Mens USA’s regering investerer i udviklingen af førerløse biler og rapporterne om robottiseringens velsignelser og forbandelser spyes ud i lind strøm, taler tech-eliten i Silicon Valley og entreprenørerne i den hastigt voksende platformøkonomi nu om, hvad der skal ske, hvis fremtiden bliver jobløs for millioner af mennesker.
Og medicinen, mener flere, kunne være borgerløn: en universel basis indkomst, som ideen om at udbetale et mindre beløb til alle borgere, uanset om de er i job eller ej, også kaldes – til gengæld for at stryge administration og udbetaling af sociale ydelser.
Der er ikke tale om en stor bevægelse af bekymrede tech-CEO’s. Men dog nok til at det er bemærkelsesværdigt, fordi de netop repræsenterer de virksomheder, som via nye produktionsmetoder, brug af digitale platforme, ’big data’, kunstig intelligens og udnyttelse af freelanceøkonomiens muligheder, får arbejdspladser til at forsvinde.
En hæsblæsende udvikling med mange faldgruber og muligheder, som også afspejles i, at den økonomiske og politiske elite netop har overstået fire dages diskussioner om den fjerde industrielle revolution i alpebyen Davos.
Det vurderer Rick Wartzman, der leder The Drucker Institutte ved Claremont Graduate University og desuden er kommentator hos et af USA’s førende erhvervsmagasiner, Fortune.
Kom til debatarrangement om borgerløn i Informations kantine tirsdag 9. februar kl. 17-19.
»Der er tale om en begrænset skare, som nok har nogle ekstreme synspunkter i forhold til majoriteten af deres kolleger. Og USA er stadig langt bagud i forhold til f.eks. at lave forsøg med basis indkomst, som vi ser det i bl.a. Finland og Holland og med den kommende folkeafstemning i Schweiz, fordi vi er langt mere konservative og individorienterede i denne slags spørgsmål. Men det er værd at lægge mærke til, når folk, der så entydigt repræsenterer den nye platformøkonomi, taler om at indføre basisindkomst, fordi de er bekymrede for, hvad der skal ske med de mennesker, der vil blive ofre for den teknologiske udvikling,« siger Rick Wartzman til Information.
Som Wartzman skriver i en klumme i Fortune, bruger tech-direktører normalt ikke meget tid på at diskutere det såkaldte ’prækariat’; den nye samfundsklasse, hvis arbejdsliv er præget af usikkerhed og konstante forandringer. Derfor spidsede han også ører, da han for nylig deltog i en konference i Wien, hvor Robin Chase, medstifter af den amerikanske delebilsvirksomhed, Zipcar, både omfavnede de teknologiske forandringer og »den myriade af dyder, deleøkonomien repræsenterer« og samtidig var bekymret for dens konsekvenser, som Wartzman senere beskrev det i Fortune:
»Derfor efterlyste hun en basisindkomst til alle borgere: nok til at de er i stand til at få et anstændigt sted at bo, få mad på bordet og råd til sundhedsforsikring.«
Hvor er middelklassen?
Mens nye teknologisk platforme som f.eks. udlejningstjenesten Airbnb, Taskrabbit, hvor brugerne deler arbejdskraft, og online-markedspladsen Etsy giver mennesker flere muligheder for at dele og samarbejde – mens samfundet sparer ressourcer, og forbrugerne får flere valgmuligheder – så vil »horder af mennesker blive efterladt«, forklarede Robin Chase videre på konferencen. Hvorefter hun gav eksempler fra sin egen transportbranche, hvor førerløse biler ifølge Chases vurdering om et par årtier vil have overtaget mange transportopgaver.
Andre fremtrædende virksomhedsledere og investorer med hænderne på rattet i den nye økonomi, der taler om basisindkomst, er John Lilly. Han er partner i Greylock sammen med den meget indflydelsesrige grundlægger af LinkedIn, Reid Hoffman, der blandt andet investerer i Airbnb.
