively undermine a more egalitarian distribution of wealth via corporate taxation."
Link: http://www.counterpunch.org/2015/10/23/culture-of-cruelty-the-age-of-neo...

Fra link:
Ryan’s choice as his new chief of staff: David Hoppe
Hoppe has lobbied for Cayman Finance, “whose business ‘promot[ing] the development of the Cayman Islands financial services industry’ could be affected by legislation to crack down on offshore tax havens.
The big tax avoiders must be licking their corporate chops."
Link: http://billmoyers.com/2015/10/27/the-paradox-of-paul-ryan-why-tea-party-...

Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Michael Reves, Anders Jensen, Flemming Berger, Kjeld Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En endnu bedre løsning er selvfølgelig den gradvise overtalelse af produktionsmidlerne i lokalsamfundene - parret med det øgede behov for den teknologiske forskning, der foregår på de tekniske universiteter.
Det er meget simpelt og vil ikke gøre ondt på de rigeste, fordi deres økonomiske ophobning er så gevaldig, at den ikke giver rationel mening.
Samtidig er det nødvendigt meget brutalt og kontant at afkoble muligheden for penges indflydelse på politikken. Det kan gøres strukturelt og er tidligere blevet det på endog langt lavere teknologisk niveau.

Helmut R., Jørgen Steen Andersen, Anders Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Kasper Bostlund Assersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det basale spørgsmål i en ny indpakning:
Hvor skal vi hen?
Hvad er det for en verden, og hvad er det for menneskeliv, vi ønsker?

For mn del synes jeg det er aldeles fremragende, at hårdt, slidsomt arbejde forsvinder.
Det sætter mennesket frit.

Det er kompelt åndsformørket, at mennesker som arbejder 60 + timer om ugen bliver fremhævet som forbilleder. Hallo !!? Skulle Sct Peter så stå der ved dødsrigets port og klappe dem på skuldrene for at have forsømt familer, indsigt, natur og leg til fordel for arbejde sig halvt fordærvet for at få råd til en større bil, et større hus og ferierejser til varme lande, hvor lokalbefolkningens manglende uddannelse udnyttes på det groveste ?
Næppe !

Jeg ønsker mig ledere (!) som tør fremlægge en ny vision for menneskelivet og samfundsindretning
ud af arbejdsliderligheden og frem med mangfoldighedspaletten.

Jubbi.

Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, David Zennaro, Torben Skov, Flemming Berger, Anders Graae, Nille Torsen, Helene Kristensen, Jørgen Wassmann, Svend Erik Sokkelund, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Torsten Jacobsen, Philip B. Johnsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Klimaforandringer er helt basalt en ubetalt regning.
Alle mennesker vil skaffe til sig og sine, men mulighederne for at samle forråd, er ikke lige for alle.

Hvad mon der sker, når man fysisk vælger, at beskytte forråd indsamling, kapitalismen, som det bærende system, men ikke vil dele, når det for alvor er svært at finde føde?

Husk på det er en globaliseret digital informations verden, hvor forråd ikke kan skjules længere.

Hvor er det politisk focus på de store 'fælles' europæiske udfordringer, der kan sende 'nye' millioner i fattigdom i Europa.

F.eks. demokrati og solidaritet, for alvor tagen hånd om de 123 millioner socialt udsatte tæt på fattigdom, det er hver fjerde EU borger idag, samt 50 millioner EU borgere, der ikke kan give deres børn mad hver dag, vil være øverst på dagsordnen, hver niende menneske på jorden sulter, det er 800 millioner mennesker, dette blev offentliggjort for et par måneder siden, fra det nye verdensbarometer for sult 'sult-indeks'.
Link: http://ghi.ifpri.org

Det forventes antallet af syrere, der er flygtet ud af Syrien i 2016, vil nå 4,7 millioner mennesker, hvor ca. 50% er børn, 16 millioner i og uden for Syrien er i akut nød og har brug for nødhjælp.

FN modtog sidste år, 50% af det beløb FN bad om til denne nødhjælp.
Link: https://www.mercycorps.org/articles/iraq-jordan-lebanon-syria-turkey/qui...

