Tiden er moden til borgerløn

Hippiedrømmen er ikke længere utopi. Mistilliden til den politiske elite vokser som følge af faldende jobsikkerhed, lavere lønninger og øget indvandring – og borgerløn kan være løsningen. Det mener bl.a. Bill Clintons tidligere arbejdsminister, Robert Reich, og herhjemme vil Alternativet indlede forsøg med det
Hippiedrømmen er ikke længere utopi. Mistilliden til den politiske elite vokser som følge af faldende jobsikkerhed, lavere lønninger og øget indvandring – og borgerløn kan være løsningen. Det mener bl.a. Bill Clintons tidligere arbejdsminister, Robert Reich, og herhjemme vil Alternativet indlede forsøg med det
Molly Wittus/iBureauet
2. januar 2016
Delt 771 gange

Det, nogen vil kalde en våd hippiedrøm, er ikke længere ren utopi. Ideen om at give alle en lille sum penge, så de er sikret et økonomisk fundament for en tilværelse, de herefter er frie til selv at vælge, er på vej til at blive salonfæhig på magtens bonede gulve.

Da den finske centrum-højre-regering ledet af Juha Sipilä kort før jul annoncerede, at landet indfører forsøg med basisindkomst – eller borgerløn som vi ofte kalder det i Danmark – hvor en mindre gruppe borgere får udbetalt 800 euro om måneden uanset indkomst, gik nyheden ganske vist verden rundt. Men den finske velfærdsstat er langtfra det eneste land, der søger nye svar på arbejdsløshed og jobusikkerhed som følge af den teknologiske udvikling og voksende økonomisk ulighed.

Læs også: Corydonismens fallit

Flere steder i Europa, bl.a. i Holland, foregår der lignende eksperimenter. Schweiz skal afholde folkeafstemning om spørgsmålet inden for de kommende år, mens det danske parti Alternativet har indskrevet ønsket om en form for borgerløn i partiprogrammet.

Også i Canada spekuleres der i, hvorvidt den nyvalgte regering med den liberale Justin Trudeau i spidsen vil gå videre med tanker om basisindkomst, som Trudeau ifølge canadiske medier vedtog på partiets kongres sidste år. Foreløbig har Trudeau bedt sin familie-, børne-, og socialudviklingsminister, Jean-Yves Duclos, om at give kampen mod fattigdom og ulighed højeste prioritet. Duclos har, rapporterer canadiske National Post, tidligere været positiv over for at indføre en basisindkomst.

Dermed bevæger ideen om en vis basisindkomst sig fra ansete økonomers akademiske diskussioner samt en voksende international ’borgerlønsbevægelse’ tættere på de politiske cirkler. Ikke mindst fordi omvæltninger i den globale økonomi forandrer borgernes vilkår i hastigt tempo og kalder på nye løsninger på tidens udfordringer.

Læs også: Tech-eliten får job til at forsvinde – nu taler de om borgerløn

Tidligere arbejdsminister i Clinton-regeringen fra 1993 til 1997, politologen Robert Reich, er således den amerikaner, som har været tættest på magtens cirkler, der nu foreslår at indføre en form for basisindkomst som svar på voksende økonomisk ulighed og befolkningers stigende mistillid til, at den politiske elite kan løse de problemer, verden står over for. Det gør han i forbindelse med udgivelsen af sin nye bog, Saving Capitalism. For the Many, Not the Few.

»Implementeringen af en basisindkomst vil bidrage til at reducere den job- og lønusikkerhed, som lige nu giver næring til den voksende antielitære politiske bevægelse i både Europa og USA. Den teknologiske udvikling vil føre til, at flere og flere job i de kommende år vil blive erstattet af robotter og avanceret teknologi. En form for basisindkomst kan hjælpe mennesker til at føle sig mere økonomisk sikrede,« skriver Robert Reich i en mail til Information.

Listen med anerkendte topøkonomer og nobelpristagere, der har tilsluttet sig eller anden form for garanteret basisindkomst er allerede lang. Ifølge BIEN, Basic Income Earth Network, som arbejder med at udbrede ideen om basisindkomst, tæller den James Tobin, Milton Friedman, James Buchanan, James Meade, Paul Krugman, F. A. Hayek, Herbert A. Simon og Robert Solow.

Senest i februar skulle også Joseph Stiglitz ifølge Basic Income Earth Network’s (BIEN) referat af en debat i New York om teknologisk betinget arbejdsløshed have svaret bekræftende på, at en »ubetinget basisindkomst« er »en del af svaret«. Men langtfra hele svaret. En lang række andre reformer og markedsreguleringer er også nødvendige, mener Stiglitz.

En af medgrundlæggerne af BIEN er den britiske økonomiprofessor Guy Standing, der er tidligere cheføkonom i den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO og desuden forfatter til en række bøger om den nye globale underklasse, prekariatet, der i særlig grad er blevet offer for de ulighedsskabende mekanismer i den nye økonomiske verdensorden.

Standing er naturligvis begejstret for, at flere og flere bliver interesserede i ideen om borgerløn.

»Jeg mener, at vi bevæger os hurtigt mod en politisk spændende tid, hvor nye bevægelser ser dagens lys, som danske Alternativet, Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland og Razem i Polen, som rækker ud til prekrariatet og tilbyder en ny og mere progressiv, politisk agenda. I mange tilfælde inkluderer de også basisindkomst i deres politiske platform eller overvejer at gøre det,« siger han til Information.

Det nye pilotprojekt i Finland og lignende forsøg i Utrecht i Holland vil være med til at legitimere borgerløn som en politisk løsningsmodel, påpeger Standing.

Christian Gormsen er økonom og tidligere ansat i centrum-venstre-tænketanken CEVEA – nu Forskningsservice ved Danmarks Statistik. Han har fulgt debatten om borgerløn og forklarer opblomstringen af debatten med, at det igen har fået relevans som svar på nye udfordringer.

»Borgerløn er noget nyt, man kan kæmpe for, fordi det er et svar på, hvordan samfundet og økonomien udvikler sig. I modsætning til i Danmark f.eks., hvor det meste politik handler om, hvordan vi skal skære i velfærdsydelserne, eller om vi har råd til at bevare dem,« siger han.