Læs også: Tiden er moden til borgerløn
I forbindelse med et omfattende portræt af Hoffman i magasinet The New Yorker, der også berørte den usikre fremtid for dem, der ikke besidder de nødvendige teknologiske færdigheder, fortalte LinkedIn-stifteren, at han følte sig »overbevist« om, at problemer med hastigt voksende ulighed og en stadigt skrumpende amerikansk middelklasse kan løses gennem »internetbaserede netværk«.
Det vil betyde, at arbejde i fremtiden bliver mere »midlertidigt, sporadisk og uformelt«, mens »mange flere vil blive – hvis ikke entreprenører, så dog entreprenante«, lød det. Men John Lilly var mere skeptisk. Han betragter det 20. århundredes middelklasse som en undtagelse i historien:
»Der var ingen middelklasse, så kom der en, og nu er vi tilbage, hvor vi startede – den er udhulet. Og jeg kan ikke se, hvor middelklassen skal komme fra nu. Derfor vil vi se mere og mere debat omkring en garanteret basisindkomst,« sagde han til The New Yorker.
Læs også: Borgerløn bør ikke være et politisk mål i sig selv
En Vice-artikel fra starten af denne måned med overskriften: ’Hvorfor støtter tech-eliten universel basisindkomst?’ nævner desuden manden bag Netscape, Marc Andreessen, som finder basisindkomst interessant at diskutere, samt Sam Altman fra Y Combinator, der servicerer nye ’start-ups’, og som mener, at basisindkomst er en »åbenlys konklusion«. Og i New York har venturekapitalisten, Albert Wenger, i flere år blogget og argumenteret for indførsel af basisindkomst bl.a. med den begrundelse, at det vil bekæmpe fattigdom og den hastigt stigende ulighed som skyldes, at kapitalen i den nye økonomi samles og koncentreres hos en stadig mere magtfuld politisk og økonomisk elite.
Til trods for at fremtrædende tænkere – f.eks. Bill Clintons tidligere arbejdsminister Robert Reich, der, som tidligere omtalt i Information, støtter ideen om borgerløn på linje med en række nobelprismodtagende topøkonomer – betragter Rich Wartzman stadig et reelt amerikansk skridt mod borgerløn som urealistisk. Til gengæld reflekterer den voksende debat den nervøsitet og bekymring, der er i befolkningen, i forhold til, om deres job vil overleve den fjerde industrielle revolution, påpeger han.
»Selv om arbejdsløsheden i USA nu er nede på omkring fem procent, og økonomien har det langt bedre, end da krisen begyndte, er der forsat stagnation i lønningerne, hvilket har stået på i flere årtier. Derfor er bekymringen stor, når det gælder, hvad den nye teknologi, automatisering og freelanceøkonomien betyder for folks jobsikkerhed. Debatten om minimumslønninger (som også fylder meget hos de demokratiske præsidentkandidater, red.) afspejler i endnu højere grad end debatten om basis indkomst, den økonomi, vi lever i.
Men der er nogle CEO’s, der er bekymrede for samfundsudviklingen og måske også for deres virksomheder, siger han og henviser samtidig til, at almindelige amerikaneres nervøsitet også ses i opbakningen til den demokratiske præsidentkandidat, socialisten Bernie Sanders, og Occupy-bevægelsen på venstrefløjen og republikanernes kontroversielle kandidat, Donald Trump, på højrefløjen.
Robotterne
De senere år har budt på en række analyser og undersøgelser af automatiseringens konsekvenser, som viser, at folk har noget at have deres bekymringer i. For eksempel den ofte citerede rapport fra 2013, hvor to Oxford-forskere analyserede mere end 700 jobtyper og konkluderede, at 47 procent af dem vil være erstattet af robotter eller maskiner i de kommende årtier.
I november offentliggjorde Bank of England en rapport, der forudsagde, at 80 millioner job i USA vil blive erstattet af robotter i løbet af samme periode. World Economic Forum skønner ifølge Politiken, at den igangværende industrirevolution vil gøre over syv millioner job overflødige de næste fem år alene – udviklingen indbefatter også administrative job. Mens to millioner til gengæld vil blive skabt inden for »computervidenskab, matematik, ingeniørfag og arkitektur.«
Læs også: Tvungen arbejdsløshed er amoralsk
Herhjemme har centrumvenstre-tænketanken Cevea netop udgivet en analyse om de fremtidige forhold på det danske arbejdsmarked, der spår, at op mod en tredjedel af alle danske job – 876.000 – med stor sandsynlighed vil være blevet ofre for automatisering inden for de næste årtier.
Det fremtidsscenarie blev straks modgået i en artikel ligeledes i Politiken, hvor virksomheder, erhvervsorganisationer og eksperter på baggrund af en stigning på 27 procent i antallet af robotter til i alt 608 i den danske industri, konkluderede, at brug af ny teknologi vil generere flere job, fordi opgaverne i produktionen dermed forbliver i landet.
Andre internationale eksperter har hæftet sig ved, at selve håndteringen af ’big data’, robotterne og kunstig intelligens, der udgør krumtappen i den fjerde industrielle revolution, vil skabe masser af nye job til erstatning for de gamle.
Kigger man på historien, er det da også åbenlyst, at den teknologiske udvikling er kommet i bølger. Men også økonomerne er dybt splittede i deres analyser af fremtidens arbejdsmarked, viser en rundspørge, det amerikanske Pew Center foretog i 2014. Her spurgte man 1.896 eksperter om, hvorvidt de mente, at robotter og kunstig intelligens ville have udraderet flere job, end de har skabt i 2025. 48 procent mente ja, 52 procent nej.
»Jeg er selv er pessimistisk, alene hastigheden det her foregår med, ligner ikke noget, vi tidligere har set. Og for dem, der mister deres job, fordi deres arbejdspladser helt forsvinder, er det jo ligegyldigt, at andre måske klarer sig,« siger Rich Wartzman.
Vej gennem apokalypsen
At tech-eliten begynder at indskrive sig under de bekymredes faner med tanker om borgerløn bliver dog også mødt med kritiske ryster.
Den før omtalte Vice-artikel citerer blandt andet Kathi Weeks, feminist, marxist og forfatter til bogen The Problem with Work. Hun er forsigtig i sine tilnærmelser til en universel basisindkomst. For, som hun argumenterer, hvis ydelsen bliver for lav, vil det have den effekt, at folk stadig skal have et job, mens virksomhederne får mulighed for at sænke lønningerne yderlige:
»Hvis basisindkomst skal finansieres udelukkende gennem eksisterende velfærdsydelser og ikke gennem at beskatte de rige (som bl.a. tidligere arbejdsminister Robert Reich slår til lyd for, red.) vil det gøre det modsatte af at bekæmpe ulighed: Penge, der engang var forbeholdt de fattigste vil ende med at gå til dem, der mindst behøver det.«
Læs også: Corydonismens fallit
Det vil ikke være et signal om, at den kapitalistiske æra er slut, erkender Weeks ifølge Vice.
Vice-artiklens forfatter, Nathan Schneider, ender med at konkludere:
»En basisindkomst designet af venturekapitalister i Silicon Valley er mere tilbøjelige til at styrke deres magt end til at styrke de fattige. Men en basisindkomst, der er blevet til som følge af en kamp blandt dem, der har mest brug for det, ville hjælpe med at sikre, at den opfylder deres behov først. Hvis vi leder efter en vej gennem robotternes apokalypse, kan vi gøre det bedre end at henvende os til de mennesker, der forårsager den.«
Kom til debatarrangement om borgerløn i Informations kantine tirsdag 9. februar kl. 17-19.
Helene Kristensen: "Men lur mig, om ikke der også i fremtidens smukke automatiserede verden vil være folk der kan rage noget til sig, og så må andre nøjes."
Det er rigtigt, at der nok altid vil være grådige og hensynsløse mennesker, uanset hvordan samfundet organiseres. Men det er jo ikke det, at individuelle mennesker er grådige, der er problemet. Problemet er, at grådigheden og hensynsløsheden er blevet sat i system.
Jeg læser andetsteds i avisen, at Danmark er verdens mindst korrupte land, og jeg tænker ligesom sidste gang, jeg så det: Ja, når det er lovligt at være korrupt, bliver det jo ikke registreret som en overtrædelse af lovgivningen. En vis departementschef med en blakket fortid har lige fået et gyldent håndtryk. Men det er ikke korruption. Det er bare en mand, der lovligt har bidraget til at sætte grådigheden i system.
Frank Hansen: "Hvorfor skulle mennesker dog stå ved et samlebånd og producere plasticdimser, når robotter er så meget bedre til det?"
Netop!
Det er simpelt ufatteligt, at nogle tror at fx et frisørjob per definition er dårligt aflønnet. Når en privatpraktiserende advokat kan oppebære en høj indtjening, så kan en frisør i princippet gøre det samme. Det er blot et spørgsmål om at udvikle forretningsmodellen. Når det kommer til stykket lever advokaten af kiv og strid, ukendskab til loven og manglende evne til at læse indenad, mens frisøren udfører et agtværtigt og nyttigt stykke arbejde.
@Frank Hansen
Lidt uenig - frisører har her i UK den højeste jobtilfredshed (baseret på sociologiske undersøgelser - der er selvfølgelig nogen usikkerhed). Den slags koster penge. Hvis man vil have det sjovt medens man arbejder - kan man ikke forvente at få det samme i løn som på et kedeligt kontor - desuden er der flere der har talentet til at blive frisør end der har talentet til at blive advokat - der er en hårdere konkurrence.
@Jesper Frimann
Det er ikke rigtigt at det er dyrt at administrere det offentlige - i hvert fald ikke i Danmark.
Henrik Brøndum
26. januar, 2016 - 11:19
"Bortset fra det forstår jeg ikke frygten for job-mangel. I takt med at den materielle prouktion (som er det eneste Marx behandler) er blevet billigere og billigere og kan håndteres af langt under halvdelen af arbejdskraften - opstår der nye servicejobs."
Mjahøøh, Marx beskæftiger sig også med den åndelige overbygning, som skal matche det materielle grundlag, holde det i skak. Det er mod denne overbygning vi retter kritik, den noksom omtalte religionskritik f.eks., efterhånden som det materielle grundlag udtjenes.
@Henrik Brøndum
Alt er selvfølgelig relativt. Og hvis du ser på det offentliges egne tal om hvor meget man bruger på administration så er det jo rørende billigt.
Men rigtig meget af det som normale mennesker vil anse for at være 'administraion' overhead, er jo ikke overhead men core business for det offentlige.
Min baggrund er Konsulent branchen, TCO analyser, Enterprise Architecture, hvordan omsætter man forretnings processer til IT m.m. Så ja.. grænselandet mellem teknik (IT) og forretning. Det er mit udgangspunkt.
Derfor er min indgangsbøn, "Hvis du ikke skaber Værdi er du et overhead/administration".
Og dette bør minimeres.
Så derfor vil jeg f.eks. karakterisere inddrivelse af skat som være 'administration'.
Jeg mener også at ekstra administration til offentlig 'brugerbetaling' er administration.
Jeg mener også at salgs personale og tog kontrollører er et administrativt overhead. Igen så er DSB et statslig selskab.. hvis job er at servicere borgerne med offentlig transport.
Bare se på pengeflowet for at have børn i børnehave, du betaler over stats skatten, som så giver penge til kommunen over bloktilskud, så betaler du også noget af regningen over kommune skatten, og endelig så betaler du penge for pasningen til kommunen. Og ja du betaler så selv for frugt over en ordning administreret i børnehaven, det samme gælder så for bleer, og ja madpakken skal du så selv nogen gange selv smøre og andre gange kan du så risikere det skal i udbud.. og så skal du måske betale til et firma. Endelig så får du nogen af pengene igen af staten via børne tilskud.
Det offentlige i Danmark er blevet til et selskab. Der prøver med godt McKinsey strategier at minimere udgifterne (offentlige ydelser og tjenester) og maksimere indtægterne (skat og salg af offentlige assets, borgerdata m.m).
Så jeg er ikke enig i at det offentlige er billigt i administration i DK.
// Jesper
Frank Hansen, det mest fantastiske er, at du plædere for, at vi skal leve af at klippe hinanden...
Jamen Bill Atkins, når robotterne laver alt arbejdet, hvad skal vi så ellers lave?
Det er ikke robotternes arbejde jeg er betænkelig ved - det er ejerskabet. Men måske er den økonomiske gyrovirkning allerede en realitet - og vi skal bare have de sidste par milliarder jordboer med ... og løst entropiens 2. lov. Men jeg ville alligevel gerne høre Frank Hansen sige at han tror på det.
Bill,
vi lever allerede deraf.
Næsten 80% af danskerne arbejder i dag i servicefag, den 3., 4. og muligvis også 5. sektor. Og tallet stiger.
Thomas Holm, vi kan i en globaliseret verden med international arbejdsdeling ikke se på en økonomi isoleret (eksv. den danske), de fleste, eller mange, af vores fysiske produkter produceres i Asien eller i andre EU-lande ...
Hvor længe kan danskerne leve på et højere omkostningsniveau end de fleste andre i denne verden?
Så længe vi er dygtigere og kan noget unikt vil svaret sikkert være - og hvor længe er vi så det ?
Bill,
der er et gevaldigt markede 1. for ikke-fysiske produkter. 2. for højkvalitets-/design-/luksus-produkter. Og der har Danmark altid haft gode kompetencer.-
Men du har ret. Hvis man kun kan levere standardvarer, så bliver man overhalet af dem der er billigere.
...Eller den lokale thai-massage Frank Hansen. Den nok svær at erstatte med en robot. Selvom der da prøves.
...Lige syd for grænsen koster en herreklip ned til 6 euro.
Thomas Holm, er det du siger, at Danmark - danskerne skal basere fremtiden på 1. "varm luft og slesk tale" og 2. "modeluner"...?
Problemet er, at det kun er det der kan transporteres i en container eller produceres inden for landets grænser, der rigtig giver indkomst til landet borgere, resten - den intellektuelle kapital - kan kopieres så nemt som at klø sig i nakken.
Hvis jeg var dansk kapitalist så ville jeg søge samarbejde med den danske Stat, om hurtigst muligt, at få hevet den fysiske produktion hjem til landet igen, samt at få sænket landets basisleveomkostninger til et internationalt gennemsnitsniveau - ca. 3000 kr. mdl. Det Wartzman kalder basisbehov: et anstændigt sted at bo, få mad på bordet og råd til sundhedsforsikring.« .
At tro man kan have forskellige størrelse af basis-indkomst fra område til område er tegn på, at Tech-eliten, der jo allerede vimser rundt i deres gated compounds, har mistet kontakten med basis.
Årsagen til at Ludditterne i 1700-tallet tabte slaget var jo, at der opstod nye arbejdsområder og produkter og Ludditterne opbakning dermed blev udtyndet. Det er jo ikke sikkert kapitalen - med den eksisterende centralisering af produktionsapparatet - lige kan organisere den løsning på en studs . Og så kan det jo nemt blive grimt. Med mindre de har hære af kamprobotter - men de skal fandeme være mange.
...Den største del af menneske udført service vil for fremtiden gå som luksus.
