Nyhed
Læsetid: 5 min.

USA: TTIP vil svække EU’s landbrugseksport

En transatlantisk frihandelsaftale bliver på landbrugs- og fødevareområdet klart til fordel for USA, viser rapport fra det amerikanske landbrugsministerium. EU-parlamentariker vil have forhandlingerne standset
Flere amerikanske bøffer på europæiske middagsborde og færre europæiske på de amerikanske lader til at blive resultatet af nye frihandelsaftaler mellem de to handelsgiganter.

Aurora Photos

Udland
8. januar 2016

Hvis de fortsatte forhandlinger mellem USA og EU om et transatlantisk handels- og investeringssamarbejde ender med den såkaldte TTIP-aftale, vil det betyde en nedgang i EU’s eksport af landbrugs- og fødevareprodukter. Til gengæld vil USA’s landbrugseksport til EU stige.

Det er konklusionen i et nyt modelstudie, foretaget af USA’s landbrugsministerium, USDA. Resultatet er ubelejligt for EU-Kommissionens forhandlere, fordi det kan øge bekymringen i europæiske landbrugskredse og blandt forbrugerne omkring TTIP.

Det amerikanske modelstudie ser på to scenarier for en mulig TTIP-aftale: Et scenarie, hvor aftalen kun kommer til at omfatte fjernelse af de eksisterende toldbarrierer, samt et mere vidtgående scenarie, hvor man også fjerner såkaldt tekniske handelshindringer, dvs. dropper eksportsubsidier og strømliner amerikanske og europæiske regler og standarder for fødevaresikkerhed og lignende. I begge scenarier kommer USA ud som vinderen.

»Overordnet set vil USA’s landbrugseksport stige med to pct. og landbrugsimporten med én pct. EU’s landbrugseksport falder med 0,25 pct. og landbrugsimporten øges med 0,5 pct.,« lyder konklusionen for det første scenarie.

Den øgede amerikanske eksport til EU vil især bestå af kød- og mejeriprodukter.

Opgjort i penge vil der i dette første scenarie ganske vist ske en stigning i såvel USA’s landbrugseksport til EU som i EU’s eksport til USA – på henholdsvis 5,5 mia. dollar og mere beskedne 0,8 mia. dollar. Men en konsekvens af denne øgede handel over Atlanten er ifølge analysen »en reduktion i intern EU-handel« – europæiske landmænd og fødevareproducenter kommer til at sælge mindre til andre lande i EU. Derfor bliver facit for EU et procentuelt fald i den samlede landbrugseksport. Sagt på en anden måde: Regional handel internt i EU bliver svækket og erstattet af langdistanceindkøb af amerikanske landbrugsprodukter.

De tekniske hindringer

I det andet, mere vidtgående og kontroversielle scenarie fjernes ikke blot de eksisterende toldbarrierer. Der sker også en ophævelse af en række tekniske handelshindringer, der i dag f.eks. udgør en barriere for amerikansk eksport til EU af klorrensede kyllinger, svin produceret med væksthormon og gensplejset majs.

Dette øger den amerikanske gevinst ved udvidet landbrugseksport til EU til 9,6 mia. dollar, mens EU’s gevinst ved eksport til USA øges til to mia. dollar. Igen må imidlertid europæiske landbrugs- og fødevareproducenter betale en pris for den større indstrømning af amerikanske varer i form af et reduceret salg internt mellem EU-landene. Samlet falder derfor EU’s landbrugseksport med 1,4 pct., mens USA’s stiger med næsten fem pct. i dette scenarie.

Analysen viser i øvrigt også, at den amerikanske eksportvækst sker på bekostning af en række tredjelande – en TTIP-aftale med dette indhold vil således også reducere landbrugseksporten fra lande som Brasilien, Indien, Kina og Mexico.

At samordne europæiske og amerikanske regler og standarder for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse og lignende er et af de punkter, der har mødt stærkest kritik under TTIP-forhandlingerne. Forbruger- og miljøorganisationer protesterer således stærkt mod, hvad de opfatter som en svækkelse af europæiske standarder, hvis der åbnes for amerikanske hormonbehandlede kødprodukter, kyllinger renset i klorblade, flere GMO-afgrøder m.m. EU-Kommissionen har da også gentagne gange forsikret, at dette ikke bliver del af en TTIP-aftale, og at den europæiske forbrugerbeskyttelse vil blive fastholdt.

Omvendt lægger amerikanske landbrugsinteresser i bl.a. American Farm Bureau Federation stærkt pres på forhandlerne for at få gjort op med EU’s såkaldte forsigtighedsprincip og sikret åben adgang for bl.a. amerikanske kødprodukter til det europæiske marked. Hvis ikke TTIP her rummer indrømmelser til amerikansk landbrug, er det tvivlsomt, om den i sidste ende vil blive godkendt af den amerikanske kongres, hvor landbrugsinteresser har stor indflydelse.

I lyset af den europæiske forbrugerskepsis har USDA suppleret med et tredje scenarie, hvor fjernelse af toldbarrierer og samordning af amerikanske og europæiske standarder kombineres med en negativ forbrugerreaktion i Europa, hvor man antager, at de europæiske forbrugere fravælger de importerede amerikanske produkter og i stedet ’køber europæisk’.

Resultatet er ifølge modelanalysen reducerede eksportgevinster for både USA og EU.

»Disse effekter på efterspørgselssiden kan potentielt udradere enhver gevinst opnået ved fjernelse af specifikke tekniske handelsbarrierer,« hedder det i rapporten fra USA’s landbrugsministerium.

For alle tre scenarier gælder det ifølge rapporten, at den øgede import i EU af amerikanske landbrugs- og fødevareprodukter skærper konkurrencen og fører til faldende priser til de europæiske landmænd for deres produkter.

L&F: Ikke overraskende

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) siger handelspolitisk chef, afdelingsleder Kenneth Lindhardt Madsen, at USDA’s konklusion om en eksportgevinst for USA og et eksporttab for EU på landbrugsområdet ikke kommer bag på ham.

»Det lyder rigtigt i mine ører, og det er ikke overraskende, at der samlet set ikke er så meget at vinde på det amerikanske marked for EU på landbrugs- og fødevareområdet.«

Kenneth Lindhardt Madsen henviser til, at EU’s toldsatser i dag er omkring 10 gange så høje som de amerikanske på dette område, hvorfor amerikanske virksomheder åbenlyst vil vinde mærkbart mere på fjernelse af toldbarriererne end europæiske.

»Samtidig har vi på forhånd rigtig godt fat i det amerikanske marked på fødevareområdet.«

– Er TTIP så et lokkende projekt for EU’s landbrug, hvis konsekvensen bliver en mindsket eksport til USA?

»Vi tager udgangspunkt i den danske fødevareklynges eksport, og der ser det ikke nødvendigvis ud på samme måde som for det samlede EU på landbrugs- og fødevareområdet. Vi ser potentielle gevinster ved TTIP i at fastholde og måske på sigt øge den eksportandel, vi allerede har – især på maskiner, enzymer, mejeriprodukter og spareribs.«

– Hvor ser I risiko for at tabe eksport?

»Vi ser ikke umiddelbart, at vi taber noget ved TTIP, sådan som vi forstår præmisserne for forhandlingerne fra EU’s side, nemlig at EU’s forsigtighedsprincip opretholdes, og at EU ikke går på kompromis med standarder for regulering på fødevareområdet.«

– Men i USA hedder det, at hvis amerikansk landbrug ikke får indrømmelser på netop disse tekniske handelshindringer, så bliver der ingen TTIP-aftale?

»Ja, det er en del af den almindelige forhandlingstaktik, og netop landbrugsområdet er en af de nødder, der skal knækkes sidst i forhandlingsforløbet,« siger Landbrug & Fødevarers handelspolitiske chef.

Til slagtehuset

I en kommentar til den amerikanske analyse skriver det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, Marc Tarabella, at »den ene part, den europæiske landbrugssektor, vil blive den store taber ved denne handel.«

»I lyset af disse resultater forlanger jeg ganske enkelt forhandlingerne med USA indstillet. Jeg vil ikke se på, at det europæiske landbrug føres til slagtehuset og i dets kølvand den europæiske fødevaresektor,« skriver parlamentsmedlemmet på sin hjemmeside.

Marc Tarabella har nu i et brev til EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker og handelskommissær Cecilia Malmström forlangt, at de enten bekræfter rapporten og dermed erklærer TTIP ubrugelig eller omvendt dementerer rapporten og således underkender den amerikanske forhandlingspartners troværdighed.

TTIP-forhandlingerne blev indledt i juli 2013, og forhandlerne håber på at færdiggøre selve indholdsforhandlingerne i 2016, hvorefter forslaget til aftale skal til juridisk gennemgang og derefter politisk godkendelse i EU’s Ministerråd, de europæiske regeringer, Europa-Parlamentet og USA’s kongres.

Den 12. TTIP-forhandlingsrunde ventes gennemført sidst i januar eller starten af februar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

TTIP.............Yes

Jeg kan dårligt få skrevet dette af bar krydsede fingre.

Vi gider ikke deres GMO gylde herovre .... lad bare TTIP/ISDS falde af alle andre muligheder, bare den falder.