Den nervøse klasse

I Saving Capitalism beskriver Reich indgående den udvikling, der har gødet jorden for fremkomsten af den »nervøse klasses« støtte til antiestablismentkandidater som Donald Trump og Bernie Sanders i USA og Marine Le Pen og hendes ligesindede blandt højrenationale, antiestablishmentpartier i Europa. Og som nogle også forklarer som en del af årsagen til det danske nej ved folkeafstemningen i december: Mistilliden til, at politikere evner og har viljen til at løse de problemer, der presser borgerne på deres levebrød samt den ekstreme koncentration af kapital og politisk indflydelse hos en lille, selvtilstrækkelig elite, der med love og regler har vredet markedet til egen fordel.

I 1950’erne kunne en familie klare sig for een indtægt i USA. I de tre årtier efter AV skabte det den største middelklasse, verden havde set, skriver Reich og fortsætter:

»I de år fordobledes indkomsten for en typisk amerikansk arbejder, ligesom USA’s samlede økonomi fordobledes. I kontrast til de seneste 30 år, hvor økonomien igen fordobledes, mens lønningerne for en typisk amerikaner ikke flyttede sig ud af stedet.«

I dag tjener direktørerne i de store virksomheder gennemsnitligt over 200 gange mere end deres arbejdere. Tidligere var det 20 gange så meget. De rigeste amerikanere tegnede sig for tre årtier siden for ni til 10 procent af den totale indkomst. »I dag tegner top én procent sig for mere end 20 pct.«

Som et modsvar til denne udvikling, der ifølge Reich i dag har afløst kommunismen og fascismens trusler mod kapitalismen som samfundssystem, fremfører han visionen om borgerløn i bogens afsluttende kapitel.

Den skal ifølge politologen finansieres via provenuet fra »nye reguleringer af markedet, der garanterer alle borgere en del af fremtidens vækst« i stedet for at kun en lille skare af arvinger til milliardformuer og nye virksomheder som Facebook og WhatsApp med milliardindtjeninger og meget få ansatte profiterer.

»Den model, vi i rasende fart er på vej hen imod, er ubegrænset produktion for en håndfuld, og der er kun få, der har råd til at forbruge (i modsætning til tidligere hvor masseproduktion og masseforbrug hang sammen)«, skriver Reich i en klumme, der bl.a. er offentliggjort på hans hjemmeside.

Nobelpristager Poul Krugman har fremført en lignende analyse i en klumme i New York Times, hvor han er tilknyttet som kommentator:

»Den eneste måde, vi kan bevare noget, der ligner et middelklassesamfund – et samfund, hvor almindelige borgere har en rimelig sikkerhed for at opretholde et anstændigt liv, så længe de arbejder hårdt og spiller efter reglerne – vil være ved at have et stærkt socialt sikkerhedsnet, der garanterer ikke bare sundhedspleje, men også en minimumsindkomst. Og når en stadigt stigende andel af indkomsten går til kapital snarere end arbejdskraft, ville det sikkerhedsnet i vid udstrækning skulle betales via skatter på fortjeneste og formueindkomst.«

Ikke radikalt

Visionen om basisindkomst er heller ikke en så »radikal idé«, som nogle vil gøre den til, pointerer Robert Reich og henviser bl.a. til den konservative økonom, F. A. Hayeks tanker om basisindkomst i 1970’erne. Borgerløn har da traditionelt også kunnet finde støtte hos liberale, fordi det stiller alle lige, staten blander sig mindre og har brug for færre kontrolinstanser over for borgerne. Samtidig med at det vil spare det offentliges ressourcer til administration af de forskellige sociale ydelser, borgerlønnen i givet fald vil erstatte.

»Nogle vil måske opponere mod et sådant system, fordi det skulle stride mod samfundets arbejdsetik og berøve borgerne den struktur og mening, arbejde giver. Svaret er, at en basis minimumsindkomst kun lige vil være nok til at sikre modtagerne og deres familier en minimal levestandard. Alle, der ønsker at supplere deres basisindkomst, kunne selvfølgelig vælge at arbejde, selvom de fleste job vil være dårligt betalte,« skriver Reich i Saving Capitalism.

Eller som han uddyber i sin mail til Information: »Dette vil også hjælpe økonomien til at bevare tilstrækkelig efterspørgsel på varer og servicer.«

Guy Standing mener på linje med Robert Reich, at indførsel af en form for basisindkomst er »essentielt i forhold til at modarbejde voksende ulighed og usikkerhed« – i USA får en fjerdedel af lønmodtagerne nu udbetalt mindre, end hvad det kræver at forsørge en familie, viser undersøgelser, mens europæerne stadig kæmper med at få bugt med arbejdsløshedskurverne oven på finanskrisen.

»Hvis vi ikke ser en vending i de tendenser, så vil støtten til anti-establishmentbevægelser især på det yderste højre fortsætte med at vokse. Behovet for at introducere nye politiske strategier bliver ekstremt vigtigt,« pointerer Guy Standing.

Herhjemme ser Erik Christensen fra BIEN Danmark også mest af alt borgerløn som et middel mod fattigdom, forklarede han i Berlingske sidste år:

»Muligvis vil ny teknologi i form af robotter, maskiner og computere også overflødiggøre det meste arbejde i fremtiden. Derfor er der behov for at sikre alle en vis indkomst,« sagde Erik Christensen, der i øvrigt anser projektet for »liberalistisk, ikke socialistisk«.

Forsøg i Finland

Der findes mange måder at skrue en basisindkomst sammen på, og de 800 euro ligger da heller ikke fast, forklarer lederen af det finske forsøg, Olli Kangas, til det amerikanske medie Vox. Kangas er forskningsdirektør i Kela, den finske institution, der står for sociale forsikringsprogrammer inden for bl.a. sundhed og arbejdsmarked. Ifølge Vox handler det hollandske forsøg i Utrecht om at give borgerløn til folk, der allerede modtager sociale ydelser som dagpenge og kontanthjælp, og altså ikke til alle.

Et afgørende spørgsmål er da også ifølge Christian Gormsen at få mere viden om, hvordan mennesker faktisk reagerer, hvis de får udbetalt borgerløn uden at skulle arbejde for ydelsen. Et forsøg udført i en mindre canadisk by i 1970’erne viste, at det kun var mødre og unge, der arbejdede mindre, og det er jo ikke nødvendigvis skidt, noterer Vox, hvis det handler om at passe børn eller få mere tid til studierne.

Ideen bag det nye finske forsøg er at se, hvad der sker i et helt samfund, når der bliver udbetalt en basisindkomst, i stedet for bare at studere, hvad der sker med det enkelte menneskes adfærd.

»Hvis mennesker i et mindre område får denne ydelse, vil deres adfærd over for andre ændre sig, lønmodtagere og arbejdsgivere vil ændre deres adfærd, mødet mellem klienten og socialarbejderne og arbejdsformidlingen vil ændre sig, og samspillet mellem forskellige bureaukratier vil ændre sig,« siger Olli Kangas.

Traditionelt har fagbevægelsen ikke været begejstret for ideen om borgerløn, og derfor er Gormsen også overrasket over, at forsøget kommer i Finland, der ligesom Danmark stadig har en relativt stærk fagbevægelse og mange organiserede.

»Til gengæld kan jeg ikke forestille mig, at det kan lade sig gøre uden en eller anden form for skatteforhøjelse at indføre en ydelse til samtlige borgere,« siger han.

Desuden er der også spørgsmålet om indvandringen, der i forvejen lægger et stort pres på de europæiske velfærdsydelser – ikke mindst i en tid med flygtningekrise.

Men Guy Standing mener faktisk, at borgerløn vil kunne mindske den modstand mod flygtninge og indvandrere blandt befolkningerne, som det ses særligt blandt arbejderklassen i Europa og USA, som den indvandrerskeptiske højrefløj artikulerer. Eftersom velfærdsydelserne i Europa herunder Skandinavien ifølge Standing i stigende grad bliver beskåret og målrettet de fattigste, »vil det naturligvis stille immigranter forrest i køen«, ræsonnerer Guy Standing.

Hvis alle derimod modtog den samme ydelse, og immigranter efter at de havde været i landet i en årrække, ville »det minimere den potentielle følelse blandt prekaritatet, at de taber på grund af migranttilstrømningen«, påpeger Guy Standing.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mistillid til politikere vokser

Ifølge en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i december, erklærer seks ud af ti danskere erklærer, at de har meget lille eller ret lille tillid til politikere i al almindelighed.

»Ser man alene på den gruppe, der har svaret, at de har meget lille tillid til politikerne er det historisk højt, nemlig næsten hver fjerde vælger,« skrev Ugebrevet om undersøgelsen, der blev offentliggjort kort før jul.

Tilbage i 2011 var det ifølge det store valgprojekt fra Aarhus Universitet kun hver tiende vælger, der havde meget lille tillid til politikerne i al almindelighed. Sidste år gjaldt det hver sjette vælger.

Borgerløn eller basisindkomst?

Basisindkomst er kendt under mange navne, f.eks. garanteret årlig indkomst, minimumindkomst, negativ indkomstskat eller borgerløn. Det centrale er, at ydelsen garanterer alle en indkomst, der sikrer dem deres basale behov, uanset om de er i arbejde eller ej.

I Danmark blev tankerne for første gang for alvor udbredt i slutningen af 1970’erne, da forskeren Niels I. Meier, forfatteren Villy Sørensen og politikeren Kristen Helveg Petersen udgav bogen Oprør fra midten. Politisk er det Alternativet, der fører tankerne videre i dag. I partiets program står der:  

»På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation.«

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi har jo prøvet - og det betød, at folk, der var på dagpenge, var særdeles aktive med aktiviteter, der ofte førte til etablering af arbejdspladser. At folk skal arbejde for understøttelsen, er jo en forvridning af hele lønmodtagerbegrebet, hvor det at arbejde indebærer, at man tjener en løn. Hvis man forlanger arbejde, selvom man ikke får en løn, fører det til, at der ikke bliver oprettet arbejdspladser.

Brugerbillede for Torben Skov

Det drejer sig om "Saving Capitalism"! Beklager. Manglende indkomst skulle jo også kompenseres i Friedmans ideologi, men de moderne neoliberalister har omhyggeligt fravalgt den del.
Kapitalisme er ikke fremtiden. Hverken for mennesker eller planeten. Alternetivet er blot en lap.

Brugerbillede for Herman Hansen

Borgerløn er på sigt den eneste fornuftige løsning på fremtidens udfordringer og når alt medregnes vil den være noget nær omkostnings neutral. Fremtidens udfordringer vil bl.a. består af automatisering, som vil gøre en stor del af nutidens arbejdsstyrke overflødig.

...Borgerløn kan med rette kaldes for moderne i modsætning til Venstre's middelalderlige slavelignende kontanthjælpsloft.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Nuværende arbejdsmarked er for stiv og u ambitiøs. Jeg var tilknyttet firma for 20. års tid siden. Jeg solgte varer til Grønland. Jeg var ikke gearet til at arbejde 8 til 16. Jeg mødte på arbejde når jeg har lyst. Og arbejdsgiveren kan slet ikke forlige sig med at jeg ikke arbejdede kontinuerlig. Men jeg var effektiv når jeg møder op på kontoret. Jeg solgte masser af varer.
Jeg forsøgte at overbevise arbejdsgiveren at jeg er natur menneske og derfor ikke kan sidde på kontoret kontinuerlig. Jeg har brug for friheden.
Han kunne jo se at jeg solgte masser af varer når jeg møder op. Jeg forsøgte at overbevise ham at jeg ikke kan sælge ekstra ved at sidde i en kedelig kontor lokale fra 8 til 16. At sidde i 8. timer dagligt dræber min kreativitet.
Arbejdspladserne og arbejdsgiverne skal være mere kreative. Effektivitet kan ikke alene måles i timer.
Der er brug nytænkning. Og nytænkning er nødvendigt i dagens moderne Danmark. 8 til 16 tankegangen er u ambitiøs og forældet tankegang.

Brugerbillede for Herman Hansen

En kommende borgerløn kunne helt eller delvis finansieres ved at indføre en emissions skat.

Hvis man f.eks., sådan nogenlunde, kunne beregne, hvor meget menneskeskabt forurening og ressource forbrug kloden kan absorbere i et kilo resultat og dele resultatet med den samlede befolkning kloden rummer og herefter sætte en kilo pris på f.eks. 10 dollar, som herefter kan handles på en emissions- og ressourcebørs, hvor man kan sælge sit årlige emissions overskud. Lidt som CO2 kvote systemmet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

I Danmark er en borgerløn iøvrigt allerede finansieret idet det samlede beløb til overførelsesindkomster, hvis folkepensionen medregnes, svare til hver eneste borger fra 0 år til dødens os skiller kan få ca. 8.000 kr. udbetalt pr. måned før skat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

@ Herman H
AM-bidraget(Arbejdetsmaked-bidraget), kunne også gå til den samlede finasiering. 8% er en ikke ubetydelig sats. Herunder af en mængde går til administration(institutionaliseret menneskehandel) af arbejdssøgende. Hvor andre in-between-jobs(jobkonsulenter) personer sludre med andre in-between-jobs(). Kys(KISS(Keep-it-simple-stupid)) det 'gamle' system farvel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

@ Erik M. T.
Beløbet skal formentlig ligge mellem kontanthjælp og dagpenge. Hvortil man kan tjene en mængde ved siden af. Dermed opfyldes ønsket af arbejdstager og -giver ved at øge den menneskelige kapitals fungibilitet(e.g. fleksibilitet og omsætnings-hastighed).
Den mængde af ordninger som for nuværende eksistere(løntilskud, virksomhedspraktik, deltid, bla bla bla), er alene et produkt af man ikke har evnet at tage indikationerne alvorligt. Ikke ulig det naturlige instinktet til at udskyde beslutninger til et udvalg/møde/undersøgelse/kommissorium.

Brugerbillede for Morten Blaabjerg

Synes artiklen er for ukonkret og uklar i spyttet i forhold til de økonomiske konsekvenser det vil have at indføre en form for basisindkomst. Det er desuden ikke rigtigt, som der anføres, at Alternativet arbejder for basisindkomst - forstået som basisindkomst, der er betingelsesløs, hvilket er en helt afgørende forudsætning for, at den netop vil stille alle lige, og derfor også en del af BIENs definition på en basisindkomst.

Danmark er faktisk særdeles godt stillet i forhold til indførelse af basisindkomst, og det vil være let at indføre som en del af vores skattesystem, fordi vi allerede har det skattefrie bundfradrag - personfradraget, som gælder for hver enkelt borger. Basisindkomsten kan da indføres som det Milton Friedman kaldte en "negativ skat", dvs. at tjener du fradragets størrelse, nøjes du med det sædvanlige skattefradrag, mens du, i tilfælde af, at du tjener mindre, får skatteværdien af restfradraget udbetalt. Ved et fradrag på 10.000 kr/mnd og en flad skatteprocent på 50% betyder det, at man uden indtægt får 5000 kr udbetalt. Fordelen ved at indføre basisindkomsten på denne måde er, at hver eneste arbejdstime vil betyde en økonomisk fordel, uden at man bliver straffet økonomisk. Tjener man således 1000 kr vil man stadig få skatteværdien af 9000 kr dvs. 4500 kr udbetalt, og således opnå en indtægt på 5500 for. Tjener man 2000 kr vil man tjene 6000 kr og tjener man 8000 vil man tjene 9000. Tjener man derimod 12.000 kr vil man tjene 11.000 idet man begynder at betale skat af den indtægt som ikke er fradragsberettiget. Tjener man 20.000 vil man tjene 15.000, 50.000 vil man tjene 30.000, 100.000 vil man tjene 55.000 osv.

Ovenstående demonstrerer flere ting. For det første at der virkelig er tale om en minimumsindtægt, dvs. en garanti imod ingen indtægt at have overhovedet, men med vægt på at det er et minimalt beløb, selvom ved en relativt generøst sat sats. Derudover viser det, at der er et stærkt fordelingsmæssigt perspektiv i en basisindkomst, idet der i eksemplet (ved en flad skat) betales dramatisk meget mere i skat, når først fradraget er passeret - og en meget stor del af indtægten, ved de høje indtægter. Man kan så diskutere om eksemplet er rimeligt, eller skatteprocenten reelt vil være lavere. Men princippet er stadig det samme.

Eksemplet viser også at der er spørgsmål, man med rette bør rejse. F.eks. om hvorvidt det er rimeligt, at basere en basisindkomst på andres arbejdsindsats? Om, hvorvidt basisindkomsten vil have indflydelse på værdien af pengene? Det nytter ikke meget at indføre basisindkomst, hvis værdien af denne med det samme vil blive spist op af eventuelle prisstigninger, f.eks. stigninger i priserne på ejendomsmarkedet, som følge af en progressiv udvikling.

Retsforbundet - Danmarks bæredygtige parti har istedet for basisindkomst foreslået det vi kalder "samfunds-dividende". Vi kalder det en dividende, fordi den er parallel til den dividende man får i sin brugsforening. Dividenden baseres dels på de reelle indtægter vi får fra de fælles ressourcer vi har i vores natur og undergrund, hvilket minder om den dividende man har indført i Alaska, og dels på størrelsen af de indtægter staten får ind via en statslig grundskyld.

Dette har flere fordele.

Grundværdierne på ejendomsmarkedet stiger hvis der er økonomisk fremgang i samfundet, og betyder at dividenden i opgangstider vil være højere end i krisetider, ligesom skattefradraget (og evt. skatteprocenten) også vil være det. Det er ligesom i brugsforeningen. Er der økonomisk aktivitet i samfundet kommer det alle til gode - og går det mindre godt, er det også alle, der må spænde livremmen ind.

Dividenden er betingelsesløs - den er lige for alle, uanset hvor mange timer man arbejder har man ret til den. Og uanset om man ønsker at arbejde få eller mange timer, kan det altid betale sig at arbejde og tjene sine egne penge.

Sidst men ikke mindst - den er ikke baseret på andres arbejdsindsats, men på inddragelse af de arbejdsfri gevinster via grundskylden, som den økonomiske vækst ellers ville have udløst på ejendomsmarkedet. Efter vores mening en langt mere fornuftig måde at anvende disse på.

Læs evt mere om Retsforbundets politik på http://retsforbundet.dk/retsforbundets-politik

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er rimelig let at skyde ideer ned , men nok alligevel klogt at overveje om vores nuværende velfærdssystem kunne gøres bedre og mere ukompliceret med en eller anden version af tankerne om "borgerløn".

Systemet skal selvfølgelig ikke gavne snylterne, for så svinder en mulig folkelig støtte til ideen, (Danmark er jo et demokrati, og uden flertal er ideen død.)

Og det er selvfølgelig svært eller måske udelukket at holde "åbent hus" for velfærdsmigranter og diverse flygtninge , hvis man indfører en sådan "løn", som alle skal have.

- og så der er sikkert også nogle juridiske problemer i forhold til EU ( bl a arbejdskraftens frie bevægelighed) og diverse traktater/konventioner om flygtninge o s v..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Hvorfor skal alle modtage borgerløn/basisindkomst? Hvis man nu har mer end nok i forvejen?
Kan lønnen ikke beregnes i forhold til den indkomst og ejendom man har "i udgangspunktet"?
Det er hellere ikke alle, der har mulighed til at arbejde og tjene ekstra penge. Skal disse så kompenseres?
Enhver skal yde efter evne, og modtage efter behov. Det må stadig være målsætningen, hvad angår fordeling af løn og overskud i produktionen. Afskaf kleptokratiet og de højt, altfor højt betalte
"snylterjobs", på børsen, bolighajmarkedet, arbejdshajmarkedet et.c. Nedsæt Folketingspensionen til niveau med almindelig offentlig pension. Ingen forskæl på Kong Salomo og Jørgen Hattemager.
Ta' tilbage fra de rige, og giv til de fattige og miljøet.
Sæt ned produktion og forbrug radikalt.
For et rigere liv, med enklere midler.
"Mod en akkumulation af eksponentielt tiltagende, tilnærmelsesvis eller totalt irreversible miljø-forringelser eller -ødelæggelser, fremkaldt af en dybt forankret materiel produktions- og forbruks- ideologi og -praksis." (Arne Næss.)
Tak. Og godt nyt år ønskes iøvrigt til alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Man tager simpelthen samtlige indtægter, der er for høje (f.eks. over 250.000 kr.) og tilsvarende verdier i form af kapital, produktionsmidler, aktier og formue. Ingen har brug for, eller ret til at tjene for meget. Så sætter man et normeret beløb, eventuelt et minimum for basisindkomst, for enlige, som kan justeres efter familieforhold et.c. Dette bør være et beløb, som man godt kan leve af, uden at være afhængig af andre, supplerende indtægter. Og det skal kunne reduseres, for dem der har andet erhverv og indkomstmuligheder. Det er så mit bud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

@Robert Kroll,
"...Det er selvfølgelig svært eller måske udelukket at holde "åbent hus" for velfærdsmigranter og diverse flygtninge , hvis man indfører en sådan "løn", som alle skal have."

Borgernes løn skal være for alle og enhver (eventuelt justeret/frataget efter indkomst/ejendom og privat-/familieøkonomiske forhold), og er altså noget som alle (myndige) mennesker ("borgere", "forbrugere", "arbejdsmarkedsfe" et.c.) skal have.
Det gælder også for indvandrere, flygtninge og (forhenværende og udflyttede) "fremmedarbejdere", som det tidligere hed, eller "Gestarbeiter", som de blev kaldt i (Vest-)Tyskland.
(Dette er ellers omfattet/befattet/forfattet (kryds af for det som passer) og fastsat af love, konventioner og EU-direktiver.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Med de usikkerheder der er knyttet til projektet borgerløn burde det måske organiseres på EU-plan. Finland har vist initiative - lad os øvrige EU-lande bakke op ved at sørge for at Finland kun skal modtage en mindre del migranter, en pose projektpenge og nogle forskere .... og se hvad der sker?

(Finland er formodentlig et godt projektland. Sproget er så unikt - at andre ikke lige kan tage dertil og arbejde, og fysisk er det nogenlunde let at holde en rimelig grænsekontrol).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Trond:
Elegancen ved basisindkomst er jo netop, at man IKKE har et stort administrativt apparat. Derfor nytter det ikke noget at erstatte det gamle klodsede og drænende bureaukrati omkring velfærdsydelser med nye omkring basisindkomst. Så fjerner du jo netop en af fordelene ved basisindkomst.
Desuden er det også vigtigt ikke at forskelsbehandle. Det giver trods alt bredere støtte til systemet, hvis alle er inkluderet.

Brugerbillede for carsten lund

Besparelsen behøver næppe komme gennem beskatning. Der vil ike længere være et behov for tusindvius af offentligt ansatte formyndere der skal "hjælpe" folk i arbejde eller på anden vis holde i hånden. Med borgerløn står det en frit for at vælge sit eget liv. Alle de overflødige offentligt ansatte kan derved frigives til det private og dermed øget skatteindtægt. For slet ikke at tale om den livsglæde folk får af ikke længere at blive opfattet som enten snyltere eller stakler der ike selv kan administrere deres eget liv. Den frihedvtil at skabe sit eget liv vil for mange være startskud til at skabe noget nyt hvadenten det er bliver nye virksomheder eller fantastisk ny kunst vil det berige vores samfund

Brugerbillede for Isabel K. Bishop

En borgerløn, som alle kan leve for, er meget vigtig. Maskiner og automatisering sluger mange arbejdspladser. Inden for de næste 10-20 år, falder 50% af nuværende arbejde fra, grundet automatisering, især pga. kunstig intelligens. For at industrien kan overleve, har den brug for folk som har råd til varerne. Jo flere der har råd til varerne, desto mere kan der produceres og investeres.

Borgerløn er en god løsning - for os alle. Selvom jeg meget mere er til en radikal løsning, hvor vi ændrer vores nuværende system. Zeitgeistprojektet er faktisk ret interessant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen

Borgerløn lyder godt, men jeg mangler regnestykket, der kan fortælle mig, hvordan og af hvem det finansieres.

Vi vil vel stadig gerne have gratis uddannelse, sundhed, infrastruktur osv? Eller hvad vil vi gene undvære?

Pt. er der kun 2,7 mill. af befolkningen, der bidrager til velfærdssamfundet - vil det tal blive lavere i fremtiden, så den arbejdende del af befolkningen bliver flertallets lønslaver?

Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det typisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Vink Slott

@Robert Kroll. Husk at "snylterne", eller hvad du vil kalde dem der ikke gider arbejde, også skal have mad, tag over hovedet osv. De putter jo ikke bare pengene under sofaen. Derved er de penge samfundet giver disse jo ikke bare tabt. Pengene går videre til bonden "snylteren" køber mad fra, håndværkeren som laver hans bolig osv.
Pengene er først tabt for samfundet, når de sendes ud af landet f.eks. til betaling for en eksportvare, eller til underhold af slægtninge der ikke bor her.

Måske dette delvis kan kompenseres ved at udbetale en borgerløn og samtidig opkræve skat. Borgerlønnen skal være stor nok til at man kan betale sin skat, for lov at være med i vores samfund. Skatten er også nødvendig som reguleringsmetode, hvis der opstår inflation som følge af varemangel.

Jeg kan varmt anbefale at se på artikler af Stephanie Kelton, f.eks. radio interviewet What You Think You Know About Money is Wrong
http://majority.fm/2014/05/22/522-stephanie-kelton-what-you-think-you-kn...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Rikke Nielsen
02. januar, 2016 - 10:42

Ja, der er ca. 2.700.000 lønmodtagere i arbejde i Danmark for øjeblikket. De bidrager med ca. 350 milliarder kr. i personskatter årligt. Resten af finansloven på ca. 1.100 milliarder kr. kommer fra f.eks. moms, afgifter, selskabsskat m.v.. Altså kun en mindre del af den danske stat er finansieret gennem personskatter.

Finansieringen findes faktisk allerede, idet den samlede udgift til overførelsesindkomster i Danmark, inkl. dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, folkepension, børnecheck, administration, jobcentre, aktivering o.s.v., nærmer sig samlet set årlig 550 milliarder kr., godt halvdelen af finansloven. Det svare til ca. 8.000 kr. pr. måned før skat pr. borger fra 0 år til døden os skiller. Du kan selv prøve at granske finansloven.

...Så i et land som Danmark er finansierings muligheden faktisk allerede tilstede.

Brugerbillede for Herman Hansen

Lau Dam Mortensen
02. januar, 2016 - 11:19

Det ville det sten sikkert. Allerede i dag bliver flere og flere f.eks. projekt ansat i kortere eller længere perioder. Ligesom vikarbureauer vokser støt med korttids ansættelse. Man kunne også forestille sig det giver mulighed for at kunne leve af små mindre virksomheder, som ellers ikke er muligt.

Det ville en borgerløn ligeledes holdehånden under.

For fremtiden vil en borgerløn være den eneste fornuftige løsning for et super fleksibelt arbejdsmarked og et super fleksibelt, trygt og fredsommeligt samfund generelt. Og hvis det fremtidige automatiserings behov medregnes - Ja så er der endog også penge i det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Vi har en ide om, at vi kan tage ejerskab over resourcer produktionsmidler, jord og nu også vand. Det kan vi kun i kraft af, at der står et samfund bag os og støtter os. Hvis samfundet ikke fungerer, hvis stadig flere udelukkes fra at være en del af det, vil der komme voldsomme spændinger af de marginaliserede, som kan nedbryde samfundet.
Derfor er det vigtigt for den grådige kapital at forstå, at et velfungerende samfund er en nødvendig driftsomkostning og derfor hader den yderste venstrefløj ideen om borgerløn.
Så, kære Rikke Nielsen, hvis ikke vores erhvervsliv har som en hovedfunktion at sikre det materielle fundament for samfundet, hvad skal vi så med et erhvervsliv?
Vi har alle en pligt til at sørge for og tage vare på hinanden. Det er selve samfundets værdi, ellers er der ikke noget samfund men en kampplads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Schøtt

Ligesom Rikke mangler jeg svar på, hvordan borgerløn skulle finansieres. Borgerløn lyder umiddelbart som et alternativ til det, der ikke fungerer. Bureaukratiet og vækstmantraet har udløst tvivlsomme jobs. Bønderne rådes til at vækste af konsulenterne. Vækst, vækst og atter vækst. Bønderne står i gæld til halsen, vælger at ansætte billig arbejdskraft. Danskerne mangler arbejdspladser. Konsulenterne underviser de arbejdsløse i alle mulige mærkelige ting, der ikke fører til et arbejde for skatteborgernes penge. Konsulenterne råder og kontrollerer folk i hoved og røv. (både de selvstændige og de arbejdsløse). Luk lortet. Luk landbruget. Lad Arlatoppen komme i landbrugspraktik. Luk jobcentrene i spøgelsesbyerne. Jo større jobcentre, jo færre jobs. De producerer ikke en skid. Jobbene er bureaukratiske. De ved det, men de gør det for at overleve og sige, de har et job. Levebrødsjobs skabt af levebrødspolitikere. Når bønderne og de selvstændige lukker af bare udmattelse og gæld kan de også stille sig i arbejdsløshedskøen, så har landbrugskonsulenterne endnu mindre at kontrollere, så bliver de også arbejdsløse. Men så kan de jo bare kontrollere de andre arbejdsløse. Og straffe dem fordi de ikke har et arbejde, der ikke findes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Det er udelukkende for at vise, at finansieringen er muligt og tilstede.

Hvad pensionister angår har de fleste lønmodtagere allerede nu en arbejdsmarkedspension. Om få år vil den sikkert omfatte alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

UBI - BASISINDKOMST (Basiseinkommen, Basicincome .....).

Hvorfor ikke først blive enige om det sproglige, og om at visse grundforudsætninger skal til for at kunne bruge denne betegnelse. For selvfølgelig kan systemet indrettes, som hvert land synes.
Jeg vil kort nævne hovedpunkterne. Alle kan søge andre steder for mere information - også i tidligere tråde her på avisen.

1 - BETINGELSESLØSHED - Modsvares af, at alle de regelsæt, der gælder for eksisterende sociale ydelser fra vugge til grav, forsvinder - og sammen hermed alle de offentlig ansatte, der nu er beskæftiget hermed. Samtidig forsvinder betydningen af tallet på dåbsattesten.
Der opnås en forøgelse af den personlige frihed til at vælge, og til at stå stærkere i forholdet med mindsteløn overfor arbejdsgiveren.

2 - INDIVIDUEL, også for børn - Modsvares af, at den gensidige forsørgelsespligt, socialt bedrageri, angiveri, kontrol og retssager - alt sammen forsvinder. Systemet animere til fællesskaber, i stedet for som nu til enlighed. Bliver omvæltningen for stor, kan vælges at boligydelsen forøges for enlige.

3 - TRYGHEDSSIKRING - Ordningen kan af folketinget vælges at være en ren tryghedssikring for borgere uden lønindtægt - uden nogen anden forbindelse til nationaløkonomiens plus og minus side. Den er frigjort fra arbejdsmarkedet.

4 - SKATTEFRIHED - En skattereform vil alene af den grund være nødvendig, men også med andre motiveringer. Betyder, at administrationen flyttes til SKAT, som har administrationen i forvejen.
Deraf betegnelsen negativ skat. Dette fjerner unødvendig pengecirkulation, hvor vi som nu modtager og aflevere til samme fælles samfundskasse.

5 - SUNDHED - Forsøgene viser en større tilfredshed med tilværelsen og en målbar forbedring af sundhedstilstanden. Dette må komme af friheden og accepten fra samfundet, når kontrol, tvang og mistænkeliggørelse forsvinder. Der bliver frihed, for både far og mor, til at vælge tiden til de små børn.
Bemærk, at ekstra omkostninger som følge af sygdom varetages gennem sundhedsvæsnet.

6 - MORALEN - Det bliver acceptret, at ikke kun lønarbejde nyder anseelse. Andre aktiviteter i samfundet har stor betydning - ja faktisk større, fordi de bygger på frivillighed. Vi skal ikke altid henvise til kommunen med krav om at den klarer alt gennem love og regler.

7 - ØKONOMI - Alle danskere uden lønindtægt er i dag sikret et levegrundlag. Derfor ikke den store forandring her. Det væsentlige er derfor ikke økonomien, men alle de ovenstående forhold, som har stor betydning for samfundet og for den enkelte.

Hvem af folketingets partier kommer først med den ægte Basisindkomst.
Hvorfor skal Danmark altid vente at se, hvordan de andre gør.

Brugerbillede for odd bjertnes

usagte prømisser : Enten kalkuleres der med :U- et demografisk lukket samfundssystem,
- eller en mere begrænset definition af modtagergruppen for 'borgerløn' end der forefindes ; i gældende statsborgerskaber og opholdstilladelser.
Der er naturligvis også muligheden for jonglering af en af de mere solide polpulistiske bolde. Men tanken er såmænd udmærket at forfølge. Og så kan man jo altid få endeligt barberet andre ydelser ned i ikke-eksistens og erstattet af et socialistisk holdkæftbolshe udskrevet af et kapitalistisk system. Faktisk er minimalstats-automatiserings-mulighederne ret massive i det her,
Uffe, den gamle neoliberale herold og rektor for lobbyist-akademiet, er naturligvis på forkant her , og for min skyld kan man godt se på borgerlønsordninger en gang til, men man skal ikke tro den liberal-monetære 'lighed' i sig selv er mere evigt dejlig for 'alle' end de nuværende hændervridende lapperier i socialdemokratiets gamle billede. Som sandelig indeholder sine egne skæverter .... de gav som det erindres nok, i b70'erne fagbevægelsen hals-og-håndsret over tusinder på arbejdsmarkedet som slet ikke var medlemmer hos dem ... det blev regningen dyr for. Først for den unge generation, derefter for dem selv og deres position i samfundet. Nu er disse semi-private forsikringsselskaber nok ude af 'borgerløns'-dansen. .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Robert Kroll, der hvor du - og mange andre - går galt i byen i argumentationen, er dér, hvor det tværtimod er jer, der ønsker en konform lighed for alle.
Det gælder imidlertid om, at mulighederne står åbne for alle, nogle gange dog med begrænsninger: f.eks. skal alle, der har evnerne og lysten kunne tage en gymnasial uddannelse, der peger frem imod et teoretisk studium, men hvis man ikke har de interesser, skal der da bestemt i stedet være andre relevante og engagerende muligheder. Og for dem, der bare gerne vil tjene nogle penge, skal der bestemt være ordentligt betalte job, der løser de helt nødvendige opgaver med f.eks. gennemført grundig rengøring i vore institutioner, især i sundhedssektoren.
Omvendt skal den, der føler sig overmandet af alle disse muligheder og de implicitte krav ikke have dårlig mulighed for hjælp efter bistandsloven. Det handler nemlig ikke om, at nogle nasser - men at ingen oplever, at de ikke ville have de samme muligheder, hvis de af den ene eller anden grund havde brug for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Anne Schøtt. ALLE, en gang mere alle, har i dag en form for basisindkomst i Danmark. Opgaven er så at finde fordelingsprincipper.
Et kunne være, at virksomhederne betalte mere til samfundet og mindre i direkte løn.
Får du i dag 30 000 kr om måneden i løn kunne basisindkomst give fordelingen 10 000 kr i basisindkomst og 20 000 kr i arbejdsløn.
Firmaerne kan herefter nemmere afskedige og ansætte folk efter behov.
Arbejdshjælp og socialforvaltning kan minimere og de overskydende folk er sikret en basisindkomst.
Syge kan lægge sig syge.
Og politikerne har ikke brug for deres kæmpepensioner og aftrædelsesordninger, da de også er sikret basisindkomst ved udtrædelse af folketinget.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Der er mange sjove kommentarer til sagen.

Men borgerløn/basisløn ( eller hvad man nu vil kalde "barnet") kan kun indføres, hvis der er flertal for det (- Danmark er et demokrati.)

Borgerlønnen skal finansieres af værdien af samfundets årlige produktion - d v s at nogen (personer,virksomheder, produktionskollektiver, andelsvirksomheder o s v) skal betale skatter og afgifter for at finansiere borgerlønnen og nogen skal produktudvikle , tage initiativer og hitte på for at holde Danmarks produktion på forkant med udviklingen.

Det er næppe sandsynligt, at den befolkningsgruppe, der skal betale gildet , har lyst til at se på, at arbejdsduelige personer, som hellere vil gå rundt og realisere sig selv i stedet for at arbejde, får samme fine forbrugsmuligheder , som "idioterne, der vil arbejde og tage initiativer o s v ".

Borgerlønnen bliver aldrig en "fribillet" til at nasse sig til en høj levestandard, men formentlig blot en simplificering , menneskeliggørelse og afbureaukratisering af velfærdssystemet

(Folk , der p g a alder (meget unge eller meget gamle) , sygdom o s v ikke er arbejdsduelige, bør selvfølgelig have en ordentlig tilværelse uanset hvilket samfundssystem man vælger.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Verdens samlede militær udgifter er på ca. 1.700 milliarder dollar årligt. Alene dette beløb svare til ca. 1.700 kr. årligt pr. borger på kloden (En dollar = 7 kr.; 7.000.000.000 borgere på kloden). Hvis man så oven i bøtten lagde den samlede ulandsbistand, den samlede overførelsesindkomst (selv et land som USA har en), indførte en global selskabsskat, en global finansskat, afskaffede skattely og korruption og hvad ved jeg, så ville det ende op med et vanvittigt stort beløb, som sikkert kunne bære en global basis indkomst.

...Vilde tanker? Ja da. Men hvorfor ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

I fundamentet - eller i hvert fald så langt ned sanser rækker - er det selve 'ejerskabs'-begrebet der er det grundlæggende civilisatorisk-materielle problem. Efter '2000 års kultur', som det værdirelativt kaldes af opponenter, er vi først i nutiden ved at have fået gjort op med ejerskab af - 'andre mennesker'.
Herrens veje er uransagelige, og det 'rigtige' erhvervsliv har hyæner på det punkt, der får Elbæk til at fremstå som en ren engel, men virkeligheden er indtil videre at ingen offentlige kasser ineholder yderligere midler, når Elbæk har været forbi en tidlig morgen med vin og kage.
Derfor skygger manden for emnet, specielt hvis man i forvejen er lidt skeptisk overfor minimalstatslig 'borgerløns'-aflad af en eller anden mikroskopisk størrelse til afløsning for enkeltsags-tilgange. Naturligvi9s kraftigt ønsket af offentlige ansatte, der elsker 'rutiner' og hader 'sager'. ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Basisindkomsten er da en interessant mulighed, hvor perspektiverne bør udforskes. Selv set med det allermest kølige samfundsøkonomiske blik, er det da simpel fornuft, at man bør afklare såvel udfordringer som perspektiver ved en sådan ordning.

Mærkeligt nok lader det desværre til, at en sådan afklaring har særligt ringe kår i netop Danmark. De ledende politikere her i landet, ikke bare i regeringen men også hos socialdemokraterne, har kørt sig op til en form for arbejdsmoralisme, der går langt videre end hvad der er nødvendigt for at fokusere på den økonomiske bæredygtighed. Fra Lars Løkke Rasmussen, med hans ”det skal kunne betale sig at arbejde” til Mette Frederiksens betoning af ret og pligt, forekommer der en slags højstemt idealisering af hårdt arbejdes værdi i sig selv, hvor det nærmest anses for dybt amoralsk overhovedet at overveje andre perspektiver.

Det er en besynderlig udvikling i et land, der indtil for nyligt var kendt som et af de allermest socialt trygge lande i hele verden. Og tilmed over lange stræk har vist, at dette udmærket kan hænge sammen med en generelt positiv økonomisk udvikling.

Brugerbillede for Lasse Reinhold

Nu er der efterhånden flere herinde, som har skrevet, at antallet af jobs mindskes pg.a. automatisering og kunstig intelligens og lign. Det sker altså ikke - det eneste der sker er, at *typen* af jobs ændrer sig til at blive mere tekniske pg.a. vedligeholdelse og udvikling af disse maskiner. De kræver længere og længere uddannelser.

Hvis produktionen var den samme, så ville der komme færre jobs, ja. Men den øges jo, og produkterne bliver mere og mere avancerede (vækst).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Lasse Reinhold, i 100 år medførte teknologisk udvikling behovet for mere og mere arbejdskraft - fordi der var uopfyldte behov, og fordi muligheden for at øge produktionen stadig var manuel og analog.
Over de sidste tredive år er der sket et skred - bevares, der har også været noget, der for en tid så ud til at hjælpe den økonomiske tænkning, men kun kortvarigt - hvor man i stedet for at forstå balancen imellem offentlig service og privat produktion har opfattet de to som mulige parallelle systemer. Det har totalt smadret ideen bag samfundet. Hvor stadig mere effektiv produktion skulle frigøre flere og flere til udviklende og mandskabstung beskæftigelse i den offentlige sektors institutioner, overførte man her rationaliseringsparadigmet og gjorde på den måde den offentlige service ringere, samtidig med at man også stod med stadigt flere, der havde valgt forkerte uddannelser med et fokus på at tjene penge frem for at gøre nytte, og som man derfor måtte beskæftige med systemudvikling og kontrol.
Kapitalismens vej mod blottelse og undergang blev standset lidt, da computeren blev introduceret; men alt for hurtigt blev den hvermandseje til en brøkdel af den pris, den først havde kostet, og fordi en masse mennesker nu hurtigere kunne udføre funktioner selv, som de før skulle have andre til, hjalp det heller ikke på, at der reelt set blev brug for stadig mindre arbejdskraft. I stedet blev der flere og flere højtlønnede funktionærer, nu med akademisk baggrund, til ikke at løse opgaver, men at opsuge samfundets værditilvækst i et stadigt stigende lønniveau.

Jeg tror, at du skal skrue ambitionerne for, hvad automatiseringen kommer til at betyde, meget i vejret, Lasse Reinhold. Vi taler om, at det ikke vil blive mere kompliceret, tværtimod, vi vil se den samme udvikling, som vi så med computeren, der gik fra programmering til tekstbasering til grafisk brugergrænseflade med stadigt flere funktioner, der var så let betjente, at også folk med psykiske og fysiske udfordringer kunne være med - for nogles vedkommende faktisk først dér fik en mulighed for at realisere muligheden for et indholdsrigt liv.
Vi vil se fuldautomatiske produktionsvirksomheder, hvor blot en håndfuld ansatte kan vedligeholde og styre produktionen af fuldt monterede boliger, støbt i ét, formgivet af køberen hjemme og samlet og leveret indenfor måske en dag. Prisen for sådan et hus vil være en brøkdel af ét, der kræver mange menneskers arbejdskraft igennem lang tid.
Med den nuværende tankegang vil dette være et frygteligt tab af arbejdspladser, men hvis man løfter hovedet lidt, vil man forstå, at dette er en genindførelse af slaveriet, uden at noget menneske lider derved eller underlægges en vilkårlig magts forgodtbefindende.

Brugerbillede for Niels K. Nielsen

Hvor fedt at kunne få de andre til at betale for det hele, uden at skulle bekymre sig om noget eller have dårlig samvittighed eller ....
Bare de andre så ikke lige opdager det og altså gider tage slæbet...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels K. Nielsen

Hvor fedt at kunne få de andre til at betale for det hele, uden at skulle bekymre sig om noget eller have dårlig samvittighed eller ....
Bare de andre så ikke lige opdager det og altså gider tage slæbet...

anbefalede denne kommentar

Sider