Lego: Her er opskriften på succes
Insourcing, dataintegration og masser af intellektuel kapital
http://ing.dk/artikel/lego-her-er-opskriften-pa-succes-96451
En helt igennem dansk virksomhed.
"få sænket landets basisleveomkostninger til et internationalt gennemsnitsniveau - ca. 3000 kr. mdl."
...Nemt nok. Devaluer euroen med 50%. Så tredobles efterspørgselen på vare fra EU. Dels p.g.a. større internationalt efterspøgelse dels intern i EU, hvor importvare fra f.eks. Kina bliver alt alt for dyre. Der skabes adskillige millioner i en ruf.
millioner JOBS i en ruf.
I Thailand er internationale produkter, også selv om de er produceret i Thailand som f.eks. Ecco sko, tæske dyre på samme niveau som i Danmark. Men de thailandske egne vare mærker der i mod er meget meget billige og af god kvalitet - Et par Levis Jeans koster således 7- 800 kr., mens et par Thailandske Mc Jeans koster ca. 100 kr. i Tesco og de er af en meget bedre kvalitet end Levis.
...Har skabet fuld af Mc Jeans :-)
"Lego: Her er opskriften på succes" for Lego. Der behøves ikke underleverandører af komponenter til Legoklodser.
Jeg arbejder på en arbejdsplads hvor vi ofte møder fredag, med fyraften kl. 12:00 og så opleve man stadig står der efter 17:00. Weekender skal også ofte ofres for at klare virksomhedens ordre.
Min chef er produktions chef. Han oplyser mig at produktions planlægning er umulig. Behovsberegninger er også umulige, eller det kan være om et par år vi har råd til at ansætte en til at lave det.
Direktøren har fortalt mig, at det ikke er produktions chefen der laver produktions ordrene. Det er kontor pigerne der bruger deres tid på det.
Vi har både plads problemer og flow problemer. Firmaet har en varegruppe og tre produktions linier, og under 60 mand ansat. Lagerfolk, rosinerne i pølseenden, der skal læsse varerne på fragtbilerne, bliver bedt om at oplyse hvornår varen er færdige, flere dage i forvejen. I en virksomhed hvor lederen har erklæret planlægning for umulig.
Direktøren fortæller at lagerfolk normalt ikke har nogen intellektuel kapacitet, og har de det, anser han dem for hans udfordring, mens kontorets folk, tildelt egen skrivebord og computer, forlader deres udstyr, for at henvende sig hos folk tildelt et betongulv, for at få lavet lange beregninger.
Og han lader også en forstå at økonomien er slet ikke så god, som det kunne se ud. Noget med at det (vi) er meget omkostnings tungt.
Var der borgerløn, så havde jeg levet op til ansvar og pligter, som en borger i et land med fri konkurrence og fravalgt mine ukvalificerede arbejdsgiver, med håb om, at der ville blive plads på markedet til de kvalificerede.
I stedet er jeg nu fastlåst i risikoen for at blive slidt op til en for tidlig pensionsalder, af folk der putter penge i lommen for min indsats, tilgengæld for at erklære deres eget arbejde umuligt, så de end ikke behøver at gøre et forsøg.
Jeg kan gå ind for borgerløn, ikke som et mål, men som et middel til at folk turde, kunne og har råd til at gøre det rigtige.!
Jeg tror faktisk at robotterne vil sejre m.h.t. hvad proletariatet fejlede hvad angår den historiske klasse-kamp (læs klima-kampen), for i og med den kunstige intelligens overgår sine grænser så vil robotterne gå i gang med at løse "the inequation: %1 = %99", for at derefter skrige: "We have nothing to loose but our Chips..."
Med politikere, som udelukkende tilgodeser den økonomiske magt elite og som er helt ude af sync. med borgerne og virkeligheden ser det sort ud - Klimakamp og borgerløn.
...Glem det.
Sider