Steffen Gliese

Teknologien vil gøre det lige for alle, Philip B. Johnsen - og den vil også gøre det ligetil og uomgængeligt at lægge om til vedvarende energi med et stadig mindre behov for kraft - sådan er det jo gået med maskinerne over de seneste 30 år.
Teknologien vil frigøre ressourcer til forskning og udvikling af stadig nye generationer af mindre og mindre belastende og mere og mere cirkulerende materialer.
Jeg er optimist - mere end nogensinde, fordi der i modsætning til i 70erne og 80erne nu er en voksende almen forståelse af nødvendigheden - og at det vil betyde en bedre, ikke en ringere fremtid.

Dennis Laursen

Teknologien skal jo være til for mennesker; ikke omvendt.
Indtil 1980'erne medførte den teknologiske udvikling en velstandsstigning OG et fald i arbejdstiden for den almene befolkning, ikke mindst arbejderklassen. Men så stagnerede arbejdstiden, og nu snakker man om at ØGE arbejdstiden, PÅ TRODS af at den teknologiske udvikling har fortsættet, og fortsat har gjort mere og mere arbejde overflødig. Dette har medført et "kunstigt og unaturligt" samfundsforhold, der har resulteret i en ironisk kombination af høj arbejdsløshed (fordi mange funktioner er automatiseret), og enorm stress blandt dem, der er på arbejdsmarkedet. Hertil er tilføjet en enorm portion bureaukrati (der holder arbejdsløsheden kunstig nede, ved at have ansatte til en masse reelt set overflødige funktioner).
Den naturlige udvikling burde jo naturligvis være fortsat arbejdsnedgang for den almene befolkning, da det er den naturlige konsekvens af automatisering og teknologiens udvikling; hvis man altså havde et sundt forhold til teknologi, at den er til for mennesker (jf. min første linje). Vi kunne uden problemer reducere arbejdstiden til 30 timer (og sikkert endnu lavere i fremtiden), hvis vi havde en sund og naturlig fordeling af det eksisterende arbejde.
Men i stedet har vi et usundt, bureaukratisk og neoliberalt forhold til teknologi, hvor mennesket er til for teknologien. Og så længe det er tilfældet, har vi et usundt samfund. Og dét forhold skal vi have et opgør med!

Jørgen Steen Andersen, Nille Torsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tja, at leve over evne, at sende regningen til hjørne og samtidig lade uligheden stige, det er virkelig surt!

Jørgen Steen Andersen, Torben Skov, Nille Torsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men hvad betyder det, Philip B. Johnsen? Giver det mening at tale om at leve over evne i en verden, hvor genanvendelse og energiformer, der måske ligefrem er CO2-nedbrydende, sikrer folks forbrugsmuligheder i høj grad uafhængigt af arbejdsindsats?
Dennis Laursen leverer en fin og adækvat udlægning - også i forhold til den opportunistiske mulighed, som en begærlig klasse af halvstuderede røvere greb, da deres arbejdskraft ikke længere var nødvendig i produktionen.
I stedet burde stadig flere aktiviteter finde sted udenfor arbejdsmarkedet, ikke-kompromitteret af grådighed, men opfyldt af et ægte ønske om at gøre sit bedste, og også bedre end de andre.

Jørgen Steen Andersen, Anders Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Konkurrence om at være endnu bedre end de andre er positiv, konkurrence om at tjene mest er negativ. Løgnen er, at de er den samme ting, og det er den, der plager vores engang stadigt mere harmoniske samfund.

Jeg har ltid hadet kommunisme og alt hvad det står for.

MEN når vi en dag står i en situation med utrolig lidt arbejde til folk, så er det meget svært at komme udenom at vores samfundsmodel skal ændres drastisk.

Hvordan får man så de penge som jo stadig vil være der i samme udstrakning som nu, fordelt blandt befolkningerne, når vrksomhederne ikke skal aflønne ansatte? Det kan man jo kun gøre ved en form for nationalisering.

Jeg vægrer mig stadig for det fordi jeg ser de mange forfærdelige samfund hvor nationalisering har været fremherskende. Men hvad er alternativet i en fremtid uden arbejde?

Og hvordan undgår man at firmaerne bare flytter væk?

