Læsetid: 2 min.

Algeriet i hul demokratireform

Nye ændringer i forfatningen må ikke forveksles med egentlige demokratiske tiltag, siger kritikere
13. februar 2016

Det algeriske parlament stemte forrige weekend for en række forfatningsændringer, der på papiret mindsker det politiske systems demokratiske underskud. Berbisk anerkendes nu som officielt sprog, præsidenten skal have flertal i parlamentet for at udnævne en premierminister, og der etableres uafhængige valgkommissioner.

Internationale medier har især fokuseret på, at præsidenten nu kun kan sidde i to valgperioder. Præsident Abdelaziz Bouteflika ophævede ellers selv den lov i 2008 og er Algeriets længst siddende præsident. Ophævelsen mødte dengang store protester, men skønt den nu er genindført sammen med en række andre umiddelbart demokratiske tiltag, er hverken regeringskritikere eller iagttagere imponerede: »Regimet lader, som om de giver nogle indrømmelser. Men i realiteten er man ikke seriøs omkring betydelige reformer af valgprocessen,« siger Soufiane Djilali fra oppositionspartiet Jil Jadid til Al Jazeera.

Rasmus Boserup, der er Algeriet-ekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, tvivler også på reformernes effekt.

»I praksis er der nogle mindre justeringer, men ikke noget fuldstændigt opgør ved for eksempel at flytte en stor del af magten tilbage til parlamentet,« siger han og henviser til, at præsidenten besidder en enorm magt i forhold til regering og parlament i Algeriet.

Ville undgå et arabisk forår

Reformerne var lovet siden 2011, hvor Algeriet oplevede folkelige protester sideløbende med Det Arabiske Forår. Først blev forandringerne udskudt med henvisning til mangel på stabilitet og den øgede sikkerhedsrisiko fra Mali og Libyen og dernæst på grund af et slagtilfælde, som den i dag 78-årige Bouteflika fik i 2013.

Ifølge Rasmus Boserup handler reformerne mest om, at magtfulde interessegrupper i industrien og i stats- og sikkerhedsapparatet vil sikre sig indflydelse på, hvordan en snarlig udskiftning af Bouteflika kommer til at foregå.

»Så det handler for dem i virkeligheden om, hvordan man på en ’fornuftig’ – det vil med magthavernes øjne sige kontrolleret – måde bevæger Algeriet. Oppositionen har fra begyndelsen sagt, at grundlovsændringerne er blevet til på en forkert måde, at der er for lidt konsultation, og at indholdet er ikke vidtrækkende nok,« siger han.

En eventuel positiv demokratisk effekt kommer ifølge Rasmus Boserup an på, i hvor høj grad ændringerne bliver implementeret og afføder ny lovgivning. Men skal der ske reel demokratisk forandring i Algeriet, bør man begynde et andet sted, mener han.

»Det her er nogle forandringer i en tekst, og det betyder nok ikke det store. Så skulle vi have nogle andre processer i gang, herunder et stærkt opgør med korruption, klar transparens omkring sikkerhedstjenesters rolle i politisk beslutningstagen og så videre. Der er nogle helt klare reformområder, som ikke bliver berørt her,« siger Rasmus Boserup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu