To af dem er næsten 60 år gamle og var egentlig med til at lukke og slukke for Rote Armee Fraktion, RAF, den venstreorienterede terrorgruppe, tilbage i 1998, da målet om en ny tysk revolution måtte opgives endegyldigt.
Alligevel er de tre eneste eftersøgte RAF-folk i dag, den 57-årige Daniela Klette, den 58-årige Volker Staub og den 47-årige Burkhard Garweg om ikke dukket op til overfladen igen, så dog i hvert fald givet livstegn fra sig i form af dna-materiale fra flere mislykkede røverier efter i flere årtier at have levet under jorden. I kriminologisk forstand er de således stadig aktive og også farlige for deres omgivelser, fordi de bærer våben, og er parate til at bruge dem. Dog ikke i terrorismens navn, men snarere fordi de mangler penge, lyder det i flere eksperters tolkning.
I 2015 gennemførte eksterroristerne to mislykkede røverier, et i juni måned tæt på Bremen, hvor en pengetransportbil blev overfaldet, og for knap tre uger siden gik det også ud over en lignende pengetransport ved et supermarked i udkanten af Wolfsburg. Begge gange flygtede de tre maskerede eksterrorister uden noget udbytte.
Selv om der var rigeligt med vidner ved begge overfald, har det siden ikke været muligt for politiet at finde frem til de tre tidligere RAF-folk, der er de eneste fra terrorgruppen, der fortsat er efterlyst. Til gengæld er der nu lavet adskillige fantombilleder. Et på baggrund af vidneudsagn, idet den ene af røverne ved det ene røveri ikke bar maske, mens et andet fantombillede skal forsøge at gengive, hvordan de tre eksterrorister ser ud i dag.
Politiet er selv overraskede over, at det lykkedes at få fat i bevismateriale i en sag, der ellers var henlagt.
Jagten på en pensionsordning
»De flygtede i to biler, der var udstyret således, at de skulle brændes for at fjerne bevismaterialerne, men det mislykkedes, og derfor kunne vi sikre os bevismateriale«, lyder det fra en ledende politiefterforsker over for Radio Bremen. Eksterroristerne var udstyret med kalashnikov-maskinpistoler og affyrede mindst tre skud ved røveriforsøget i juni 2015. Allerede i 1999 udførte gruppen et røveri efter samme mønster med et udbytte på dengang én million tyske mark, knap fem millioner kroner. De penge kan nu være sluppet op.
De politiske terrorister lader til at være blevet regulære røvere, der muligvis skal forsøge at holde fattigdommen fra døren eller sikre sig midlerne til en pensionisttilværelse, mener kriminolog Christian Pfeiffer over for tv-stationen NDR.
»Det er ikke nogen optakt til en ny bølge terror. Det handler om at holde sig selv flydende. De kan man jo på sin vis godt sætte sig ind i. De har jo ikke mulighed for at få sig et job, fordi de jo ikke kan fremvise nogen papirer.«
De tre terrorister og deres medsammensvorne menes at have begået adskillige mord, blandt andet på forskningsdirektør hos Siemens, Karl Heinz Beckurts i 1986, ledende direktør hos Deutsche Bank, Alfred Herrhausen i 1989, samt lederen for privatiseringsenheden Treuhand, Detlev Karsten Rohwedder, der skulle sælge DDR-statsejendomme og virksomheder, og blev dræbt i 1991 ved det sidste markante RAF-attentat.
Tysk politi har dog hidtil ikke skaffet sig afgørende beviser for, at trioen var del af mordene, hvad de har fundet, er derimod dna-spor fra de tre mistænkte efter en spektakulær sprængning af et spritnyt fængsel i Weiterstadt i delstaten Hessen i 1993, hvor 200 kilo sprængstoffer lavede skader for dengang over 300 millioner kroner. Skaderne var så massive, at genopbygningen tog fire år.
Terror uden mening
Da RAF endelig opgav ævred i 1998 var erkendelsen, at kampen ikke førte nogen steder hen. Og skal man tro den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger i en samtale gengivet i bogen Die RAF und der linke Terrorismus for år tilbage, var der heller ikke noget rigtigt større projekt at forholde sig til. Enzensberger er i bogen temmelig kritisk over for terrorgruppens ideologi. Han siger, at i kernen handlede gruppen mest om sig selv.
»Det gik ud på at bytte fanger og at presse hårdt på for at få dem fri. Politisk set knyttede det an til en overordentlig indadvendt verden uden nogen som helst analyse af samfundssituationen, parret med et total tab af realitetssans.«
Historiker og forfatter Christian von Ditfuhrt, der har skrevet en bog om RAF, siger til Deutschlandfunk, at vel må disse eksterrorister i dag være skuffede over, at den ideologiske del af RAF-korstoget ikke fandt gehør, men druknede i vold. Men han udtrykker også en slags empati.
»De er et elendigt liv, som disse mennesker må føre. Hver dag kan de regne med at blive pågrebet. Og med sådanne overfald kan de samtidig regne med at få endnu flere år bag tremmer, skulle de blive anholdt. De har givetvis ikke flere penge, de bliver jaget, og nu er billederne af dem igen over alt, selv om ingen jo længere interesserede sig for dem,« siger Christian von Ditfuhrt.
Banditter i habitter
Nejda, de tager bare fra de rige og giver til de fattige. Og de fattige er nu dem selv.
"Six white horses that you did promise,
were finally delivered down to the penitentiary.
But to live outside the law you must be honest,
I know you always said that you agree.
So were are you tonight, sweet Marie?"
Absolutely sweet Marie, Blonde on blonde, Bob Dylan.
Nu starte RAF, fordi det tyske politi, ikke ville fængsle en betjent, der uden grund, slå en demostration ihjel.
1 generation havde en politiske ide, der bedst kunne beskrives , som elendighed teorien, der gik ud på, at fik man den borgerlige stat, til at vise sit "sande" ansigt som fascist stat, ville folket rejse sig.
Men selv om, tyskerne indførte "mening forbud" , ved offentlige stillinger, selv som postbud, skete det aldrig, at de fik folkelig opbagning.
Herhjemme var grupper i det davære VS, meget optaget at samme teori.
Om Andreas Baader, Gudrum Enslin og Jan-Carl Raspe begik selvmord er meget tvivlsomt, meget tyder på, at den tyske stat slog dem ihjel, for at stoppe de mord m.m., der var for at befri dem.
RAF - idioter dengang - idioter i dag. Måske de skulle have taget deres fortjente straf, de tre aldrene forbrydere? Det kan de nå det endnu, hvis de melder sig i stedet for at rende rundt og skyde i gaderne. At der stadig er folk der kan forsvare disse meget voldelige mennesker og deres handlinger dengang, er i mine øjne uforståeligt.
Jørn Stjerneklar, hvem forsvarer RAF?