Der bliver nogle vilde udfordringer, men ideelt set kommer der et samfund hvor ingen behøver arbejde og hvis endelig så kun relativt lidt. Og hvordan får man dette samfund til at fungere så borgerne ikke mister deres livsgrundlag?

Jeg er glad for mit arbejde, men jeg vil være endnu gladere for at bruge min tid på frivillige gøremål med andre mennesker uden at være tvunget til at arbejde. Jeg ville elske et sådan samfund, men omstillingen bliver problematisk. At tvinge firmaerne til at deres overskud går til os alle.

Jørgen Steen Andersen, Tor Brandt, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nu er jeg ikke ekspert i Marx, men ligger det ikke også i teorierne at det kommunistiske samfund skal opstå og fungere når maskinerne har overtaget arbejder. Kan man argumentere for at kommunismen har været igangsat på alt for tidligt et tidspunkt i den menneskelige udvikling og det først er om 10-30 år det giver mening?

Der er mange udfordringer, men det ville være et civilizationsmæssigt fremskridt af de allerhøjeste, hvis man fik elimineret arbejde som et krav for at opretholde en almindelig livsførelse.

Det vil også kræve at folk af sig selv eller af tvang, jeg hælder til det første, indgår i forskellige andre sammenhænge - det være sig i sportsklubber, besøgsvenner og en masse som jeg ikke har fantasi til at udrulle, fordi et liv uden mål, og noget at stå op til, kan være katastrofalt og depressionsfremkaldende for rigtig mange.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Tor Brandt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Sammenfattet om fattigdom, stigende ulighed og klimaforandringer vil jeg citere Ban Ki-Moon FN's generalsekretær overordnet om emnet, der om to dage præcist for fem år siden, talte om den bæredygtige omstilling, uden det syntes, at have bragt den politiske virkelighed på omdrejningshøjde med udfordringerne til dato.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ban Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.
Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
Mit svar på dine spørgsmål, ligger i den misforståelse der opstår af velstand, når det ikke er hensigten, at betale omkostningerne og dele overskuddet, som jeg har skrevet om tidligere i tråden.

Steffen Gliese

Anders Hede, det vil jo i et sådant samfund - og ja, det har været et problem, at teknologien ikke har været til det - være uden barrierer at deltage i eller igangsætte aktiviteter efter lyst og evner, så den isolation, det nuværende segmenterende samfund medfører, vil kunne være mindre udtalt.
Som jeg forstår den tidlige marxisme, er det netop tanken, at udviklingen er uafvendelig (arven fra Hegel), og hvad der er den store gode nyhed, åbenbart, er, at socialisme/kommunisme (og kommunismen er altså et samfund uden stat) vil vokse frem, når kapitalismen ikke længere giver mening - nemlig på et tidspunkt, hvor det er i alles interesse at deltage i samarbejdet om at forbedre vilkårene løbende, fordi det er grundlaget for den enkeltes forbedrede situation, at denne bygger på en almen udvikling.

Jens Thaarup Nyberg, Jørgen Steen Andersen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Er der ingen der bemærker at artiklen i sig selv er maskinproduceret og delvis jobløs?

"Til gengæld reflekterer den voksende debat den nervøsitet og bekymring, der er i befolkningen, i forhold til, om deres job vil overleve den fjerde industrielle revolution, påpeger han."

Er citeret med kilde - men oversættelsen er mekanisk. Ordstillingen er typisk amerikansk engelsk. Redaktionen har sparet Niels Ivar Larsens indsats - hvor der oversættes til et ordentligt dansk.

Jesper Frimann Ljungberg og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men samtidig med den påståede stigende ulighed, Philp B. Johnsen, er det jo et faktum, at nogle milliarder mennesker er bragt ud af bundløs fattigdom.

Martin Sørensen

Som mejerist har jeg været vidne til automatiseringen på første paket, da jeg blev udlært i 1990, der var der ca 40000 danske mejeri jobs, idag er der efter mange lukkede mejerier senere mens mælkemængden totalt er ca uændret ( måske endda lidt større). ca 8500 ansatte, på godt 31 mejerier i danmark mens der i 1990 var godt 40000 på ca 500 mejerier,

Automatisering virker på følgende måde, del automatik bliver afløst af samlet del automatik, som der nu delvist fuldautomatiseres samtidigt forsvinder job opgave efter job opgave , som automatiseringen, endeligt bliver total fuldautomatisk som der dog er sjælendt. at se selv idag.

Vi er langt fra færdige med vores automatisering, mejerierne kan automatisere i langt større omfang, end vi har det idag, de 8500 ansatte der er nu i produktions delen af mejerierne vil om et par år. være reduceret til det halve. og vores udvikling, er det man vil se i resten af økonomien, som automatiseringen bliver stadigt billigere og indføre. men grundlæggende så er den automatik vi har nu ikke banebrydende anderledes end den vi hade for 25 år siden og det er her den teknologi der kommer nu, adskiller sig kraftigt fra, i sin evne til at kunne træffe kognitive beslutninger, hviliket der forandre den fra at være en "dum" maskine til en enhed der nu kan erstatte flere, og flere opgaver man før ikke så sandsynlig,

Ubetinget Basis Indkomst som en negativ skat er den ENESTE løsning for fremtiden der kan gøre os flexible nok til denne fremtid, for vi skal som, "Erik Brynjolfsson, Andrew McAfee i deres bog The Second Machine Age" siger, løbe MED maskinerne og ikke forsøge at konkurrere imod maskinerne,

konkurrencesamfundet gør at vi først kan konkurrere imod os selv og vores egen gratis arbedskraft i aktivering, herefter udlandes udlicitering af de opgaver du og jeg opfylder og til sidst robotterne, dette kapløb er vi helt enkelt dømt til at tabe, ligingen med konkurrencesamfundet ender i et velfærds løst helvedes samfund, hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere, ( se udviklingen vi har nu, med den øgede ulighed som bevisførsel herfor.).

Ubetinget basis indkomst eller kaos, er helt enkelt modellen.

jeg mener vi skal gå efter milton friedman negative tax model til at indføre ubetinget basis indkomst. vi skal alle ha en negativ skatte kredit, på eventuelt 7000 kr/md. og et indkomst forskrings system lagt på toppen af dette system med en invalide pention og børne ubi, som en naturlig udlinging for de sociale grupper.

helt enkelt gør det opligatorisk at være medlem af en A-kasse, luk de 23 private a-kasser og lav EN a-kasse. betal pr time i denne gruppelivs indkomst forskring og ikke pr måned, eventuelt 5 kr pr time og. 2,5 kr i arbejdsgiverbidrag pr time. til samme system.

afskaf kontanthjælps systemet, enten er man invalid, og her med ikke jobsøgende, eller også er man jobsøgende, og her med, del af gruppelivs forskringen som der ligger på toppen af basis indkomsten, du har altid krav på 35 kr/time så længe du er jobsøgende, i dagpenge, og højeste dagpenge sats er, 80% af din løn i et år, der afregnes time til time. og ikke krone til krone som i det stupide kontanthjælps system du må eje hvad du vil og det er ligegyldigt hvad din ægtefælle eller kæreste ejer eller tjener, dette system kunne gennemføres som en reform NU med basis indkomsten på 7000 kr/md, dette er IKKE urealistisk eller en utopi hvis det er lavet som det skal være nemlig en SKATTE/VELFÆRDS reform, der ryder op i denne hob af fradrag vi har med rente og værdipapir tab afskrivelses retten som første og umilbare logiske offer, for en sådan reform.

hvis vi ALTID har 35 kr/time + 7000 i ubi,
så har vi gjort os flexible, nu kan vi løbe med maskinerne og udfylde de huller som der vil være hvor vi skal træde til i automatiseringen sænkede vi samtiidigt arbedstiden til 30 timer, så ville vi forhale tidspunktet for at vi går rent til en ubi som der bliver enden af det,

Det er en solidarisk løsning som der passer ind i vores danske model, afskaf det tåbelige kontanthjælps system som der tilhøre fortidens velfærds tanke,

Jørgen Steen Andersen, Erik Christensen, Tor Brandt, Ivar Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Bortset fra det forstår jeg ikke frygten for job-mangel. I takt med at den materielle prouktion (som er det eneste Marx behandler) er blevet billigere og billigere og kan håndteres af langt under halvdelen af arbejdskraften - opstår der nye servicejobs.

Når bleerne bliver billigere og billigere - bliver dem der skal skifte dem på den stigende ældrebefolkning - relativt dyrere og dyrere. Så arbejde skabes der hele tiden.

Man kan sige at den særlige journalistiske/religiøse genre - dommedagsprofetier som vi her ser - skaber sit eget arbejde. Noahs ark byggede vel ikke sig selv, og klimakonferencer, Davosmøder etc. skal jo organiseres, afholdes og beskrives. Det går der tid med.

Steffen Gliese

Nej, Henrik Brøndum, den stigende ældrebefolkning bliver herre over en teknologi, der ikke kræver bleer, men selvhjulpen adgang til toilettet.
Ligesom den tid vil være omme, hvor ældre mennesker er fanget i deres eget hjem uden mulighed for at komme ud.

Jørgen Steen Andersen, Anders Jensen, Flemming Berger og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Steffen Gliese mf.
Så længe folk ikke forholder sig til omkostningerne og fordeling af velstand, er deres indlæg misvisende og meningsløse.

Se ud af vinduet, på den virkelige verden, det hjælper på forståelsen.

Jeg kan sidde i min havestol og se på græsrobotten bevæge sig rundt med sine batterier og af og til køre ind i lade stationen.
Jeg kan også som før skubbe rundt med cylinderklipperen og få motion samtidig.
Det er mit valg om jeg vil støtte teknologiudviklingen.
Mine voksne børn måber, når jeg kritiserer deres tilbedelse af det sidste nye.

Hvad det har med basisindkomst at gøre, forstår jeg ikke.

Jørgen Steen Andersen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er de kvikkeste af kapitalisterne, der har set skriften på væggen. Det undrer mig egentlig ikke, at mennesker, der skaber deres formuer ved at tænke kreativt, samtidig har vidsyn og historisk indsigt nok til at indse konsekvenserne ved, at deres tænkning omsættes til handling. Den almindelige kræmmer og svindler ser kun andre mennesker som noget, de kan tjene penge på, og bliver overrasket, forarget og bange hver gang folk viser deres vrede over at blive udnyttet. Og kræver mere politi i gaderne, som om det skulle hjælpe.

Måske er det at gå for vidt at tale om, at disse teknochefer har dårlig samvittighed. Men de evner tilsyneladende at tænke i helheder, og har indset, at deres egen personlige sikkerhed er i fare, hvis automatiseringen fortsætter og fattiggørelsen af den forhenværende arbejdskraft tager til.

Spørgsmålet er, om fattigrøvene har tålmodighed til at vente på, at de kreative kapitalister erobrer verden fra de smådumme kapitalister. Måske et folkeligt oprør kan fremskynde processen? Fattigrøve som mig har den store fordel, at vi har alt at vinde og næsten intet at tabe. Mister vi det lidt, vi har, er vi modne til at gå på barrikaderne.

Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Torben Skov, Anders Jensen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Jørgen Wassmann, Herman Hansen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det bør indskrives i de globale menneskerettigheder, at alle uden undtagelse har ret til sundhed, uddannelse, tag over hovedet og mad på bordet - Betingelsesløst.

Automatisering er i teorien grænseløs og kan i princippet gøre produktionen noget nær omkostningsfri (råstofudvinding, udvikling, produktion, re-produktion er stort set robotiseret uden løn omkostning).

Med mindre, de nærmest traditionelle (ha ha ha), par håndfulde mega rige får lov til at sætte sig på alle rettigheder, den udvikling kan undgås gennem politiske indgreb, åbner det mulighed for ovenstående rettigheder for alle mennesker på kloden for fremtiden.

...Men indtil nu har mørkets fyrste sejret gennem griskhed, krig død og ødelæggelse. Det må bringes til ophør i en civiliseret demokratisk verden.

...Fremtiden: Basisindkomst eller kaos. Vælg selv.

Jørgen Steen Andersen, Anders Jensen, Flemming Berger, Tor Brandt og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Steffen Gliese

Beklager hvis mit eksempel ikke holder. Der findes jo masser af andre service jobs - både nuværende og kommende. Hvorfor skulle den mekanisme der skabte servicejobs som erstatning for industrijobs - i den første, anden og tredie industrielle revolution (for nu at blive i Davos termerne) ikke virke i den fjerde?

Herman Hansen

...For fremtiden kører traktoren og andre maskiner selv ud på marken, hvor de pløjer, høster, analysere jorden for gødningsbehov, køre korn til mel- og brødfabrikken, malker køer og fragter mælken til mejeriet, samler æg, transportere høns og grise til slagteriet - Og så videre og så videre.

Fra at være det primære erhverv i Danmark kan opgaven for fremtiden klares fra enkelte kontrol centre som det i dag ses i elnet-distributionen.

Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Henrik Brøndum, fremtidige service jobs udført af mennesker kan kun eksistere, hvis den menneskelige service arbejdskraft gøres billigere end den automatiserede. I det mindste ud fra de principper økonomien fungerer efter i dag.

Herman Hansen

De 20%, der omtales som "de overflødige" i nutidens Danmark udgør en gruppe, som desvære ikke har nævneværdige ressourcer til protest. Men hvis den gruppe, som udstødes og føler sig truet på deres eksistens støt udvides for fremtiden til først 30%, 40%, 50% eller mere og dermed tilføjer ressource stærke medborgere til gruppen af "de overflødige" ophører en hver tålmodighed.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det er så også værd at bemærke, at allerede i dag bygger de nye formuer i verden på den virtuelle produktion, ofte med få år på bagen, som f.eks. Google, Facebook, Uber, Netflix osv..

...Gode gamle Mærks kan efter 100 års flid slet ikke følge med.

Herman Hansen

...Mærsk Shipping bliver i øvrigt overflødigt, når produktionen trækkes hjem til lokalområderne på automatiserede produktionsanlæg - Anlæg som med tiden ikke kun producere en type produkt, men kan omstilles "on the run" til at producere hvad som helst og individuelt.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

At det netop er de nye tech-direktører, som bekymrer sig om ideen med basisindkomst kan vel ikke overraske. For uden fremtidig basisindkomst ingen fremtidige kunder i butikken til at forbruge - Den magiske vækst går simpelhen i stå uden forbrugere.

...For nu lige at få vækst filosofien med ind i billedet :-)

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Anders Hede anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Mega mega trist, at vi har levebrøds politikere, som kun kan, eller vil, tænke frem til næste uge - Med undtagelse af Alternativet :-)

Den globale markedsplads afbalanceres af et højt skattetryk der via statsstyret fordelingspolitik målrettet skaber lokal robusthed i form af øget lokal velfærdsoroduktion -dvs kommunale indkøb hos lokale leverandører og kommunal produktion i samarbejde med lokale producenter med sociale og grønne klausuler - hvis ISS med Goldmann Sachs og de danske pensionskasser som hovedaktionær vil tjene penge på dansk velfærd skal Goldmann Sachs ud af skattely og ISS skal både betale skat og leve op til lokale klausuler i samarbejde med lokale fagforeninger lokale økoproducenter og lokale handicaporganisationer - vi er på vej derhen - men fagforeninger og organisationer skal have lappet hullerne i sikkerhedsnettet så beskæftigelsesindsatsen starter med et medlemsskab af en fagforening et skånejob eller uddannelse til en overenskomstmæssig løn suppleret med social ydelse frem for 10 år med mentor 30 praktikker i træning og behandling på kontanthjælp - døb nu alle de beskæftigelsespolitiske indsatser om til jobgaranti frem for garanti for social deroute minus beskæftigelse til 16 mia om året plus det løse - i dag er de kommunale sagsbehandlere der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen selv ansat som vikarer i løntilskud og virksomhedspraktik -

Den 4. industrielle revolution er så langsomt i gang. Den vurderes at skabe 2 millioner nye arbejdspladser mens den overflødiggør 7 millioner gamle arbejdspladser.

Der er en grund til det hedder en revolution. Det er hver gang ledsaget af store sociale omvæltninger. I det tidlige 1800 f.eks hvor den britiske regering kæmpede med flere mænd imod ludditerne end imod Napoleon.

Til gengæld så har de nye produktionsformer en stor fordel: de gør forbrugeren til besidderen af produktionsmidlet.

Martin Sørensen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Google fjerner ikke skrald, reparerer kloakrør eller betjener slamsugere. Jeg tror ikke en sk.. på, at der er penge nok i at fjerne alle de dårligt betalte jobs når der bliver flere desperate fattige. Men drømmene er da smukke, nok mest for de mennesker som er slidt ned af dette liv, men som næppe overlever længe nok til at opleve den fagre nye verden. Men lur mig, om ikke der også i fremtidens smukke automatiserede verden vil være folk der kan rage noget til sig, og så må andre nøjes.

Alternativet Herman Hansen, er også et af disse arbejdsgivertilbedende partier, de er EU-tilhængere, næppe kun på grund af det fine flag. Masser af smukke flagrende ideer, men ud af samme grundsubstans som Radikale, mere magt og profit til de der allerede har så rigeligt. Smukke økologiske grønne ideer, mens de støtter det konventionelle landbrugs miljøundergravende profit gennem mere EU. Populistisk fis i en hornlygte.

Jørgen Steen Andersen, Anders Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Helene
Google fjerner ikke skrald

Nej, men det gør de måske om 10 år.
Google breder sig gevaldigt ind på nye forretningsområder for tiden.
I San Francisco bemærkede jeg i november, at de er blevet meget populære som bude, formentlig i forbindelse med nethandel. Så Google opererer nu hele forsyningskæden i detail-leddet, fra e-handel infrastruktur til levering til gadedøren.

/O

Herman Hansen

En robot til afhentning og tømning af skraldespande er under udvikling. Software til styring af skrald afhentning er forlængst udviklet og taget i brug i Danmark. Det hedder renoweb.

...Nok en af de mere simple ting.

Martin Sørensen

der er mange misforståelser i denne debat,

Google tømmer ikke skrald eller reperere kloakrør. siger en debatør,

korrekt, dette er helller ikke humlen i denne her debat, humlen er at de jobområder der VIRKELIGT beskæftiger RIGTIGT mange de bliver nu automatiseret på samme måde som vores fødevare produkton blev det i løbet af de sidste 20 år. ja ja vil man så sige der er stadigt små fødevare producenter, igen korrekt problemet er bare de fylder ikke ret meget i den samlede mængde selv om de måske fylder en hel del i den samlede antal ansatte, vi kan ikke vende tiden 180 grader rundt, og af automatisere det der før var manuelt arbejde, mange af de opgaver vi lavede manuelt kræver maskiner der er ophukket og knowhow der er væk. da process gangen i den automatiseret produktion er helt anderledes

Vi KOMMER til at se biler der køre sig selv, og herved lagere som der kan pakke og laste de biler selv, robotter og programmer der udviser kornitive eneskaber vil opstå, som der vil fjerne behovet for rigtig, mange, jobs,

så selv om google ikke renser kloarker, så betyder det stadigt at der vil være et tab af rigtigt mange jobs, i mangler et fundamentalt grundviden om, hvordan automatisering virker,

jeg ved det for det har været mit liv i hele min kariære.

Herman Hansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Taulov mejeri, laver, ca 80% af alt ost der produceret i danmark. og har ansat tilsammen mindre end de mejerier der laver de resterde 20%. ved siden af taulov mejeri har vi carlsberg bryggeri i fredricia, som der laver ca 80% af alt øl i danmark igen ser vi det samme, som med taulov, at de andre bryggerier som der laver de sidste 20% har flere ansat tilsammen end, taulov,

Sådan er automatiseringen. det er FAKTUM i dagens danmark, for ti år siden var der ca 20 mejerier med 3000 ansatte som der lavede den ost som lidt under 300 laver idag, på taulov,
og resten af danmarks fødevare produktion har oplevet samme. udvikling, så nej google tømmer ikke affald, problemet er bare at dem som der laver dette stykke arbejde ja de fylder ikke ret meget i økonomien

Herman Hansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi fik jo det bedste værktøj til at sikre i det mindste vores egen overgang til at høste frugten af automatiseringen med de enorme pensionsformuer, der over tid ville have kunnet ændre hele ejerstrukturen i dansk erhvervsliv, hvis ikke det var lykkedes at sabotere dette med krav, der tvang dansk kapital ud i internationale investeringer.

Jakob Trägårdh

” fordi de er bekymrede for, hvad der skal ske med de mennesker, der vil blive ofre for den teknologiske udvikling," (Rick Wartzman)

Mon ikke snarere bekymringen skyldes, at der kun vil være købere til alle de ydelser og produkter, hvis der er en bred middelklasse med en massiv købekraft, som man kan drive en industri frem med?

Lise Lotte Rahbek og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Nå da da, "had" til kommunismen fortrænges af frygt for faldende adgang til forbrug :-)))

Forvirringen om forskellen på privatkapitalisme og kommunisme bunder i et et spørgsmål om "demokrati". I det kommunistiske samfund er produktionsapparatet og produkter omfattet af demokratiske beslutninger. I den privatkapitalistiske økonomi er det kapitalisten der bestemmer over produktionsapparatet og produkter.

Om kommunismen kom for tidligt? Ikke i industriel udviklingssammenhæng - men så absolut set i sammenhæng med den almene demokratiske forståelse.

Go' tur ud fremtiden...

Jesper Frimann Ljungberg

Det er jo meget amerikanske meningsdannere m.m. der bliver citeret i artiklen. Tingene er lidt anderledes i Danmark.
Jeg mener personlig at en borger ydelse, hvor der ikke sættes spørgsmål, og hvor folk ikke stresses er vejen frem.

Der bruges enorme mængder af penge direkte og indirekte på administration af offentlige midler. Og det er jo double konfekt. For de medarbejdere, der i dag skal sidde og administrere pengene kunne jo enten lave yderligere offentlig service.. eller arbejde i det private erhvervsliv.

Det problem der ikke er blevet adresseret de sidste mange år i Danmark er jo, at der hvor du starter på arbejdsmarkedet, der er der jo stor sandsynlighed for at du ikke er når du stopper med at arbejde.
Derfor skal man gi' folk en chance for at kunne flytte sig gennem livet erhvervsmæssigt. I dag er arbejdslivet indrettet til at du skal være 40-50 år på arbejdsmarkedet. Der er få brancher, hvor tingene i dag er som de var for 40 år siden.
Derfor skal folk have frihed til at kunne flytte sig fagligt, have adgang til fri uddannelse og indrette deres arbejdsliv således at de kan geare op og ned alt efter hvordan deres liv lige er nu og her.

Hele den her retorik med dovne Gurli og slappe Mogens eller hvad medierne nu finder på .. er rent moral porno, og bidrager ikke det mindste positivt.

Jeg mener at sådan et basis ydelses system kunne være nøglen til at frigøre en masse kreativitet og muligheder alt imens det kunne fremme velfærd og udvikle samfundet.

// Jesper

Ser vi historisk på det, så har der altid være efterspørgsel efter arbejdskraft. Der sker imidlertid en udvikling bort fra produktionsjob. Hvorfor skulle mennesker dog stå ved et samlebånd og producere plasticdimser, når robotter er så meget bedre til det?

Til gengæld er der masser af servicefunktioner, som kun kan udføres af mennesker. Tag fx frisørjobbet. Det er vel muligt, at man kan udvikle en robot, som kan klippe håret, men den vil ikke blive efterspurgt, specielt ikke af kvinder; faktisk heller ikke af mange mænd. Jeg nyder hver måned at blive klippet af en smuk ung kvinde, som også vasker mit hår, renser ørerne og masserer skuldrene samtidig med at vi taler om alt og intet. De kvindelige kunder studerer ugebladene og diskuterer længe om hvilke nye frisurer, der er på mode og hvordan de mon vil klæde dem. Hele denne forretningsmodel hviler på glæden ved menneskeligt samvær og skal nok overleve i fremtiden.

Henrik Brøndum, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Frank Hansen, den slags job du taler om er det dem, der kræves to eller tre af for at kunne bidrage med et halvt famileunderhold?

...hvad er det nu de kaldes de ansatte??? Working Poor!

Bill Atkins,

Det er ikke sandt. De frisører jeg har tjener en god løn og kan betale for bolig, tøj og udlandsrejser. Min frisør har således lige været i Singapore på Nytårsferie.

Sider